Fra fyrtårnet i Alexandria til Peterskirken i Rom. Fra Empire State Building i New York til Burj Khalifa i Dubai. Mennesker og civilisationer har til alle tider forsøgt at indfange og understrege egen storhed i overvældende bygningsværker.
»Den, der lever stille, lever godt,« siger Anders Krogh Vordrup til de 200 mennesker, som er mødt frem til borgermødet.
Han er sendt ud af det verdensomspændende tøjfirma Bestseller for at fortælle borgerne i Brande om firmaets nye projekt i.
Set i det lys kan det virke lidt grotesk, at han insisterer på, at det ikke handler om at markere sig. Sagen er nemlig den, at firmaet vil opføre Vesteuropas højeste bygning på 320 meter i hjembyen Brande. 320 meter. Højere end Eiffeltårnet, næsten otte gange højere end Rundetårn. Og så midt på Heden i en lille by med 7.000 indbyggere.
»Bestseller er stadigvæk jysk med benene solidt placeret i det jyske sand,« siger Anders Krogh Vordrup, mens han står foran et animeret billede, som viser, hvordan den gigantiske fallos i glas og stål kommer til at skyde ensomt op i himlen fra den barske, midtjyske ødemark.
Bestseller vil ikke svare på, hvad meningen med tårnet så er. Projektet befinder sig stadig på et så tidligt stadie, at firmaet ikke vil kommentere på det. På virksomhedens hjemmeside kan man dog læse, at det imposante bygningsværk skal »placere Brande på landkortet«.
Information er taget til Brande for at finde ud af, om der er mening med galskaben.
Mager jord
Foreløbig ligger det fast, at byrådet i Ikast-Brande Kommune på Bestsellers anmodning har vedtaget en lokalplan, som giver virksomheden lov til at bygge en helt ny bydel, den såkaldte Bestseller Village. Her vil Bestseller placere sit administrative hovedkvarter, bygge et shoppingcenter og altså rejse det gigantiske tårn.
»Her i kommunen fører vi erhvervspolitik på den måde, at vi ikke bremser det private initiativ,« forklarer borgmester i Ikast-Brande Kommune Ib Lauritsen. I øvrigt findes der slet ikke andre former for initiativ end det private, tilføjer han.
Information møder ham på kommunekontoret i Brande. Der er otte gule stjerner og et gyldent ettal på dørmåtten foran indgangen. I 2018 har Dansk Industri kåret Ikast Brande som landets mest erhvervsvenlige kommune – for ottende år i træk.
Ib Lauritsen er en høj, lattermild mand med mørkt hår. Ligesom borgmestrene i fem af de seks nabokommuner er han medlem af Venstre. Og ligesom alle andre i Brande er han lykkelig over udsigterne til et nyt tårn. Personligt har han ikke hørt en eneste borger i kommunen sige noget negativt om tårnet.
»Og folk plejer ikke at holde sig tilbage fra at brokke sig,« siger han.
Borgmesteren kan dog godt forstå, hvis folk rundt omkring i landet har svært ved at se, at det skulle være nødvendigt med så højt et tårn i en lille by med 7.000 indbyggere. Men tårnet er mere end bare et nyt hovedkvarter for Bestseller. Tårnet bliver et symbol på Brande og Midtjylland. Et symbol på den drift og ukuelige tro på fremskridtet, som præger folk her på egnen.
»Du må forstå, at vi er vokset ud af den magre jord på heden, hvor intet kunne gro. Vi har aldrig fået noget forærende,« siger Ib Lauritsen. Og det har altså givet midtjyderne omkring Brande, Ikast og Herning en helt særlig ånd, tilføjer han.
»Tårnet er netop et symbol på, at vi gør det, som ingen ville turde gætte på kunne lade sig gøre.«
Midtjysk drift
Fortællingen om den særlige midtjyske folkesjæl – de driftige, fremsynede og flittige folk fra heden – bliver gentaget dagen igennem af borgere, lokalpolitikere og erhvervsdrivende i byen. Det er en selvforståelse med dybe historiske rødder.
Uldjyderne kaldte man dem engang, hedens folk, som måtte holde får, fordi intet andet end brun lyng kom op af den sandede jord.
Men den magre jord er ikke bare en af årsagerne til den særlige midtjyske virkelyst. Den er i sig selv resultatet af den. Den ørkenlignende hede spredte sig netop, fordi jorden var udpint efter århundreders intensiv dyrkning.
