Læsetid: 13 min.

Mohammed bin Salman får altid sin vilje

I lang tid så nogle den saudiske kronprins som en ung, visionær og liberal reformator af Saudi-Arabien. Men drabet på journalisten Jamal Khashoggi har for alvor blakket Mohammed bin Salmans ry. Information tegner et portræt af den karismatiske og machiavellistiske prins – Saudi-Arabiens de facto-enehersker
Den unge prins Mohammed bin Salman på en af sine charmeoffensiver. Da han som 29-årig i 2015 blev udnævnt som forsvarsminister, blev han den yngste person på den post nogensinde.

Den unge prins Mohammed bin Salman på en af sine charmeoffensiver. Da han som 29-årig i 2015 blev udnævnt som forsvarsminister, blev han den yngste person på den post nogensinde.

Balkis Press

8. december 2018

I marts og april var den saudiske kronprins Mohammed bin Salman på en tre uger lang charmeoffensiv i USA.

Som Time Magazine har beskrevet, kom han flyvende i sin cremefarvede Boeing 747, der har ordene ’Gud velsigne dig’ på både engelsk og arabisk skrevet på spidsen. Og inden han tog hjem igen, havde han nået at besøge fem stater samt Oprah Winfrey og Elon Musk i Silicon Valley.

Han havde drukket kaffe med Michael Bloomberg i Starbucks i New York og deltaget i en sammenkomst på mediemogul Rupert Murdochs vingård i Californien sammen med skuespilleren Morgan Freeman. Ikke mindst havde han givet lange interview til flere medier – inklusive Time Magazine, der året forinden havde kåret ham som en af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden lige nu.

Efter at være blevet fotograferet i fuld saudimundering i mediets hovedkvarter i det sydlige Manhattan pegede han ned på sit tøj.

»Kan jeg tage al det her stads af?« spurgte han. Så fjernede han sit rød-hvid-ternede hovedklæde, gav sin brune robe med den broderede gyldne kant til en assistent, og til sidst sad han tilbage og så helt vestlig ud i jeans og skjorte.

»Det indkapslede hele pointen med hans besøg,« skriver journalist Karl Vick i Time-artiklen. Nemlig at overbevise skeptiske vesterlændinge om, at han er en visionær ung prins løsrevet fra gamle dogmer og med en storslået og moderne plan for Saudi-Arabien.

På det tidspunkt havde den 33-årige Mohammed bin Salman – eller MBS, som han bliver kaldt – allerede gjort sig positivt bemærket i vesten som et slags frisk pust over sit konservative ørkenland.

Mohammed bin Salman

  • Født 31. august 1985 i Riyadh, Saudi-Arabien.
  • Kronprins siden juni 2017.
  • Forsvarsminister siden 2015.
  • Barnebarn af Saudi-Arabiens grundlægger, Ibn Saud.
  • Bachelor i jura fra King Saud University.
  • Gift med Sarah bint Mashhoor og far til fire børn

Nærmest fra det øjeblik, han i 2017 blev udnævnt som kronprins, gik han i gang med at reformere. Snart havde saudiske kvinder udsigt til at måtte køre bil, og samtidig begrænsede kronprinsen det magtfulde religiøse politis beføjelser.

»Endelig ser vi det saudiarabiske forår,« skrev den prisbelønnede journalist og forfatter Thomas Friedmann begejstret i The New York Times efter at have interviewet bin Salman i Riyadh til langt ud på natten.

Men bin Salman havde også gjort sig bemærket på andre måder.

Bin Salman har i mange år været kendt for sin brutalitet. Ifølge en historie, der florerer i Riyadh, nægtede en saudisk embedsmand for mange år siden at følge den dengang meget unge bin Salmans ordre om at ekspropriere et stykke land. Kort efter modtog embedsmanden en kuvert med en enkelt patron.

