Læsetid: 7 min.

De Gule Veste har banet vejen for en politisk genstart

Vi har ikke blot at gøre med en modstand imod skatter og afgifter eller med »en social og økonomisk undtagelsestilstand«, som Macron kalder det, men en eksistentiel krise om den moderne civilisationens retning
Man taber en vigtig pointe om de franske uroligheder, hvis man reducerer dem til de fattige mod de rige eller udkanten mod centrum, skriver Bruno Latour og Nikolaj Schultz.

Man taber en vigtig pointe om de franske uroligheder, hvis man reducerer dem til de fattige mod de rige eller udkanten mod centrum, skriver Bruno Latour og Nikolaj Schultz.

Jacob Ehrbahn

15. december 2018

Et af de mange underlige aspekter ved de europæere, der anser sig selv som moderne, er at de altid har været rumligt desorienterede. De ved ikke, hvor de befinder sig. Og af gode grunde, for deres territorium har altid været andet steds; de moderne har hævdet at bo i nationalstaten, men samtidigt har de udvundet deres ressourcer ved at besætte land uden for denne. Dette er filosoffen Pierre Charbonniers argument, det han kalder de modernes allestedsnærværelse; deres frihed og demokrati fodres af andres land, og i den manglende tydeliggørelse heraf har de tabt deres rumlige orientering.

Og nogle gange, så mister de sociologer, som altid har forsøgt at beskrive de moderne, ligeledes orienteringen. Derfor var det også forfriskende, da geografen Aurélien Delpirou i forrige uge påpegede en række af de empiriske og ideologiske faldgruber ved at reducere historien om den franske protestbevægelse De Gule Veste – Gilets Jaunes – til den (fattige) landbefolknings revolte imod de (rige) byboere, de forviste forstadsbeboeres oprør imod bycentrene, til boheme-bourgeousiet imod proletarerne eller det privilegerede Frankrig imod de glemte områder.

Naturen samler ikke, den deler

Denne nuancering var vigtig, fordi alt tyder på, at De Gule Veste, på trods af navnet, er et kalejdoskopisk fænomen, en mere forskelligartet samling af socio-demografiske profiler, interesser, organiseringer end ovenstående forklaringsmodeller tillader os se.

Og holder vi ikke øjnene åbne for det, så risikerer vi ikke blot en dårlig beskrivelse af de største franske revolter siden 1968, vi besværliggør desuden i værste fald en række potentielle, vigtige socio-økologiske alliancer, som vi i vores nye klimatiske regime må søge overalt.

Som i Charbonniers beskrivelse af de modernes allestedsnærværende eventyr, så rejser De Gule Veste dog med sikkerhed spørgsmålet om de modernes relation til deres territorie, om sted, og om den rumlige udstrækning af deres livsførsel. Hvor bor jeg, og med hvem? Hvor starter og hvor slutter mit territorium? Hvilken jord besættes af min autonomi, og hvem besætter mit land?

Og netop fordi disse spørgsmål nu rejses mere eller mindre eksplicit, mere eller mindre voldeligt, så vidner det om en situation, hvor det, som er på spil, er de modernes forsøg på at genvinde jordforbindelsen.

Sådanne forsøg, ved vi nu, samler ikke folk, de deler folk. De Gule Veste har forsikret os om, at spørgsmålene om de klimatiske mutationer og om menneskets materielle livsbetingelser – kul, vind, vand og transport – fremmaner dissensus frem for konsensus.

Den fjollede forestilling om, at den »rationelle, objektive videnskab« en skønne dag ville forene os alle, i fælles flok, under moder jords faner efter én gang for alle at have bevist ødelæggelserne af naturen, er nu endeligt væk, og det eneste, der står tilbage, er det udbrændte karosseri. Hvilket kun er godt, fordi så længe de materielle spørgsmål lå i skyggen af den bizarre idé om naturens samlende kraft, forblev de afpolitiserede.

Dette er ikke længere tilfældet, og i forlængelse heraf, så synes situationen skabt af de De Gule Veste at være en perfekt mulighed for at genstarte politisk.

