Læsetid: 4 min.

Suzanne Brøgger: »Vi lever i børnenes århundrede«

Det 21. århundrede er et barnligt århundrede, hvor voksne er bange for at tage ansvar. Men der kan også være noget fint ved det barnlige, mener Suzanne Brøgger
Det 21. århundrede er et barnligt århundrede, hvor voksne er bange for at tage ansvar. Men der kan også være noget fint ved det barnlige, mener Suzanne Brøgger

María Meiga González

22. december 2018

Moderne Tider har sat sig for at skrive en 18-års fødselsdagstale til det 21. århundrede og ringer i dag til forfatter Suzanne Brøgger for at få input til talen.

– Hvad er de udbredte karaktertræk for det 21. århundrede?

»Man må sige, at det er børnenes århundrede indtil videre. Voksne mennesker angler efter at være populære over for deres børn, det ser jeg som et tegn på, at vi lever i børnenes århundrede. Men der er mere end 80 år tilbage, så det kan nå at blive voksent endnu.«

– Så børn fylder mere, end de gjorde i det 20. århundrede?

»Ja. Og de fylder ikke bare mere på en naturlig måde. Der er ikke plads til de voksne. De voksne er bange for børnene, og lærerne er bange for eleverne og får nervesammenbrud osv. Fra starten af århundredet blev den vestlige verden bombet tilbage i børnehøjde den 11. september. Man agerede ved at ’acte out’ i Irak uden at tænke på målsætning og konsekvenser, uden en velovervejet strategi. I Irak opnåede man det modsatte af, hvad man havde planlagt. Man opnåede at give Iran større indflydelse i Mellemøsten, og man skabte ISIS. Det var ikke lige det, man havde tænkt sig.«

– Så du ser 11. september som den vigtige begivenhed i det 21. århundrede?

»Ja, og på en måde svækkede det Europa, fordi vi blev endnu mere underlagt USA. Så Europa havde også svært ved at blive voksen. Alle de tendenser, der har været de første 18 år til at ville melde sig ud af alt – det er også et meget barnligt træk. Det er som børn, der vil melde sig ud af skolen og bare have fri leg. Det samme gælder Brexit og de kræfter i Danmark, der vil melde sig ud af menneskerettighedskonventionen. Det er det manglende ansvar, der præger. USA, der melder sig ud af Parisaftalen og handelsaftalerne. Det er barnet, der gemmer sig oppe på værelset og surmuler. Men skulle vi nu ikke også tale om det, der er tegn på voksenhed, for de er der jo også?«

– Jo, det vil være godt.

»EU og FN – de overnationale organisationer – går i retning af at tage ansvar. På klimaområdet, f.eks. Hvis 2018 er året, hvor vi mindes Første Verdenskrigs afslutning, så er 2018 også året, hvor FN’s verdensmål bliver mere og mere synlige, selv om det kun er 16 procent af den danske befolkning, der kender til dem. Men EU tager ansvar og har mere eller mindre fået styr på ydre grænser og sørger for, at folk ikke dør i hobetal på Middelhavet. Og de tager ansvar for at bekæmpe cyberkriminalitet og alle de grænseoverskridende udfordringer, der er. Og så har EU sørget for at forbyde børnefødselsdage, for man har lavet regulativer imod plastik, som er til skade for havet. Det meste af det, man anvender til børnefødselsdage, er af plastik. Det er plastiktallerkener, plastiksugerør, plastikflag. Der findes en børnefødselsdagslobby i Bruxelles, hvis indflydelse det er lykkedes for Europa-Parlamentet at bekæmpe – til fordel for livet i oceanerne.«

– Hvordan skal man formulere det i en tale uden at lyde bedrevidende?

»Men hvad nu, hvis man er bedrevidende? Jeg ved godt, at det ville være klædeligt at skjule det, men det vil jo bare være forfængeligt. Jeg kender ikke et bedre råd, end det Macron kom med i mindetalen i forbindelse med 100-året for Første Verdenskrig: At vi må lære at skelne mellem patriotisme og nationalisme. Det er et godt råd.«

– Hvorfor?

»Vi ved fra to verdenskrige, at nationalisme ender i krig. Nationalisme er en perverteret form for fædrelandskærlighed, hvor man fremhæver sit eget land på bekostning af andre lande. Patriotisme er, at man elsker sit land og sit sprog og dets traditioner – og at man gør, hvad man kan for at yde til det land. Men det er jo nærmest en moraltale, og du skal gerne skrive noget sjovt, så det bliver nok svært.«

– Ja, altså det behøver ikke at være så sjovt endda, det kan også være velmenende råd, og dit råd er vel, at det 21. århundrede skal til at blive voksent?

»Jo, men der er også noget vidunderligt ved børn, hvem elsker ikke børn? Jeg er nok kommet til at beskrive det barnlige som noget meget negativt, men det er jo også fantastisk at være barnlig, og nu er det jo børnenes fest, du skriver op til, ikke? Julen er jo børnenes fest. Men lad dog børnene være børn. Hvis også de voksne bliver det, så bliver det devalueret, så mister det mening at være barn. Der blev jeg moralist igen, haha. Men ved du hvad, 18 år, det er jo heller ikke ret meget. Man kan sige, at så længe man er i 20’erne, så går det nok.«

– Så der er et par år tilbage, før det for alvor strammer til, simpelthen?

»Jaja, det er der jo. Indtil man bliver omkring 33, skal man bare have det sjovt. Og det tror jeg desværre, at der er alt for mange unge, der ikke har. Jeg tror, de er alt for nervøse for både deres egen fremtid og for klodens fremtid. De er alt for angste og deprimerede.«

– Men alt det første, du sagde, kan vel også være med til at gøre dem angste og deprimerede?

»Jo, men man fjerner ikke angsten ved at stikke hovedet i busken. Kun ved at se de værste ting i øjnene kan man forvandle angst til mod og handlekraft. Og man kan godt have det sjovt samtidig.«

– Indtil man er 33?

»Ja.«

Serie

Det 21. århundrede er blevet voksent

Det 21. århundrede er fyldt 18 år, og det er tid til en fejring.

Vi har sat os for at skrive en tale til den 18-årige, og i løbet af december vil vi derfor ringe til stemmer med særlig indsigt i både nutiden og fortiden for at samle input: typiske karaktertræk, skelsættende begivenheder og gode råd til det videre voksenliv. Det stof, som en god fødselsdagstale til en 18-årig er gjort af.

Den færdige tale bliver bragt i Moderne Tider lørdag den 29. december

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annika Hermansen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Annika Hermansen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu