Læsetid: 5 min.

Svend Brinkmann: Det 21. århundrede er angst, introvert og går for meget til fitness

Og selv om det kan være OK at være introvert, er der også områder, hvor der er brug for en mere udadvendt tilgang til tingene. F.eks. klimaet
Og selv om det kan være OK at være introvert, er der også områder, hvor der er brug for en mere udadvendt tilgang til tingene. F.eks. klimaet

Mia Mottelson

15. december 2018

Moderne Tider har sat sig for at skrive en 18-års fødselsdagstale til det 21. århundrede og ringer i dag til professor i psykologi Svend Brinkmann for at få input til talen.

– Kan du hjælpe med at lave en psykologisk profil på det 21. århundrede?

»Med et glimt i øjet vil jeg sige, at det er en 18-årig fødselar, der lider af generaliseret angst. Der er måske også nogle enkeltfobier, f.eks. fobi for det fremmede. Jeg ville nok ikke sige om individer, at fordi de frygter fremmede, så har de en fobi, men når nu det er et helt århundrede, vi taler om, så synes jeg godt, man kan patologisere.«

– Generaliseret angst. Hvad er det?

»Det er den, hvor man ikke har et specifikt objekt, det er rettet imod. Men hvor man har konstant uro i kroppen. Det er en gennemgående stemning i ens liv. Det kan være ekstremt invaliderende, og det er vanskeligere at behandle end fobier. Fobierne er rettet imod konkrete genstande, f.eks. duer eller edderkopper.«

– Hvordan kan man behandle fobi for det fremmede?

»Behandlingen er som regel eksponering. Hvis man er bange for duer eller edderkopper, ser man først billeder af duer eller edderkopper. Til sidst har man edderkopper på sig. Det vil også være kuren imod xenofobi, angsten for det fremmede. Langt de fleste, der kender nogen, der er anderledes, ved, at de ikke er farlige. Og så mindskes frygten.«

– Hvorfor mener du, at det er et angst århundrede?

»Donald Trump er vel inkarnationen af angsten og frygten. Den er hans politiske våben. Han spiller på frygten for det fremmede. På samme måde kan man spille på frygten for robotter, frygten for at miste arbejde, disruption, der er så mange frygtbegreber i vores samtaler, og der er ikke meget håb. Det er det diagnostiske. Men måske skal vi også tale lidt om personligheden, lave en profil på århundredet?«

– Jo, endelig!

»Jeg har tænkt, om ikke vi har et introvert århundrede.«

– Hvorfor det?

»Vi ser en tilbagevenden til det lokale, det nationale, globalisering er der ikke ret mange, der fejrer eller fremmer længere. Vi har Brexit og nationalkonservative bevægelser i mange lande, også i Danmark. Brasilien har lige valgt noget, der ligner en fascist til præsident, og vi har Trump i USA. Det er en introversion i forhold til nationalstaten. Man vender sig bort fra andre. Man kan også se det som noget positivt og kalde det en genopdagelse af de lokale og nationale værdier. Der er ikke noget galt med et menneske, der er introvert. Det er en fuldstændig legitim måde at være menneske på, og det samme kan man sige om vores århundrede. Der er ikke nødvendigvis noget galt med det, men det er i hvert fald en forandring fra, hvordan det var før, hvor det gjaldt om at knytte bånd og komme ud og bryde grænser ned. Hvor det nu i højere grad handler om at bygge dem op.«

– Og det bør jeg nævne i talen?

»Jeg ser det i hvert fald som en klar tendens i tiden. Dertil kommer det, som jeg har beskæftiget mig med i min kulturkritik. Jeg har kritiseret ideen om, at vi skal vende os indad imod os selv som individer og dyrke os selv. Så det er ikke bare som gruppe, men også som enkeltpersoner, at vi vender os indad. Det er en venden sig indad på alle mulige forskellige niveauer.«

– Det må gerne være lidt positivt også – kan man sige det på en pæn måde?

»Ja. Det er et tveægget sværd. Det opbyggelige ved at vende sig indad er, at man måske genopdager noget af det, man kommer fra. Som er iboende, hvad enten det er som person eller nation. Det, mener jeg, kan have en værdi. Vi er ikke abstraherede atomer, der svæver rundt i et tomrum og en gang imellem støder ind i andre. Vi er bundet til lokale fællesskaber og nationer, og det er fuldstændig legitimt at diskutere værdien af det. Det er nationalkonservatismens værdi. Den introverte kan også trives godt i eget selskab og får værdi af at være alene.«

– Har du nogle råd til at komme ud af den introverte tilstand?

»På nogle områder synes jeg, det er fint at acceptere og anerkende introversionen som vilkår og en værdi. Men der er områder, hvor den ikke duer. Det er svært at undgå at tale om klimaforandringer som tema, når man taler til det her århundrede. Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis vi skal håndtere konsekvenserne af det – løse problemet, tror jeg ikke rigtigt, vi kan – men klare os bedst muligt, så duer det ikke at være introvert. Så dur det ikke, at Trump trækker USA ud af klimaaftalen og sætter America first. Det er et planetart anliggende, og vi bliver nødt til at løse det sammen.«

– Kan du sige noget mere konkret om, hvad fødselaren skal gøre?