Det er første gang, at det bliver klart og tydeligt for alle europæere, at der er en direkte forbindelse imellem den økologiske krise og social retfærdighed. Der er ingen grund til at blive ved med at modstille økonomi og økologi, det er nødvendigt at forbinde dem, også selv om det betyder, at vi åbner Pandoras æske.

Gabet mellem trusler og handlemuligheder

Det er denne forbindelse, vi tidligere, også i denne avis, har forsøgt at begrebsliggøre med termen den geo-sociale klassekamp, et begreb, som netop forsøger at beskrive, hvorledes den socialøkonomiske klassekamp intensiveres af de økologiske mutationers konsekvenser – uanset om disse tager form af luftforurening, oversvømmelse eller statslige reguleringer – hvilket De Gule Veste fint eksemplificerer.

På trods af at desorienteringen synes generel, så er offentligheden ganske klar over, at der er en dyb afgrund imellem de mål, de moderne har sat sig selv, og de materielle omstændigheder, i hvilke de må lære at leve, hvis de vil overleve.

Det er netop manglen på forbindelse imellem de daglige meddelelser om katastrofen og umuligheden for at handle nok og handle i tide for at forhindre disse katastrofer, som ligger til grund for utilfredsheden. Vi har ikke blot at gøre med en modstand imod skatter og afgifter eller med »en social og økonomisk undtagelsestilstand«, som Macron kalder det, men en eksistentiel krise vedrørende den moderne civilisations retning.

Det er ikke et spørgsmål om fremskridt i klassisk forstand, hvilket er umuligt på en ustabil planet med begrænsede ressourcer, eller tilbagegang, men derimod i stedet om en retningsændring, som skal muliggøre en realistisk sammenhæng imellem et folk på den ene side – og deres materielle levebetingelser på den anden side.

Det handler om en civilisation, som ser, at der ikke er mere land, som korresponderer med dens projekt, og som derfor bogstavelig talt lander på jorden og organiserer sig herefter. Et sådant sammentræf og en sådan reorganisering kan vi som politisk retning kalde »det terrestrielle« eller det jordlige.

Dialog forudsætter retning

Målet bliver således at betegne det jordlige – jord, land, miljø, økosystem, de materielle eksistensbetingelser, uanset hvilket navn vi giver det – som spørgsmålet om, hvad levestandarden og social retfærdighed fremover må være. Men hvordan?

Desorienteringen vil bestå, indtil vi får en definition af dette nye politiske territorium, som vi må orientere os imod. Når globaliseringens horisont nu kun står tilbage som muligheden for at gå i søvne ud over jordens planetariske grænser, så må vi finde en anden orientering, som tillader os på ny at definere de progressive og reaktionære. Det nytter ikke noget at tale om omstilling, hvis ingen har en ide om, hvilket samfund vi omstiller os fra, og hvilket samfund vi omstiller os imod.

Problemet er her, at hverken staten eller borgerne har en præcis, delbar ide om et sådant territorium. I sin nuværende form ved staten ikke, hvad den skal gøre, eftersom dens administrative struktur er organiseret med udgangspunkt i et territorium, i en suverænitet og i en autoritet tilpasset modernisering og fremskridtet. Og den aktuelle spænding opstår så, når heller ikke civilsamfundet er i stand til at organisere sig imod dette nye territorium, hvad protesterne tydeligt viser. Dialog giver kun mening, når borgerne er i stand til at udtrykke deres interesse og artikulerer dem i et transformationsprojekt, som mere eller mindre specifikt peger i retning af, hvor man vil hen.

Mere alvorligt er det her, at ingen er i stand til at beskrive det territorium, vi er afhængige af, og som tillader os at eksistere og trives – territorier der, som indledningsvis indikeret, altid overskrider nationalstatens administrative grænser. Dette er mere eller mindre indlysende for klimaet, energikilder eller for mad og vand, men det er også nødvendigt for resten af vores materielle levebetingelser, biodiversitet, transport, uddannelse, handel, internet, etc. Kompositionen af vores livsgrundlag er i dag både det vigtigste og det sværeste af beskrive.

