»Skal jeg skrue op for klimaanlægget?« spørger Bruno Latour.
Vi befinder os i den berømte franske filosofs kontor i kælderen under Institut for Statskundskab, Sciences-Po, som ligger lige bag Boulevard Saint-Germain i hjertet af det intellektuelle Paris.
71-årige Latour hoster. Han vil skrue op for varmen, fordi det er koldt, så hans spørgsmål er ikke ment som en vittighed, selv om Information har opsøgt ham og hans tidligere studerende og nuværende samarbejdspartner, den 28-årige dansker Nikolaj Schultz, for at tale om klimaforandringer, og hvordan de udfordrer ideen om, hvad politik er.
De to vil have klimahensyn og klimatænkning ind i alle politiske sammenhænge. Latour taler om nødvendigheden af et nyt ’klimaregime’, og sammen med sociologen Schultz vil han undersøge, hvordan fremtidens klassekamp bliver ’geosocial’.
Antropologen, sociologen og filosoffen Bruno Latour er en af Frankrigs mest citerede intellektuelle. Siden gennembrudsværket Vi har aldrig været moderne, der udkom i 1991, har Latour været regnet for en af Frankrigs største tænkere, og i disse år er der stigende interesse for ham, fordi han indtænker klimaforandringerne i sin forståelse af, hvad politik fremover bør være.
I bogen Ned på jorden – hvordan vi orienterer os politisk?, der udkom tidligere på året, nytænker han forbindelserne mellem ulighed, globalisering og den omfattende miljøkrise. Latour mener, at nationalstaten er forældet, fordi den ikke kan håndtere problemer som klima, migration og finansspekulation.
»Klimaet passer ikke ind i nationalstatens tankesæt«, og det sker, samtidig med at klimakampen bliver meget konkret, fordi folk oplever, at den globale opvarmning påvirker »jorden under deres fødder«.
Det hele handler om territorier og det, han kalder ’jordlige’ tilstande. Nogen skal forsvare det område, de allerede lever på, andre kæmpe for at finde et nyt sted at leve, fordi den globale opvarmning gør flere steder ubeboelige på grund af tørke, oversvømmelser, orkaner og landerosion.
Den pointe, Latour igen og igen vil have frem, er, at ’naturen’ ikke kan betragtes som noget, der er afkoblet fra folks sociale liv. Den er ikke længere fjern, abstrakt eller ophøjet.
Når folk bliver bedt om at passe på naturen, så gaber de af kedsomhed, men hvis først de skal forsvare deres egen jord, har de ikke svært ved at handle, mener han.
Det nye klimaregime kan ifølge Latour først indfinde sig, hvis vi får gjort op med den måde, vi hidtil har tænkt politisk. Der er brug for et helt nyt politisk kompas. »La terrestre« (det ’jordlige’, red.) er fremtidens nye kompasretning.
»Alle mennesker er efterhånden klar over, at klimaet er et centralt problem for vores eksistens, men alligevel finder vi det vanskeligt at tilpasse klimaet inden for vores klassiske politiske tænkning.«
Usynlige klimaforandringer
Bruno Latour fik for alvor øjnene op for klimaforandringerne på familiens vingård i Bourgogne for 15 år siden. En af de ansatte gjorde det klart for ham, at Golfstrømmen har en direkte indflydelse på dyrkningen af druerne på vingårdens marker.
»Jeg blev fuldstændig målløs. At en mand fra mit område kunne pege direkte på de problemer, som klimaforandringerne skabte.«
Det, Latour omtaler som sin »store klimafrygt«, fik han tre år senere efter at have hørt en forelæsning af den australske filosof Clive Hamilton.
»Han talte kun i 20 minutter … « siger Bruno Latour og slår ud med armene.
»Og han forandrede hele dit verdensbillede,« afbryder Nikolaj Schultz.
»Ja«, nikker Latour:
»Selv om jeg allerede havde skrevet om politik og klima, så kendte jeg ikke det reelle omfang af den globale opvarmning. Clive Hamilton pegede på nogle dramatiske scenarier og konsekvenser for klimaet, hvis vi ikke reagerer i tide,« siger franskmanden, mens han laver fagter med armene for at illustrere de grafer, Hamilton viste.
