Læsetid: 15 min.

Atomkraft er klimakampens ømme punkt

Den irrationelle og ideologiske kamp mod atomkraft udgør et historisk svigt, mener flere prominente klimaforskere. Atomkraft udleder ingen CO2 og kunne have været vores bedste kort i kampen mod klimaforandringerne. Omvendt tyder intet på, at atomkraft i dag er den snuptagsløsning på klimakrisen, som nogle hævder
Den irrationelle og ideologiske kamp mod atomkraft udgør et historisk svigt, mener flere prominente klimaforskere. Atomkraft udleder ingen CO2 og kunne have været vores bedste kort i kampen mod klimaforandringerne. Omvendt tyder intet på, at atomkraft i dag er den snuptagsløsning på klimakrisen, som nogle hævder

Mia Mottelson

19. januar 2019

Den 23. juni 1988 var NASA-forskeren James Hansen indkaldt til at vidne foran den amerikanske kongres. Kloden var ved at blive varmere, forklarede han, og det skyldtes med »99 procents sikkerhed« udledningen af drivhusgasser.

»Global Warming has begun, expert tells senate,« stod der dagen efter på forsiden af The New York Times. I dag betragter mange James Hansens tale som dag nul i kampen mod klimaforandringerne.

30 år senere mener James Hansen, at der kun er én tænkelig løsning på klimakrisen: atomkraft. Det er den »eneste realistiske vej fremad« i den kamp, som han og tre prominente forskerkolleger formulerede det i The Guardian i 2015.

Atomkraft udleder nemlig ingen CO2, og bidrager altså ikke til klimaforandringerne. Det er på sin vis en ’ren’ energikilde.

Alligevel taler vi kun sjældent om atomkraft som en del af løsningen på klimakrisen. Miljøorganisationer som Greenpeace fastholder, at det er farligt og snavset. Og mange af os forbinder helt intuitivt de store, dampende betonsiloer med det moderne samfunds værste sider. Med hæmningsløs vækst, rovdrift på naturen og alt det, der har ført os ud i klimakrisen.

1956

Vestens første civile atomkraftværk åbner i Storbritannien. Året efter følger Shippingport-reaktoren i USA. Forhåbningerne til den nye energiform er enorme. »Vores børn vil nyde godt af energi, som er for billig til, at det kan svare sig måle forbruget,« som formanden for den amerikanske regerings atomkraft-kommission formulerede det.

Før James Hansens tale, og før det stod klart, at klimaforandringerne var verdens uden sammenligning største miljøproblem, var store dele af miljøbevægelsen mobiliseret omkring modstanden mod atomkraft. En sommerdag i 1978 fik frygten for katastrofale nedsmeltninger og bekymring over det radioaktive atomaffald 50.000 danskere til at marchere i protest mod atomkraft.

Spørgsmålet er, om vores forestillinger om atomkraft er forvredet af ideologisk arvegods fra dengang. Om overdrivelser og misforståelser om de risici, der er forbundet med atomkraft, har ført til folkelig modstand og politisk berøringsangst.

Det mener James Hansen.

»Hvorfor lod vi de gamle stivstikkere tvinge os til at opgive teknologien, når vi kunne have forbedret den, ligesom vi har forbedret sol-, vand- og vindenergi?« skriver han i en mail til Information.

Noget tyder på, at atomkraftens tidsalder er ved at være forbi. I hvert fald i den velstående del af verden.

I Danmark sagde Folketinget nej tak til atomkraft allerede i 1985. Barsebäckværket lukkede i 2005. Siden da har tendensen været den samme i hele Vesten. Atomkraftværkerne lukker.

I 1996 blev 17,5 procent af verdens elektricitet dækket at atomkraft. I 2016 var det 10,3 procent. Når atomkraftværkerne lukker, er kul og gas ofte en del af erstatningen.

I en tid, hvor verden står over for en eksistentiel klimatrussel, kan det virke besynderligt, at vi ikke satser massivt på en velkendt teknologi, der kan producere energi i meget stor skala uden at udlede drivhusgasser.

