Læsetid: 10 min.

CRISPR: En genetisk schweizerkniv, som kan ændre menneskeheden for altid

CRISPR, der med kirurgisk præcision redigerer i dna, kan potentielt kurere alt fra kræft til blodpropper. Men ved genetisk at ændre to tvillingepiger, mens de kun var fostre, har en kinesisk forsker vist teknologiens skræmmende muligheder. For CRISPR kan også udrydde uønskede dyrearter eller skabe designerbabyer. Og det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at styre udviklingen
I 2015 advarede en gruppe af verdens førende forskere mod farerne ved brugen af CRISPR-teknologien, lige som videnskabsfolk tidligere havde det mod atomkraften og GMO-teknikkerne.

I 2015 advarede en gruppe af verdens førende forskere mod farerne ved brugen af CRISPR-teknologien, lige som videnskabsfolk tidligere havde det mod atomkraften og GMO-teknikkerne.

María Meiga González

8. december 2018

Det var et forudsigeligt jordskælv, der rystede den videnskabelige verden, da den kinesiske forsker He Jiankui i sidste uge kunne fortælle, at han som den første i verden havde ændret i to tvillingepigers gener, mens de blot var encellede organismer.

For selv om forskere, filosoffer og politikere længe har advaret mod at røre ved menneskets ’hellige’ arvemasse, har videnskabens kvantespring på området betydet, at det var et spørgsmål om tid, før nogen alligevel ville gøre det. 

Umiddelbart lyder He Jiankuis egen beskrivelse af sit opsigtsvækkende projekt harmløs. Da Lulus og Nanas – som tvillingerne hedder – mors æg blev befrugtet med farens sæd, tilføjede han »en lille smule protein og instruktioner til et genetisk indgreb«, som han selv beskriver det i en YouTube-video.

Men det er altså det ’lille’ indgreb, som har sat forskersamfund over hele verden på den anden ende. He Jiankui selv er ikke blevet set offentligt siden onsdag i sidste uge, men han er angiveligt ikke blevet fængslet af de kinesiske myndigheder. 

Den genetiske teknologi bag hans bedrift hedder CRISPR, og hvis det er sandt, at He Jiankui har anvendt den på fosterstadiet til et nyt menneskeliv – det er endnu ikke bekræftet af andre end ham – har han overskredet alle eksisterende etiske retningslinjer.

For ved at redigere i Lulu og Nanas arvemasse, mens de blot var encellede organismer, har He Jiankui skabt genetiske forandringer, der ikke blot er at finde i alle tvillingepigernes celler, men som også nedarves til deres fremtidige generationer. Dermed har han bevist, at det er muligt at omprogrammere menneskets evolution.

Bakteriernes forsvar

CRISPR er blevet kaldt alt fra en genetisk schweizerkniv til et videnskabeligt mirakel. Den revolutionerende genetiske teknologi blev egentligt opdaget ved et tilfælde af en gruppe japanske forskere tilbage i 1987, som dog måtte opgive at forstå dens formål og potentiale.

Siden er forskellige videnskabsmænd over hele verden på skift kommet stadigt tættere på at forstå CRISPR – eller Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, som navnet egentlig er en forkortelse for. CRISPR er kopier af små virusstykker, der findes i bakteriers dna. Bakterierne bruger dem til at genkende ondartet virus. Når ond virus identificeres, forsvarer bakterierne sig med det såkaldte Cas9-enzym, der kan klippe i virussens dna og dermed destruere den. Det er derfor genteknologien i sit fulde navn hedder CRISPR-Cas9.

I 2012 opdagede de to biokemikere Jennifer Doudna og Emanuelle Charpentier, at de kunne omprogrammere CRISPR og dermed benytte teknologien i laboratoriet til at ændre gener under kontrollerede forhold. CRISPR er billigere, hurtigere og langt mere præcist end gensplejsning (GMO), og der er ikke brug for fremmed dna for at manipulere generne. 

Pludselig stod de to forskere altså med en slags avanceret ’gensaks’, som nemt kunne klippe nærmest hvilket som helst gen ud og erstatte med et andet, i både planter, dyr – og mennesker.

Det var derfor, at en række af verdens mest prominente biologer i januar 2015 samledes til et hastemøde om CRISPR’s mulighed for at manipulere med det menneskelige dna.

»Vi vil kraftigt advare imod at forsøge at modificere gener i menneskets kønsceller, før de sociale, miljømæssige og etiske aspekter er blevet ordentlig diskuteret,« lød det efterfølgende i et åbent brev fra mødedeltagerne.

