Læsetid: 5 min.

Da indvandrergalskaben kom til Danmark – en zombieapokalypse

Ingen vidste, hvor galt det ville gå, da man i 2018 besluttede at placere kriminelle indvandrere på en ø, hvor der tidligere blev forsket i kogalskab
Ingen vidste, hvor galt det ville gå, da man i 2018 besluttede at placere kriminelle indvandrere på en ø, hvor der tidligere blev forsket i kogalskab

Mia Mottelson

8. december 2018

Den 29. april 2035 svømmede den første kriminelle indvandrerzombie i land lidt nord for Stege på Møn. Med slæbende fødder og vilde, grønne øjne gik den direkte ind i et idyllisk og stråtækt bindingsværkshus og bed den 62-årige keramiker Kirsten i nakken.

På få minutter forvandlede Kirsten sig til en kriminel indvandrerzombie – hendes hud blev brun, hendes øjne grønne, og den guldkæde, hun bar om halsen, blev med ét tyk og skinnende. Sammen gik de to ud for at finde flere ofre. Det skulle blive starten på indvandrergalskaben – den store zombieepidemi, som kom til at hærge Danmark i de følgende måneder.

Historien starter i 2019. Her blev en gruppe kriminelle udlændinge på tålt ophold sendt til øen Lindholm ved Møn. Det var et resultat af en finanslov, som dengang blev betegnet som »et paradigmeskift i udlændingepolitikken,« hvilket skulle vise sig at blive uhyggeligt sandt.

Noget gik galt

Meningen var, at de kriminelle indvandrere kun skulle blive på Lindholm, til situationen i deres hjemlande var normaliserede, men da situationen ikke blev bedre noget sted i verden, gik Lindholms nye beboere langsomt i glemmebogen. Ikke mindst, efter færgeruten til øen blev nedlagt som en del af finansloven for 2024.

Hvad der skete på Lindholm i de følgende ti år, står hen i det uvisse, men vi ved, at sygdommen indvandrergalskab opstod, og forskningen peger entydigt på, at øens fortid som statsligt epidemilaboratorie spiller ind.

På Lindholm forskede man i sin tid i mund- og klovsyge, svinepest og kogalskab, og trods forsikringer om, at smittefaren var minimal, gik noget galt på den nu sagnomspundne ø. Rygtet siger, at det var en irakisk lommetyv, der brød ind i det gamle laboratorium og lirkede et forkert skab op, hvorefter han blev den første til at bære smitten, men det er ikke bekræftet. Den sande historie om sygdommens fremkomst får vi sandsynligvis aldrig.

Det var Kirstens kæreste, Lizette, der blev den første til at alarmere myndighederne i 2035. Den førtidspensionerede tidligere friskolelærers opkald til alarmcentralen gik hurtigt viralt, fordi hun blev angrebet af to indvandrerzombier, imens hun bønfaldt den vagthavende om at sende både politi og ambulance til stedet.

Alarm til myndighederne

Lizette blev i samtalens begyndelse mødt med en vis skepsis, da hun fortalte om de kriminelle indvandrerzombier, men de stønnende og prustende lyde efterfulgt af høje skrig og lyden af telefonen, der faldt til jorden, overbeviste vagthavende om, at noget var galt.

Politibetjentene Anders og Frans, som ankom kort efter, skulle blive de næste ofre, og i løbet af få dage var det meste af Stege og det halve af Nordmøns indbyggere blevet til kriminelle indvandrerzombier.

De første medier begyndte så småt at rapportere fra et Møn, hvor folk opførte sig endnu mere underligt, end de ellers havde gjort. Selverklærede sundhedseksperter skrev på Twitter, at der ikke var nogen videnskabelig evidens for eksistensen af en zombiesygdom, men efterhånden som der kom livebilleder fra øen, kunne ingen længere være i tvivl: Danmark var blevet angrebet af indvandrergalskab.

Lukkede grænser, sprængte broer

Fra myndighedernes side handlede man hurtigt, idet man straks besluttede sig for at opgive både Møn, Lolland og Falster. Det vakte en del kritik, da ingen på Lolland og Falster endnu var blevet smittet, og øerne derfor stadig stod til at redde.

Men den politiske velvilje manglede, og alle broerne til Sjælland blev sprængt i luften, mens arbejdet med den i forvejen stærkt forsinkede Femern Bælt-forbindelse endegyldigt blev indstillet.

Militæret blev indsat på Langeland og langs de sydsjællandske kyster for at forhindre svømmende indvandrerzombier i at komme i land. Siden blev vildsvinehegnet flyttet fra den sønderjyske grænse til Sydsjælland, selv om kritikere anførte, at det kun havde symbolsk betydning.

I de næste fire måneder var situationen nogenlunde under kontrol. Der opstod et stort politisk ønske om at bombe zombierne fra oven med forsvarets F35-kampfly, men de viste sig fortsat at være ude af drift.

Selv om de fleste danskere var enige i den hårde kurs over for de kriminelle indvandrerzombier, gjaldt det ikke alle. I løbet af efteråret 2035 voksede den zombiepositive forening Venligzombierne sig stadig større. Ledet af Lisbeth Zornig Andersen, som Politikens ATS gav navnet Lisbeth Zombie Andersen, argumenterede foreningen for en mere inkluderende zombiepolitik.

Og under sloganet: »En kriminel indvandrerzombie er en ven, du ikke har mødt endnu,« gik de på gaden og demonstrerede. Flere af gruppens medlemmer begyndte at savle og slæbe på fødderne for at vise deres sympati med de smittede, hvilket fik musiker og debattør Henrik Marstal til at beskylde dem for kulturel appropriation. Marstal skulle egentlig have spillet til venligzombiernes demonstration i november 2035, men valgte i sidste øjeblik at aflyse koncerten.

