Læsetid: 4 min.

Regeringens øde ø bekræfter dens desperate afhængighed af flygtninge

Det var tiltag som det, der handler om den øde ø, som fik den italienske filosof Giorgio Agamben til at argumentere for, at modernitetens nomos ikke er byen, men koncentrationslejren
Det var tiltag som det, der handler om den øde ø, som fik den italienske filosof Giorgio Agamben til at argumentere for, at modernitetens nomos ikke er byen, men koncentrationslejren

Ritzau Scanpix

8. december 2018

Det er ikke svært at beskrive den begejstring, som huserede på højrefløjen, da finansloven lå færdig.

Berlingskes leder glædede sig over, at det var et godt valgkampsoplæg, for det virkede dejligt samlende for højrefløjen med det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken. I Jyllands-Posten kunne vi læse om, at Karen Jespersen var »forud for sin tid«, da hun for mange år siden foreslog at sende tyvagtige asylansøgere ud på en øde ø. Og Inger Støjberg diskuterede prisen på færgebilletter og slog fast, at den skulle være så høj, som det overhovedet kan lade sig gøre, uden at man forbryder sig imod menneskerettighederne.

Det sidste er et godt billede på, hvor besynderlig situationen er. Hvor absurd det end er, så kan prisen på en færgebillet blive et juridisk problem, når færgen er den eneste mulige vej væk fra en ø, som man tvinger folk til at opholde sig på.

Hvis det ikke er muligt at komme væk fra en ø, og folk placeres der af en politisk magt, så er øen i praktisk forstand et fængsel. Det interessante ved denne sammenhæng er i virkeligheden, at det ikke er kritikerne, som påpeger de juridiske problemer. Det er derimod ideens bagmænd.

Det begynder unægteligt at lyde, som om overskridelser af menneskerettighederne er et særligt politisk adelsmærke. Det synes at være det, der samler det borgerlige Danmark i dag: at bevare så lille et figenblad som overhovedet muligt for at dække over det forhold, at man på ingen måde ønsker at forsvare de værdier, som man hævder, at de andre (de fremmede, østeuropæerne, muslimerne og så videre) er en trussel imod.

Agamben

Det er blevet sagt en del kritiske ord om, at den øde ø mestendels er symbolpolitik. Det er både helt rigtigt og helt forkert. Forslaget synes først og fremmest at skulle tjene som et valgoplæg, der kan begejstre racistiske vælgere. Som sådan har det en stærk symbolværdi. Men det er netop ikke symbolpolitik i den betydning, at dens effekter er ’blot symbolske’.

For det første er det klart, at de mennesker, der vil blive deporteret til øen, ikke kommer til at opleve det som symbolsk (og Støjberg synes igen og igen at ville forsikre os om, at prisen på færgebilletten væk fra øen bliver så høj, at det kommer til at minde mest muligt om en egentlig deportation).

For det andet er der snarere end symbolpolitik tale om noget, der udtrykker selve kernen i det politiske felt. Det var lige netop politiske tiltag som det, der handler om den øde ø, som fik den italienske filosof Giorgio Agamben til at argumentere for, at modernitetens nomos ikke er byen, men koncentrationslejren.

Hvis byen er billedet på en velfungerende samfundsmæssighed, hvor man kan føle sig nogenlunde sikker på, at de juridiske spilleregler gælder for alle, så er lejren oprettet som det bedst tænkelige billede på undtagelsestilstanden, hvor alle juridiske spilleregler er sat ud af kraft. Det, vi oplever i dag, er, at byen og lejren ikke er hinandens modsætninger, men intimt forbundne.

Lejren gør dem farligere

I de seneste utroligt mange år har vi (danskere, europæere, vesterlændinge) fulgt en øjensynligt slagen politisk vej, hvor vi er gået fra undtagelse til undtagelse til undtagelse. Fra irakkrig til hemmelige fangetransporter til torturcentre til droneangreb. Eksemplerne hober sig op.