»Han var så overbevisende, at jeg ikke kunne falde i søvn den nat. Jeg havde simpelthen ikke forstået, at klimasituationen er så alvorlig.«
Siden 1700-tallet har udvindingen af klodens ressourcer fra forskellige områder været en betingelse for velstand i Vesten. Folk i de koloniserede lande fik fra starten konsekvensen af de vestlige landes imperialisme at mærke. På grund af klimaforandringerne mærker alle i dag – også folk i Vesten – følelsen af, at jorden smuldrer under fødderne på dem.
»Vi burde have reageret, så snart vi så de første tegn på en klimakrise. Folk handler omgående, hvis det drejer sig om deres hjem, marker eller by. Det er en normal måde at reagere på. Men vi har nedarvet en 200 år gammel vane om at forsøge at usynliggøre de jordlige tilstande,« siger Bruno Latour.
Han beskriver det nye klimaregime som en verden, hvor alle grænser er fejet bort, og mennesket udsættes for alskens vinde, der ikke kan bygges beskyttende mure imod. Forurening og klimakatastrofer betyder, at alle i princippet må forberede sig på folkevandring mod territorier, der enten skal genopdages eller genbesættes. Flygtningekrisen er altså blevet permanent.
»Territorieløshed er blevet et fælles grundvilkår, fordi vi alle – i forskelligt omfang – står over for universel mangel på beboelig jord. Selv de privilegerede kæmper for at finde jord under fødderne,« tilføjer Nikolaj Schultz.
Verdens lunge
For Latour var det en klimatisk krigserklæring, da USA’s præsident, Donald Trump, valgte at trække sig ud af Parisaftalen i sommeren 2017. Ved at benægte, at det amerikanske energiforbrug – verdens næsthøjeste, kun overgået af Kina – øger den globale opvarmning, tager Trump planeten som gidsel.
»USA har efterladt os andre med CO2-problemet. Eftersom alle er påvirket af amerikanernes CO2-udslip, så er det en krigserklæring. Det er et spørgsmål om kamp og solidaritet.«
Hvis blot Trump eksplicit havde erklæret krig, ville det fremskynde den diplomatiske proces og forhandlingerne om klodens naturressourcer.
»Jeg besætter dit territorie, du besætter mit, og så handler spørgsmålene om klassisk geopolitik. Men Trump har valgt en model, hvor han ikke anerkender international geopolitik.«
Latour mener, at klassiske geopolitiske løsninger er opløst, fordi Trump ikke længere befinder sig på jorden.
»I hvert fald ikke den samme jord som din og min,« siger han.
»Trumps imaginære USA,« som han kalder det, er simultant blevet langt mere globaliseret og nationalistisk på samme tid. Ifølge Latour betyder denne udvikling, at USA på den ene side ønsker at fjerne enhver begrænsning, herunder reguleringer af den forurenende industri. På den anden side forstærker det ideen om, at man ikke behøver at bekymre sig om andre nationer end sin egen.
Paris’ gader har på det seneste runget af protester mod Macronregeringens klimareformer, der rammer de sociale klasser skævt. Protesterne viser ifølge Bruno Latour (t.v.) og Nikolaj Schultz, at sociale og økologiske spørgsmål er tæt forbundet i en tid med klimaforandringer.
Det bliver interessant at følge, om den nyvalgte brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, der i medierne omtales som den brasilianske Trump, har i sinde at gå den samme vej som den amerikanske præsident. Bolsonaro har tidligere kaldt den globale opvarmning for en »drivhus-fabel« og ønsker at anlægge en motorvej gennem Amazonasregnskoven.
»Ligesom med Trump, er tilfældet jo ikke, at Bolsonaro ikke tror på klimaforandringerne. Han mener blot, at prisen for at være ’verdens lunge’, ved at beskytte regnskovene, er for høj. Klimaforandringerne kaldes en fabel, fordi han ikke har lyst til at betale for ansvaret«, mener Nikolaj Schultz.
Spørgsmålet om beskyttelsen af de brasilianske regnskove illustrerer ifølge Latour, hvad der er på spil, hvis jorden skal betragtes som et fælles gode, og en reel ’territoriel solidaritet’ skal virkeliggøres.
»I det nye klimaregime bliver vi nødt til at omfordele eller ændre de tidligere afgrænsede territorielle rettigheder, for når et land langt væk forurener eller fælder regnskov, kan det påvirke min jord. Set i et klimatisk perspektiv, burde vi alle have en stemme i forbindelse med beskyttelsen af Amazonas,« understreger han.
Klassekamp
Det 19. og 20. århundredes klassekampe var af socialøkonomisk karakter. I dag er kampen geosocial.
»Jeg fandt på begrebet, men Nikolaj lavede researchen. Han arbejder mere end mig«, griner Latour, mens han retter på brillerne, der står godt til de karakteristiske, pjuskede grå øjenbryn.
Det geosociale klassebegreb går ud på, at social og økonomisk ulighed i samfundet også handler om ’jordlige tilstande’ i en tid med globale klimaforandringer. Det er de fattigste, der rammes hårdest af klimakatastroferne. Ud over at befinde sig nederst i samfundet står de også midt i forureningen.
»Bangladesh er ikke kun et af de fattigste lande i verden med millioner mennesker, der lever i slummen. Det er også et sted, hvor mennesker ser deres land drukne på grund af oversvømmelser, og luftforureningen har gjort det umuligt at leve,« forklarer Nikolaj Schultz.
På universitetet i Urbino skal han gennem sit ph.d.-studie de næste tre år undersøge, hvordan (u)muligheden for at flytte sig og finde nye beboelige territorier, altså mobiliteten, er en del af den sociale ulighed.
I modsætning til de immobile og underprivilegerede mennesker står den geosociale elite, de superrige og mobile.
»Folk fra Silicon Valley opkøber jord i New Zealand, fordi landet ikke forventes at blive ramt særlig hårdt af klimaforandringerne. De køber luksuriøse klimasikrede bunkere, så de er i stand til at flygte til toppen af bakken i den globale verden. På den måde hæver de sig over de farer, klimaforandringerne medfører,« siger Schultz.
Han mener, at man har et klart billede af polerne i den geosociale klassekamp, hvis man sammenligner de ultrariges territorielle privilegier og organiseringer med dem, som allerede oplever deres land og jord forsvinde uden at have mulighed for at rykke sig. Både på et globalt og lokalt plan.
»I mens de rige i Hongkong bosætter sig på byens bakker, bor underklassen i lavtliggende områder, der er sårbare over for stigende havniveauer og forurening.«
Gadekamp og civilcourage
At sociale uligheder og økologiske spørgsmål hænger tæt sammen i dag har man de seneste uger oplevet i Paris, hvor flere hundrede tusinde Gilets jaunes – demonstranter i gule sikkerhedsveste – har haft borgerkrigslignende sammenstød med sikkerhedspolitiet i protest mod macronregeringens øgede miljøafgifter.
I Frankrig er der en udbredt opfattelse af, at Macrons klimareformer, der bl.a. hæver brændstofpriserne på diesel og benzin, gavner de rigeste i samfundet, mens de almindelige franskmænds levevilkår forværres på grund af øgede skatter og afgifter.
»Den klimatiske ulighed genskaber en intensivering af energi og politisk vilje på højde med de gamle socialistiske bevægelsers kamp imod uretfærdighed,« siger Latour.
Også i London oplevede man for nylig en civil ulydighedsaktion døbt Rebellion Day, hvor flere tusinde klimademonstranter gik på gaden. Ifølge Latour medfører den geosociale klassekamp en stigende grad af civil ulydighed:
»Vi kommer til at opleve hele spektret fra folk, der ændrer kostvaner og livsstil og andre, der gør oprør på gaden.«
Latour og Schultz mener, at både miljøbevægelserne og de sociale bevægelser hidtil har fejlet, fordi de ikke har været i stand til at kombinere deres dagsordener og gøre kampen geosocial.
Hvis et nyt klimaparadigme skal indfinde sig, bør alle politiske spørgsmål medtænke hensyn til klimaet. Det kræver også, at flere intellektuelle forlader elfenbenstårnet og går aktivt ind i klimakampen.
At 301 danske forskere i foråret skrev under på et klimaopråb til landets politikere, og 200 internationale forskere for nylig gjorde ligeså til EU, vidner ifølge Latour om, at mange forskere har indset, at de bærer et ansvar for at forvandle deres viden til konkret politik.
Det er afgørende, at forskere ikke trækker sig fra det politiske liv, men blander sig med borgere, aktivister, kunstnere og politikere og bruger deres faglighed.
»Vi skal have reformuleret, reorganiseret og grundlagt samfundet på ny. Politik er ikke noget, der er defineret én gang for alle. Vores opgave er at skabe alternative definitioner af den politiske orden. Hvis det ikke lykkes at skabe en ny fælles forståelse af klimaforandringerne, er vi alle sammen fortabte.«
Meget anbefalelsesværdig artikel.
Synd, at den er forbeholdt abonnenter. Jeg ville gerne have delt den med mine FB-venner.
Økonomi og den manglende forståelse.
I den virkelige verden, den verden de rige aldrig ser eller lære at kende, fordi deres formuerne og derved privilegier, har hævert deres liv væk fra områder, hvor fattige lever, i den virkelige verden, hvor det handler om brød på bordet, hvor man må deles om det lidt der er sidst på måneden, i de områder, er det lettere at forstå, hvordan verden er ‘usammenhængende’.
Alle fattige mennesker ved mere om økonomi, end nogle kan lære på universitetet, at mennesker kan bidrage med forskellige evner til fælleskabet, hvor ’ingen’ selvom de måtte arbejde 24 timer i døgnet, er mange millioner mere værd end gadefejeren, det i personlig løn naturligvis.
Solidaritet!
Jeg vil advare imod at lytte, til alle der ikke mener, at det er helt klarlagt, hvor alvorlig og akut handlingskrævende CO2 udledning problemet er.
Der er betalt politikere, forskere og økonomer mf. af olie, gas og kul sektoren i mere end 50 år for denne vildledning, samtidig med sektoren har investeret ekstremt i de mulighedder der opstår for profit, når permafrosten forsvinder og nye forekomster bliver fremkommenlige i kølvandet på den skabte opvarmning af kloden.
Enrich
Not
Exploit
Det er først og fremmest dem, som bidrager med det største forbrug og dermed den største forurening, som må spænde livrimmen ind - Det vil sige den mest velhavende del af befolkningen, samt de latterligt rige som lever i et perverst overflod af overflødige flyrejser og luksus.
Almindelige livsfornødenheder må friholdes.
Verden er i en speciel situation, som man ikke har kendt til før i historisk tid.
Folkestyret også kaldt demokrati er ved at finde ud af, at det blot et teater i opstillede kulisser af storkapitalen. Når Verden ejes af 10 oligarker, så er demokrati uinteressant.
Det er også underligt, at alle vi almindelige mennesker egentlig har haft magten igennem mange år, men vi har ikke anvendt magten til noget fornuftigt.
I Frankrig ser det ud til, at borgerne nu har fået nok af storkapitalismen og elitens magtmisbrug.
Der har jo tidligere været grundlæggende oprør i Frankrig, det er måske på vej igen. Det kan vi håbe på.
Yanis Varoufakis og Berni Sanders har måske også fat i noget, der kan bringe os på ret køl?
Desværre er det sådan i mange europæiske lande, at populister er ved at overtage magten, og de går nationalismens ærinde og også kapitalens. Kapitalen der blandt andet i Danmark består af bl.a. Danske Bank er ikke samfundsvenlige, tvært imod går de også storkapitalens ærinde.
Kapitalismens målsætning er hele tiden mere vækst til skade for os alle og især til skade for Jorden og den ressourcer.
Det er på tide, at vi lader kaffen stå og går ud i regnvejret og protesterer imod griskhedens misbrug af vore og vore efterkommeres ressourcer.
Pøbelvælde var for Platon og Aristoteles demokratiet, hvor almindelige mennesker ikke forstod ret meget. Her i Danmark bruger Dansk Folkepartister tiden på at drøfte egen navle i stedet for at tage stilling til de vigtige spørgsmål.
Vi bliver nødt til at opfordre til oprør mod magtelitens adfærd, på samme måde som i Frankrig.
Leo Nygaard
Er det ikke kontradiktorisk at bruge mere for at bruhe mindre?
Leo
Kapitalismen kender kun en vej - optimering af kapitalen - beklager. En ny økonomisk verdensorden er nødvendig.
Alle der læser og skriver herinde er de rige set i et globalt perspektiv. En fattig ville ikke bruge 200 kr på denne aktivitet.
Og det er en del af ironien.
Tænker du klima når du køber økologisk? Den økologiske produktion er mere miljøbelastende.
Tænker du klima når du holde ferie?
Tænker du arbejdsmiljø og klima når du køber billige varer produceret udenfor Danmark?
Tænker du klima når du tager et dagligt langt bad?
I stedet for afgift på kødspisere kan man indføre afgifter pr person i hver husholdning. Ingen incitamenter til flere forurenende børn. Ingen nødhjælp til lande der ikke har et barnspolitik etc. Det virker. Men vil vi se på?
Kig på dig selv først. Tak
michael friis, du tager helt fejl når du mener at økologisk produktion er mere miljøbelastende,
jeg har godt set påstanden,
og dens argumentation som baserer sig på ensidigt fokus på drivhuseffekt,(co2) og bevidst glemmer den massive industri som kemilandbruget er baseret på som også bidrager med co2 ikke mindst i form af transport,
og på den påstået lavere effektivitet af økologisk produktion, som faktisk også lige skal tages med et gran salt,
og så får du lige i tilgift luftet ideen om at problemet er overbefolkning, hvilket faktisk også er helt i hampen,
problemet er en mindre gruppe som overforbruger ekstremt, hvilket vil sige hele den industrialiserede verden, problemet er brug og smid væk, overforbrug, privatbilisme og hele ideen om at livskvalitet handler om ting man kan eje,
hvis vi skal se på os selv så er det første som skal væk bilen, og alt det overflødige vi køber, og så kan vi gøre yderligere ved at spise mindre kød, og ved at have en køkkenhave og evt en flok høns. og det ville måske være en god ide hvis vi flyttede væk fra byerne igen.
og så er det i øvrigt en god ide kun at gå i bad når man trænger til et.
Leo
Hvis du læser efter, så har jeg forsøgt mig med konstruktive forslag de sidste mange år, men storkapitalen styrer butikken, hvis vi ikke gør noget drastisk. Måske det er det de er i gang med i Frankrig og Elgien?
CO2-belastningen kommer fra fældede skove og fossile brændstoffer - thats it!
Pengene taler for en løsning på klimakrisen. Mon ikke de vrangvillige og fodslæbende politikere (inkl. regeringen) snart ryger ud på røv og albuer?
"Global investors managing $32tn issued a stark warning to governments at the UN climate summit on Monday, demanding urgent cuts in carbon emissions and the phasing out of all coal burning. Without these, the world faces a financial crash several times worse than the 2008 crisis, they said."
https://www.theguardian.com/environment/2018/dec/10/tackle-climate-or-fa...
Jens J. Pedersen
Det er fint, at vi mennesker kan udtrykke os frit i forbindelse med Informations artikler mm. Din kommentar kl. 8.02 er helt ude i skoven, når du nævner, at skove er den eneste løsning på klimaproblemet. Verdens skove og bevoksning er et meget vigtigt element, især nye og voksende skove/bevoksninger, som bruger CO2. Men at tro, at det er nok for at løse vores klimaproblemer, er ikke realistisk og vil aldrig kunne løse verdens klimaproblemer alene.
Saudi-Arabien, Rusland, USA og Kuwait sætter sig på bagbenene vedrørende nye klimatiltag drøftet på klimakonferencen i Polen i disse dage. Alle disse landes mandlige ledere kunne man mistænke for at være kulturelt forarmede og blinde.
Stigende temperaturer gør, at lande som Saudi-Arabien blandt mange andre lande bruger mere og mere af deres egne oliereserver til at køle ned deres egne bygninger. USA har ligeledes et forøget kølebehov, ved at temperaturen på kloden stiger. Des mere kølebehov de har, des mindre bliver deres økonomi, med mindre, at olien stiger og des mere der bliver kølet, des mere bliver der forurenet. Ved at udelukke Iran og Qatars eksport af olie, kan de bedre styre prisen på olie og hæve den.