Udbruddet

Juleaften 2035 – alt imens mange af de udstationerede soldater og betjente holdt sig en velfortjent julemiddag – lykkedes det for en lille gruppe venligzombier at sejle en fiskerbåd fra Østsjælland til Møn og retur med en indfanget zombie, som ved et rent tilfælde skulle vise sig at være den 62-årige keramiker, Kirsten.

Deres mål var at vise politikerne, at zombierne slet ikke var onde, men fint kunne leve side om side med ikkesmittede borgere. Desværre gik det galt, da Kirsten den 8. januar 2036 blev sluppet løs på Slotsholmen i det centrale København.

»Hjælp, en perkerzombie,« skal forsvarsminister Martin Henriksen angiveligt have råbt, inden han lige akkurat nåede at redde sig selv ved at hoppe ned i en kanalrundfartbåd ved Holmens Kirke.

Store dele af både Venstre og Socialdemokratiets folketingsgrupper, som var midt i en debat om tvungen leverpostej i private vuggestuer, var også tæt på at blive smittede den dag. Den kriminelle indvandrerzombie Kirsten satte kurs mod Nørrebro, og på vejen derud havde hun held med at angribe og smitte adskillige borgere.

Indvandrergalskaben var nu kommet til hovedstaden.

Modstandskampen

Heldigvis var der en mand med en kur. Shuaib Khan, som var blevet udvist af Danmark for en seksårig periode i 2018, var tilbage i sit gamle kvarter. Under sit ufrivillige ophold i Pakistan havde han læst til læge og specialiseret sig i virussygdomme – han var kommet hjem som et nyt og bedre menneske.

Det var imidlertid ikke hans forskningsmæssige ekspertise, der skulle redde Danmark ud af zombieapokalypsen, men derimod vold i sin mest brutale form. Hans gamle bande, Loyal to Familia, blev samlet igen, og de tog straks kampen op imod de smittede. Det viste sig nemlig, at LTF-medlemmerne som de eneste kunne gå helt tæt på zombierne uden at vække deres interesse.

Zombierne stolede på LTF’erne – ifølge flere eksperter formentlig på grund af deres kriminelle baggrund. Fra denne fordelagtige position kunne de tidligere bandekriminelle relativt nemt stikke en kniv i hjernen på zombierne.

På få dage lykkedes det under stor mediebevågenhed LTF at gøre det, som de danske myndigheder ikke magtede – nemlig at dræbe samtlige kriminelle indvandrerzombier i København, inklusive Kirsten, som Shuaib Khan selv dræbte under det, der siden fik navnet »Slaget ved Blågårds Plads.«

Bandemedlemmernes indsats vakte stor jubel. Loyal to Familia blev i en leder i Weekendavisen kaldt for »nutidens frihedskæmpere«, og Shuaib Khan fik opkaldt en plads efter sig i et af de forblæste nybyggerkvarterer ude i Nordhavnen. Hjemmeværnet blev nedlagt og erstattet af lokale LTF-afdelinger i alle store provinsbyer.

Men på Lolland, Falster og Møn satte ingen mennesker nogensinde deres ben igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Thomas Olsen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Inge Jessen
  • Carsten Mortensen
Christian Mondrup, Thomas Olsen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Inge Jessen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt filmmanus. Send det til von Trier.

Carsten Mortensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Uanset ens politiske ståsted, så er denne lille novelle noget af det sjoveste jeg har læst i danske aviser længe! :) - den er virkelig opfindsom hele vejen igennem, og har fået sneget alt, hvad der rør sig i tiden, ind i sig!

Carsten Mortensen, Tommy Clausen, Henrik Herskind og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvis det er inspiration til et godt filmmanus, hvad så med at tage det hele med.

Jeg har lige læst en ny undersøgelse, dog ikke fra Danmark, der nok har flygtninge med helt anderledes baggrund end andre lande.

Men altså i denne undersøgelse med ikke-danske flygtninge havde den typiske flygtning, - også børn, været udsat for overgreb og voldtægter - endda i serier. De havde typisk mistet 2-6 civile familiemedlemmer i bomberegn eller direkte henrettelse. Hver 3. havde set på, medens faderen, broderen og ofte også moderen havde fået skåret hovedet af, og en stor del var gentagne gange blevet tvunget til at se på massehenrettelser af civile på torvet eller midt i en rundkørsel. Omkring 41% havde alvorlige krigs-traumer, der bør behandles, hvis ikke de senere "falder udenfor" samfundets normer. Og mange var i øvrigt svækket af underernæring, ubehandlede skader og sygdomme. Dertil kommer, at børn ikke havde gået i skole i mere end 5 år.

Så der er real stof nok at tage fat på til en ulækker langfilm eller måske ligefrem en serie på ubestemt tid.

Thomas Olsen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Da man sprængte broerne i luften og afskar Sjælland fra Lolland og Falster, var man dermed også i ét hug af med 9/10 dele af kontanthjælpsmodtagerne, da de jo havde set sig tvunget til at flytte fra de store byer pga kontanthjælpsloftet, der selvfølgelig ikke var blevet afskaffet i Mette Frederiksens korte regeringstid. (Socialdemokratiet begik den fatale fejl at indføre betalingsring omkring folkeskolerne, samt indføre tvangsrapportering på intranettet).
Så det var to fluer med et smæk; eliminering af både kriminelle indvandrere og sociale tabere.