Feature
Læsetid: 12 min.

I techbranchen er min menstruation mange penge værd

Digital prævention, kvinders sundhed og cyklus er stort på det digitale marked lige nu. ’Femtech’ findes. Er det ren forretning, eller vil den nye opmærksomhed kaste lys over et område, der historisk set er blevet underprioriteret i lægevidenskaben, nemlig kvindekroppen?
Digital prævention, kvinders sundhed og cyklus er stort på det digitale marked lige nu. ’Femtech’ findes. Er det ren forretning, eller vil den nye opmærksomhed kaste lys over et område, der historisk set er blevet underprioriteret i lægevidenskaben, nemlig kvindekroppen?

María Meiga González

Moderne Tider
22. december 2018

Min typiske cykluslængde er 25 dage. Og min menstruationslængde er fem dage. PMS cirka to dage.

Når jeg går ind og ud af min frugtbare periode, får jeg en notifikation på min telefon. Det gør jeg, fordi jeg i tre måneder har fodret en cyklus-app med informationer om blødning, smerter, følelser, søvn, sex og energi. Det bruger jeg et par minutter på hver dag. Hvorfor? Jeg vil gerne vide, om en app kan gøre mig klogere på min krop, og om det i dag giver mening at tale om ’digital prævention’.

Cyklus-appen Clue, som jeg bruger i dag, har eksisteret siden 2013. Kvinden bag er danske Ida Tin, som siden 2009 har arbejdet på at udvikle en ny form for prævention.

Selv oplevede hun bivirkninger ved p-pillernes hormoner, og hun var vred, faktisk »grundprovokeret« over, at sådan et »gigantisk behov for menneskeheden« ikke fik mere opmærksomhed.

Hun vidste fra starten, at telefonen er der, hvor brugeren rører ved teknologien, og hun fandt hurtigt ud af, at menstruations-tracking er en god dør ind til kvinders sundhed. Hun fornemmede også et globalt behov for, at kvinder kunne få mere indsigt i og kontrol over deres egen krop.

»Hvis man kunne finde ud af mere præcist, hvor man var i sin cyklus, så ville man vide, hvilke dage man blev nødt til at bruge et kondom, og hvilke dage man ikke behøvede bekymre sig,« fortæller hun over Skype fra sit kontor i Berlin, hvor hun i dag leder Clue og 50 ansatte.

En app var født, og målet var – og er stadig i dag – at den en dag skal kunne bruges som prævention.

Femtech

Men. Forestil dig en gruppe investorer samlet omkring et bord. De er alle mænd – dem er der flest af i techbranchen. Og forestil dig så en af dem fortælle de andre begejstret om, hvor mange millioner han lige har investeret i en menstruations-app.

Tja, der er vi bare ikke helt endnu, påpeger Ida Tin, som efterhånden kender branchen indefra.

Èn ting har dog gjort det lettere at involvere investorer, og det er begrebet ’femtech’. Femtech eller female technology er et begreb, som dækker over software, produkter og servicer, der bruger digital teknologi til at forbedre kvinders sundhed. Og så er det i øvrigt et begreb, Ida Tin har fundet på.

Femtech

  • ’Femtech’ er en forkortelse af ’female technology’
  • Betegnelsen dækker over software, produkter og services, som bruger teknologi med henblik på kvinders sundhed.
  • Den danske iværksætter Ida Tind, født 1979 og kvinden bag cyklus-app’en Clue, har fundet på begrebet, der er relativt nyt.
  • Analysebureauet Frost & Sullivan vurderer, at femtech vil have et markedspotentiale på 50 mia. dollar i 2025, ansporet af investeringer på næsten en mia. dollar over de seneste tre år.

»Der er nogle tabuer, der skal brydes, for at det overhovedet er socialt muligt, at mandlige investorer begynder at interessere sig for noget som menstruation. Og her kan et begreb som femtech hjælpe. For vi er stadig mennesker, også når vi er investorer, og der findes stadig en masse tabuer omkring kvinders kroppe.«

Men der er et kulturelt skifte i gang: En øget bevidsthed om, at kvinder har unikke oplevelser og unikke behov. Og det er der både et økonomisk potentiale, men også et »menneskepotentiale« i, forklarer Ida Tin.

»Folk begynder at sætte spørgsmålstegn ved de tabuer, der er omkring reproduktiv sundhed – hvorfor er det f.eks. skamfuldt at have menstruation? Og så er der den økonomiske del; der bliver investeret rigtig meget i femtech lige nu, og flere investorer har fået øjnene op for, at der her er nogle store markeder, som stadig ligger rimelig uberørte hen. Hvorfor er der f.eks. ikke nogen digitale servicer til kvinder i overgangsalderen – når det nu er noget, alle kvinder går igennem?«

Lad os stoppe op og se nærmere på femtech.

På kvindernes kampdag i år udgav analysebureauet Frost & Sullivan, der har analyseret markedet for blandt andet ny teknologi siden 1961, en rapport, hvor de vurderede, at femtech med 50 procent af klodens befolkning som målgruppe og et markedspotentiale på 50 mia. dollar i 2025 vil blive den næste store spiller på det globale marked for sundhed, ansporet af investeringer på næsten en mia. dollar over de seneste tre år.

En af grundene til den stigende succes inden for netop femtech er ifølge analysebureauet, at kvinder er 75 procent mere interesserede i at bruge digitale redskaber inden for sundhed, end mænd er.

Ida Tins Clue har i dag, ti år efter hun begyndte at rode med ideen, ti millioner aktive brugere og er finansieret af venturekapital på 225 mio. kroner, investeringer, som oftest ses i nystartede firmaer med høj risiko, stort vækstpotentiale og gode vækstvurderinger.

Hvordan Clue tjener penge – eller ikke tjener penge – kommer vi tilbage til senere. Først et kig i en mere traditionel retning: For hvorfor egentlig dette digitale fokus på kvinders sundhed og prævention? Hvad er der galt med p-pillen?

Ny forskning

P-pillen er blevet kaldt den opfindelse, der for alvor satte kvinden fri. En revolution. Og Ida Tin kalder den da også for en »fuldstændig fænomenal opfindelse«, der stadig kan være en god løsning for mange, men, påpeger hun, det er snart 70 år siden, den blev opfundet, og der er sket meget teknologisk siden:

Vi har en supercomputer i vores lomme, og vi har lært, hvordan vi kan bruge store mængder data til at skabe ny viden. Ny censorteknologi giver os desuden ny data om kroppen, derfor har vi brug for noget nyt, mener hun.

I ti år har Ida Tin spurgt alle på sin vej om, hvorfor der ikke innoveres mere på området, der er trods alt en del, der gerne ville undgå at indtage hormoner dagligt, og hun mener i dag, at forskning i kvinders cyklus simpelthen er et enormt blindt område:

»Der sidder mennesker uden cyklusser på topposter, og det er simpelthen ikke på deres radar, hvilket er helt ufatteligt. Men det må ændre sig, det er på vej, men det går langsomt.«

Som bruger af Clue afgiver man sine data – i anonymiseret form – til forskning. Det sker blandt andet i samarbejde med Columbia University i New York og det britiske University of Oxford.

Forskere fra sidstnævnte har f.eks. brugt data fra Clue til at undersøge, hvordan kroppens immunforsvar reagerer forskelligt på infektioner alt efter, hvor man er i sin cyklus. En af forskningshypoteserne er, at PMS kan være et udtryk for højt infektionsniveau i kroppen, eventuelt fra en udiagnosticeret seksuelt overført sygdom.

»Der er – muligvis, skal jeg understrege – et link mellem, hvor stærk PMS kvinder oplever og en risiko for, at de har en udiagnosticeret seksuel sygdom,« siger Ida Tin, som tror på, at vi i fremtiden vil opdage, hvordan mange ting hænger sammen med kvinders cyklus.

Hun påpeger, at det er veldokumenteret, at kvinders sundhed historisk set og i dag er underresearchet, og hun fortæller historier om kvinder, der går til læge i dag og oplever, at lægen simpelthen ikke tror på, hvad de fortæller.

De får et svar i retning af ’ja, det gør ondt at være kvinde’, i stedet for den behandling, de skulle have haft. Men når data kommer på bordet, mener Ida Tin, så bliver de hørt.

Det gælder både, når de går op til egen læge, men også når Clue-brugernes data bliver brugt til forskning. Og hermed når vi til det store spørgsmål om data og datasikkerhed, som er stort overalt i techbranchen lige nu: Hvordan undgår vi misbrug af personlige data?