Disse mænd er hjertens ligeglade med klimaet.
Jeg citerer dig her. Kunne du ikke forklare lidt bedre, hvad du mener med efterfølgende kommentar af den 09.12.2018 kl. 21.13?
"Pøbelvælde var for Platon og Aristoteles demokratiet, hvor almindelige mennesker ikke forstod ret meget."
Kære Runa Lystlund
Læs det hele.
Al CO2 i overskud kommer fra fældede skove, fældede vegetationer og opgravet fossile brændstoffer (læs: Olie, kul, naturgas etc. etc.). Hvis ikke ovenstående, ville CO2-mængden være i balance.
Når en ko producerer, så indtager den den samme mængde C, som den afgiver til recirkulation.
Synderne er således industrien, der fjerner vegetation og "graver" fossile brændstoffer op.
Jeg er bange for, at der ikke sker noget.
I 1960'erne blev der af en amerikansk professor i biologi/økologi I.P. Odum gjort opmærksomt på problemerne, men intet er sket siden. Der bliver flere og flere mennesker. Der produceres mere og mere til bortkastning. Trump vil grave endnu mere olie og kul op af undergrunden til øgning af CO2-problemerne.
Der er en bevægelse i gang. En bevægelse, der vil skabe mere transparens i administrationen og lægge mere skat på de store indtægter - måske?
»Vi kommer til at opleve hele spektret fra folk, der ændrer kostvaner og livsstil og andre, der gør oprør på gaden.«
Det lyder som en modsætning. Sandheden er dog, at mange af dem, der gør oprør på gaden er de samme mennesker, der for længst har ændret kostvaner og livsstil! Det er tit de samme, der bliver beskyldt for at være 'hellige', for at tage grøntfodret fra de stakkels dyr, de ellers bl.a. også forsøger at redde.
Hovedsageligt er oprørerne for tiden unge mennesker, da de gamle har vist sig være for ufleksible og forandringsuvillige, inaktive og ligeglade.
»I det nye klimaregime bliver vi nødt til at omfordele eller ændre de tidligere afgrænsede territorielle rettigheder, for når et land langt væk forurener eller fælder regnskov, kan det påvirke min jord. Set i et klimatisk perspektiv, burde vi alle have en stemme i forbindelse med beskyttelsen af Amazonas,«
Ja, det ville være skønt. Men det er en absolut nødvendighed, at der klimakompenseres og kompenseres i øvrigt for den skade, vi har tilført ressourcerige lande ved at udbytte dem igennem nu omkring 500 år t.o.m. i dag! Jeg husker, at et sydamerikansk land for nogle få år siden havde tilbudt det internationale samfund at skåne urskovsområder mod økonomisk kompensation af en betydelig størrelse. Men det internationale samfund har ikke været i stand til eller har ikke ønsket at samle beløbet!
"Siden 1700-tallet har udvindingen af klodens ressourcer fra forskellige områder været en betingelse for velstand i Vesten. Folk i de koloniserede lande fik fra starten konsekvensen af de vestlige landes imperialisme at mærke. På grund af klimaforandringerne mærker alle i dag – også folk i Vesten – følelsen af, at jorden smuldrer under fødderne på dem."
Forandringerne i naturen og endda af klimaet blev opdaget af den første kendte klimaaktivist omkring 1800: Alexander von Humboldt beskrev tydeligt den negative klimapåvirkning, landbruget, monokulturer og etablering af fine hushaver allerede havde den gang i de koloniserede områder. Selv om Humboldt var ufatteligt populær, havde en kæmpe tilhængerskare og iflg. Darwin endda var den udløsende faktor for denne, at rejse ud og opdage verden og naturen, så var der ingen der lyttede til hans klimaadvarsler...
Hvis det overlades til hver enkelt borger at rede klimaet, så er kampen tabt på forhånd. Det kræver massiv international politisk samarbejde, hvis de nødvendige ændringer skal gennemføres. Og det desvære i en verden, som er overtaget af kapitalens interesser og dennes lobbyister. Samt egen nyttige politikere uden rygrad, som nyder godt af det.
