Læsetid: 7 min.

Fodboldåret 2018: Bristede illusioner

2018 vil blive husket som året, hvor nogle af spillets største aktører blev grebet i fup og svindel – men også for den spektakulære fodbold, vi fik at se på grønsværen. Intet sted var denne dobbelthed tydeligere end i Manchester City
Før Pep Guardiola overtog roret i Manchester City, var han kendt i fodboldverdenen som en idealistisk skikkelse. Men hans rolle som galionsfigur for styret i Abu Dhabi har efterhånden slidt fernissen af den skaldede spanier.

Før Pep Guardiola overtog roret i Manchester City, var han kendt i fodboldverdenen som en idealistisk skikkelse. Men hans rolle som galionsfigur for styret i Abu Dhabi har efterhånden slidt fernissen af den skaldede spanier.

Oli Scarff

29. december 2018

Manchester Citys hypermoderne træningskompleks – det såkaldte Etihad Campus – i det nordøstlige Manchester er ikke så meget et fodboldanlæg som et tempel for mantraet om positiv tænkning.

På vægge og vinduer hænger slogans af den type, som højtbetalte motivationseksperter sværger til.

»Create the future.«

»A true global approach.«

»Football citizenship.«

Og som ypperstepræst i kirken for positive thinking står klubbens sportslige fokuspunkt, cheftræner Pep Guardiola; en mand, der i højere grad taler til spillernes hjerter end hjerner, hvilket vi blandt andet fik at se i en scene fra dokumentarudsendelsen All or Nothing om Manchester City, hvor spanieren skulle varme sine spillere op til det lokalopgør mod Manchester United, der kunne sikre dem guldet:

»At vinde Premier League ved at sejre over vores største rivaler – hvor vil det være dejligt at opleve, foran vores egne tilhængere, i vores eget hjem, lige her.«

Sådan taler ikke en træner, men en coach, der forsøger at føre sine tilhørere på en rejse til et bedre sted.

Man må dog give Guardiola den kompliment, at der er meget at beundre ved det spil, som hans himmelblå aktører leverer på banen; det flydende og velkomponerede angrebsfodbold, der skyller hen over modstanderne i ubønhørlige bølger.

Men nogle gange kan Citys insisteren på positivitet være udmattende eller ligefrem kultagtigt – sådan som det blandt andet blev udtrykt af en anonym repræsentant fra en anden Premier League-klub, der til The Times sukkede træt om »alt det jubelglade håndklapperi om, hvor fantastiske de er«.

Og kigger man ind bag facaden, bliver det for alvor svært at opretholde billedet om Manchester City som en positiv livsstilsmaskine.

Så er det snarere billedet af en fodboldklub, som ser ud til at hvile på et fundament af svindel og bedrag, der dukker op.

Websitet Football Leaks har i løbet af efteråret lækket en række interne mails fra klubbens ledelse, der viser, hvordan den systematisk har arbejdet på at omgå de såkaldte Financial Fair Play-regler (FFP) fra det europæiske fodboldforbund UEFA. Regler, der skal sikre, at fodboldklubberne grundlæggende drives som sunde virksomheder og ikke får deres økonomi kunstigt pustet op med det, som Arsenals tidligere træner Arsène Wenger kaldte »finansiel doping«.

Projekt Langbue

Det vil føre for vidt at gå ned i detaljerne med de fiksfakserier, Citys ledelse efter alt at dømme har foretaget for at slippe uden om FFP-reglerne. Men helt grundlæggende kan man sige, at det er sket på to måder:

For det første har de indgået en kæmpe sponsoraftale med flyselskabet Etihad, som i realiteten for en stor dels vedkommende er blevet betalt af selskabet bag Manchester City, Abu Dhabi United Group.

Eller sagt på en anden måde: Klubejeren har finansieret sine egne sponsorindtægter.

Og for det andet har klubben ført udgifterne for retten til at benytte sig af sine spilleres image i marketings øjemed – ofte en betydelig udgiftspost i store fodboldklubber – over til et eksternt firma, som i realiteten var ejet af dem selv.

Dermed forsvandt disse udgifter fra Citys regnskabsbøger, samtidig med at de ovenikøbet kunne hæve fortjenesten for salget af marketingrettighederne. Denne manøvre blev internt blandt Manchester Citys direktører og topchefer navngivet Projekt Langbue efter det våben, som englænderne brugte til at besejre franskmændene ved slaget ved Agincourt i Hundredårskrigen tilbage i 1415.

Nu var det en ny franskmand, der skulle besejres, nemlig den tidligere præsident for UEFA, Michel Platini, der havde stået fadder til FFP-reglerne.

’One down, six to go’

Når man læser de lækkede mails fra Manchester Citys topledelse, er det imidlertid ikke så meget de mildt sagt uortodokse regnskabskonstruktioner, der gør indtryk, som den mentalitet, der ligger bag gerningerne.

Bagmændene bag Manchester City fremtræder simpelthen som en flok tricktyve og gaderøvere, der svælger i deres egen udspekulerethed og kun har foragt tilovers for UEFA’s ledelse og det fælles FFP-regelsæt.

Det bliver blandt andet illustreret i en intern mail, hvor Citys økonomichef (i et sjældent og kortvarigt anfald af anfægtelse) sætter spørgsmålstegn ved, om klubben virkelig kan tillade sig at tilbagedatere overførslen af sponsorpenge fra Abu Dhabi.

»Selvfølgelig,« svarer bestyrelsesmedlem Simon Pearce.