Den slags opfordringer er ekstremt sjældne i en videnskabelig verden, der ellers er defineret ved sine banebrydende fremskridt. Et lignede møde blev holdt af atomfysikere, da mulighederne i atomspaltning og fission gik op for dem. Og så blev der afholdt et møde i 1970’erne, hvor forskere blev enige om et foreløbigt forbud mod gensplejsning. Formålet har altså hver gang været det samme: at forsøge at tæmme de kræfter, videnskaben har sluppet løs.

Men ligesom det gik med atombomben, som brugt mod Japan i 1945, og gensplejsede varer, der fylder hylderne i mange supermarkeder verden over, tyder det altså på, at CRISPR i dag – kun få år efter krisemødet – er ude af forskernes etiske kontrol.

Et socialt problem

Formålet med He Jiankuis genteknologiske stunt var angiveligt at fjerne et gen i tvillingepigernes fostre kaldet CCR5. CCR5 er afgørende for, at hiv-virus kan trænge ind i immunsystemets hvide blodlegemer. Så ved at fjerne CCR5-genet har He Jiankui forhindret, at pigerne kan blive smittet med hiv. En »aids-vaccine,« har den kinesiske forsker selv kaldt det over for de barnløse par, hvor manden er hiv-smittet, som har deltaget i forsøgene.

Forsøgene har været hemmeligholdt både for det internationale forskersamfund, men også for det kinesiske universitet, hvorfra He Jiankui har været på ulønnet orlov siden februar. CRISPR-tvillingerne har vakt forargelse i det kinesiske videnskabelige miljø, hvor mere end 100 forskere i et åbent brev kritiserer He Jiankuis projekt. Også de kinesiske myndigheder og He Jiankuis universitet har taget afstand og igangsat en undersøgelse af forløbet.

»Jiankui har intentionelt påvirket arvemassen i fostre og dermed ændret menneskeheden for bestandigt – i hvert fald den del af menneskeheden, som udgøres af tvillingepigernes efterkommere. Og så har han tilmed gjort det uden åbenhed. Det er meget problematisk. Forskningsverdenen afhænger af, at der er transparens i den videnskabelige proces,« siger Rasmus O. Bak, der er lektor i biomedicin på Aarhus Universitet og forsker i CRISPR-teknologi.

He Jiankui har »krænket veletablerede etiske principper for medicinsk forskning«, lyder det ligeledes fra Kiran Musunuru, som er lektor på Institut for Stamceller og Regenerativ Biologi på Harvard Universitet.

Desuden overstiger risiciene for CRISPR-tvillingerne langt de potentielle gevinster, påpeger han. I dag findes så gode behandlingsmuligheder, at sandsynligheden for at tvillingepigerne ville få deres fars hiv-sygdom var forsvindende lille. Men nu kan CRISPR-indgrebet betyde, at de senere i livet udvikler lidelser som for eksempel kræft eller andre farlige sygdomme. Dette kan skyldes uforudsigelige konsekvenser af ændringen i deres CCR5-gen eller uforsætlige mutationer andre steder i arvemassen – og disse ændringer videregives med høj sandsynlighed til deres børn.

Benjamin Hurlburt, der er lektor i bioetik ved Arizona State University, hæfter sig også ved, at det er hiv, som er blevet målet for det første genetiske indgreb på et menneskefoster.

»Når hiv kunne kureres på så mange andre måder, hvad er så formålet med at bruge CRISPR til det? He Jiankui giver selv forklaringen: At HIV er enormt tabubelagt og socialt stigmatiseret i Kina. Så for ham handler det om at sikre, at tvillingepigerne aldrig skal risikere det sociale stigma,« siger Benjamin Hurlburt.

»Det er opsigtsvækkende, mener jeg. At den første genetiske modifikation på et menneskefoster blev skabt for at fikse et socialt problem frem for et medicinsk problem. Når man tænker på, hvor mange sociale problemer, man kan løse ved at ændre folks kroppe, så er det ret skræmmende.«

Fantastiske muligheder

Der var nærmest ekstatisk stemning i forskermiljøet, da CRISPR-teknologien første gang blev anvendt til at genmanipulere levende celler. »Den største bioteknologiske opdagelse i dette århundrede,« konkluderede det indflydelsesrige amerikanske magasin MIT Technology Review i 2014.

Efter de seneste ugers videnskabelige ravage om He Jiankuis CRISPR-tvillinger er det svært at forstå, at det kun er fire år siden, CRISPR fik den omtale. Rasmus O. Bak frygter, at den kinesiske forskers kontroversielle bedrift vender folkestemningen mod teknologien.