Jan Weber Fritsbøger, jeg nægter at tro at landmænd bruger gift og/eller GMO med mindre der er økonomiske fordele hermed. Investering og afkast.
nemlig.com har
nakkekoteletter (discount) 66,56/kg (dansk)
nakkekoteletter 79,90/kg
øko nakkekoteletter 124,88/kg og endeligt
øko nakkekoteletter fra Gris Lam & co til 169,90/kg (dansk)
Personlig er jeg ligeglad med øko men den gode smag følger ofte med. Jeg vil gerne betale mere for "smag forskellen" varer. Uanset at klimabelastningen er større pr kg! Jeg retfærdiggør mine valg med at jeg bliver mæt af færre gram godt kød.
Hver gang forbrugerne foretager et indkøb/valg, så "stemmer" de. Firmaer (kapitalister, andelforeninger, frilandslandmænd) indordner sig efter dette. Afgifter og regler er indrettet for at manipulere med forbrugerne, og det virker engang imellem.
D.v.s. "I kan ikke slå os ihjel/Vi er en del af jer selv" virker begge veje. Vi er igang med et kollektiv selvmord men det er mere bekvemt at give alle andre skylden.
Overskriften var "Klimakrisen tvinger os til at gentænke alt"
Spindoktorerne i presselogen på Rævekagebageriet Christiansborg går en travl jul i møde.
Der bliver vist ikke meget tid for dem til at 'være noget for familien' igen, før folketings- og EU-parlamentsvslget er afviklet ... *-*
Det irriterer mig let når kommantatorer taler om verden men de aldrig citerer nogen tænker nuverende eller tidliger forfatter. Ordet verden er i hver artikel fyld med ord on en tom verden. Hvor er blevet menneskerettighederne og ret .
Men når det drejer sig klimaopvarmning tales meget om verden selvom denne verden har ikke noget med klima opvarmning overhovedet. Det er et industri produkt, og industri findes kun hos dem der, bærer "slips" på. Slips for mig er lige med industri samfund. ( min far bærer ikke slips.
Det minder mig om dengang da atomkrig var på dagsorden, nogen vil absolut at jeg skal bedrage til kassen, selv om det land jeg kom fra har ikke atom våben eller i alliance med atom våben.
Klimaopvarmningen er et vestlig problem og det skal løses først og fremmest af Vesten. og hvis det skal laves om økonomien så er den tredje verden med; industri samfund er stadig i vesten
Er det ikke sådan det veslige menneske siger stolt," vesten har overdraget teknologi til Kina, de glemmer,at sige " CO2 også". På anden måde " ingen indutri samfund uden vesten. Det følger nødvendigvis klima problemerne.
Undskyld jeg spørger Touhami Bennour,
Men hvad er det for et vidunderland, du kommer fra, hvor industriarbejderne bærer slips, mens den indfødte befolkning ikke bærer slips, og heller ikke har atomvåben eller i alliance med stormagter, som er i besiddelse af sådan noget djævelskab.
Det lyder i mine profane ører som et rent Shangri La østen for solen og vesten for månen, og hvad i al verden har dog fået dig til at forlade dit fødeland til fordel for den lille kolde og ugæstfri knast i det nordvestlige hjørne af det store eurasiske kontinent, hvor nu henslæber din tilværelse i selskab med de uvidende og ugæstfri indfødte bonderøve, som ikke har sans for dit forædlende bidrag til deres sørgeligt tilbagestående kulturliv? .... ;-)
"Det er afgørende, at forskere ikke trækker sig fra det politiske liv, men blander sig med borgere, aktivister, kunstnere og politikere og bruger deres faglighed"
Enig. På trods af det får jobmæssigt bagslag som Peter Birch Sørensen og Peter Christian Gøtzsche fik at føle...
Grethe Preisler
Det står uklart, om du ikke kan eller om du ikke vil forstå det, Touhami Bennour giver udtryk for i sin kommentar.
Det fremgår ellers klart og tydeligt, at Bennour er af den opfattelse, at det er Vesten, der står for industrialiseringen af verden, og at Vesten derfor har et stort ansvar for at afhjælpe følgevirkningerne.
Ingen grund, helt ubelejligt, at indblande grimme undertoner i svar til Bennour!