Cliff Owen
Som forsvarsminister havde han i 2015 startet en krig i Yemen som led i den saudiske kamp mod de forhadte shiamuslimer i Iran. I 2017 havde han kidnappet den libanesiske premierminister, Saad Hariri, og nogenlunde samtidig med at han blev rost af Friedman, slog han hårdt ned på kritiske saudiske journalister, menneskerettighedsaktivister og foretog en nærmest systematisk udrensning af sine politiske modstandere.

»Han kan gøre lige, hvad han vil nu,« sagde den saudiske journalist og dissident Jamal Khassogi efterfølgende til The New Yorker.

En uhyggelig forudsigelse set i lyset af, at Khashoggi få måneder senere skulle gå ind ad svingdøren på det saudiske konsulat i Istanbul og aldrig komme ud igen i et stykke. I stedet blev han ifølge en konklusion fra CIA myrdet og parteret af bin Salmans mænd.

Ved sidste weekends G20-topmøde i Buenos Aires blev bin Salman både filmet i en venskabelig, men også akavet high five-seance med Ruslands Vladimir Putin og derefter i en afdæmpet og tilsyneladende meget alvorlig snak om Khashoggi-sagen med den franske præsident Emmanuel Macron. To videoklip, der understreger, at bin Salman bevæger sig mellem rollerne som ven og paria i det internationale samfund.

Så hvad er denne unge arabiske prins, som Donald Trump kalder »en spektakulær allieret«? Ivrig reformator, udspekuleret og magtfuldkommen diktator eller begge dele i harmonisk forening?

For at finde svar på det spørgsmål må man først forstå, hvordan bin Salman er lykkedes med at tvinge flere af sine modstandere fra magten i et barskt spil om den saudiske trone, springe arvefølgerækken over og blive de facto-enehersker i Saudi-Arabien.

Huset Sauds arvefølge

Der er en særlig morbid ironi i Mohammed Bin Salmans excesser som Saudi-Arabiens egentlige monark. De ligner næsten til forveksling hans farfars, Abdulaziz bin Abdul Rahman bin Fasal, en beduinkriger og leder af klanen al-Saud, der samlede kongeriget i 1932 og opkaldte det efter sig selv.

Klanen kontrollerede i perioder i 1700- og 1800-tallet store dele af Den Arabiske Halvø i konstant magtkamp med andre klaner – primært de fornemme al-Rashid’er i den centrale Najd-provins med hovedbyen Riyadh, der også var al-Sauds hjemsted, og de sofistikerede Hashemit’er i det vestlige Hijaz med de hellige byer, Mekka og Medina, hvis slægt kunne føres tilbage til profeten Muhammed.

Over for dem var al-Saud klanen primitive banditter, hvis speciale var den såkaldte khutta, røverier. Men de fik reel magt fra 1700-tallet og frem, da klanleder Muhammed al-Saud indgik en alliance med en islamisk tordenprædikant, Muhammed Ibn Abd al-Wahhab, der var grundlægger af kongerigets officielle statsreligion, wahhabismen.

Al-Wahhab var ikke kun islamisk tænker, men også leder af en styrke fanatikere, ikhwan (brødrene), hvis hidtil usete brutalitet 250 år senere skulle blive model for Islamisk Stats militære strategi, kaldet ’chok og rædsel’.

To gange fik Saud-Wahabbi-koalitionen militære prygl af udsendte styrker fra den osmanniske sultan i Istanbul, sidste gang i 1890’erne, hvorefter klanlederen Abdul Rahman gik i eksil i Kuwait.

Det var fra Kuwait, at Abdul Rahmans søn, Abdulaziz – i Vesten kendt som Ibn Saud – i spidsen for en ikhwan-styrke indtog Riyadh i 1902. Et lille palads, der ser ud, som om det er bygget af mudder, står i dag som museum, hvor det saudiske kongeriges grundlægger hyldes som den dristige og snarrådige kriger, der med en talmæssigt underlegen beduinstyrke fordrev Rashid’erne.

Den arabiske dokumentarist, Said Aburish, skildrer i bogen The House of Saud (1994) hvordan Ibn Saud satte hovederne af besejrede al-Rashid-soldater på stager til offentlig beskuelse og i øvrigt terroriserede den lokale befolkning ved blandt andet at brænde 1.200 civile fanger inde og gøre byens jomfruer til slaver, som han forærede væk efter selv at have defloreret dem.