»Det ville være ubærligt, hvis CRISPR bliver stigmatiseret i offentligheden og får et dystert ry som noget skidt. Genteknologien har fantastiske perspektiver til at kurere en lang række forfærdelige sygdomme, der på alle måder befinder sig inden for den etiske grænse, He Jiankui har krydset,« siger han.

CRISPR-teknologien bruges i dag i laboratorier i hele verden til blandt andet at undersøge, hvad genetiske ændringer gør ved kræft- eller immunceller, eller til hurtigt og effektivt at avle forsøgsdyr med de rigtige gener og sygdomme, så nye medikamenter kan testes. Bruges den forsvarligt, har den genetiske schweizerkniv også på sigt potentiale til at forebygge og kurere folkelige lidelser som hjerte-kar-sygdomme eller kræft.

»CRISPR kan potentielt bruges til at ændre immunceller, så de bedre kan bekæmpe kræft. Eller til permanent at ’slukke’ kolesterolgener i leveren. Det svarer til at tage en pille statin (kolesterolsænkende middel, red.) hver dag resten af livet, men kan pludselig klares med én enkelt indsprøjtning,« forklarer Kiran Musunuru.

Men i CRISPRS’s sensationelle videnskabelige potentiale findes også teknologiens mest bekymrende muligheder.

»Man kan skære mange ting op med den genetiske schweizerkniv,« som Benjamin Hurlburt fra Arizona State University udtrykker det.

»De farlige måder, CRISPR kan bruges på, er betydelige. Det bliver potentielt muligt at ændre menneskeliv eller hele økosystemer med genteknologien. Det er der grund til at være bekymret for,« siger han.

At agere Moder Jord

For der er ikke nødvendigvis langt fra den kinesiske ’aids-vaccine’ til optimering af atletiske evner eller intelligens, designerbabyer med særligt udseende – eller endda moderne eugenik. Teknologien bag er i hvert fald den samme.

Selv garanterer He Jiankui, at CRISPR kun skal anvendes til at helbrede og forebygge sygdomme.

»Forbedring af IQ eller at vælge hår- eller øjenfarve er ikke, hvad kærlige forældre ønsker. Det bør forbydes,« som han siger i sin YouTube-video.

Men fordi CRISPR-teknologien både er billig og forholdsvis nem at anvende, er det svært at stille den slags garantier. Ved at genredigere menneskefostre i ly af den videnskabelige offentlighed, har He Jiankui selv bevist, hvor let det er at overskride alle etiske grænser og pille ved menneskets biologiske byggesten.

»Alle med lidt ekspertise i reagensglasbefrugtning og en smule viden om CRISPR kan principielt gøre det samme som He Jiankui. Det er forholdsvis forstyrrende at tænke på. For det betyder, at det er let for mange at bruge genteknologien til forfærdelige ting, der ikke kun handler om sygdomsbekæmpelse, men om menneskelig optimering,« siger Rasmus O. Bak.

Den tidligere NASA-biokemiker fra Californien Josiah Zayner blev eksempelvis verdensberømt for sidste år at biohacke sig selv ved at indsprøjte DNA og andre kemiske stoffer i sin arm, der skulle udløse genetiske forandringer i hans celler og angiveligt forbedre hans muskler. Et stunt, han dog senere har fortrudt.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at nogen ender med at komme til skade,« som han har sagt til amerikanske The Atlantic.

Men CRISPR har ikke kun potentiale til på uforanderlig vis at ændre menneskeheden. Økosystemerne omkring os kan også blive mål for genetisk forandring. Med den CRISPR-baserede gene drive-teknologi, som kan sikre, at særlige gener nedarves, er det eksempelvis muligt at udrydde dødelige sygdomme som malaria. Enten ved at sikre, at alle malariamygs afkom bliver hanner, eller at de nye hunner ikke er fertile.

Det er dog heller ikke uden risici at agere Moder Jord, fortæller Benjamin Hurlburt.

»Det kan være svært at isolere den forandring, man ønsker at skabe. Hvis målet eksempelvis er at udrydde skadedyr som rotter eller myg i ét afgrænset område ved at gøre deres afkom sterilt, risikerer en enkelt hun jo at slippe ud og sprede sine ufrugtbare gener. Det kan potentielt føre til, at arten udryddes,« siger han.

Uanset de uønskede effekter, er det ikke muligt at forhindre en videnskabelig udvikling, når først den er blevet mulig. Det går imod selve forskningens væsen at forsøge at bremse fremskridt. Kunsten er at sikre, at fordelene ved nye teknologier som CRISPR markant opvejer de mulige misbrug. Men det er vanskeligt, lyder det enstemmigt fra de tre forskere, Information har talt med.

Teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.

María Meiga González

Lovgivning og regulering på området kan i bedste fald pege udviklingen i den etisk forsvarlige retning. I dansk lovgivning er det forbudt at frembringe genmodificerede børn, blandt andet af frygt for at skadelige ændringer går i arv. Kina har ikke samme lovgivning på området, men de kinesiske forskere og myndigheders forargelse over He Jiankuis projekt kan potentielt føre til, at de loven strammes.

»Men vi kan ikke forvente, at love og regulering er en fuldkommen løsning,« som Kiran Musunuru fra Harvard siger.

Derfor er der også nødt til at eksistere en offentlig debat om CRISPR. Det skal være en samtale om, hvilke teknologiske og videnskabelige fremskridt, der er ønskværdige, men også om de metoder og muligheder, der ikke skal videreudvikles, mener Rasmus O. Bak.

»Det eneste gode, der er kommet ud af de kinesiske CRISPR-tvillinger er den pludselige massive interesse for feltet. Der er brug for, at alle interessegrupper – fra politikere til patientforeninger, forskere til videnskabsetikere – italesætter, at den her teknologi er derude og kan anvendes på måder, som kræver nogle principielle etiske overvejelser. Det er afgørende for, at videnskaben fortsat udvikles i et tempo, hvor den ikke løber fra os,« siger han.

»For uanset, om vi vil det eller ej, så er CRISPR-teknologien her med alt, hvad den byder på. Det er vores ansvar, men også privilegium, at kridte den videnskabsetiske bane op, og selv om vi måske har været for sløve, er jeg stadig meget overrasket over, at menneskefostre allerede er blevet genredigeret allerede nu. Jeg kunne måske se det være en virkelighed om ti eller 50 år – men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville ske i 2018.«

CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.
Hør mere i podcasten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jørn Andersen
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Christian Skoubye, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Jørn Andersen, Christian Mondrup, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Apropos dystopiske scenerier..
Er der ikke altid en gal videnskabsmand et sted i baggrunden?
Nu Frankenstein i Kina.

Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Bruhn Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Klaus Villiam Kristiansen

Hvis CRISPR teknologien er så billig og let at bruge, som oplyst i artiklen, og allerede nu “anvendes i laboratorier i hele verden”, er det kun et spørgsmål om tid, før den er i hænderne på mennesker, som useriøst vil lave “bare for sjov” forsøg, med uforudsigelige konsekvenser som mulig følge. Dette scenario virker umiddelbart på mig endnu mere foruroligende, end at teknologiens muligheder vel allerede længe er blevet overvejet af forskellige landes forsvarsministerier, for slet ikke at tale om mennesker, som anvender terrorisme som middel til at forsøge at nå deres mål. - Jeg overvejer lige, om end ikke helt alvorligt (og dog), om jeg burde holde op med at læse om den slags, for jeg kan mærke, at informationer som disse slet ikke ikke gør mig glad....

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

I sandheden interessant. Hvordan var det nu lige det er går med den menneskelige miljø og klimapåvirkning? Mennesket gør det ikke fordi det kan, men fordi det ikke kan lade være. Vores børn kommer på den ene eller anden måde til at være den sidste generation af homosapiens.

@Eva

Den "gale" videnskabsmand er ofte en label man sætter på videnskaben fordi man ikke forstår den, eller fordi man føler at videnskaben fucker med guds skaberværk. Det er som regel ikke videnskaben som misbruger den viden den skaber. Det er når nogen vil tjene penge på viden at det går galt.

En anden "fare", som jeg desværre ikke kan se om artiklen nævner, er gør-det-selv biologer. Der er de senere år opstået en helt ny hobbyvidenskab ala amatørastronomi. Nogle af disse "biohackers" er, formentlig fordi de er drevet af lyst og nysgerrighed, i stand til at gensplejse på et niveau, som kan gøre professionelle biologer grønne af misundelse.

Klaus Villiam Kristiansen, Torben Bruhn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Den "gale" videnskabsmand er ofte en label man sætter på videnskaben fordi man ikke forstår den, eller fordi man føler at videnskaben fucker med guds skaberværk. Det er som regel ikke videnskaben som misbruger den viden den skaber. Det er når nogen vil tjene penge på viden at det går galt."

En helt, helt afgørende iagttagelse, som bør rette vores allerstørste opmærksomhed mod dét forhold at magten er hos dem, som vil 'tjene penge'.

Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Og fra hvilken kant har vi størst grund til at frygte trusler mod mennesket i forbindelse med klimaforandringer? Torben?

Jeg læste for et par år siden nogle interessante artikler i et videnskabeligt magasin, hvor mykologer(svampe-biologer) advarede om potentielt skræmmende perspektiver for svampenes evolution i en varmere verden.
De argumenterede at blandt primære årsager til pattedyrenes 'overtagelse' efter Chicxulub-nedslaget, var vores kropsvarme der fungerer som naturlig beskyttelse mod de fleste svampevarianter.
En varmere verden vil forcere svampenes evolutionære tilpasning, et spil hvor de slår alle andre biologiske arter med komisk margen, og bringe utallige nye grupper af patologiske svampe ind i det nye trusselbillede. Noget der allerede rammer patterdyr der går i dvale.
Svampe vi stort set ikke har naturligt forsvar imod, da deres mycelium til forveksling ligner immunforsvarets T-celler, og således ignoreres af kroppen. Og der ikke findes kemiske agenter der ikke er langt farligere for os end selv den sløveste svamp.

Christel Gruner-Olesen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Det kan meget vel blive nødvendigt at tilføje immunforsvaret et gen, der udvikler evnen til at opdage svampenes mycelium.
Tak videnskaben og dens modige pionerer for CRISPR, kommer vi nok til at sige inden særligt længe.

Mennesker skal ikke manipulere med naturen, det ved vi allerede nu.
Forøvrigt er der planer om at bruge CRISPR til behandling af kræft - på et hospital i Danmark.

Hvis det lykkes, vil nogen sikkert mene at det er godt. Ikke at få kræft eller naturlige metoder er dog ikke populært, de gange det er lykkedes ( ved BigPharma ect.)
Gener ændres allerede i stor udstrækning GMO i planter (lige nu foretrækker nogle at købe ikke-gmo i butikker og netbutikker.
Sandsynligvis vil man for millioner love at "redde folk" fra sygdom og død meget snart.
https://faktalink.dk/titelliste/genteknologi
Det er jo også det, man lover, når vi opfordres til at få vore gener registreret...

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det med "den gale videnskabsmand" var nu mest ment som en satirisk kommentar til at menneskeheden som oftest kaster sig ud i det ene bungy-jump efter det andet, når det gælder ny viden(skab).
Det er ligesom derfor, vi nu står på afgrundens rand med en klimakatastrofe i hælene på os.
En hovedkulds iværksætteri-trang, der som oftest implementeres uden sigte på langvarige konsekvenser. Påtænk atombomben og de deraf afledte følger fx. Ingen anede, hvad der egentlig ville ske, da den første test-bombe blev sprængt.. Men da det gik 'godt', var der ingen ende på de efterfølgende eksperimenter med sprængninger, især omkring stillehavsøerne.
Og vi lever stadig i skyggen af atomtruslen.
Det var blot ét eksempel.

Som flere nævner, er det dog kapitalistiske kræfter, der virker mest destruktive.

Anne Eriksen, Carsten Nørgaard og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Sunhedsvæsen, det er klart, det er det område, der har brug for indførelse af midler.Til Sydomme som ikke kan løses endnu, livetsforlængelse etc.. og ikke mindest patienten skal hjem i god tid og ikke før som det sker nu, hvor man udskriver patienter før tid. Måske dør man ikke af det men det ligner "tortur"i hvertfald. Er det nødvendigt?

Jørgen Wind-Willassen

Nu er genetiske ændringer da sandelig IKKE noget nyt.
Genetiske ændringer er hele forudsætningen for at vi mennesker eksisterer på denne klode.
Det eneste nye er, at mennesker kan foretage kontrollerede ændringer i generne.
Og tak for det.
Men som det er med alt ny viden skal den selvfølgelig anvendes med omtanke.
Tak til videnskaben og de fantastiske muligheder der har åbenbaret sig for menneskeheden.
Blot for at nævne lidt i flæng -antibiotikaen, vindmøllerne -kernekraftværkerne- GMO afgrøderne- insulinen- computeren- mobiltelefonen- LED pærerne m.v
Gale videnskabsmænd - må jeg være fri- men udsagnet kommer nok en en der intet ved om naturvidenskab, men sidder i hjørnet og lægger Tarot kort.