Grønt er billigst

Helt så simpelt er det imidlertid ikke, forklarer den erfarne klimajournalist Fred Pearce, som i 2018 udgav bogen Fallout: Disasters, Lies and the Legacy of the Nuclear Age.

Det er rigtigt, at atomkraft med al sandsynlighed kommer til at spille en rolle, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under 1,5 eller to grader.

1960

Atomkraft producerer på globalt plan mindre end én gigawatt energi. I 1970 er tallet vokset til 100 gigawatt og opførelsen af adskillige nye værker er på vej

Både FN’s klimapanel og Det Internationale Energiagentur laver løbende modeller for mulige veje til at holde sig inden for klimamålene. Det er en form for potentielle løsningsmodeller på klimakrisen. Stort set uden undtagelser indbefatter de, at produktionen af energi fra atomkraft i 2050 enten er den samme som i dag eller markant større.

Men atomkraft er langt fra den snuptagsløsning på klimakrisen, som nogle prøver at gøre det til, understreger Fred Pearce. Det er for eksempel noget sludder, når den populære intellektuelle Steven Pinker hævder, at modstanden mod atomkraft er »den største hindring overhovedet« for at håndtere klimaforandringer.

Selv hvis man ser bort fra de velkendte problemer med risiko for nedsmeltning og udfordringerne ved at håndtere radioaktivt affald, er atomkraft ikke konkurrencedygtigt. Det er for dyrt. Også dyrere end vedvarende energikilder som vand-, vind- og solenergi.

»Hvis vi har et bestemt beløb at investere i nye energikilder, er det stort set ud fra enhver betragtning mere fornuftigt at investere i vedvarende energi end i nye atomkraftværker,« siger Fred Pearce.

Han henviser blandt andet til, at to af de seneste europæiske forsøg på at opføre nye værker i henholdsvis Finland og Storbritannien er endt i et katastrofalt rod med store forsinkelser og massive budgetoverskridelser.

Men man bliver nødt til at dele diskussion om atomkraft i to, mener Fred Pearce. Én ting er, at der ikke er de store perspektiver i at investere i mere atomkraft, forklarer han. I hvert fald ikke med den nuværende teknologi. Men tendensen til, at de demokratiske lande lukker funktionsdygtige atomkraftværker, er stærkt bekymrende. Det betyder nemlig mere kul og mere gas.

Omstilling på pause

De jakkesætklædte mænd i salen brød ud i latter, og Vladimir Putin kunne heller ikke selv lade være med at fnise selvtilfreds af sin egen vittighed.

I 2010 var den russiske præsident til en handelskonference i Berlin. I en futuristisk indrettet sal med turkise neonlys sad han på scenen med en håndfuld tyske erhvervsfolk, da diskussion blev drejet hen på energipolitik.

»Jeg forstår ikke, hvad Tyskland har imod atomkraft?« sagde Putin og løftede sine utydelige øjenbryn. »Nu vil jeg jo nødig kommentere på det,« fortsatte han provokerende, og høstede de første grin.

»Men hvordan har tyskerne tænkt sig at varme deres huse? I vil ikke have vores gas, I vil ikke have atomkraft. Har I tænkt jer at varme op med brænde? Og i så fald slipper I måske alligevel ikke for at importere træ fra Sibiren.«

Klippet blev efterfølgende cirkuleret af de russiske statsmedier.

»Putin trolls Germany,« skrev Russia Insight i overskriften.

1970’erne

Spirende folkelig modstand mod atomkraft. Intensiveres efter den delvise nedsmeltning af Three Mile Island-værket i USA. Alene i perioden 1979-1982 opgives konkrete planer om mere end 50 nye værker.

Dengang vidste Vladimir Putin måske nok, at han ramte et ømt punkt. Den tyske regering ønskede at gøre sig uafhængig af russisk energi, mens store dele af befolkningen ønskede atomkraftværkerne lukket. Allerede året efter fik han mere at grine af.

