Baggrund
Læsetid: 4 min.

I retten: »Hun er ikke klar over, at hun afgiver en vidneforklaring, som kan sende hendes egen familie ud af landet«

I retssal 2 i Københavns Byret er E tiltalt for at slå sine egne børn med en mælkekasse og et kosteskaft
Moderne Tider
8. december 2018
En mor er tiltalt for grov vold mod sine mindreårige børn.

En mor er tiltalt for grov vold mod sine mindreårige børn.

Mia Mottelson

E er midt i 40’erne. Hun kommer fra Elfenbenskysten og arbejder til daglig i København som rengøringsdame. Men i dag er hun i Københavns Byret tiltalt for grov vold imod sine egne børn. For at slå dem med en mælkekasse og et kosteskaft – muligvis også en fejebakke – så de har fået skader og ar.

E nægter sig skyldig, fortæller hendes forsvarer. Politiet har i foråret foretaget videoafhøringer af børnene, som anklageren ønsker at afspille. Men forsvareren protesterer, og det samme gør en bistandsadvokat, som repræsenterer de to børn.

Strid om beviser

De to videoer, som er centrale i anklagerens bevisførelse, bør ikke indgå i sagen, mener de begge. Ifølge retsplejelovens paragraf 171 er man ikke forpligtet til at vidne imod sine nærmeste, hvis det kan medføre tab af velfærd for en selv eller ens nærmeste.

Anklageren kræver tre måneders ubetinget fængsel samt udvisning til Elfenbenskysten.

Mia Mottelson
Anklagemyndigheden ønsker ud over en fængselsstraf at udvise E til Elfenbenskysten, og derfor vil det gå ud over både børnenes og morens velfærd, hvis E bliver dømt, mener bistandsadvokaten.

Sønnen på ti år siger selv fra i løbet af videoafhøringen, mener hun, idet han på et tidspunkt siger:

»Det er privat.«

Derfor bør den afhøring ikke indgå i retssagen.

Lillesøsteren på seks år siger ikke fra i videoafhøringen, men hun kan ifølge bistandsadvokaten »slet ikke overskue konsekvenserne« af det, hun siger:

»Hun er ikke klar over, at hun afgiver en vidneforklaring, som kan sende hendes egen familie ud af landet. Jeg mener ikke, at det er rimeligt at lægge det på skuldrene af barnet,« siger bistandsadvokaten.

Videoafhøringerne er foretaget, før der blev nedlagt påstand om udvisning, så ingen har på det tidspunkt vidst, hvad afhøringerne af børnene potentielt kunne føre til.

Tab af velfærd for børnene

Anklageren mener, at det er for sent at påberåbe sig paragraf 171:

»Det er noget, man skal påberåbe sig ved vidneafhøringen, ikke et halvt år efter, fordi der siden er kommet en påstand om udvisning,« siger han.

Hvis videoafhøringerne bliver udeladt af sagen, vil det fremover »underminere alle videoafhøringer af børn«, fordi man så blot efterfølgende kan påberåbe sig paragraf 171, siger han.

Anklageren mener også, at videoen af storebroren skal indgå i sagen, og viser afgørelser fra tidligere sager, hvor retten har pålagt vidner at vidne imod deres nærmeste. Han hævder, at sagens grovhed berettiger det:

»Efter politiets opfattelse har tiltalte slået med en kost imod et barn, som er et værgeløst offer. Og det er væsentligt for sagen at videoen spilles,« siger han.

Forsvareren mener, at tiltalte skal frikendes på grund af manglende beviser.

Mia Mottelson
Endelig påpeger anklageren, at det ikke er sikkert, at børnene lider tab af velfærd, fordi deres mor bliver udvist. Børnene har også en far, og det er uvist, om børnene vil blive udvist sammen med moren. Faderen sidder og overværer retssagen fra tilhørerpladserne.

Bistandsadvokaten fastholder, at det naturligvis er tab af velfærd, når familien risikerer at blive smidt ud som følge af lillesøsterens vidneforklaring.