Men først skal vi lige have en anden kvinde på banen.

Birgit Petersson er psykiater og kvindeforsker. I Vice Magazine bliver hun kaldt kvinden, der gennem et helt liv har bekæmpet undertrykkelse af kvindekroppe. Her står også, at hun siden 1970’erne har været en af de første læger herhjemme, der har beskæftiget sig med sygeliggørelsen af kvinden og kvindens biologi.

Derfor ringer jeg til Birgit Petersson. Og hun er da også helt enig med Ida Tin, når det handler om, hvordan lægeverdenen altid har nedprioriteret kvindekroppe i forhold til mandekroppe:

»Kvinders krop og helbred er gennem tiden blevet betragtet som interessant, men som noget, man aldrig for alvor er gået ind i. I lægeverdenen er ’det normale’ en mand, der er cirka 170 cm høj og vejer 70 kilo. Det er sådan, normalitet er blevet beskrevet – og kvinder, de er afvigelsen. Og sådan er det i mange tilfælde stadig i dag. Der laves mange undersøgelser, hvor man ikke har kvinder med, fordi det er nemmere med mænd, her skal man f.eks. ikke have overvejelser med, om testpersonen eventuelt er gravid,« siger Birgit Petersson.

At forskning ikke har fokuseret på kvindekroppen er dels en kønsting, pointerer hun, dels en fastholdelse af myter. Og så skyldes det det afgørende faktum, at der simpelthen ikke har været penge i det tidligere. Men det er der nu.

– Der er penge på bordet og teknologi, der kan samle »en bunke af unikke datasæt«, som Ida Tin formulerer det. Er det ikke positivt?

»Ikke nødvendigvis,« svarer Birgit Petersson fra sin klinik på Frederiksberg.

Hun frygter, at det er en særlig gruppe kvinder, der bruger en app som Clue, kvinder, »der er usikre på deres krop«.

»Det er et bestemt udsnit, man vil få data ind fra. Det vil blive et materiale med en skæv udvælgelse af populationen, og man vil derfor ikke kunne bruge data til at sige noget om, hvad der er ’normalt’. Risikoen er, at man i fremtiden vil vurdere, at alle kvinder er sådan ud fra data af et bestemt udsnit af kvinder,« siger hun.

Birgit Petersson påpeger desuden, at det indtil videre kun er en teknologisering af informationer, man egentlig havde i forvejen, såsom temperaturmåling. Hun frygter en pengemaskine, der blot vil lukrere på kvinders krop og fertilitet.

Og hun er ikke den eneste.

Silicon Valley-classic

Når jeg har fortalt folk omkring mig om Clue, har den reaktion, jeg har fået flest gange, været: Hvad bruger de dine data til? Og vil annoncører så kunne ramme dig lige det tidspunkt på måneden, hvor du er mest tilbøjelig til at købe?

(Findes sådan et tidspunkt?).

Jeg stiller spørgsmålet videre til Ida Tin.

»Jeg forstår godt, at folk tænker sådan, og jeg synes faktisk, det er positivt, at de rynker brynene. Hvis det kun handler om at tjene penge, er det klart, at brugerne ikke er i første række. Hele snakken om etik i techbranchen er ekstremt vigtigt. Brugerne har ret til at forstå, hvem det er, de har et forhold til. Hvem de er i relation med. Deler vi nogle værdier, der gør, at vi skal være sammen? Og jeg synes, at det er techfirmaernes ansvar at vise, hvem de er. Vælg de produkter fra, hvor det virker uldent. I det segment, jeg er i, er der også masser af brodne kar,« siger hun.

Ida Tin fortæller, at Clue gør, hvad de kan teknisk set for at sikre folks personlige oplysninger.

»Og derudover handler det om, hvilken kontrakt vi har med brugerne. Vi skriver f.eks., at vores brugere er vores kunder, ikke vores produkt, vi lever ikke af at sælge folks data, og vi lever ikke af, at de skal klikke på en annonce. Jeg tror aldrig, vi får annoncer.«

Clue lever stadig af venturekapital. Det skyldes, ifølge Ida Tin, at de har valgt at fokusere på at forstørre deres brugerbase på »sådan en lidt klassisk Silicon Valley-model«.

Men hvad sker der, når pengene slipper op – og nogen presser på for at få et afkast på deres investeringer?

