Ugerevy: Når man opdager, at klamydia ikke er en flot blomst til haven

Her i decembers kulde og mørke kan vi danskere heldigvis lune os ved frihedens fakkel, som vores folkevalgte bærer.

I denne uge var der f.eks. historien om, hvordan Inger Støjberg (V) var kommet på kant med en af verdens mere formørkede nationer, Iran, da hendes »iPad-baggrund har aflyst forhandlinger om afviste asylansøgere«, som DR skrev. Læste man lidt længere ned i artiklen, viste det sig dog, at iPad’en ikke havde aflyst noget – det havde derimod iranerne, fordi Inger Støjberg har et billede af Kurt Westergaards ikoniske Muhammed-med-bombe-i-turbanen-tegning som baggrundsskærm på sin iPad.

Formålet med mødet var fra dansk side at få Iran til at tage imod godt 100 afviste asylansøgere, men det gik i vasken, og dermed fik vi demonstreret, at der rent faktisk er grænser for, hvor langt regeringen vil gå for at slippe af med uønskede udlændinge.

Den grænse er trukket ved indgangen til ministerens iPad-indstillinger. Herfra skal der ikke lyde nogen dumme bemærkninger om ministerens beslutning om at stå fast på sin ytringsfrihed, for det er klart, at fremmede magter ikke skal blande sig i, hvad danskere går rundt og flager for – medmindre, selvfølgelig, at det er for Tibet.

Uden for Danmark bliver der også kæmpet for friheden. Se bare mod Storbritannien, hvor et flertal for et par år siden stemte for at befri nationen fra EU, og nu, hvor det skal gennemføres, har opdaget, at de ikke er enige om, hvordan det skal foregå, eller hvad det overhovedet betyder. Det er lidt ligesom at ønske sig klamydia og først efter anskaffelsen opdage, at det ikke er en fin blomst til haven.

Derfor har premierminister Theresa May denne uge både måttet udsætte en afstemning i Underhuset om sin Brexit-aftale med EU for at forsøge at pynte på den og måtte gennemleve en mistillidsafstemning blandt sine partifæller. Hun overlevede afstemningen, men de europæiske ledere har ikke i sinde at imødekomme hende, så man kan roligt sige, at hun fortsat står med lidt af et lortejob.

Først når Brexit engang er overstået, og May er blevet guldrandet pensionist, får hun tid til at gå og hygge sig i haven – rygtet siger, at hun har tænkt sig at plante en hel masse Brexit.

Ovre i frihedens eget land, USA, kom retssystemet denne uge på arbejde, da præsidentens tidligere advokat Michael Cohen blev dømt til at miste sin frihed i tre år. Der var flere forbrydelser i hans katalog – dommeren omtalte det ligefrem som en buffet af kriminelle handlinger, men det forhold, der fik mest opmærksomhed, handlede om, at Cohen på ulovlig vis havde betalt to kvinder for at tie om deres affære med Donald Trump, som dengang var præsidentkandidat.

Cohen siger, at det skete på Trumps foranledning, men Trump vaskede hænder og sagde, at Cohen jo burde kende loven – han er trods alt advokaten af de to. Donald Trump selv er jo bare præsident og har i øvrigt andet at se til – for eksempel en gryende handelskrig med Kina.

Lige for tiden har konflikten samlet sig omkring det kinesiske techfirma Huawei, hvis finansdirektør har været anholdt i Canada mistænkt for at have bidraget til ulovlig handel med varer til Iran – hvilket tyder på, at hun nok ikke har en Muhammedtegning på sin iPad.

Det er imidlertid ikke Huaweis eneste problem, for firmaet bliver for tiden ramt af bandlysninger i en række lande – Australien, Japan, USA og senest har Storbritanniens efterretningsvæsen advaret mod at gøre sig afhængig af kinesiske techgiganter.

Herhjemme fortalte nationens cybersikkerhedschef Thomas Lund Sørensen til Politiken, at kinesisk lov da også pålagde enhver virksomhed at bistå staten i efterretningsarbejde. Det er jo meget rart at vide, når nu Huawei er viklet ind i milliardkontrakter med TDC om at drive 4G-telenettet herhjemme – og har testet fremtidens net med både 3 og TDC.

Så i frihedens navn – over for alle de kinesiske efterretningsfolk, der måtte kigge med, har jeg nu udskiftet baggrundsbilledet på min iPad med et tibetansk flag. 

Your move, Beijing.