1925 invaderede Ibn Saud med britisk støtte Hijaz-provinsen og havde dermed erobret det meste af det nuværende kongerige. Frem til 1932 underlagde han sig de resterende østlige områder, beboet af hovedsagelig shiitter.

I 1937 fandt amerikanske geologer den olie, der gjorde den ellers økonomisk lidt lurvede Saud-familie til en af verdens rigeste i kraft af det saudi-amerikanske selskab, ARAMCO. Herefter blev briterne afløst af USA som Saud-familiens protektor.

Kroningen af Mohammed bin Salman som kronprins i 2017 under overværelse af den allernærmeste familie. Det anslås, at den saudiske kongefamilie består af cirka 15.000 mennesker.

Anadolu Agency
Ved sin død i 1953 havde Ibn Saud nået at avle 42 sønner og et ukendt antal døtre – de blev ikke optalt – med cirka 100 kvinder, der betjente en åbenbart umættelig seksuel appetit – fire koner, fire konkubiner og fire slavinder – som blev udskiftet holdvis.

Arvefølgen blev på ordre af Ibn Saud organiseret sådan, at den i stedet for at gå fra far til søn gik fra broder til broder i rækkefølge efter alder. Den første konge efter kongerigets grundlægger var hans søn kong Saud, født i 1902, den næste var Faisal født i 1906, og i dag sidder den sjette broder, der blev født i 1935, ved magten – kong Salman, Mohammed bin Salmans far.

I 2015 udnævnte den nye kong Salman sin nevø Muhammad bin Nayef – et politisk erfarent og prominent medlem af den saudiske kongefamilie – som kronprins. Samtidig udnævnte han sin søn, Mohammed bin Salman, som vicekronprins. Allerede dengang var bin Salman magtfuld i kraft af sin titel som forsvarsminister og som en slags højre hånd for sin far.

Mange saudiere holdt vejret på dette historiske og afgørende tidspunkt. Indtil nu havde Ibn Sauds sønner været konger, og på den måde havde arvefølgen været nogenlunde ’familiedemokratisk’. Men generationen af Ibn Sauds sønner var ved at uddø, og i nær fremtid skulle magten overgå til den yngre generation. Kunne der opstå problemer med den videre arvefølge?

Kunne kong Salman og hans søn finde på at samle magten under sig i stedet for at dele den ud til nogle af de andre grene i den saudiske kongefamilie?

Svaret var ja.

I juni 2017 konsoliderede Mohammed bin Salman sin magt ved at fjerne bin Nayef og installere sig selv som kronprins. I et videoklip, der rullede over de saudiske tv-skærme, overdrog bin Nayef kronprinsetitlen til bin Salman, og på den måde virkede det jo meget fredeligt, men i virkeligheden skete det efter, at bin Nayef havde været taget som gidsel hele natten af bin Salmans folk og efter et døgn var gået med til at afgive kronprinstitlen.

Dermed var spillet om tronen slut for nu, og Mohammed bin Salman havde sikret sig, hvad der ligner den absolutte magt over Saudi-Arabien.

Fars yndling

Mohammed bin Salman og hans fem brødre voksede op i et palads i hovedstaden Riyadh. Hans mor, som er hans fars tredje kone ud af fire, boede med sine børn i en fløj af paladset, mens de andre koner boede med deres børn i hver deres fløj.

Dengang var bin Salmans far, den nu 82-årige kong Salman, guvernør i Riyahd, og allerede som 12-årig begyndte den unge prins at interessere sig for sin fars arbejde og snige sig med til officielle møder, hvor han efter sigende satte sig i et hjørne og lyttede nøje, mens han skriblede noter ned.

Saudi-Arabien

  • Kongeriget Saudi-Arabien blev grundlagt i 1932 af Ibn Saud.
  • Der bor 33 millioner mennesker i landet, hvoraf cirka en tredjedel er udlændinge. Halvdelen af landets indbyggere er under 25 år
  • Saudi-Arabien er den største økonomi i Mellemøsten, og den 18. største i verden. Cirka 40 procent af landets penge stammer fra olie, og 10 procent af landets BNP bruges på militær, hvilket gør Saudi-Arabien til et af de lande i verden, der investerer mest i forsvar.
  • Saudierne er muslimer, og den konservative Wahhabi-gren af islam er dominerende i landet

Han blev hurtigt sin fars yndlingssøn, og da han nærmede sig de 20 år, var han allerede en slags gatekeeper for kong Salman. Den rolle udviklede sig med tiden i sådan en grad, at han de seneste år næsten har været en slags dukkefører for kongen, som ifølge flere kilder har et skrantende helbred og begyndende tegn på Alzheimers.

Det viste sig for eksempel i 2016, da den daværende amerikanske præsident Barack Obama besøgte Kong Salman i Riyadh.

En historie fra The New Yorker lyder, at Obamas embedsmænd bemærkede noget mærkværdigt under et møde mellem Obama og kongen. Hver eneste gang Obama stillede den aldrende konge et spørgsmål, tøvede kongen med at svare. Imens sad bin Salman et par sæder til venstre for sin far og tastede på sin iPad. Så snart bin Salman var færdig med at taste, kiggede kongen ned på sin egen iPad og svarede så på Obamas spørgsmål.

Modsat sine talrige brødre og fætre fra det saudiske monarki lod Mohammed bin Salman sig ikke indskrive på et vestligt eliteuniversitet, men valgte i stedet at gå i skole i Saudi-Arabien: Først på privatskoler og senere på King Saud University, hvorfra han har en bachelor i jura.

Mohammed bin Salman – her under et besøg i Paris – holder af pæne og dyre ting. Han ejer en 135 meter lang yacht, som var et impulskøb, han købte for 550 millioner dollar. Han ejer verdens dyreste hjem, nemlig en kopi af Versailles, der ligesom originalen ligger lidt uden for Paris. Og tidligere i år investerede han i et maleri af Leonardo da Vinci. Foto: Aurelien Morissard/IP3/Getty Images

Aurelien Morissard
Det kan høres på hans ufuldendte engelsk, men det betyder ikke, at han ikke ved, hvordan man begår sig i vesten. For eksempel trykker han modsat mange andre saudiske ledere ofte kvinders hænder og er dygtig til at charmere sig ind på udenlandske statsledere, hvorfor han i nogle medier kaldes prinsen af PR.

I The New Yorker fortæller en anonym kilde og tæt ven af bin Salman for eksempel, at kronprinsen »har masser af karisma.«

»Han er meget som Bill Clinton. Han får dig til at føle dig super vigtig, når han taler til dig,« forklarer vennen. På den måde har prinsen formået at bygge en slags kult omkring sin personlighed.

Flere journalister, der har mødt bin Salman, skriver, at han opfører sig og taler som en passioneret iværksætter, når han fortæller om sin enorme reformplan, Vision 2030, der blandt andet går ud på at gøre Saudi-Arabien uafhængigt af olie – i dag bygger cirka 40 procent af den saudiske økonomi på olie, hvilket ifølge bin Salman er uholdbart grundet faldende oliepriser – og udbygge adgangen til uddannelse og sundhed.

Planerne er blevet godt modtaget i landet, hvor befolkningen er i hastig vækst, hvor halvdelen af indbyggerne er under 25 år gamle, og hvor flere og flere er arbejdsløse. Ifølge Verdensbanken har landet et af verdens højeste BNP pr. indbygger, men det er svært at afgøre, hvor stor uligheden i landet er, da Verdensbanken ikke har data på, hvor mange saudiere der lever under fattigdomsgrænsen.

Men lige som der findes mange historier om bin Salmans charme og evne til at begå sig med andre statsledere, findes der lige så mange om hans brutale side. Om bin Salman som en barnlig og temperamentsfuld statsleder, der ikke er vant til at møde modstand og ikke mindst som en paranoid og tyndhudet prins, der er rædselsslagen for at miste magten og allergisk over for kritik.

En af dem er historien om ’kuppet’ på Hotel Ritz-Carlton i Riyadh.

Kuppet på Ritz

Klokken var 23 en lørdag aften, da de uanende gæster på et af Riyadhs fineste hoteller blev bedt om at pakke deres tasker og møde op i hotellobbyen for derefter at blive ført ind i busser, der kørte dem til andre hoteller i den saudiske hovedstad.

Kort efter ankom op mod 326 af Saudi-Arabiens mest indflydelsesrige prinser, forretningsmænd og andre fra den saudiske elite til Ritz-Carlton-hotellet, hvorefter de fik konfiskeret deres mobiltelefoner og blev fragtet ind til hver deres værelse af kong Salmans vagter.

Her blev de holdt mod deres vilje, mens de blev afhørt og anklaget for korruption og for at have stjålet penge fra staten.

I løbet af den nat og de efterfølgende uger blev i alt 2.000 bankkonti spærret, og det ene medlem efter det andet fra den saudiske kongefamilie blev overtalt til at opgive sine politiske poster

Bin Salman, som var blevet udpeget som kronprins kun et halvt år tidligere, præsenterede hele episoden som første skridt i den største antikorruptionskampagne i Saudi-Arabiens historie – en kampagne, hvor han ikke skelnede mellem venner, familie og fjender, men ville slå hårdt ned på alle.

Men kritikere har kaldt kampagnen en udrensning og det første store skridt i den paranoide og machiavellistiske bin Salmans bestræbelser på at kvæle al intern kritik og styrke sin egen magtbase.

Mohammed bin Salman har med tiden sikret sig magten over næsten alle vigtige organer i det saudiske rige. I dag har han ikke bare kontrol over regeringen, men også over det saudiske militær, landets nationalgarde, dets efterretningstjenester, medier og verdens største olieselskab, ARAMCO.

Han har været hjulpet godt på vej af sine magtfulde venner, for eksempel hans faste støtte og mentor, Abu Dhabis kronprins, Muhammad bin Zayed, kaldet MBZ. Det er almindeligt kendt, at de to har et tæt bånd og et ideologisk fællesskab i deres modstand mod præstestyret i Teheran og radikal islamisme.

Og så har han, hvad der ligner Trumps fulde støtte, eftersom den amerikanske præsident har valgt i høj grad at ignorere CIA’s rapport, der indikerer at bin Salman beordrede mordet på Khashoggi. Imens fortsætter bin Salman med at være verdens største importør af amerikanske våben.

Men mange iagttagere peger alligevel på Khashoggi-mordet, som nu blandt andet resulterer i trusler om sanktioner fra vesten, som bin Salmans største fejltagelse indtil nu. Det mener for eksempel politologen Rosemary Hollis fra Middle East Policy Studies på City University London.

Hun vurderer, at det kommer som en stor overraskelse for bin Salman, at der har været så mange vrede reaktioner på Khashoggi-sagen.

»Det har for det første vist os, at hans gode image blandt nogle i vesten har en grænse. For det andet, at han ikke har nogen tæt på sig, der kan rådgive ham ordentligt. Og sidst men ikke mindst, at han er fuldstændig vant til at få sin vilje,« siger hun i en podcast om kronprinsen lavet af BBC.

»Der vil være mange, der nu vil holde et mere vågent øje med, om han er blevet for magtfuld. Men der er for mange, der holder med ham, og for mange, der har en aktie i, at han klarer sig godt, til at han vil blive fældet,« vurderer hun.

Men selv om bin Salman i nogen grad har formået at charmere vestlige ledere og kommentatorer, og selv om han har lagt en storstilet plan for et anderledes og højmoderne Saudi-Arabien med en liberal økonomi, har han ingen planer om at demokratisere Saudi-Arabien eller gøre det mere ’vestligt’, siger de fleste politiske analyser.

I stedet skal man se mod øst på lande som Kina, der har en liberal økonomi, men samtidig en etpartistat, hvor magten er samlet om en mand, som slår hårdt ned på enhver form for kritik.

På den måde må svaret på spørgsmålet om, hvorvidt bin Salman er reformator eller diktator være følgende: Han er begge dele.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Michael Friis
  • Erik Karlsen
  • Viggo Okholm
  • Stig Bøg
  • David Zennaro
Olaf Tehrani, Michael Friis, Erik Karlsen, Viggo Okholm, Stig Bøg og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Det er nemlig spørgsmålet, han få sin vijlge! Måske var fejlen hos Saddam og Kaddafi at de kendte kun politiker og ikke en som Murdoch eller Blomberg. Jeg hørte ham sige en gang at hans vej var forskellig fra GANDI OG MANDELA, han havde en kongelig opdragelse og var altid rig, ikke som dem Gandi og Mandela var fattige.
Han er nu overfor politikere alene i Vesten, og sevlom de har de stærkeste militær er han ikke bekymret.

Jeg siger det som formand MAO: lad så tigrene kempe alene i bjerget.

At beordre et mord er for nogle lige så ligegyldigt som at tage sig en kop kaffe.

Men når man nu har foretaget sig en temmelig ligegyldig handling, - nemlig at beordret et mord på en lige så temmelig ligegyldig journalist, og at dette mord har givet genlyd verden over, så er det jo ganske rart at have venner på meget højt niveau til at rådgive en.

Iflg. The New York Times har Donald Trumps svigersøn og personlige rådgiver, Jared Kushner i private samtaler givet den saudiarabiske såkaldte kronprins, Mohammed bin Salman, gode råd i denne forbindelse.
https://www.nytimes.com/2018/12/08/world/middleeast/saudi-mbs-jared-kush...

Touhami Bennour

Gert Romme
Du er meget vred for ingenting. Bin Salman er ikke anklaget for noget kun Mistænkt. Alligevel derfor sagde jeg : lad dem kempe på bjerget.'
'NU er kushner der har tabt og har problemer med senatet. Bag den indsats Kushner har gjort for Bin Salman ligger håbet at Bin Salman vil hjælpe med at fårræde Palestinesere i Palestina´s sag. Jeg synes Kushner
der var amatør og har tabt i sagen, til tilfedseshed for palestineser.
'Også Trump og Natenjahou har alle tabt. Hele projektet fald på gulvet, også hvis bin Salman viser at han gav ordre til mordet. For Kushner har forsvaret bin Salman, skyldig eller jeg.

Philip B. Johnsen

Mohammed bin Salman har en fjende der ikke kan købes Mohammed bin Salman selv.

Fra link:
"Ifølge tænketanken Chat-ham House går over en fjerdedel af den saudiske olieproduktion i dag til landets egen energiforsyning, og med en hjemlig olieforbrugsvækst på fem-seks pct. om året er denne andel stigende.
Ironisk nok skyldes det stigende olieforbrug bl.a. det voksende behov for aircondition i et klima, der bliver stadig varmere som følge af verdens fossile energiforbrug."
Link: http://www.information.dk/558198

Touhami Bennour

de eksempler der gives af Philip er faktisk positive. At olie vil stige i lokalt forbruget er nemlig, hvad udenlansk iagtager klandrer Saudier for ikke har gjort for længe siden. Hvis olie forbruget i landet ikke spiller i magt korridorer. hvad er det så i et kapitalistisk system? 2) at bruge olie til ventilatorer er også nyttige. Jeg har kendt ventilatorer da jeg allerede som barn.

Det har ikke kun forbindelse med climaet.
Mohammed bin Salman tror på penge magt, og viser sig selv for en , der kun har kendt penge. Vi vil få at se.
TRump han faktisk går og drømmer om saudiske penge,

Philip Bøttern

MBS gennemfører de største reformer i Saudi Arabien - mest synligt, er det religiøse politi er væk i gaderne og kvinder går alene rundt i smågrupper. Det vil være et tilbageskridt uden lige hvis MBS mister magten. Det er naivt at tro ytringsfrihed altid er vejen frem.