»Vi kan gøre, hvad vi vil.«

Og da en af de syv undersøgere, som på vegne af UEFA kulegraver Manchester Citys økonomi, bliver syg og dør, skriver Citys advokat Simon Cliff i en intern mail til kolleger:

»One down, six to go

På baggrund af afsløringerne fra Football Leaks har UEFA iværksat en ny undersøgelse af Citys mulige overtrædelser af Financial Fair Play-reglerne. De engelske medier er fulde af rygter om, at undersøgelsen vil resultere i, at City får karantæne fra Champions League.

Galionsfiguren Guardiola

Om det virkelig bliver tilfældet, ved vi først i det nye år. Men under alle omstændigheder har hele skandalen omkring Football Leaks afsløret de spændinger, der opstår, når et velreguleret europæisk fodboldmiljø støder sammen med hyperambitiøse ejere fra Mellemøsten, der er fast besluttet på at købe sig til hurtig succes på den internationale fodboldscene.

Og en af de skikkelser, der har fået flest skrammer af dette sammenstød, er Pep Guardiola.

Før han overtog roret på Etihad Stadium, var han kendt i fodboldverdenen som en idealistisk skikkelse, der stod for flot og offensiv fodbold på banen og kæmpede for catalansk selvstyre uden for grønsværen.

Men hans rolle som galionsfigur for styret i Abu Dhabi har efterhånden slidt fernissen af den skaldede spanier. Talrige menneskerettighedseksperter har i de senere år stillet spørgsmålet, hvordan han kan kæmpe for ét folks frihed, mens han villigt tager imod en millionhyre fra et regime, der benhårdt undertrykker menneskerettighederne på egen hjemmebane.

Og Guardiola fik en ny tur i manegen for nylig, da han tweetede sin støtte til det engelske fodboldforbunds Rainbow Laces-kampagne, der skulle vise støtte til homoseksuelle i fodboldverdenen.

»Jeg er begejstret for Rainbow Laces-kampagnen,« skrev han.

»Kampagnen handler ikke blot om fodbold, men om mennesker, som bliver nødt til at kæmpe (for retten til at udøve deres seksualitet, red.) hver eneste dag. Netop derfor omfatter kampen os alle, alle vegne.«

Hjælpsomme røster på de sociale medier var hurtige til at udpinde for Guardiola, at han faktisk er i et særdeles velbetalt sold hos et regime, der styres efter en stokkonservativ, islamisk sharialovgivning, som dekreterer dødsstraf for homoseksualitet.

Ak ja, det er ikke nemt at forene sine moderne idealer med den praktiske virkelighed i en fodboldklub, der ejes af oliemilliardærerne fra ørkensandet …

Hele den seneste ballade omkring Manchester City har fået den ledende fodboldskribent hos The Times, Oliver Kay, til – med henvisningen til det tyske magasin Der SPIEGEL, der som de første offentliggjorde de interne mails fra Football Leaks – at stille spørgsmålet:

»Er det muligt at nyde Citys fodbold, samtidig med at man misbilliger al den praksis uden for banen, som DER SPIEGEL har kastet lys på?«

Skrupelløsheden breder sig

Samme spørgsmål må fans af det smukke spil over hele verden spørge sig efter et år, hvor ikke blot City, men klubber og fodboldaktører over hele verden er blevet afsløret i dubiøse gerninger.

Således har den portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo i det forgangne år tilstået massiv skattesvindel, og den 14. januar rejser han til Madrid for at modtage sin straf, der efter alt at dømme vil bestå af to års betinget fængsel.

Dermed kan Ronaldo stille sig op i køen ved siden af verdensnavne som Lionel Messi, Alexis Sánchez, Neymar, Javier Mascherano, Radamel Falcao og James Rodrigues, der alle er blevet afsløret i omfattende skattesvindel og er blevet idømt betingede fængselsstraffe eller har måttet betale store bøder.

Ja, selv den nye vinder af guldbolden, Luka Modric, blev gudhjælpemig knaldet for skattesvindel for et par måneder siden.

2018 har også været et veritabelt fall from grace for fodboldens internationale øverstemand, FIFA-præsident Gianni Infantino.

Den schweiziske jurist blev valgt til posten i 2016 på et løfte om at rydde op i de skandaler, der væltede hans forgænger, Sepp Blatter, men i løbet af efteråret har lækkede dokumenter fra Football Leaks afsløret, hvordan Infantino personligt har gennemtrumfet ændringer internt i FIFA, der har svækket verdensfodboldorganisations etiske komité i dens arbejde med at bekæmpe korruption og bestikkelse internt i forbundet.

Det virker nærmest symbolsk, at ’korruption’ ikke længere er en forbrydelse i FIFA. Ordet blev nemlig fjernet fra organisationens etiske kodeks i forbindelse med Infantinos seneste ændringer.

»Jeg arbejder med en sport, som jeg elsker, i en industri, som jeg sommetider ikke bryder mig om,« sagde den engelske landstræner Gareth Southgate engang.

Mangen en fodboldfan må her på bagkanten af 2018 have lyst til at gøre disse ord til sine.

Skrupelløsheden breder sig tilsyneladende blandt spillerne og deres bagmænd. Men til gengæld er vi spillemæssigt på vej ind i noget, der ligner en moderne guldalder. Nye storhold fra Liverpool og Dortmund er brudt igennem i år, mens giganter som Barcelona, Paris Saint-Germain og Juventus stadig holder fanen højt.

Fodbold er som alt andet her i verden fanget mellem lys og skygge.

Forhåbentlig vil det kommende år byde på færre illusionstab og flere opløftende oplevelser på grønsværen.

Godt nytår!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Voigt
Steen Voigt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu