Baggrund
Læsetid: 4 min.

I retten: »Det her kan underminere størstedelen af de vidneafhøringer, vi foretager af børn«

I retssal 7 i Københavns Byret er E tiltalt for at slå sine egne børn med et kosteskaft
Moderne Tider
29. december 2018
I retssal 7 i Københavns Byret er E tiltalt for at slå sine egne børn med et kosteskaft

Mia Mottelson

Det er tredje gang, der er retsmøde i sagen mod E, som er tiltalt for at have slået sine egne børn. Ved det seneste møde blev sagen udsat, da dommerne mente, at anklagemyndighedens afgørende beviser – en videoafhøring af børnene selv – ikke skulle fremvises i retten.

Information dækkede retsmødet, som endte med, at anklagemyndigheden kærede byrettens beslutning til landsretten. Det er derfor Østre Landsrets afgørelse, som er omdrejningspunkt for mødet i dag, og det står hurtigt klart, at landsretten giver byretten medhold i afgørelsen.

Videoafhøringerne af de to børn på seks og ti år skal ikke vises i retten. Grunden er retsplejelovens § 171, som siger, at man ikke er forpligtet til at vidne imod sine nærmeste, hvis det kan medføre tab af velfærd for en selv eller ens nærmeste. Og da E er født i Elfenbenskysten og vil blive udvist, hvis hun dømmes, vil det også gå ud over børnene.

Normalt skal man påberåbe sig § 171, når afhøringen finder sted, men eftersom påstanden om udvisning først kom flere måneder senere, vidste ingen dengang, hvilke konsekvenser vidneudsagnet kunne have.

Som bistandsadvokaten Else Præstegaard, der repræsenterer børnene, sagde om den seksårige datters vidneafhøring ved seneste retsmøde:

»Hun er ikke klar over, at hun afgiver en vidneforklaring, som kan sende hendes egen familie ud af landet.«

For Højesteret?

Anklageren argumenterer for, at sagen bliver udsat igen. Grunden er, at han vil have Højesteret til at tage stilling til, om videoerne skal afspilles. Før det kan ske, skal landets øverste anklagemyndighed, Rigsadvokaten, ansøge om det hos Procesbevillingsnævnet, som så tager stilling til, hvorvidt afgørelsen skal behandles af Højesteret.

Det har anklageren – som allerede inden dagens retsmøde kendte Østre Landsrets afgørelse – anmodet Rigsadvokaten om, men han har endnu ikke fået svar. Anklageren mener, at sagen er

Mia Mottelson
principiel og derfor bør komme for Højesteret.

»Det her kan underminere størstedelen af de vidneafhøringer, vi foretager af børn,« siger han.

I de fleste sager om forældrevold er det udlændinge, sagen drejer sig om, og hvis en bistandsadvokat hver gang kan påberåbe sig § 171, fordi familien risikerer at blive sendt ud af landet, så vil det altså være en underminering af videoafhøringer af børn generelt, mener anklageren.

Han nævner også de politiske stramninger på udlændingeområdet, som gør, at man oftere nedlægger påstand om udvisning – det er altså en situation, man formentlig vil komme til at stå i mange gange.

Forsvareren protesterer imod en udsættelse af sagen. I det mindste burde anklagemyndigheden inden i dag have taget stilling til, om den vil søge om at få afgørelsen for Højesteret, siger han og nedtoner det principielle i sagen.

Han mener ikke, at det er ødelæggende for anklagemyndigheden fremover. De må ændre retningslinjerne, så det bliver sagt tydeligt til børnene i forbindelse med afhøringen, når en udvisning kan komme på tale.

Han mener, at sagen skal afsluttes i dag – med den frifindelse af E til følge – og at anklageren så må tage stilling til, om man vil anke til Landsretten efterfølgende.

Samme holdning har bistandsadvokaten:

»Hvis mine små klienter vidste, hvad der foregik nu, ville de sige: ’Vi vil gerne have fred’. Den sag må afsluttes.«

Et billede af en kost

Dommerne trækker sig tilbage i et kvarter.

»Sagen skal fremmes,« siger hun, da hun kommer tilbage.

Med andre ord skal der falde dom i dag.

Uden videoafhøringerne har anklagemyndigheden en markant dårligere sag. Men ved seneste retsmøde var der en pædagog fra datterens institution inde og vidne. Hun fortalte, at datteren havde fortalt hende, at hendes mor slog.

Derudover har anklageren en politirapport fra den 6. maj i år, hvor E bliver anmeldt for at have slået med en kost på børnenes hoved, arm, numse og ben. Anklageren har også nogle billeder fra hjemmet, blandt andet af kosten og fejebakken, samt et billede af et ar på sønnens ben, som blev taget under videoafhøringen den 8. maj.

Bistandsadvokaten protesterer over, at det billede bliver brugt, når videoafhøringerne ikke længere

Mia Mottelson
er en del af sagen, men den protest afviser dommeren – billedet må gerne vises.

Under de personlige forhold anfører forsvareren, at E er velfungerende. Hun har været på arbejdsmarkedet i al den tid, hun har boet i Danmark. Hun er uddannet SOSU-assistent, men ønsker at videreuddanne sig til sygeplejerske.

I de afsluttende bemærkninger fastholder anklageren, at E skal dømmes og udvises af Danmark.

Det får spydige kommentarer med på vejen fra forsvareren: Det ville være klædeligt, hvis anklageren også nedlagde påstand om frifindelse. Når beviserne er så dårlige, som forsvareren mener, at de er, så er det »på kant med objektivitetsprincippet« at stå fast på, at E skal dømmes.

Han kalder det »useriøst« og spekulerer i, at det formentlig er, fordi anklageren vil anke sagen og derfor bliver nødt at fastholde sit udgangspunkt, da det vil se underligt ud, hvis man anker en sag, hvor man har nedlagt påstand om frifindelse.

»Jeg har ikke set skyggen af bevis for noget som helst ... Det er et billede af en kost på bopælen og et mærke på et ben,« siger han sarkastisk.

Dommerne trækker sig tilbage, men kommer hurtigt ind i retssal 7 igen. E bliver frifundet.

»Der er ikke ført bevis for, at du har begået den vold, som du er tiltalt for,« siger dommeren til E.

Anklagemyndigheden har 14 dage til at beslutte, om sagen skal ankes. Det er, som om alle forventer, at det vil ske. Da retsmødet er slut, forbereder forsvareren E på det, og bistandsadvokaten siger til Information, at hun er føler sig overbevist om, at sagen bliver anket til landsretten.

»Det er en meget principiel sag,« siger hun.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Det er en underlig omvendt retfærdighed, anklageren argumenterer for:

Man må ikke slå sine børn, hvorfor moderen selvfølgelig skal have en eller anden form for straf/hjælp, så hun holder op med det. Men at kræve, at hjælpen/straffen skal bestå i at få hende udvist til et land, hvor det er tilladt at slå børn, er absurd. Det er tydeligvis ikke barnets tarv. men derimod regeringens og støttepartiets xenofobi, som lægges til grund.