Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Arier og amazoner var de vigtigste komponenter, Margrethe Danielsen samlede sin tilværelse med

Nogle af de vigtigste mennesker i Margrethe Danielsens liv var de kvinder, hun omgav sig med. Både privat og i sit arbejde.

Nogle af de vigtigste mennesker i Margrethe Danielsens liv var de kvinder, hun omgav sig med. Både privat og i sit arbejde.

Privatfoto

15. december 2018

Da Margrethe Danielsen skulle købe sin første bil, var hun ikke i tvivl om, hvilken en det skulle være. En rød Volvo Amazon. Det virkede oplagt at køre rundt i noget, der var opkaldt efter de frygtløse kvindelige amazonkrigere fra den græske mytologi.

Nogle af de vigtigste mennesker i hendes liv var de kvinder, hun omgav sig med. Både privat og i sit arbejde. Kvinder, der som hun satte deres frihed og selvstændighed højt, men altid i et kærligt fællesskab.

Margrethe Danielsen voksede op med sin mor, far og bror i en lejlighed i Bredgade i København. Det første kvindelige fællesskab fandt hun som barn i sine fastre. De tog på cykelferier sammen og hakkede i pedalerne hen over Sønderjylland, Sjælland og Bornholm. Senere, da hun som 29-årig blev ansat i Det Kongelige Operakor, kom hun til at dele garderobe med fire andre operasangerinder. De blev hurtigt tætte og døbte deres venindefællesskab Slyngerne.

Margrethe Danielsen

  • Født den 1. juni 1938.
  • Operasangerinde ved Det Kongelige Teater.
  • Efterlader sig en stedsøn og et væld af veninder, venner og tidligere kolleger.
  • Død den 29. december 2017

Tit blev der råbt og grinet så højt inde fra Slyngernes garderobe, at kapelmester John Frandsen måtte banke hårdt på døren for at sikre sig, at alt var OK. »Det lyder fuldstændig som om, de damer kører i rutsjebane derinde,« råbte han.

Ryst det af dig og kom stærk tilbage

Det var ikke uden kamp, at Margrethe Danielsen var kommet med i Operakoret.

Hendes stemme var smuk, og hun havde trænet den gennem hele sin barndom og ungdom i forskellige kor. Men hun havde svært ved at bevæge sig naturligt rundt på en scene.

Da hun var i starten af 20’erne, blev hun smidt ud fra Det Kongelige Teaters Operaskole på grund af »scenekunstnerisk talentløshed«. Bevægelserne var for grove og klodsede, hun vadede ind på scenen som »en murerarbejdsmand i træsko«, lød det.

Margrethe Danielsen tog ikke afvisningen specielt tungt. Hun fortalte det til sin far og til sin private sanglærer, der reagerede cirka lige så roligt.

»Ryst det af dig og kom stærkt tilbage,« sagde sanglæreren.

»Klø du bare på, min pige,« sagde hendes far.

Det gjorde hun. Øvede endnu mere flittigt end normalt, og nogle år efter vandt hun endelig en såkaldt forsyngningsprøve til Det Kongelige Operakor og blev ansat i sit drømmejob.

Carmen curlere og fleece

Blandt Slyngerne var også operasangerinde Inger-Lise Aagaard, som Margrethe Danielsen hurtigt knyttede et særligt bånd til. Efter nogle år som tætte veninder blev de kærester.

Inger-Lise Aagaard var egentlig gift og havde en halvvoksen søn, Søren, der også sang i Operakoret. Men efter en del tid med hemmeligheder og krumspring over for familien, fortalte hun om forholdet til Margrethe Danielsen. På sin helt egen måde. På vej på bilferie til Italien bad hun om at blive sat af ved operahuset i Bayreuth halvvejs nede gennem Tyskland.

»Margrethe har sørget for billetter til operafestspillet, så jeg vil gerne ud her,« sagde hun.

Søren og hans far kørte betuttede videre alene, og kort tid efter flyttede Inger-Lise Aagaard ind hos Margrethe Danielsen.

I begyndelsen gik det godt, men snart indså de, at deres forskelligheder måske alligevel var for bøvlede. Inger-Lise Aagaard kunne sidde i flere timer foran sit sminkebord med Carmen Curlers i håret og gøre sig klar. Margrethe Danielsen kastede bare en fleecetrøje over skjorten og så afsted.

De var væk fra hinanden i nogle år. Margrethe Danielsen blev gift med en ny kvinde og Inger-Lise Aagaard blev kærester med en ny mand.

Lige indtil de fandt sammen igen.

De flyttede i en lejlighed på Frihedsvej i Rungsted og købte et sommerhus ved Sjællands Odde. Nu skulle det være alvor. Og det blev det. De var sammen til Inger-Lise Aagaard døde i 2010.

Margrethe Danielsen blev boende i lejligheden og kastede stadig det meste af sin tid og sin sjæl ind i operaen. Hun sang flere solopartier (blandt andet som Venus i Wagners Tannhäuser, én af hendes yndlingsroller), og så var hun aktiv som bestyrelsesformand både for Operakoret og Akropolis, en forening for pensionerede ansatte ved Det Kongelige Teater.

Selv om tabet af Inger-Lise Aagaard var en stor sorg, anstrengte hun sig for at klø på med samme ukuelige facon som altid. »Det skal jeg sgu nok klare,« lød hendes motto.

Det gjorde hun også, klarede den.

Indtil en forårsdag i 2017, hvor lægerne opdagede en aggressiv kræfttumor i hendes hjerne.

Den 29. december sov hun ind på Hillerød Hospital, mens Søren sad ved siden af sengen.

Ligesom til Inger-Lise Aagaards bisættelse var venner, veninder og operakolleger samlet i en helt proppet Rungsted Kirke. Og ligesom til Inger-Lise Aagaards bisættelse proklamerede præsten bagefter, at han aldrig nogensinde havde hørt et begravelsesfølge synge så højt og så passioneret.

    Serie

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    • Lise Lotte Rahbek
    • David Zennaro
    • Steffen Gliese
    Lise Lotte Rahbek, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

    Kommentarer

    Der er ingen kommentarer endnu