Læsetid: 5 min.

»Det er normalt at købe fyrværkeri for to-tretusinde kroner herude«

»Et godt batteri har en langsom start, et højere tempo i midten og så en vanvittig finale. Mange kan godt lide guldknaseregn til sidst – det er jernspånerne, der gør, at guldet bliver hængende i lang tid på himlen,« siger Henning Pedersen, som i 23 år har solgt fyrværkeri i Vejle
Henning Pedersen arbejder hele året rundt som professionel fyrværker.

Henning Pedersen arbejder hele året rundt som professionel fyrværker.

privat foto

29. december 2018

– Hvordan går fyrværkerisalget foreløbig?

»Det går over al forventning. Jeg tror, vi er omkring 15 procent oppe i forhold til samme tidspunkt sidste år (den 27. december, red.). Måske er det, fordi vi har en reklame i Vejle Lokalradio. Vi har også haft nogle konkurrencer på Facebook, som mange har været med i. Noget er i hvert fald gået godt.«

– Nu løber I vel ikke tør inden nytår?

»Nej. Vi har et hovedlager med ti ton fyrværkeri i Vandel Industripark ved Billund, som vi kan plukke fra. Så hvis der begynder at være halvtomme hylder, så kører vi bare efter noget mere.«

– Hvilken slags fyrværkeri sælger du mest af?

»Det er batterier. Men vi har en særlig tysk raket, Zink-raketten, og den sælger vi også mange af. Der kommer folk helt fra Flensborg for at købe dem.«

– Er der noget særligt, der hitter i år?

»Vi har haft et særligt batteri i flere år, som hedder Pro 25 Pandora. Det er lille og koster kun 150 kroner. Folk tror ikke, at så lille et batteri kan noget, men det kan det! Jeg tror, vi kommer til at sælge 4-500 styks af dem i år. Ellers er det guldbatterierne, der hitter. Men hvad folk køber, afhænger selvfølgelig også af, om de har 700 kroner eller 5.000 kroner at købe for.«

– Er der nogen, der køber for 5.000 kroner?

»Ja, det er der i hvert fald et par håndfulde, der gør hvert år. Det er normalt at købe for 2-3.000 kroner herude. Vi har sådan et spil: Når man køber for mere end 500 kroner, skal man rafle og prøve at få tre 6’ere, så vinder man en gavepakke med fem store raketter. Vi har overvejet, om vi skal sætte grænsen ned til 300 kroner, men vi blev enige om, at det var ligegyldigt, for der er næsten ingen, der køber for så lidt. Jeg vil tro, at det kun er et par håndfulde, der køber for under 500.«

Blå Bog: Henning Pedersen

  • 56 år.
  • Har i 23 år drevet enmandsvirksomheden Fyrværkerigården i Vejle.
  • Arbejder resten af året som professionel fyrværker og var danmarksmester i fyrværkeri fra 2008-2011.

– Er der god stemning omkring fyrværkeri i Vejle og omegn?

»Ja, det er der. Der er selvfølgelig altid mange holdninger til det, og det kan vi ikke ændre. Det er især folk med hunde, som ikke kan lide det. Men vi har også mange, som har dyr, men som skal have fyrværkeri alligevel. Vi har tre store batterier, som næsten er lydløse, så vi plejer at anbefale dem.«

– Er sikkerheden blevet bedre i løbet af de 23 år, du har haft forretningen?

»Ja, og det er godt. Tingene skal være i orden, og de ting, som er farlige, skal trækkes af markedet igen. Men vi sælger ikke mange batteriholdere. Folk vil gerne give 800 kroner for et batteri, men en batteriholder til 20 kroner, ej, det gider man ikke. Det er synd, og jeg kunne godt ønske, at man tænkte sig lidt mere om. Det er især de små batterier, som er farlige, fordi de kan vælte, og så har vi ulykken. Jeg går meget op i sikkerhed. Hvert år håber jeg, at telefonen ikke ringer den 1. januar, og der er nogen, som er kommet til skade med noget, jeg har solgt. Heldigvis er der ikke sket noget alvorligt i de 23 år, jeg har haft butikken.«

– Bruger du briller?

»Ja. Og når jeg er ude som festfyrværker, bruger jeg både briller og ørepropper. Jeg skal jo også være et o.k. godt eksempel.«

– Hvad skal du selv fyre af nytårsaften?

»Der arbejder jeg. De seneste 15 år her jeg lavet et fyrværkerishow på Munkebjerg Hotel, så jeg har først fri kl. 01.30. Der er jeg som regel helt færdig, for der har været nogle lange arbejdsdage op til. Gassen er gået af ballonen. Så jeg fyrer ikke noget af privat. Men dengang jeg gjorde, kunne jeg snildt fyre af for 10.000 kroner. Naboerne plejede at komme og kigge på.«

– Er det sandt at der er fyrværkerisælgere, som sælger raketter, der ser store ud, men så er der i virkeligheden bare en mindre raket indeni?

»Det er fuldstændig rigtigt.«

– Det gør du vel ikke?

»Nej, det gør jeg ikke, og jeg får som regel tæsk bagefter, når jeg siger det her: Men det er svindel og humbug. Jeg vil ikke sælge en 4-tommer-raket til hundrede kroner, og så er der et 2-tommer-kuglehoved indeni. Det er Peking Dagblad.«

– Peking Dagblad?

»Ja, det er et udtryk, vi bruger, når det er ren pap og papir. De raketter bliver jo typisk lavet i Kina. Når den hænger på tavlen, ser den flot ud. Folk tror, de har købt gadens største raket, men det har de ikke. Og det krudt, der skal til for at bære så meget pap op i himlen, skal trækkes fra i kuglen. Så giver det mere mening at bruge 80 kroner på en 2,5 tommer, der sparker røv.«

– Sælger du kanonslag?

»Nej. Der kommer altid nogen og spørger efter det, men det kan de ikke få her. Men jeg ville da ønske, at det var lovligt at sælge små kanonslag, så ville man komme mange ulovligheder til livs. Myndighederne mener, at hvis man legaliserer det, så kommer der flere skader. Men de kan ikke have kigget til andre lande, for det er faktisk bevist, at det ikke er mere skadeligt. Sådan er det: Vi, der arbejder med det, ved ikke noget om det. Men dem bag skrivebordet ved det hele.«

– Hvad er det, der gør, at noget eksploderer i guld, noget i rødt, noget i grønt?

»Det er metalsalte. Der er vi inde i kemien. Strontium giver rød. Barium giver grøn. Med guld er det blandt andet jernspåner, der giver farven.«

– Hvilken sang burde alle høre?

»John Mogensens »Der er noget galt i Danmark«, for der er sgu noget galt i Danmark, blandt andet de 179 forkerte personer på Christiansborg. Jeg ved godt, at det kan være svært at stille alle tilfredse, og de gør sikkert deres bedste mange af dem. Men én ting ville jeg som minimum ønske: At politikerne svarer på det, de bliver spurgt om – i stedet for at snakke udenom.«

– Hvad giver dig håb?

»Jeg håber, vi må have lov til at have det godt, den tid vi er her – og at vi ikke bliver ramt af sygdom og ulykker. Jeg blev ramt af en blodprop i år. Jeg har det o.k., men jeg halter stadig rundt og har folk til at hjælpe mig med forretningen, ellers kunne det ikke lade sig gøre. Den slags gør nok, at man tænker over sådan noget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alle reklamer handler om fyrværkeri - jernspåner? - det er sikkert helt miljørigtigt, alt sammen.
F. det er dumt...

Torben Skov, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

mange tons kemikalier ud i naturen, mens man prøver på at få os til at slukke fjernsynet på væggen.

Torben Skov, Georg Kallehauge, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Anne Eriksen, jernspåner er helt uskadelige!

Fyrværkeri er en festlig tradition. Det, der betyder noget miljømæssigt, er ikke hvad vi foretager os nytårsaften, men hvad vi foretager os resten af året.

Søren Kristensen

Hvis bare I ville vente til nytårsaften, så kunne man nyde det der så smukt hedder julefreden, i dagene op til årsskiftet. Men ak, det ønske er vist alt for fromt. Menneskene er og bliver nogle impulsstyrede bavianer, med hang til glimmer og billige kicks, bortset fra at i dette tilfælde er fornøjelserne ret så dyre og på den baggrund kunne man godt savne lidt mere knaphed på ressourcerne og samling på tropperne, hos de købedygtige. De umotiverede og sporadiske udfald får mig mest af alt til at tænke på krig - spredte træfninger - og det gør mig, sammen med det intetsigende vejr, lettere trist til mode. Men så er det altså heller ikke værre. Herregud, det er jo bare fyrværkeri og i morgen er der atter en dag - eller rettere i overmorgen er der atter en dag.

@Jens Winther, dit synspunkt overrasker mig ikke - hvad med krudtet?
Resten af året er der ingen problemer med miljøet?

Niels Duus Nielsen

Fyrværkeri er en af de få ting, der stadig kan samle folk. Her på Vesterbrogade var der hundredevis af mennesker forsamlet på gaden for at fyre raketter af og se andre fyre raketter af. Det er efterhånden sjældent, at folk mødes i RL på tværs af race, holdninger og politisk overbevisning, men fyrværkeri kan vi åbenbart stadig blive enige om sammen at nyde synet af. Jeg gad ikke gå ned i Istedgade, men mon ikke de brændte juletræer af som de plejer? Og gav brandfolkene kaffe, når de kom og slukkede bålene?

Maj-Britt Kent Hansen

Her ved Christianshavns Vold ses og høres der fyrværkeri året rundt. Fra Tivoli, fra Christiania og om sommeren fra - jeg ved ikke hvor, men måske fra Københavns Havn.

Man bliver let blasert over for de flotte lysglimt, når de ideligt ses på himlen, men de er til at leve med.

Nytårsaften er derimod mest af alt en pestilens. Knald, brag, røg og udrykninger. Selvom der kan opleves værre nytårsaftener i andre storbyer - ikke mindst det kinesiske nytår i Beijing fører an, så er det rigeligt, som nytårsaften udspiller sig i København.

Det er en tradition, vil man sige. Javel! Men kunne der alligevel ikke drosles en anelse ned for udøvelsen af denne mandesport, som der - vist mere end andet - er tale om.

Maj-Britt Kent Hansen

Så nåede jeg til at læse Politiken fra den 30. december 2018. Og her skriver Mickey Gjerris et indlæg benævnt "Fyrværkeri er en dårlig tradition". Kan desværre ikke finde link dertil på pol.dk. Men læs det! Det indeholder et godt forslag om fyrværkeri på kommende nytårsaftener.

@Maj-Britt Kent Hansen, hvis det der det forslag, jeg har set i Politiken, var det noget med, at der skulle indføres forbud mod privat affyring af fyrværkeri. I stedet skulle der etableres et antal offentlige fyrværkeriaffyringer rundt i landet. Modellen indebærer altså, at efter at have indtaget en nytårsmiddag med diverse drikkevarer efterfulgt af kaffe mv., skulle folk bevæge sig hen til deres nærmeste offentlige fyrværkeristed og tilbage igen bagefter. Med det realistiske antal offentlige fyrværværkeriarrangementer in mente vil mange derfor skulle køre frem og tilbage i bil (med offentlig transport vil mange skulle sætte timer af til øvelsen).

Det forslag forekommer ikke specielt gennemtænkt!