Læser du bøger: Jens Andersen

Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Emil fra Lønneberg. En hyldest til fantasien, latteren, næstekærligheden og det moralske mod, alt for mange af os savner, og som personificeres suverænt i Emil og hans livsfilosofi: ’Man bli’r så stærk, når man skal.’«

Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Klaus Rifbjergs debutdigte fra 1956, Under vejr med mig selv, som en herligt gammeldags dansklærer i gymnasiet læste op for vores sløve forsamling. Det fik mig til at spidse ører, og sendte mig længere og dybere ind i litteraturens verden. Tak!«

Hvad er den værste bog, du har læst?

»Uh, livet er for kort til dårlig kunst, ikke? Jeg plejer at lægge bøger fra mig, når elendigheden breder sig på siderne. Dengang jeg var anmelder, kunne man dog bare ikke lade lysten bestemme over pligten, og her tager Fifty Shades of Grey prisen som den i særklasse mest pinagtigt kedelige, usanselige og uerotiske bog, jeg nogensinde har pløjet mig igennem. Zzzzzzz!«

Hvilken type læser er du?

»Engang, på grund af anmelderjobbet, en alt, alt, alt for hurtig, til tider nærmest skimmende, læser. Frygteligt! Nu er jeg blevet demonstrativt langsom, dvælende. Jeg elsker den frodige, magiske realisme fra alle verdenshjørner og tider samt velskrevne essays og digte fra dengang, man ikke var bange for kling-klang og hjerte-smerte og kendte til rim og rytmer.«

Hvornår læser du?

»Hvor som helst, når som helst, dog sjældent i sengen, mere i sofaen – og mest i sommerhuset. Lydbøger siger mig ikke noget – kan være, det kommer med alderen. Jeg synes, man som læser skal finde en egen indre stemme frem i mødet med ordene på papiret.«