Læsetid: 2 min.

Sådan kommer en vegetar gennem julen: Masser af nøddepostej og dumme spørgsmål

Julen er kødædernes fest. Men hvordan klarer man sig gennem alle julefrokosterne, hvis ikke man spiser kød? Simone Bæk Engelhardt er folkeskolelærer og har været vegetar i otte år, fordi hun synes, det er synd for dyrene. Her stiller vi hende alle de dumme spørgsmål, en vegetar kan få i julen. Så behøver du ikke
Julen er kødædernes fest. Men hvordan klarer man sig gennem alle julefrokosterne, hvis ikke man spiser kød? Simone Bæk Engelhardt er folkeskolelærer og har været vegetar i otte år, fordi hun synes, det er synd for dyrene. Her stiller vi hende alle de dumme spørgsmål, en vegetar kan få i julen. Så behøver du ikke

Brian Bergmann

8. december 2018

— Hej Simone, nu er det snart jul, og du er vegetar. Jeg skal bare lige høre: Spiser du så ikke frikadeller?

»Nej. Altså ikke dem, der er lavet af kød.«

— Okay. Spiser du så heller ikke flæskesteg?

»Nej. Jeg er vegetar.«

— Hvad med and?

»Jeg har et princip om, at jeg ikke spiser dyr, der kan sige noget.«

— Men hvad hvis anden er confiteret i sit eget fedt?

»Øhh … nej.«

Privatfoto
— Nå okay, hvad så med rejer?

»De siger godt nok ikke noget, men dem spiser jeg heller ikke.«

— Rødspættefileter så?

»Nej.«

— Mhm ... marinerede sild?

»Prøv og hør. Jeg er vegetar. Jeg spiser ikke kød og fisk.«

— Men lun leverpostej, det spiser du vel?

»Nej.«

— Bacon!?

»Vegetarbacon spiser jeg. Ikke den svinske.«

— Men sylten kommer du vel ikke udenom?

»Den rører jeg ikke.«

— Nå, nå. Bevares. Hvad så med skinke?

»Er der overhovedet nogen, der spiser skinke til jul?«

— Man kan godt spise skinke til jul.

»Nå okay. Men jeg gør ikke.«

— Men så spiser du vel laks?

»Nej.«

— Hønsesalat?

»Nej.«

— Tarteletter?

»Ja, hvis de er lavet på grøntsagsfyld.«

— Men så er det jo ikke tarteletter.

»Nå.«

— Men medisterpølse! Det spiser du vel?

»Nej. Jeg spiser ikke kød.«

— Men hvordan kommer du så gennem julen?

»Jeg spiser masser af brød. Og så medbringer jeg min egen mad. Jeg laver mad til fryseren, så jeg er sikker på, at jeg kan klare mig gennem december. Den er lige nu fyldt med nøddepostej, vegetarfrikadeller og falsk flæskesteg. Så det tager jeg med til julebordet. Det er godt nok kun min mor, der gider smage det.«

Falsk flæskesteg

4-6 personer

  • olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g champignon i skiver
  • 200 g hakkede hasselnødder
  • 200 g porre i skiver
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. rosmarin
  • salt og peber
  • 4 æg 
  • 1,5 dl mælk (soja eller ko)
  • 1,5 dl brun ris (kogt og kolde)
  • 1/2 tsk. muskat
  • salt og citronpeber

Forvarm ovnen til 200 grader. Hæld olivenolie i en stegepande og sautér hvidløg, champignonner, hasselnødder og porre.  Tilsæt timian, rosmarin, salt og peber.  Lad det simre i 10 minutter og sæt det til side. Bland æg, sojamælk, ris og krydderierne i en skål og tilsæt grøntsagerne.

Hæld alt i en rugbrødsform, gerne nonstick  (hvis du ikke har en nonstick-form, kan du bruge pergamentpapir eller noget olie). Den falske steg bages i 45 minutter, til sværen er sprød. Nydes med masser af svinefri sovs.

— Hvad med at du for hyggens skyld bare spiste en lille smule kød til jul?

»Det er der mange, der synes, jeg burde. Min familie putter faktisk nogle gange kød i vegetarretterne for at drille mig. Det er altid sjovt at få vegetarerne til at spise kød, synes de. Så spørger de, om postejen smager godt, og jeg siger, at det gør den, og så råber de, at der var bacon i. Jeg har virkelig ikke noget behov for at spise kød igen. Heller ikke bare lidt til jul. Jeg er ret opmærksom på, hvor mange forskellige dyr, der har ladet livet for, at vi kan mødes om et julebord. Men når det så er sagt, vil jeg bare sige velbekomme til alle kødspiserne derude.«

— En sidste ting. Hvordan får du sværen sprød på din falske flæskesteg?

»Den smøres godt ind i olie.«

Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til en ny tid. Vi vil ikke tilbage til gamles dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Dette er andet afsnit: ’Sådan omgås du tidens vegetarer’
Læs også
Serie

Mavefornemmelsen

Selv om mad er fuld af politik og symbolik, smager det heldigvis stadig godt. I denne serie spørger vi politikere og fagfolk om deres forhold til mad, og vi guider til en aktuel ret, som du heldigvis bliver både klogere og mættere af. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Jeg mangler svar på, om hun spiser mørbradbøffer. Det kunne man med fordel have spurgt om. Mangelfuld journalistik!

olivier goulin, Erik Fuglsang og Camilla Krag Jensen anbefalede denne kommentar

Min bedstefar fortalte at man nogen gange ude på lande byttede grise i de små husmandssteder. Så kunne man hade naboen for at have spist grisen. Grisen havde jo vært en del af familien i løbet af året som familiens uundværlige oprydder sammen med hønsene.

Torben Bruhn Andersen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

Min familie putter faktisk nogle gange kød i vegetarretterne for at drille mig.

Drille? Det er skilsmissegrund!

/O

Torben Bruhn Andersen, Erik Karlsen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

En fransk medietåbe spørge en kvindelig norsk håndboldspiller om hun kan twerke. Det bliver han hængt ud for, og gjort til grin. De spm. som Inf. journalist stiller er i samme kategori: idiotiske.-kom nu videre for pokker. Der er andre relevante spm., der kan stilles til vegetarer: fx etik, æstetik, klima & miljø - eller hvad med fx at spørge til helbred, sundhed, forebyggelse og kost.
Dt andet er udtryk for journalistisk dovenskab, som ikke klæder Inf.

"Men så er det jo ikke tarteletter"

Tarteletter har OVERHOVEDET INTET at gøre med fyldet. I det sydlige Ausland er det f.eks. normalt at fylde tarteletterne med frugt.

Overskriften lyver ikke.Det er nogle usædvanlig dumme spørgsmål,der her bliver stillet. Medmindre det er en joke.

Sabine Behrmann

Hun kan bare koge det hele ned til. "Jeg bliver dårlig af at spise kød." Det er noget, folk for det meste forstår - og så er det jo ikke engang løgn.