»Det bliver banalt, men svaret er jo nok, at man skal præstere på de væsentlige ting og ikke spilde tiden på ligegyldige parametre. Teenagere har det jo med at være forvirrede, med hensyn til hvad der egentlig har betydning. Hvordan finder man ud af, hvad der er væsentligt? Hvad har værdi for dig? Det er det, århundredet skal til at finde ud af. Her er vi tilbage ved klimaforandringerne. Der mener jeg ikke, der er nogen diskussion, det er bare vigtigt.«

»Situationen i USA, Brasilien, Ungarn og Polen er et andet område. Sker der noget med det liberale demokrati i disse år, som er vigtigt, og som vi skal stå fast på at beskytte?«

»Og så er der andre ting, som vi bruger meget tid på, men som ikke er vigtige.«

– Hvad kunne det være? Er der noget konkret, man kunne sige til fødselaren?

»Det kan bliver lidt fornærmende, hvis man siger: ’Du bruger lidt for meget tid på dig selv og på, hvordan du ser ud.’ Men det er nok sandt, at århundredet er for optaget af ligegyldige ting. For meget selvfremstilling og for lidt af det, der egentlig har betydning. Århundredet behøver ikke at gå så meget i fitnesscenter. Det behøver ikke optimere sig selv så meget på sådan nogle parametre.«

– Her bliver det svært at sige det uden at være fordømmende, men det bliver jo mit problem ...

»Ja, som taleskriver har du en udfordring. En formanende tale er en svær genre.«

– Jeg må prøve at få noget humor ind i den del …

»Ja, men på den anden side: Når man holder tale til en teenager, som man kan se har det ad helvede til, så er en vis moralisering på sin plads. Når det er til den andens bedste, man gør det. Når det handler om, at jeg faktisk er ældre end dig og har noget livserfaring og ved, hvad der er vigtigt og uvigtigt. Jeg er ældre end dig, kære 18-årige, og jeg kan se, at du ikke har det godt. Der må være nogle taletekniske greb, hvor man kan lade det skinne igennem, at det er til den andens bedste. En måde at sige det på, uden at det bliver alt for paternalistisk.«

Serie

Det 21. århundrede er blevet voksent

Det 21. århundrede er fyldt 18 år, og det er tid til en fejring.

Vi har sat os for at skrive en tale til den 18-årige, og i løbet af december vil vi derfor ringe til stemmer med særlig indsigt i både nutiden og fortiden for at samle input: typiske karaktertræk, skelsættende begivenheder og gode råd til det videre voksenliv. Det stof, som en god fødselsdagstale til en 18-årig er gjort af.

Den færdige tale bliver bragt i Moderne Tider lørdag den 29. december

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Franck Irakoze
  • Torben K L Jensen
  • Stig Bøg
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Kurt Nielsen
Franck Irakoze, Torben K L Jensen, Stig Bøg, Maj-Britt Kent Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

"Generaliseret angst" er lidt løjerligt udtryk, en pleonasme faktisk. Forskellen på frygt og angst er jo netop, at frygten har en genstand, angsten ikke. Men det lyder jo vældig flot og indsigtsfuldt.

Carsten Nørgaard

En ret mærkværdig tekst med rigtig meget, der ikke giver mening. Hvis det skal være så spekulativt og slag-på-tasken fortolkende, så foretrækker jeg klart Zizek. Kunne Information ikke kontakte ham og forsøge at få ham gennem den samme mølle af spørgsmål?

Krtistian Fogh Thomsen

Jeg vil bare bemærke at vælger man at bruge fremmedord som introvert så burde man nok kende ordets betydning og ikke bare følge den fladpandede masse der bruger det til at betyde noget i stil med selvcentreret og/eller asocial

Mads Glud, ingemaje lange, Gert Hansen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Det modsatte af introvert er ekstrovert - vi er alle en blanding af begge.

Her ville jeg bruge narcissisme i stedet. måske er det ikke nyt - måske har det udviklet sig til det vi møder i hverdagen - perfektionismen!
Føler du dig forbigået, misforstået - ikke nok værdsat? Opfatter du alt som kritik, selvom det måske bare er venligt ment - er du meget svært at overbevise om noget andet end det, du tror på?

Begynder det ikke at lyde politisk? Manglende demokrati, fokus på egne interesser, indtjening og fordele?
Er det ikke økonomien, man slås om - udnytter til egen fordel, hvis man kan komme afsted med det - er smart og dygtig nok? - Vor tids manipulation med millioner og "gaver" til bestemte grupper, der næste dag skal skære på personale og sengepladser? Det drejer sig om vækst, eller bare at få så meget som overhovedet muligt?

Nu var det en ung 18 årig, klart at det er svært at finde sine egne ben - hvilket forbillede kan du bruge og hvem kan du spørge til råds? - De sociale medier?
Perfekte billeder af jævnaldrende - vel og mærke retoucherede - får dig til at krympe dig over dit eget udseende.
Du oplever at fremtiden er uvis, den globale opvarmning! - De holder mange møder - 1,5 procent?
Hvad gør man - ud over at snakke - i dag taler man ikke, man snakker og spørger "hvad tænker du"?
Bliver det for let at leve med smartphonen i den ene hånd - skulle du ikke tale med en psykolog eller måske fitness og lidt sundere mad?

Nu kan jeg vældig godt lide Brinkmann og hans måde at møde tingene på...