Men den midtjyske driftigheds skabelsesmyte er historien om den visionære ingeniør E.M. Dalgas og Hedeselskabet, som satte sig for at tæmme den nyttesløse natur, dyrke skov og bringe Midtjylland ind i den moderne verden.
Dengang mente enkelte dog, at man havde ofret for meget i fremskridtets navn. Forfatteren Jeppe Aakjær, ham med Jens Vejmand, skrev hånligt, at Jylland havde »tabt en naturejendommelighed« og mistet sit »urgamle særpræg«. Som erstatning havde man ikke fået andet end »100.000 stykker pindebrænde«, »rødstenede stationsbyer med hæslige mønstre i skifertagene«, og »damphesten«, som nu »saver sig prustende gennem bankerne« og »kaster hånende en glød i lyngen. Heden brænder,« skrev Jeppe Aakjær opgivende. Og forgæves. Fremskridtet var kommet for at blive.
Pral
På Storegade i Brande er der butikker, cafeer og et turistkontor, Visit Ikast-Brande, som har åbnet alle hverdage fra klokken ni til klokken 15. Gaden er belagt med brosten, ligesom på en gågade, men her kører nu biler.
Inde i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik er Bodil Høgh og Else Jensen på vagt.
»Altså han gør det jo også for at vise sig frem,« siger 68-årige Bodil Høgh.

Deltagerne i borgermødet glæder sig til at komme op i tårnet. Borgmester Ib Lauritsen siger, at han ikke har hørt en eneste negativ røst i forbindelse projektet i byen.
»Det er jo også for at vise sig frem. Sådan er han lidt. For nylig havde han også kronprinsen med rundt her i byen,« siger Bodil Høgh, men understreger, at det er der så sandelig ikke noget galt med.
»Du kan tro, at vi kommer til at kunne konkurrere med Herning, når vi får vores tårn, og du kan tro, at ham Krarup (Hernings borgmester Lars Krarup, red.) er misundelig. Han er sådan en, der vil have det hele,« siger hun.
»Ja, nu får vi endelig noget at prale af,« tilføjer Else Jensen på 75 år.
Hedes Colosseum
I flere år er det ellers Herning, der er løbet med opmærksomheden. Med store popkoncerter, Melodigrandprix, cykelløbet Giro d’Italia og det succesfulde fodboldhold FC Midtjylland har byen opnået en status som egnens, hvis ikke hele Vestdanmarks kulturelle hovedstad.
Rammen for mange af de store begivenheder har været Messecenter Herning og ikke mindst Jyske Bank Boxen med plads til 15.000 mennesker. Hidtil har Boxen været områdets vartegn.
Georg Sørensen, som er direktør i Messecenter Herning og kendt som mr. Boxen, har engang fortalt, hvordan han fik ideen til Boxen under en forretningsrejse til Rom. Inde på Colosseum var han frosset. I halvanden time havde han stået med lukkede øjne og forestillet sig brølet fra tilskuerne for 2.000 år siden, har han forklaret Berlingske.
Sådan én måtte man opføre i Herning, tænkte han. Det blev et kald, og under hele udviklings- og bygningsprocessen var arbejdstitlen for Boxen da også ’Hedens Colosseum’.
Siden planerne om det nye 320 meter høje tårn blev præsenteret, er der blevet spekuleret i, om de nu ville føle imperiet skælve i Herning. Særligt da man i Herning Folkeblad kunne læse, at byen ville miste seks procent af sin detailhandel, svarende til 145 millioner kroner om året, som følge af det nye indkøbscenter i Bestseller Village.
»De er gået voldsomt i højden for at lave et statement,« sagde Ulrik Hyldgaard (V) fra byrådet i Herning.
Ib Lauritsen mener nu ikke, der er noget at bekymre sig om. Ligesom Ikast og Brande kun har haft glæde af, at »Danmarks bedste kulturinstitution, Jyske Bank Boxen« er åbnet i Herning, vil Bestsellers tårn komme hele området til gode. Og det ved de godt i Herning, mener han.
»Mange herfra kan godt lide at tage til Berlin og se julemarkederne. Men hvad nu, hvis trafikken begyndte at gå den anden vej?« spørger borgmesteren. »De har en stor lufthavn i Billund. Så kunne de bruge en dag i en lille attraktion ved navn Legoland, en dag på at opleve tårnet og handelslivet i Brande og en dag ved Vesterhavet. Så har man pludselig en god, lang weekend,« konstaterer borgmesteren.