Men hvis dialog eller diplomati skal kunne lykkes, så kræver det sådanne beskrivelser, udført af borgerne selv, hvilket vil tillade dem at identificere, hvad de vil bevare, og hvad de vil ændre, i overgangen fra det gamle til det nye klimatiske regime. Sådanne beskrivelser er kontroversielle og modsætningsfyldte, men de må forstås som essentielle for at redefinere statens opgaver.

De Gule Vestes tilbud

Det skyldes, for at have politik må vi først identificere et landskab og et folk, som korresponderer hertil. Dette kan måske være svært at forstå i en dansk kontekst, hvor det længste staten indtil videre er kommet i forsøget på at forbinde et land og et folk for at skabe politik, er at forvise en række udviste flygtninge til en øde, smittefarlig ø (et forslag der sandsynligvis får sit helt eget kapitel når biopolitikkens begrebshistorie engang skal skrives). Men forsøg herpå kan alternativt antage mere sofistikerede, mindre afstumpede former.

Og selv om Macron måske ikke synes om sammenligningen, så er det set før i Frankrig, mere bestemt i 1789, hvor ca. 60.000 såkaldte klagenotesbøger (Cahiers de doléances) – en historisk begivenhed der har været offer for mange misforståelser – tillod franskmændene, som folk, at genbeskrive deres territorium, uligheder, skattebyrder, uretfærdigheder og økonomi i samme åndedrag, uden at forudsætte et endeligt rammeværk.

Indrømmet: En sådan operation er både risikofyldt og organisatorisk vanskelig. Samtidigt må vi siges at være bedre logistisk udstyret til at hjælpe borgerne med at udføre en sådan kartografi over kontroverser i det nye klimaregime, end tilfældet var i 1789. Og uanset hvad, så bliver det før eller siden nødvendigt for alle at definere deres territorium med udgangspunkt i deres livsbetingelser.

I lyset heraf, tilbyder De Gule Veste os så ikke en god mulighed for at genoptage klagenotesbøgernes virksomhed, eksplicitere, hvad vi er afhængige af, og genstarte politikken? Hvorfor ikke starte nu? Og hvorfor ikke starte i Frankrig?

Bruno Latour (Professor Emeritus, Sciences Po, Paris) og Nikolaj Schultz (ph.d.-studerende, Universitetet i Urbino) er begge sociologer.

De Gule Vestes optøjer i Paris har fået den franske præsident Macron til at indføre skattelettelser, der kan medvirke til en fransk statsgæld på over 100 proncent.
Læs også
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holdt mandag aften en tale til den franske nation, hvor han fra det pompøse Élysépalæ understregede sin forståelse for de demonstrerendes bekymringer.
Læs også
89.000 betjente er sat i beredskab i Frankrig, hvor de voldsomme uroligheder ventes at tage til i weekenden. Imens er højreradikale kræfter ved at overtage styringen med protestbevægelsen De Gule Veste, advarer en af 1968-ungdomsoprørets frontfigurer
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Heine Svendsen
Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Heine Svendsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Kapitalisme er en global dødsdom!

Politisk handler det ikke om bæredygtig vækst og velfærd, men om hvem der har magten, hvem der diktere fordelingspolitik.

Magteliten stjæler vores børns eksistensgrundlag og dermed fremtid, for kortsigtede økonomiske gevinster fordelt på stadig færre mennesker.

Det er muligt, at den af magteliten dikterede økonomiske politik, nogle få år fremover, kan fuskes med, så det ser ud til, at de fungere efter hensigten, at der faktisk skabe en form for rigdom eller velstand, på den kortsigtede vækst, BNP-væksten, men den er som alle ved, på globalt 97% ikke bæredygtig olie, gas og kul afbrænding og der er absolut ingen udsigt til teknologiske landevinger, der kan modvirke denne massive klimakatestrofe skabende CO2 udledning væsentligt.

Den omtalte økonomiske vækst er fup og svindel!

Enrich
Not
Exploit

Er der virkelig nogen, der ‘ikke’ har forstået det?

Carsten Wienholtz, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Flemming Berger, Bettina Jensen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Torben Skov, John Andersen, Søs Dalgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Dette er kun starten i takt med, at eksistensgrundlaget svinder op i middelklasse, vil oprøret sprede sig til at blive det ‘europæiske forår’mf.