»Mit håb er, at vi kan lave en forretningsmodel, hvor brugerne føler, de får nok værdi til, at de er villige til at betale for det. Det er en god model, fordi det her er åbent, hvordan der bliver tjent penge, men vi er blevet meget vant til at bruge gratis servicer, så det er lidt en udfordring at få folk til at betale f.eks. en euro om måneden for at bruge Clue,« siger Ida Tin.

I forhold til Birgit Peterssons kritik af, at det kan føre til en skævvridning af data, at det er en særlig gruppe kvinder, der bruger Clue, svarer Ida Tin, at man naturligvis skal tage i betragtning, at appen kun bliver brugt af kvinder, der har midler til at købe en smartphone.

Hun påpeger dog, at appen har brugere i 190 lande og bliver brugt til mange forskellige formål: Nogle prøver at blive gravide, nogle vil lære mere om deres cyklusser, andre vil vide, hvornår de får menstruation og forstå deres symptomer.

»Vi samler data fra et stort udsnit af befolkningen,« siger hun.

Digital prævention

I starten af året blev den svenske menstruations-app Natural Cycles, der bruger temperaturmåling som prævention, meldt til den svenske lægemiddelstyrelse.

Det blev de af Södersjukhuset i Stockholm, som havde konstateret 37 tilfælde af kvinder, der var blevet gravide, selv om de havde brugt appen. De 37 uønskede graviditeter blev fundet blandt 668 kvinder, som ønskede abort på netop det sygehus de sidste fire måneder af 2017.

Appen var blevet godkendt som præventionsmiddel af en tysk EU-tilsynsmyndighed.

I dag bruger Natural Cycles stadig betegnelsen ’digital prævention’, men på deres hjemmeside kan du tage en test for at se, om det er en passende prævention for dig.

Her fik jeg resultatet: Nej, det er det ikke for mig. Det er det ikke, fordi jeg vågner på forskellige tidspunkter hver morgen (jeg har en toårig) og data på temperaturmålinger derfor ikke vil være præcise.

Ida Tin startede Clue i et forsøg på at skabe en form for prævention, der ikke fandtes – et alternativ til hormonprævention. 

– Kan Clue i dag bruges som prævention?

»Nej. Vi synes ikke, at de løsninger, der findes, er gode nok. Temperaturmåling kan f.eks. virke for nogen, men hvis man som virksomhed går ud og siger, at det virker for alle, så vil nogen komme i klemme. Men der er forskellig teknologi på vej, og der vil komme noget, som vi vil få brug for et nyt ord, for ’digital prævention’ giver ingen mening,« siger Ida Tin.

– Hvad er det?

»Man vil komme til at kunne kigge ind i kroppen på et mere molekylært niveau og få en bedre fornemmelse af, hvad der foregår real time i kroppen. Når vi har det, og vi har forskellige data, altså temperatur og hjerterytme og andet, så tror jeg på, vi vil have noget, der virker godt.«

Ida Tin tror på, at en ny præventionsform kan være klar inden for et par år. I dag bruger hun selv en spiral, men hun er ikke tilfreds med den og kalder det problem, hun gik i gang med at løse for ti år siden, for »uløst«.

Men undervejs blev hun klogere på sin krop, og det er også den følelse, jeg sidder tilbage med efter at have prøvet appen.

Jeg vil ikke bruge den som prævention – endnu – men jeg ved mere om min cyklus og de fysiske og psykiske mønstre, som gentager sig i min krop, end jeg gjorde, inden jeg hentede den. Og det samme gør min mand.

Der er nemlig en feature på Clue, hvor man kan dele sin cyklus med andre, som så kan følge med på mobilen. Ikke at det er noget, min mand har gået særlig meget op i – altså lige indtil forleden, hvor vi var oppe at diskutere, og jeg irriteret gik ud på enhver børnefamilies helle – toilettet. 

Mens jeg var derude, fik jeg en sms, der mindede mig om, hvorfor det er godt ikke at dele den slags data med hvem som helst.

I et big-datadrevet, annoncefinansieret alvidende app-univers havde sms’en måske indeholdt et tilbud fra en grådig skilsmisseadvokat, men nu var det bare en hilsen fra min mand inde i stuen, der for at drille mig havde været inde og tjekke appen og sendt mig et screenshot derfra. Der stod:

»Maria har PMS.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her