Midtjysk vækstsolidaritet
Café Tankefryd på Storegade er indrettet med mange forskellige typer møbler og masser af lys. Ejeren Martin Blomstrøm har kun et enkelt bord ledigt.
Tidligere på ugen har han talt med en af tøjmændene fra Storegade om det nye tårn. En analyse har nemlig vist, at det nye storcenter vil betyde, at én butik i gamle Brande by må lukke.
»Han sagde til mig, ’hvis det bliver mig, så er det OK’. Og sådan har jeg det faktisk også. Hvis prisen for, at Brande bliver større, og der virkelig sker noget i byen, er, at min forretning må lukke, så er det en pris, jeg er klar til at betale,« siger den 30-årige caféejer.
I Brande er der ingen, som stiller sig i vejen for fremskridtet.
Meget passende afholdes borgermødet om den nye Bestseller Village i fælleslokalet på Hotel Dalgas, der har taget navn efter netop den store bemestrer af heden.
Langbordene er dækket med grå duge. Der er sat kaffe, fløde og kringle på sølvfade frem. Salen er fyldt. 200 lokale og hele den lokale og regionale presse er mødt op.
Borgmester Ib Lauritsen byder velkommen og fortæller, at byrådet har godkendt projektet. Nu starter høringsprocessen, inden det kan blive endelig vedtaget. Går alt vel, kan der være første spadestik i 2019. Men udgangspunktet er, at byrådet har »trykket på ja-knappen«·
Lidt senere får Anders Krogh Vordrup fra Bestseller mikrofonen.
»Havde arkitekten Dorte Mandrup været her, ville hun forklare, hvordan det også er heden, som arbejder sig op i luften,« siger han om tårnet.

Jeg glæder mig, til højhuset står klar. Det bliver jo fantastisk endelig at kunne se ned på Ikast og Herning, siger Jens Thomsen fra den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening.
»Vi er med på, at ordet ’tårn’ tiltrækker sig opmærksomhed. Men vi gør faktisk mest muligt for ikke at tiltrække os opmærksomhed,« siger han.
Henrik Egelund (V) fra byrådet griner.
»Det sådan set godt klaret at få talt sådan et projekt her helt ned under gulvhøjde,« bemærker han.
Begejstring
Det er slut med at gå tur på Branderup Hede uden at kunne se tårnet i baggrunden, forklarer en kvinde fra Rambøll, som Bestseller har hyret til at undersøge miljøkonsekvenserne af tårnet. Man kommer også til at kunne se tårnet fra Jelling-højderne 27 kilometer væk.
Hun viser et billede af det enorme tårn, som skyder voldsomt i luften bag ved nogle små typehuse. »Sådan her kommer det til at se ud fra Brande,« siger hun.
Det er blevet tid til spørgsmål fra salen. Folk rækker ivrigt hænderne i vejret. En spørger om parkeringsforholdene ved det nye storcenter, en vil høre, om man har tænkt på privatlivets fred i forhold til eventuelt vindueskiggeri oppe fra det høje tårn, og en spørger, om Herning eller andre nabokommuner har gjort indsigelser endnu. Fælles for alle indspark er, at de indledes af en variation over: »Mange tak. Det her er jo helt fantastisk.«
»Jeg hedder Jens Thomsen og er fra den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening,« siger en midaldrende mand i grå sweater.
Der bliver stille i salen. Nu rejser Jeppe Aakjær sig, og siger fremskridtet midt imod.
»Jeg glæder mig til højhuset står klar. Det bliver jo fantastisk endelig at kunne se ned på Ikast og Herning,« siger han, og salen griner. Efterfølgende spørger han, om borgerne får adgang til et udsigtsplateau på toppen, og om de har taget højde for eventuelle gener i forbindelse med, at der konstant skal lyse et højintensitetslys fra spidsen af tårnet.
»Du skal nok få lov til at komme op og kigge,« forsikrer Henrik Egelund.
En ældre kvinde med gult tørklæde og gule øreringe ved navn Dina Blomstrand har skrevet et digt til det nye tårn, som handler om, at fremtidens spændende byggeri ikke må miste forbindelsen til fortiden og om at tage nutiden med ind i fremtidens byggeri.
»Der skal etableres en sti. En eftertænksom og sanselig sti. En sti hvor roen og stilheden findes,« siger hun.
Men hun er nu ikke bekymret, forklarer hun efter mødet. Brande har et fantastisk erhvervsliv, som i øvrigt også har gjort meget for kulturen.