Det naturligvis en ubekvem sandhed for den fjerde statsmagt, at den overforbrugende og undertrykkende klasse er venstreorienteret og højreorienteret.
Det er derfor, at der ikke er nogen politisk holdning i revolutionen og ingen talsmænd M/K.

Liberté, égalité, fraternité, ou la mort!

Allan Stampe Kristiansen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Bettina Jensen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Søs Dalgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tung, intellektuel læsning. Man kan også udtrykke sig lidt enklere. Weekendavisens Aske Munck har talt med en ældre gulvestet mand, der sammenfatter situationen således:

- "Det er fint nok at kalde sit parti La Republique en Marche (Republikken i bevægelse, red.), men man skal altså have to ben for at komme fremad, og præsident Macron har vist os, at han slet ikke har noget venstre ben.
For vi har nu i i halvandet år ventet forgæves på den sociale del af den omvæltning, han havde lovet ...:

(Artiklen Frankrigs førerløse oprør, 14. december).

Søs Dalgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Per Torbensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Bettina Jensen, Steffen Gliese, Holger Madsen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Alt det lort og utilfredshed og ulighed der sker i for tiden i den vestlige verden. Styret af vore politiker og i DEMOKRATIETS navn.

Henrik Brøndum

Disse bevægelser er jo godt stof, men har pressen ikke en tendens til at blive løbet over ende af sin egen begejstring? "Occupy Wall Street", "Det arabiske Forår", "MeToo" og nu "Des gilets Jaunes".

Trætyperne med "... en splittet nation ...", "... blive aldrig den samme igen ..." sælger utvivlsomt godt, men hvor meget har de med Lasse Jensens journalistdefinition at gøre? "I offentlighedens tjeneste."

Philip B. Johnsen

@Henrik Brøndum
Det handler om international organiseret kriminalitet, hvidvask og skatteunddragelse.

De menneskeskabte klimaforandringer er knyttet til Danmark, på en meget direkte og speciel måde, der er relateret til international organiseret kriminalitet en Danske Bank hvidvask eller skatteunddragelse ligende finte og tvivlsom national økonomisk AAA kreditrating.

Shipping globalt svare til verdens ‘sjette største lands’ CO2 udledning, hvor Danmark er verdens ‘syvende største shipping CO2 udleder globalt’.

Frihandel bygger på shipping, denne shipping, der årligt udleder 800 millioner tons CO2 og tallet er ikke engang medregnet i de 1,5 graders målet i Paris aftalen, det er et mørketal.

Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, frihandel skaber de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, der skaber eksistentielle udfordringer for os alle globalt, men forbliver et mørketal.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.

The UN’s International Maritime Organisation (IMO) has the task of launching initiatives to reduce the sector’s CO2 emissions, but it is proving difficult to agree on solid rules and restrictions.

The strong growth in the global population is causing a growing demand for maritime shipping, resulting in a tendency to increase CO2 emissions in the sector.”
Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

Det er ‘ikke’ muligt fortsat i CO2 regnskabet, at sende halvfabrikata jorden rundt, tre fire gange, før det færdige produkt lander på hylden, ved brug af en slags skatte fritagelse finte, der ligner noget der kommer fra Danske Bank.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

De franske gule veste er nok et sammenrend af folk fra både højre og venstre og alt midt imellem, og føler sig forbigået nok især på det økonomiske. De er ikke blevet hørt, og har ikke noget talerør. Sådan er der også mange i Danmark der har det, især fra underklassen. Hvor er underklassens talerør?. Tidligere kunne fagforeninger være underklassen være talerør, og der der blev udviklet ideer til et samfund der også tog sig af de underprivilegeret, som dengang var arbejderne. Vi har masser af foreninger og tænketanke, for alt andet end underklassen.
Underklassen er bare blevet fattigere og fattigere de sidste 25 år, bla pga overførsels indkomster faldet fra 67% (dækningsgrad) til ca. 44% idag og det fortsætter. Vi har en stor middelklassen, der bare presser på denne proces. Middelklassen prioritere velfærd i form af uddannelser, sundhed mm og som er en gensidig omfordeling og forsikring af middelklassen.
Middelklassen mener også politikere, journalister og eliten, Københavnere og kaffe latte drikkere der har ansvaret. Det er også venstrefløjen i Danmark der er vil have flere og flere adfærds regulerende afgifter i miljøet navn, og der med lader underklassen betale en højere pris, som også de gule veste protestere over. Danmark har det højeste afgifttryk med bla skyhøj udifferentieret moms og masser af miljøafgifter, og underklassen betaler og bliver bare fattigere.
Den populistiske højrefløj forsøger at italersætte underklassens problemer med konspiratorisk teorier, om at Danmark er ved at blive invaderet af muslimer, og som er en nem forklaring ligesom man tidligere i historien har brugt den slags forklaring for et lands dårligdom. Den populistiske højre fløj vil have kontanthjælps-loft og andet, der bare skaber flere og flere fattigere.
Der skal skabes talerør for underklassen, så de kan blive hørt og forstået og som ikke er på middelklassens betingelser, men lige nu ser jeg kun denne mulighed hvis der var en Georg Soro der financieret dette, og det er der ikke, så det ender nok grimt.

Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Bettina Jensen, Henrik Brøndum, Hanne Ribens, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Folketinget.

Og

‘45 procent CO2-udledning reduktion de næste 12 år.’

LOL.

Frihandel bygger på shipping, denne shipping, der årligt udleder 800 millioner tons CO2 og tallet er ikke engang medregnet 1,5 graders målet i Paris aftalen, det er et mørketal og Danmark er den verdens ‘syvende’ største shipping nation.

Shipping en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, frihandel skaber de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, der skaber eksistentielle udfordringer for os alle globalt, men shipping forbliver et mørketal.

Men regningen sendes til de politisk fattiggjorte, der ikke selvom de arbejder hver dag, ikke kan spise ordentligt sidst på måneden, de politisk fattiggjorte der arbejder hårdt, ikke i bank kriminalitet, men i et rigtigt arbejde, politisk fattiggjorte mennesker der næsten intet CO2 udleder?

Nu ‘45 procent CO2-udledning reduktion de næste 12 år.’?

‘De gule veste’ er kun begyndelsen!

“Rapporten beskriver, at der er behov for en reduktion i de globale CO2-udledninger på 45 procent de næste 12 år, hvis den globale opvarmning skal holdes på 1,5 grader.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/svaere-klimaforhandlinger-gaar-i-overtid

Søs Dalgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Bettina Jensen, Hanne Ribens, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det, der sker i Frankrig, hænger klart sammen med euroen, hvor eurolandene har højere vedvarende arbejdsløshed end Europa uden for euroen, USA, Japan, Kina, Indien... Lederne i Euroland skal finde vejen til at bekæmpe arbejdsløsheden i Sydeuropa, inklusive Frankrig. Det kan man gøre ved at sætte gang i den grønne omstilling. Og det skal man selvfølgelig være villig til at finansiere.

Arbejdsløshed Jorden rundt:
https://www.economist.com/economic-and-financial-indicators/2018/12/13/e...

Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Poul Erik Riis
Vedrørende finansiering er det vigtigste i den bæredygtige omstilling, at prisen for CO2 udledning betales af den ‘forbruger’ varen.

De politisk fattiggjorte og fattige generelt, er ikke de store CO2 udledere.

Philip B. Johnsen

Det er i sagens natur ikke den samme CO2 udledning, ved vare der et produceret lokalt, som ved vare der er sendt jorden rundt tre fire gange, hvilket prisen må afspejle, hvis der skal findes en fornuftig bæredygtig finansiering og arbejde til alle.

Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Henrik Brøndum: "...har pressen ikke en tendens til at blive løbet over ende af sin egen begejstring?"

Jo Henrik, og det brokker vi os også over hele tiden, når begejstringen distraherer fra de virkelige ptoblemer. De bevægelser, som du nævner, udmærker sig ved faktisk at tage fat på reelle modsætninger. De gule veste er helt klart en bevægelse, der optræder på de fattiges side i klassekampen, så selvfølgelig føler du som kapitalisternes talerør, at begejstringen ikke er på sin plads. Jeg, derimod, sidder og glæder mig hver eneste dag, hvor jeg hører, at bevægesen har bredt sig til et nyt land.

Min begejstring er selvfølgelig forbundet med en vis bekymring for, at det ekstreme højre vil tage ledelsen af bevægelsen og blot gøre alting værre. Men lige nu er protesten vildtvoksende, anarkistisk og meget, meget farlig for de etablerede magthavere, og med lidt held får vi den kanaliseret over i fornuftige løsninger.

De gule veste er ikke et spøgelse, der bevæger sig gennem Europa, men en regulær folkerejsning, så du og din klasse har al mulig grund til at være bange.

Helene Kristensen, Bettina Jensen, Kurt Nielsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Niels Duus Nielsen

Et blik på historien for de andre bevægelser jeg nævner, får mig til at være knap så urolig.

Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Men det, at bevægelsen er forankret i landdistrikterne er ikke videre behageligt. Alle kommunistiske revolutioner er hidtil udsprunget af småbønder. "Landsbyerne omringer storbyerne", som den store rorgænger så præcist udlagde det.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Henrik Brøndum
Kast et blik på dansk landbrug.

Jeg mindes TV-programmet fra 2014 "Sikke tømmermænd 2" hvordan, Danske Bank Corporate Finance forsøgte, at tørre gammel dårlig forretning på bøgerne i overbelånte landbrug med swap-lån, af på unge nyuddannede landmænd der brændende ønskede at få eget landbrug, unge mennesker der ovenikøbet i mange tilfælde, kom med en fornuftig egenkapital, frem for at finansiere nye sunde landbrugsprojektet, det var utilstedelig.

Programmet burde genudsendes.

De menneskeskabte klimaforandringer med accelererende ekstremt vejr der reducere eksistensgrundlaget er ikke kun et dansk fænomen.

Foruden eksistensgrundlaget, der er svindende med fortsat CO2 udledning skabt af overforbrug af de velhavende, er problemet i kølvandet det samme i landbruget, som i industrien.

Det er i sagens natur ikke den samme CO2 udledning, ved landbrugets vare der er produceret 100% lokalt, som i landbrug, hvor vareforbruget (soja mm.) er sendt jorden om jorden, hvilket prisen må afspejle, hvis der skal findes fornuftig bæredygtig finansiering og rimeligt betalt arbejde til alle i fremtiden.

Philip B. Johnsen

Dansk landbruget en usikker fremtid, med forøget risiko.

“The long hot summer.
Heat is causing problems across the world.
Worryingly, such weather events may not remain unusual”
The Economist
Link: https://www.economist.com/science-and-technology/2018/07/28/heat-is-caus...

Landbruget står for knap knap en femtedel af de danske drivhusgasudledninger.

Det betyder bl.a., at landbruget ikke kan fortsætte soyabønneimporten fra oversøiske leverandører til grisefoder, produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland og skal fragtes, klimakatestrofe skabende, hele vejen over verdenshavene.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.”

Anno 2013
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.

Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge.

En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.”
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/11/10224956.htm

Anno 2018
“Ny rapport: Dansk import af soja går hårdt ud over Latinamerikas skove
En ny rapport fra Verdens Skove viser, at dansk produceret kød med meget stor sandsynlighed forårsager skovfældning i Sydamerika, med overtrædelser af oprindelige folks rettigheder til følge.

Store områder med tropisk skov bliver ryddet i Sydamerika, for at gøre plads til en stadigt stigende produktion af soja til blandt andet danske slagtedyr.”
Link: https://globalnyt.dk/content/ny-rapport-dansk-import-af-soja-gaar-haardt...

Carsten Nørgaard

Cool »genstart«, hvor Informations læsere bifalder et segment, som i særdeleshed består af folk, der stemmer på Le Pen (42 %, stemte på Le Pen i den første runde i præsidentvalget i 2017, 20 % på Mélenchon). De »gule veste« har allerede udvist en god del antisemitiske tendenser. Nå ja, bare der er en anledning til at »stick it to the man«, så kan vi vel se bort fra den slags.

Men for mit eget vedkommende er det IKKE de gule vestes politiske nogetsomhelst, jeg mener, de har brug for derovre i Frankrig, uanset hvor forblændet man kan blive af modet til at sige status quo imod. Derudover vil jeg sige, at det er alt for slapt fx at bruge det dovne prædikat »neoliberal« om Macron – en mand der simpelt hen bare reagerer på en samfundsøkonomi med dybe strukturelle problemer på grund af bl.a. udformningen af arbejdsmarkedet og deres (bemærk: ikke-nordiske, ikke-universelle) velfærdsmodel.

Så kan man sidde og heppe på »den lille mand«, men problemet er faktisk, at det ville komme til (og allerede var godt i gang med) at gå ud over den lille mand i stigende græske proportioner, hvis ikke man gik til reformerne – som dog udelukkende kan blive til en succes, hvis EU går med til nødvendige reformer af eurozonen (noget som Macron også godt selv ved). Det ser ikke nødt til at Tyskland kjærer sig nok, og det er altså utroligt deprimerende for os alle. Og selvfølgelig støtter Danmark den forkerte side af den diskussion, det er det sædvanlige navlepilleri.

Så videre til det, der virkelig batter: Kan man overhovedet være »gul vest« uden at støtte et snarligt exit fra EU?

Niels Duus Nielsen

Henrik Brøndum, du behøver ikke at være bange, for det viser sig nu, at det slet ikke er den franske elite, der er skyld i urolighederne, men derimod Putin:

https://www.haaretz.com/world-news/.premium-how-putin-and-the-far-right-...

https://www.dw.com/en/frances-yellow-vests-and-the-russian-trolls-that-e...

https://www.wsj.com/articles/france-probes-any-moscow-role-in-yellow-ves...

Selvfølgelig er det ikke kapitalisternes skyld, de er uskyldsrene, men russerne...

Philip B. Johnsen

Det burde være til at forstå.

De gule veste er typisk fra landet eller forstæderne til byerne, mennesker der arbejder hver dag eller arbejder, når der er arbejde, men ikke kan få enderne til at mødes økonomisk, sidst på måneden, de udsatte kan ikke længere betale for, at bo i de større byer.

De gamle er blevet fattigere og mere udsatte.
De unger er fattigere, arbejdsmarkedet er mere usikkert, gig economy spreder sig og sikkerhedsnet under lønmodtageren får stadigt større masker.

Der er flere hjemløse.
Der er flere unge hjemløse.

Der er frygt fra millioner af ‘working poor’ langt op i middelklassen for selv, at blive fattig, om de gule veste, nu og her kan, skaber politisk økonomisk eller social fremgang som demonstranter i de store og mindre byer og ved blokering af veje, er ikke længere er så relevant for modstanden, for de fattige og udsatte, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og det stigende antal udsatte, samt, de mange der ser, at de bliver udsatte på sigt, vil enhver forandring, der skaber det mindste håb.

Nogle er mere håndfaste, desparate og dem bliver der flere af.

Systemet er brudt sammen, det har det været længe.

jan henrik wegener

Selvom en masse mennesker går på gaden for det ene eller det anden viser de ikke nødvendigvis nogen vej for hverken landet eller civilisationen. Hvem skulle i øvrigt "vise vej" når der både er demoer og moddemoer, som jeg netop hørte om i Bruxelles, hvor der blev sagt at ca. 5000 demonstrerede mod FNs migrationspagt (som også var diskuteret i Danmark) og ca. 1000 demonstrerede mod de 5000?

De gule vestes klager især over at være blevet usynlige i den politiske og økonomiske politik.
Deres krav er muligheden for at skabe lovgivning ved forslag og folkeafstemninger. Også at kunne afsætte politikere hvis de ikke arbejder for de mål de lovede. Også ved folkeafstemning. At give fripas til politikere i fore år, hvor de lan lyve og fremme egen karriere skal være slut. De skal arbejde for, og stå til regnskab for befolkningen løbende. Hvis de ikke mener de repræsenterer befolkningens ønsker, er det dem frit at forlade posten.
Vi må have demokratiet tilbage, også for at få den grønne omstilling befolkningen råber på.

Henrik Brøndum

@Niels Duus Nielsen

Jeg ved nu ikke om det virker beroligende at nogen mener at Putin har en finger med i spillet. Det er jeg nu ret skeptisk overfor, hvordan skulle han kunne gøre det.