Også forsvareren er stødt over anklagerens bemærkning. Selv om børnene muligvis formelt får lov til at blive, hvis moren bliver udvist, vil det næppe ske i praksis:

»Hvem vil man gerne være sammen med som barn?« spørger han.

»Det er sådan, det forholder sig. Vi kan ikke lade, som om det ikke sker, for vi ved, at det sker. Og det må vi bare anerkende åbent. At skyde det hen og tale det ned, er ikke fair,« siger anklageren.

Votering

Dommerne trækker sig tilbage for at vurdere, om videoafhøringerne skal indgå i sagen. Der går knap en halv time, før de kommer tilbage. Videoerne skal ikke være en del af sagen, har retten besluttet. Selv om der er tale om grov vold, vil retten »ikke pålægge dem at afgive forklaring under hovedforhandlingen,« siger dommeren.

Bistandsadvokaten nikker tilfreds og anklageren beder om fem minutters pause. Den bruger han på at ringe til sin overordnede og høre, om de skal kære afgørelsen til landsretten.

En tidligere ansat i lillesøsterens institution vidner om, at pigen har fortalt om vold fra morens side.

Mia Mottelson
»Det er jo vores afgørende bevis,« siger han forklarende, inden han ringer.

Anklagemyndigheden ender med at kære afgørelsen.

Forsvareren mener, at sagen skal fortsætte, og E frifindes, hvorefter anklagemyndigheden kan anke hele sagen til landsretten. Men dommerne vurderer, at sagen skal udsættes, indtil landsretten har taget stilling til, om videoafhøringerne skal afspilles i byretten. Sagen bliver derfor udskudt.

Inden retten hæves, er der dog et enkelt vidne, som skal afhøres. Det er en tidligere ansat på lillesøsterens institution.

Hun fortæller, at hun på et tidspunkt var alene med lillesøsteren på institutionens kontor. Her spurgte hun hende, om hun bliver slået derhjemme.

»Hun svarer ja til, at hun bliver slået,« siger hun.

»Jeg spurgte: ’Er det mor eller far, der slår?’ Hun sagde ’mor’. Jeg spurgte: ’Hvor slår hun?’ og så pegede hun på kinden.«

Den tidligere ansatte lavede dagen efter indberetning til kommunen, fortæller hun, og forlader kort efter retten.

Information dækker sagen, når den genoptages.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

En underlig afstumpet indstilling til børnenes tarv.
Skulle den blive forbedret ved at udvise dem til et land, hvor der med garanti ikke er noget der forhindrer moren i at fortsætte sin voldelighed overfor dem ?!?

Lone Frederiksen, Alvin Jensen, Erik Fuglsang, Henrik L Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Claus Nielsen, E Z, Gert Romme, Marie Jensen, Carsten Mortensen, Lillian Larsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Eva, pointen er vel at at E bør indordne sig efter dansk lovgivning?
Danmark er et af verdens rigeste lande, og hvis din venlige og sympatiske logik anvendes, så ville millioner af børn have det bedre i Danmark. De skal vel have deres familier med. Tja.
Hvad gør vi den dag, hvor flertallet synes det er i orden at slå sine børn?

Erik Fuglsang, Mads Jakobsen og Georg Kallehauge anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Michael, nu handler det ikke om hele verdens børn, men om børn som vokser op i Danmark.
Det fremgår ikke af artiklen, hvordan morens opholdsstatus er. Måske er hun på midlertidigt ophold, måske permanent. Måske er hun endda statsborger. Det burde være ligegyldigt.
Danmark skal håndhæve børnekonventionen, barnets tarv. Og det er ikke i disse børns tarv, hvis deres mor udvises, for så ryger de selv med i købet.
Når det danske samfund vil beskytte børnene mod morens voldelighed, skal det derfor ikke have den sideeffekt at børnene lider endnu mere overlast ved en udvisning.
Sjovt nok mener dommeren det samme :-)