»Når jeg kommer til at se på tårnet, vil jeg tænke på vores innovation, og alt det, der skal bære os videre.«
De kan jo kravle op i tårnet, når havet når ind til Brande - så kan vi andre klimaflygtninge forlade os på fjeldabernes nåde i vore nordiske nabolande..
Tårnet skal bygges af frugterne fra utallige underbetalte arbejdere i Bangladesh. I København har vi det gule palæ ved Amalienborg. Lad dette phallos symbol stå, som en skamstøtte over grådighed!
Ikke een eneste kritisk røst blandt borgerne i 32 kms omkreds?
Det er stærkt foruroligende.
Før var Brande kendt for deres gavlmalerier, deres debat, deres progressive og inkluderende kulturpolitik.
Nu vil de være kendt for et idiotisk stort tårn - en rigtig borgmesterstivert.
Da jeg voksede op i Herning, lå Holstebro, Herning og Brande i kammeratlig strid om at få mest omtale for deres kunst og kultur:
Holstebro satsede på det spektakulære - Odinteatret, skulpturer
Herning satsede på det brede - messehallerne (nu Boxen) med plads til Holliday on ice, store koncerter og udstillinger/messer som f.eks. ferie for alle etc.
Brande satesede på det folkelige og debatskaende - gavlmalerierne, debatmuren.
Folk kom fra nær og fjern til alle 3 byer. Holstebro og Herning har fastholdt folks interesse ved at videeudvikle deres koncepter og udfolde det til en bred vifte af tilbud - det glemte Brande.
Nu gør de så det modsatte - rejser en betonklods, som folk muligvis kører igennem byen en enkelt gang for at se - før de kører videre til Herning og Holstebro for at se noget virkeligt interessant - eller bare vender om igen og kører hjem.
Det er så fattigt og visionsløst, at jeg sgu aldrig mere med glæde stopper op i byen og nyder en kop medbragt termokaffe og en kage fra de lokale bagere, mens jeg bare ser på byen. Næste gang kører jeg vejen over Ikast - jeg gider jer ikke mere.
Det er fuldstændig sindssygt. Ægte midtjysk mindreværd, lokalpatriotisme og konkurrencementalitet. Og det skal vi andre nabokommuner nu lide under. Neoliberalismen bliver det sociale samfunds død.
Oh, by the way, jeg er silkeborggenser. Udover Hjejlen og regattafyrværkeri kan Silkeborg kan ikke få nok af Riverboat, Hede Rytmer og lokalelitens posthume borgeronani til fantasten og kunstmaleren Asger Jorn.
hvis man i øvrigt absolut vil have noget at prale af - hvilket er ALDELES ujysk - så har Brande altså en gloværdig kulturel fortid, som de kunne bygge videre på , de var en del af tekstileventyret i lig med Herning, Ikast, Holstebro og Silkeborg - og de var også med, da nogle skøre kugler begyndte at bygge vindmøller og drømme om vindenergi som seriøs fremtidig energikilde.
Men det er man tilsyneladende for intellektuel doven til at gøre noget ud af - skam jer langt ned under alheden nederste hårde lag.
Tænk hvis Brande havde videreudviklet fortidens lyst til borgernær og borgerinddragende kulturliv !
Nu sætter man sin lid til et idiotisk prestigebyggeri - som er en voldtægt af det flade, midt-vestjyske landskab, hvis fineste egenskab er den vide horisont, det flade landskab giver plads til.
Men det har I måske for travlt med at kigge på fladskærme, smartphones og tablets til at opdage.
Som jyde fra samme egn kan jeg sige, at lige præcist det, er det, jeg savnede i årene, jeg boede i Sydtyskland , i Århus og i alle de år, jeg nu har boet på Fyn.
Eva - vi skal da til Grønland hvor der vil være masser af plads når indlandsisen tør vil verdens største ø bliver større i takt med at isens masse (tryk på undergrunden) forsvinder - ganske som den landhævning der kom efter sidste istid i hele nordeuropa.
Tekstil industrien er vidst verdens 2. Største forurener, kunne Bestseller ikke skabe en bedre legacy ved at gøre noget ved det istedet tænker jeg bare....
Torben - ja, Grønland ville selvklart være perfekt, det er nok et af de smukkeste steder på jord.
