Ugerevy: Den her idé er så kuk-kuk, at den burde komme på finansloven

Der er to regler, man skal følge, hvis man gerne vil have en nogenlunde bekvem og gnidningsløs tilværelse på kort sigt: Den ene er, at man aldrig, aldrig skal ændre noget – særligt ikke hvis det indebærer at fratage andre mennesker deres privilegier. Den anden er, at man aldrig, aldrig skal blive præsident i Frankrig. Men det memo har en fyr ved navn Emmanuel Macron tilsyneladende ikke fået, for han brudt begge regler og er nu omgivet af ballade.

Den udløsende balladefaktor blev i denne omgang, at han ville fastholde en beslutning om, at indføre afgifter på benzin og diesel, hvilket nok er godt for klimaet på lang sigt, men vil besværliggøre livet for mange af hans landsmænd her og nu. Beslutningen blev startskuddet til store protester over hele Frankrig og har ført til opblomstringen af en stor, diffus protestbevægelse kaldet De Gule Veste og til voldelige demonstrationer i Paris i weekenden.

Denne uge valgte Macron så at udsætte afgifterne et halvt år, for at få lidt ro på bagsmækken, men da vrede er som en bambus – fuld af mange, besværlige rødder – så skal han næppe regne med en problemfri tilværelse på kort sigt.

»Vi må spørge os selv: Hvor kommer det fra? Det kommer fra de stigende spændinger mellem storbyernes elite og de fattige på landet, mellem den politik, Macron repræsenterer, og de 99 procent, som har fået nok af uligheden, ikke bare i Frankrig, men kloden over,« lød en analyse på Twitter fra den politiske kommentator Pamela Anderson, der engang var kendt for at gå i en meget stram rød badedragt i 90’er-serien Baywatch, men som åbenbart nu bruger sin tid på at debattere politik.

Hendes analyse blev vidt udbredt, hvilket viser, at de fleste efterhånden har fattet, at man skal måle kvinder på, hvad de siger og gør, og ikke på, om de har blondt hår og lange stænger.

Lige dét memo havde en fransk DJ ved navn Martin Solveig imidlertid ikke modtaget.

Han stod for underholdningen, da den store prestigefyldte fodboldpris Ballon d’Or blev uddelt i denne uge, og sådan lykkedes det ham at spolere det sporthistoriske øjeblik, hvor man for første gang kårede verdens bedste kvindelige fodboldspiller, ved at spørge vinderen, Ada Hegerberg, om hun ville twerke. For den optræden fik DJ'en en masse fortjent kritik, og den massive mur af fordømmelse viser, at vi trods alt lever i en verden, hvor fortidens undertrykkende og latterlige ideer lige så langsomt bliver luget ud og udskammet.

Men det memo har de ikke fået på Christiansborg, hvor ideer, der engang blev anset som fuldstændig udknaldede, nu ophøjes til officiel dansk politik. Da Karen Jespersen for år tilbage foreslog at sejle kriminelle indvandrere ud på en øde ø, så synes alle, hun var helt kuk-kuk.

Nu synes regeringen og Dansk Folkeparti, at det er genialt at bruge 759 millioner kroner på at sende 100 kriminelle afviste asylansøgere til et tidligere mund- og klovsygelaboratorie på øen Lindholm i Stege Bugt.

Også Venstres Marcus Knuth bifaldt ideen – indtil han modtog memoet om, at den øde asyl-ø lå i hans egen valgkreds – og så sagde han sådan her:

»Jeg må sige, at det er en meget underlig beslutning, og en underlig lemfældighed med skatteborgernes penge,« sagde han til Berlingske.

Og 759 millioner kroner er da også mange penge. For de penge kunne man opføre 10 vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse og stadig have 59 millioner kroner tilbage at snolde for. For det beløb kunne man købe Dejbjerg Plantage i Vestjylland, der med sine 757 hektar er næsten 70 gange større end Lindholm – så kiloprisen fejler ikke en skid. Og det fede er, at plantagen også rummer et nedlagt NATO-depot, hvor man enten kunne lave udrejsecenter – eller hvis man skal være rigtig ambitiøs ligefrem at udflytte Folketingets 179 medlemmer til for at »skabe et Danmark i balance«.

Den idé er både populistisk, symbolpolitisk og fuldstændig kuk-kuk, så den har alle forudsætninger for snart at komme på finansloven. I får ideen gratis, men så vil jeg heller ikke have nogen ballade.