Efter Fukushima-ulykken i Japan, besluttede Angela Merkels regering at udfase atomkraft.

Det har medført en række problemer. I 2018 måtte den tyske regering opgive sin egen målsætning om at nedbringe landets CO2-udledninger med 40 procent i forhold til 1990-niveauet inden 2020. Det skyldes i høj grad udfasningen af atomkraft. I 2000 kom seks procent af Tysklands energi fra vedvarende energikilder. I 2017 var det 36 procent. Alligevel er det ikke lykkedes at nedbringe udledninger markant.

»I Tyskland har udfasningen af atomkraft nærmest sat den grønne omstilling på pause, fordi man har skullet bruge mere kul for at dække energibehovet,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor ved Niels Bohr-instituttet og i mange år var en del af FN’s klimapanel.

Mia Mottelson
Også den franske præsident, Emmanuel Macron, har måtte sande, at det er svært at bekæmpe klimaforandringer og atomkraft samtidig. Frankrig er det land i verden, hvor den største del af elforsyningen kommer atomkraft. Macron gik til valg på at videreføre sin forgænger Francois Hollandes ambition om at nedbringe andelen fra 75 til 50 procent inden 2025. Kort efter sin tiltræden trak han imidlertid i land.

»Hvad gjorde tyskerne, da de pludselig besluttede at lukke al deres atomkraft? De har udviklet langt mere vedvarende energi end os, men de har også i stor stil måtte gå tilbage til varme- og kulenergi. De forværrede deres CO2-aftryk. Det var ikke godt for planeten, så det har jeg ikke tænkt mig at gøre,« sagde han til tv-stationen France 2.

I november 2018 besluttede den franske regering at udskyde udfasningen til 2035.

Alle veje åbne

Det er »moralsk forkasteligt,« når klimaforkæmpere udelukker atomkraft som en del af løsningen, mener Glen Peters, som er direktør ved det norske forskningscenter CICERO og en hyppigt anvendt klimaekspert her i avisen.

Man kan ikke på én gang hævde, at klimaforandringerne er verdens mest presserende trussel, alt imens man kategorisk afviser, at en energiform, som både er CO2-neutral og enormt effektiv, kan være med til at løse problemet.

»Deri ligger en implicit forståelse af, at risikoen for atomulykker er en større eller tilsvarende trussel. Og den vurdering deler jeg bestemt ikke,« siger han.

1986

Den hidtil alvorligste atomkraftulykke da Tjernobyl-værket i Ukraine eksploderer og nedsmelter. I dag er et stort område omkring værket ubeboeligt på grund af forurening og baggrundsstråling.

Han understreger, at ingen foreslår, at man stopper med at investere i vedvarende energikilder. Tværtimod. Han har bare svært ved at forestille sig, at vedvarende energi kan levere al den energi, verden har brug for i fremtiden.

Vi har nemlig også brug for energi, når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser.

»Miljøorganisationer og andre hævder, at der vil være 100 procent vedvarende energi i fremtiden, og at det er spild af tid at forske i eller satse på andet. Men vi ved ikke, om det overhovedet er muligt. Hvis de tager fejl, er vi fucked. Og mange forskere vurderer, at de tager fejl,« siger Glen Peters.

Uanset hvad er det nemmere at vinde en fodboldkamp, hvis man har 11 mand på banen i stedet for ni eller ti, tilføjer han. Det er uforsvarligt at tage mulige løsninger ud af spil.

»Hvis vi rent faktisk havde en rationel debat om det her, så tror jeg, vi havde været i gang med at bygge nye atomkraftværker overalt,« siger han. Ikke i stedet for grøn energi, understreger han, men som et supplement.

Forsømt teknologi

I 2013 stoppede James Hansen som chef for NASA’s Goddard Institute for Space Studies for at hellige sig sin klimaaktivisme. Siden da har han været anholdt flere gange, og han har på vegne af sit barnebarn og »fremtidige generationer« indledt et søgsmål mod den amerikanske stat for ikke at beskytte befolkningen mod klimaforandringerne.

For tiden arbejder han på sin nye bog, der blandt andet kommer til at berøre spørgsmålet om atomkraft. Men han har ikke lyst til at lade sig interviewe om emnet nu, skriver han i en mail til Information. Netop det emne er ganske enkelt for tidskrævende at diskutere.

»Med den hær af folk, der voksede op i sidste århundrede og er i mod atomkraft, er det enormt tidskrævende at argumentere for den objektive videnskab,« skriver han.

»Om nogle år vil det måske gå op for dem, hvad de har gjort. På grund af dem har vi ikke højteknologisk, sikker og billig atomkraft, som er klar til det kommercielle marked. Men de kommer nok ikke aldrig til at indrømme det,« fortsætter James Hansen.

En del af baggrunden for Hansens frustration er, at en række amerikanske atomkraftværker er lukket over de seneste år. Ikke som følge af politiske beslutninger som i Europa og Japan, men fordi atomkraftværkerne ikke kan konkurrere med den langt billigere – og mere CO2-udledende – skifergas.

Det står Information frit for at citere fra mailen, skriver han. Men han svarer ikke på opfølgende spørgsmål.

Saglig modstand

Tarjei Haaland er klimarådgiver i Greenpeace. I 1974 var han med til at stifte Organisationen for Oplysning om Atomkraft – dem med det ikoniske motiv af en smilende rød sol, som siger: »Atomkraft? – Nej tak!«.

Han er altså en af de ’gamle stivstikkere’, Hansen henviser til. Dem, der angiveligt har stået i vejen for den videre forskning i atomkraft og på den måde smækket en dør til en mulig udvej fra klimakrisen.

»Det giver ingen mening at investere i en teknologi, som er meget dyr. Det er dyrere end sol og vind og kan altså ikke begå sig på det marked, som man ellers taler om, er så vigtigt at kunne konkurrere på,« siger han.

Noget andet er, at det tager meget lang tid at etablere nye atomkraftværker, forklarer Tarjei Haaland og henviser til, at arbejdet på det finske Olkiluoto-værk begyndte i 2005, men efter flere forsinkelser ikke forventes klar før 2020.

1997

Stadig mere udbredt folkelig modstand, faldende offentlige tilskud og mindre konkurrencedygtige priser i forhold til olie og gas betyder, at der bliver opført meget få nye værker i Vesten og investeret få midler i at udvikle teknologien. På grund af nye værker i Kina producerer atomkraftværker imidlertid 17,5 procent af verdens samlede elektricitet. Den største andel nogensinde.

»Atomkraft står kun for 10 procent af verdens produktion af elektricitet og fem procent af den samlede energiproduktion. Vi skal halvere vores udslip over de næste 10 til 20 år. I de år vil atomkraft ikke kunne levere energi. I stedet skal vi investere i vedvarende energikilder, der kan reducere udslippet på den korte bane,« siger han.

Hvad med de eksisterende værker? Er det ikke er problem at sætte funktionsdygtige værker ud af drift, når de bliver erstattet af kul og gas?

»Vi mener, at man skal udfase de eksisterende atomkraftværker så hurtigt som muligt. De fleste er pensionsmodne, usikre og producerer farligt, radioaktivt affald. Hver eneste dag producerer kraftværkerne nyt atomaffald, som vi dybest set ikke har fundet nogen sikker måde at deponere. Det er et problem, vi overlader til vores efterkommere at løse.«

Tyskland har måttet opgive at indfri sine klimamål. Blandt andet fordi landet skulle udfase atomkraft. Er kampen mod klimaforandringer ikke vigtigere?