Lejren er politikkens grundfigur, fordi den bagvendt skaber forestillingen om en normalitet, som er truet (af dem, der sidder i lejren) og derfor ikke kan opretholdes som helt normal. Den politiske og juridiske normaltilstand etableres med andre ord gennem udgrænsningen af et retsligt tomrum (lejren, undtagelsen), samtidig med at undtagelsen fungerer som argument for tilsidesættelsen af de grundregler, som normaliteten ellers officielt er funderet på.

Det er en sær retroaktiv effekt. Men vi har set det før. Når først mennesker placeres i lejre, så gør den blotte placering i sig selv, at disse mennesker fremstår som ekstra farlige. Og dermed er der endnu en grund til at gøre nye undtagelser i fremtiden.

Det symbolske ved den øde ø er ikke, at den blot er et fikst valgkampsoplæg. Det er derimod, at den indtil skarpest udtrykker den politik, der har været ført på udlændingeområdet siden 2001: Regeringen har desperat brug for flygtninge for at legitimere sin politik og fastholde magten. De skal være helt tæt på – men samtidig holdt ud i strakt arm, så alle kan se, at der bliver gjort noget ved alt det, der er farligt. Derfor skal Støjbergs færgebilletter også kun være »næsten umulige« at betale:

Det er vigtigt, at de fjerne fremmede fastholdes som en trussel, der kan risikere at dukke op midt i blandt os, hvis vi ikke er årvågne og i undtagelsestilstand hele tiden.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Hans Larsen
  • Bjarne Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Thessa Jensen
  • Carsten Munk
  • Gert Romme
  • Torben Ethelfeld
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Maria Francisca Torrezão
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Albinus
Alvin Jensen, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Thessa Jensen, Carsten Munk, Gert Romme, Torben Ethelfeld, Katrine Damm, David Zennaro, Maria Francisca Torrezão, Kurt Svennevig Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Just præcis.
Nyttefilosofien om syndebukke og prügelknaber udgør en indre modsætning.
'De fremmede' - eller 'de andre, fx udsatte socialgrupper med tiggerloven og ghettoplanen - skal være tæt på og langt herfra på samme tid.
Disse grupper legitimerer magtpolitikernes antidemokratiske narrativer og lovindgreb.

Lars Løfgren, Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Kurt Nielsen, Benny Larsen, Elisabeth Andersen, Torben Jensen, Gert Romme, Finn Egelund, Katrine Damm, Kurt Svennevig Christensen, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Helle Winum og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Jeg ved ikke hvad vi skulle have gjort uden CVA og al den hardcore samfundskritik der hører til CVA og andre lignende. For selv bliver jeg mere og mere afmægtig og tavs over for hver dags nye politiske svinestreger.

Prøv et kort øjeblik at gå ind på Jyllands Postens debat og blok univers og fortæl mig så hvad jeg skal gøre, eller om vi er fortabte! Det disse nationalister og racister skriver og siger i lyset af deres skattebetalte politiske støtter er tavsheds skabende, for hvad kan man sige og skrive, uden at dét også blive en del af svineriet?

Carsten Svendsen, Lars Løfgren, Alvin Jensen, Helene Kristensen, Jonna Jensen, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Finn Egelund, Mogens Holme, Katrine Damm, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Marie E. Rasmussen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Kurt Svennevig Christensen

Det er helt rigtigt set. Damned if you do, damned if you don't.
De såkaldte uafhængige medier promoverer en usandsynligt ubehagelig tone i ytringsfrihedens hellige navn.
SF's Karsten Hønge formulerede en kras og rammende kritik af de borgerliges vælgerfiskeri, efter Venstres Torsten Schack julefrokost-tweetede ved at lægge et billede op af 5 slags svinekød, og skrive, at den slags herligheder nok ikke indgik i buffeten på Lindholm.
Hønge sagde, at de borgerlige deltog i en limbo-dans der handlede om "how low can you go".

Alvin Jensen, Helene Kristensen, Herdis Weins, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Kurt Nielsen, Lis Bruun-Rasmussen, Elisabeth Andersen, Rolf Andersen, Gert Romme, Mogens Holme, Katrine Damm, Kurt Svennevig Christensen, Steffen Gliese og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det er en effektiv strategi at sætte fokus på Lindholm i stedet for at overveje Finanslovsforslaget.
Måske finansverdenen igen har haft en finger med i spillet. Politikerne kan ikke selv.
Jeg er bange for, at regeringen og Folketinget er blevet statister i en middelmådig film.

Alvin Jensen, Helene Kristensen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu må da alle gode og konstruktive kræfter sættes ind på at få integreret DF- og Venstre-vælgere i det danske samfund.

Alvin Jensen, Gert Romme, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Nu må nogen rette mig, hvis jeg tager fejl men er lejren ikke tiltænkt kriminelle, der allerede har fået en udvisningsdom?

Jeg har nogle kvaler ved Agambens idé om statsløshed og borgerstatus som den fundamentale modsætning i det moderne samfund. i Agambens læsning kommer man let til at glemme den verden af marginaliserede lønmodtagere, der alle lever under en voldelig samfundsform (via den økonomiske vold; udbytningen). Tilbage står 'kun' flygtningen som offer mens standen af borgere - om de er rige eller fattige - opfattes som del af et andet, polært modsat fællesskab.

Jeg synes egentlig ikke at hans teoretiske struktur hverken beskriver samtidens fundamentale modsætninger korrekt eller præstere at levere en potent samfundskritik, da den ender med at flyve op under skørterne på status qvo. Vi kan hos Agamben have ondt af flygtningen, men ikke arbejderen i almindelighed. Det er ærgerligt da 'ikke-borgere' og 'borgere' har alt tilfælles i deres klassetilhørsforhold og intet i deres relation eller ikke-relation til specifikke nationalstater.

Jens Thaarup Nyberg, Torbjørn Methmann, Alvin Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Gustav Alexander,

Der er ingen tvivl om, at danske dommere dømmer politisk uafhængigt og meget præcist i henhold til de gældende danske love. Og her adskiller jeg udvisnings-dømte og kriminelle, fordi dette absolut ikke altid er analoge.

Hvad eller hvem der til gengæld er udvisnings-dømte, afgøres af det flertal af danske politikere, der i disse år flittigt ændrer, og strammer lovene. Og det samme kan siges om hvem, der er kriminelle. Det er ikke noget man er født til, men ofte noget som ikke blot vilkårene men også lovene gør en til.

Dommerne skal dømme, og både skal og gør det helt uden indblanding fra lovgiverne, Men der hvor jeg syntes, det halter i Danmark i disse år, det er når visse af lovgiverne igen og igen omtaler, visse og grupper af borgere på en ubehagelig og racistisk fordømmende måde, og på en måde der ikke høres i ret mange andre lande i Europa. Faktisk virker det som om disse lovgivere (politikere) nærmest kappes om at være så fordømmende som muligt. Og når de så ændrer i landets love, og på denne måde beslutter hvem, der skal være kriminelle, så er det vel rimeligt at tro, at deres racistiske og fordømmende holdninger mod grupper i samfundet, også smitter af på lovene..

- Læg også mærke til, hvordan de samme politikere omtaler deres personlige ønsker til vilkårene på denne fangeø. Eller anvender fordømmende udtryk om landets borgere som f.eks. kriminelle grupper, ældrebyrde, ghetto-beboere og så videre.

Og at det halter mere og mere med mennerettighederne i Danmark i disse år, ses også af hvordan danske politikere behandler flygtningebørn, der præcis ligesom alle andre børn i Danmark faktisk er beskyttet af børnekonventionen. Efter børnekonventionen har man som samfund pligt til at varetage børnenes interesser, på en for børnene bedste måde, og det kunne være en tryg opvækst i Danmark, men i stedet har man i Danmark igen og igen udvist mindreårige børn til en uvis skæbne i et fremmed land, hvor børnene ofte ikke kender nogen overhovedet.

Jeg syntes, det er godt at man har disse beskyttende konventioner, for de står klippefaste i en tid hvor danske politikere er ude på en hastigere og hastigere glidebane mod menneskers rettigheder. For mennesker skal behandles ordentligt - netop fordi de er mennesker. Derfor syntes jeg, det er rigtig godt at både FN og EU har sin opmærksomhed rettet mod Danmark i disse år, og en forbrydelse mod konventionerne er som bekendt ikke foreneligt med et EU-medlemsskab.

Alvin Jensen, Jesper Sano Højdal, Niels Duus Nielsen, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Gustav Alexander
"Nu må nogen rette mig, hvis jeg tager fejl men er lejren ikke tiltænkt kriminelle, der allerede har fået en udvisningsdom?"
Måske mere præcist: udvisningsdømte, der har udstået en straf for kriminel aktivitet. Udvisningen kan så ikke finde sted, enten, fordi der ingen er, som vil modtage dem, eller, fordi de er udviste til lande, hvor de vil være i fare.

Selvom din kritik af Agamben nok er interessant og relevant, nærmer CVA sig i deres referat: "Det var lige netop politiske tiltag som det, der handler om den øde ø, som fik den italienske filosof Giorgio Agamben til at argumentere for, at modernitetens nomos ikke er byen, men koncentrationslejren."
og konklusion
"Det er vigtigt, at de fjerne fremmede fastholdes som en trussel, der kan risikere at dukke op midt i blandt os, hvis vi ikke er årvågne og i undtagelsestilstand hele tiden.",
sig din pointe.

Gustav Alexander

Jens Thaarup Nyberg,

Tak for præciseringen. En af idéerne med øen er vel i den sammenhæng at man kan isolere dem fra samfundet, eftersom man ikke kan sende dem hjem uden at bryde konventioner?

Jeg skal ikke gøre mig til fortaler for idéen - men jeg må indrømme at jeg er græsk-katolsk i spørgsmålet. Og jeg ser det ikke som en spirrende nyfascisme - Fremtidens slag vil ikke stå i det etno-kulturelle spørgsmål om 'dem' og 'os'. Det vil stå mellem kapital og arbejdskraft. Det er at Agamben misforstår tidsånden, som jeg ser det.

Hvorledes er modernitetens nomos koncentrationslejren? Jeg synes at samfunderet helt grundlæggende beskrives mere korrekt via arbejdsfordelingen, relationen mellem kapital og arbejdskraft eller det fri markeds lovmæssigheder. Koncentrationlejren er i mit perspektiv et fugleskræmsel, som skal få folk tilbage under det borgerlige demokratis faner i frygten for nationalsocialismens spøgelse.

Jeg tror ikke grundlæggende at moderne politikere i særlig høj grad motiveres af fremmedhad. Den højrepopulistiske bølge, som derimod involverer fremmedhad, er et misforstået udtryk for modstand mod det nuværende system. En modstand som venstrefløjen bevidst har spillet fallit i at kanalisere til sin fordel. Man har i stedet stået fast på en kritik og dæmonisering af den lavere middelklasse og deres "racisme". En racisme som de i mit perspektiv selv er skyld i.

Jens Thaarup Nyberg

Gustav Alexander
Først: jeg kender intet andet til Agemben end hvad jeg hurtigt kunne browse i forbindelse med CVAs skriv og din kommentar.

Well - en af ideerne med øen er, for mig at se, at vise handlekraft, for at tilgodese vælgere. Og man kan for min skyld gerne kalde det et skridt videre ud i det facistoide.

Du taler om slag i ental, men jeg tror, der vil blive - eller allerede er - slag på flere fronter. Selvom den grundlæggende modsætning rigtignok står mellem kapital og arbejdskraft, så kommer den til syne f.eks i opfattelsen hos arbejderne i de forskellig etno-kuturelle grupper, af arbejdsgiver, og af arbejdere grupperne imellem.
Så "Den højrepopulistiske bølge, som derimod involverer fremmedhad, er et misforstået udtryk for modstand mod det nuværende system." er vel sandt, men utilstrækkeligt, når ophævelsen af misforståelsen kræver uddannelse af en anden kvalitet, end den der udbydes for den lavere middelklasse - og måske i det hele taget. Og venstrefløjen kan rigtignok ikke komme til orde/magten, og har vel knap nok ideerne til at få brudt med den hidtidige uddannelsespolitik.
Her må jeg så bemærke, venstrefløj er et vidt begreb, forsåvidt det involverer de kooperationære.