Mæææn.. Det forudsætter, at grønlænderne ikke vælger sig ud af Rigsfællesskabet engang i den nærmeste fremtid, hvilket man ikke ville kunne fortænke dem i sådan som vi har negligeret det gode forhold for at lege storebror..
Men så kunne vi selvfølgelig blive billig arbejdskraft i de kinesiske uran-miner ;-)
Den mand har storhedsvanvid.
Er det en mandomsprøve eller er det mandomssymbol?
" I øvrigt findes der slet ikke andre former for initiativ end det private" Udtalt af en venstre borgmester!
Der findes intet mere opløftende end at læse kommentarerne her på Information sådan en dejlig solrig søndag morgen i november. Man føler sig helt varm indeni af den grænseløse medfølelse og accept, der bare stråler ud i uretfærdig konkurrence med solen.
Peter Bahne, der er sgu da ingen sol i skyggen af et højhus...
Kære Peter Bahne
Beklager, hvis det har ødelagt din søndag.
Der et mindst to måder at beskrive rødvin på!
Så man kan forstå at "fremskridt" i virkeligheden blot er et andet ord for "prestigefyldt"? Jeg har det med FremskridtET som jeg har det med HistoriEN - de er antropomorfe fortællinger om forandring, at der er "noget"/"nogen" et sted i universet med en plan, eller en semi-bevidst "urkraft", man gør det bedst i at lytte til. Eller i hvertfald lytte til shamanerne, der kan tyde hvad der er fremskridt, og hvad der bare er forandring, og hvornår fortiden er historie eller Historien.
Det er en gentagelsestvang, visse magtmennesker åbenbart henfalder til - og som fører til død og undergang. Ingen har brug for babelstårne.
Det virkeligt tragiske er, at de mener, det er noget at prale af. Men det er jo liberalismen i en nøddeskal - stort og mægtigt og vulgært, tømt for en ærlig tanke og uden refleksion over konsekvenser og æstetisk ansvar.
Husk nu hvor langt Brande ligger fra vandet?
Spøjst, Steffen G, min første indskydelse var også en moderne udgave af'babelstårnet.
"æstetisk ansvar"
Hvad er det for en dims? Er den i familie med "den gode smag"? :)
Lige så spøjst. Min første association var Sonjas højeste og flotteste sandslot på stranden, indtil Jonas kommer forbi og udløser sin urtrang mod destruktion.
@ Anne Eriksen
Såfremt havet stiger så meget som forudsagt af forskerne - med mindre vi virkelig får fingeren ud af en hvis legemsdel med det vuns, hvilket intet tyder på - så kan tårnet i Brande snart være det eneste punkt i Danmark, der stikker op fra havoverfladen ;-)
For f..... vi taler om den længste tyndeste lodrette pind midt på heden. En æstetisk manifestation til det åbne sind fra det åbne land.
Jeg synes det er interessant, at et sådant kæmpe projekt foregår udenfor det lille område på en ø i udkanten af Danmark, kaldet København.
Det viser lidt om, at hvor der er vilje, der kan der også være vej, og så kan sådan et tårn måske inspirere andre til, at tænke stort i alle henseender, og i særdeleshed over hele landet.
"Game of Towers" i bette Danmark - måske kan vi vinde nogle Emmy'er juhuuh :-)
Som tidligere Brandit er jeg da ikke overrasket. Især ikke, hvis man har noget, som de nærliggende byer, Herning og Ikast ikke har.
Lyset tændt, ingen hjemme ... nu er mørke en luksus
"Efterfølgende spørger han, om de har taget højde for eventuelle gener i forbindelse med, at der konstant skal lyse et højintensitetslys fra spidsen af tårnet." Og det svares der så ikke på.
Gavele fra Brande.
Kunst er ikke fint nok;)
http://www.grandts.dk/Gavle/gavle5.htm
Projektet savner ægte logik. New York og alle andre metropoler skyder opad, som en følge af pladsmangel og du skal ikke bilde mig ind at en grund i Brande koster lige så meget som en i det centrale Aarhus, Odense eller København. Det de har gang i er lidt det samme som at bilde sig ind at man bliver en rockstar af at fyre den fede, fordi visse rockstars fyrer den fede. Ren Erasmus logik og de opnår ikke engang at blive til grin derovre i det åbenbart formørkede Jylland, det er historien alt for sørgelig til.
Troels Holch Povlsen der er grundlægger af Bestseller og Anders Holch Povlsen´s far dumpede i sin tid til eksamen som konfektions-tekniker hvilket ikke forhindrede ham i at åbne den første tøjbutik Pigalle i Ringkøbingog det er sikkert ikke opkaldt efter det letlevende kvarter i Paris men efter Jean-Baptiste Pigalle, den Franske Skulptør der selvom han ikke vandt Grand Prix de Rome, et kunstnerstipendium, alligevel kom ind på Académie Royale med optagelsesværketn, Mercury Tying his Talaria og det er måske den skulptur som Andres Holch Povlsen bygger på den Jyske hede.
Troels Holch Povlsen der er grundlægger af Bestseller og Anders Holch Povlsen´s far dumpede i sin tid til eksamen som konfektions-tekniker hvilket ikke forhindrede ham i at åbne den første tøjbutik Pigalle i Ringkøbingog det er sikkert opkaldt efter det muntre kvarter i Paris, der er opkaldt efter Jean-Baptiste Pigalle, den Franske Skulptør der selvom han ikke vandt Grand Prix de Rome, et kunstnerstipendium, alligevel kom ind på Académie Royale med optagelsesværket, Mercury Tying his Talaria og det er måske den skulptur som Andres Holch Povlsen bygger på den Jyske hede.
"Det er fuldstændig sindssygt. Ægte midtjysk mindreværd, lokalpatriotisme og konkurrencementalitet"
"skam jer langt ned under alheden nederste hårde lag."
"idiotisk prestigebyggeri - som er en voldtægt af det flade, midt-vestjyske landskab"
"Den mand har storhedsvanvid."
"stort og mægtigt og vulgært"
"moderne udgave af’babelstårnet"
"formørkede Jylland"
Så meget jantelov og jydebashing i ekkokammeret.
..midt ude i ingenting på den jyske hede...
Som kun en københavneravis kan beskrive en by med 7.000 indbyggere...
Henning Kjær -
en del af de "jydebashing" kommentarer er altså skrevet af os jyder !
Siger bare godt jeg ikke skal bo på et konstant oplyst sted - men opmærksomhed har tårnet jo skabt, bare en tvivlsom een af slagsen.
I øvrigt er der ikke noget mere åndløst, end at mene, noget har værdi og er værd at prale af, blot fordi det er størst, længst, højest etc.
Al den respekt, jeg faktisk har haft for Brande gennem nu snart 50 årtier - den er pist væk.
Jeg er derude fra, helt derude fra nowhere - og jeg er da mest spændt på, om det så på ægte jydevis skal bygges billigst muligt, af underbetalte polakker og italienere, og hvor længe vidunderet så vil have stivelse nok til at være et tårn.
Voffer sku de kopierr tjøwnhawnern ?
Hvis de havde bygget den med deres egne hænder af lokale materialer, var det nok en god idé.
En pind i en lort!. Det er hvad det er!
Undres. Befolkningen hindrer opførelse af vindmøller der er med til at redde liv på jord og accepterer et meningsløst tårn som dette.
Jeg synes faktisk, det er mere forbløffende, at de er parat til uden vrøvl at afmontere en fungerende gågade til fordel for et indkøbscenter.
Vil det ikke være billigere og bedre for miljøet, at give idemændene en stor håndfuld Viagra?
Arne,
mener du dermed, at der så også bliver rejst et "tårn"? ;-)
- - - - -
"Neoliberalismen bliver det sociale samfunds død."
Markus (03. november, 2018 - 18:06),
Ud over, at jeg helt generelt ikke er tilhænger af høje bygninger, kan jeg altså ikke se noget neoliberalt i et tårn. Kunne du eventuelt forklare nærmere?
Et tårn i den højde ville understrege at vi bor i et fladt land og det første jeg tænke var Sigmund Freud´s drømmetydning der hentyder til fyrtårne - det andet man kommer i tanke er grunden til at bygge opad var grundprisen på Manhattan hvilket understreger det absurde i et tårn midt på al-heden.
Jeg kan ikke gøre for det, men jeg synes altså det her er sjovt - på den aldeles bizarre måde....
Der kan så åbenbart ikke opdrives een eneste indbygger i Brande, som har betænkeligheder [sic], så så er det vel bare at klø på Bestseller...
Jeg synes så ikke ud fra billedet, at det ser ud som et byggeri, der vil klæde landskabet, men hvad ved bønder om agurkesalat.
Jeg er dog glad for, at det ikke er på vores matrikel - reservat - haveforening, at monstrummet skal placeres, herfra kan vi se det gamle DR-højhus og det er fint nok.