»Tyskland har haft en regering, som vil udfase atomkraft. Det synes vi er godt. Men regeringen har også villet beskytte kulkraftværkerne og kulminebruddene. Blandt andet fordi der er en masse arbejdspladser forbundet med det. Der er forskellige politiske grunde til, at man ikke har fået den ideelle udfasning af atomkraft i Tyskland. Det er ikke, fordi det ikke kan lade sig gøre.«

— Hvad siger du til dem, der som James Hansen mener, at jeres kritik af atomkraft er ideologisk?

»Jeg synes ikke, at vores argumenter er specielt ideologiske, hysteriske eller følelsesladede. Jeg synes, de er meget saglige. Det handler om et affaldsproblem, der er ikke er løst. Det handler om, at der kan ske reaktorkatastrofer, og det handler om, at det er afsindigt dyrt. Det kan du være uenig i. Men det er ikke ideologi.«

Mytologi

Når nu James Hansen ikke vil uddybe sine anklager mod atomkraftsmodstanderne, vil Kerry Emanuel heldigvis gerne. Han er professor i meteorologi ved Massachusett Institute of Technology og har skrevet flere debatindlæg og erklæringer om atomkraft sammen med James Hansen.

Ligesom Hansen tror han, at atomkraft kunne have været billigere, bedre, renere og mere effektivt i dag. Men vi har forsømt at forske og investere i teknologien på samme måde, som der er blevet investeret i vedvarende energikilder som vind og sol.

Mia Mottelson

Det skyldes først og fremmest en række »mytologiske« misforståelser om atomkraft, der har gjort befolkningen unødigt bekymret og ført til politisk berøringsangst.

»Vi lever desværre i en æra, hvor Oplysningens værdier har trange kår,« siger han over en Skype-forbindelse fra Paris, hvor han er til konference.

»Fukushima-ulykken er et glimrende eksempel på myterne om atomkraft,« mener professoren.

Det bliver betegnet som en atomkatastrofe og fremhævet som et eksempel på de ubegribelige farer ved atomkraft, siger han.

Men mens næsten 19.000 mennesker forsvandt eller døde som følge af den tsunami, der forårsagede ulykken og den efterfølgende evakuering, er der kun registreret ét dødsfald som er afledt af selve nedsmeltningen. Han døde tidligere i år af lungekræft, som han fik af den radioaktive påvirkning.

Også spørgsmålet om farerne ved at håndtere det radioaktive affald er præget af overdrivelser, mener han. Ganske rigtig er affaldsstoffer fra atomkraftværker stærkt miljøskadelige, medgiver han. Det forbliver radioaktivt i mange tusinder af år og skal deponeres dybt i jorden eller langt under havoverfladen.

Ifølge Kerry Emanuel er atomkraft imidlertid så potent en energikilde, at det drejer sig om relativt små mængder affald, som der er tekniske løsninger til at deponere sikkert.

2011

Flere reaktorer på Fukushima-værket i Japan nedsmelter efter et stort jordskælv. Som følge af ulykken beslutter Tyskland at afvikle alle deres atomkraftværker, ligesom de fleste japanske værker lukkes ned.

Når alt kommer til alt, mener Emanuel kun, at der har været én alvorlig ulykke, som kan begrunde den store frygt for atomkraft: Tjernobyl.

»Kigger man på dødsfald per kilowatt-time energi, er atomkraft en ekstremt sikker energiform,« siger Kerry Emanuel.

»Men folk kan også være bange for at flyve, selv om de velvilligt kører tværs gennem landet i et folkevognsrugbrød. Det er ikke rationelt,« siger han.

Atomvækst

Mens atomkraft er under afvikling i mange af de demokratiske og velstående lande, ser billedet anderledes ud i flere lav- og mellemindkomstlande. Tyrkiet, Hviderusland og Bangladesh er ved at opføre deres første atomkraftværker.

Særligt i de store vækstøkonomier Kina og Indien bliver der investeret massivt i atomkraft. Alene i 2017 åbnede tre nye reaktorer i Kina, mens Indien planlægger at udvide energinettet med en række nye atomkraftværker. Et af dem, i kystbyen Jaitapur, bliver formentlig verdens største. Det skriver amerikanske CNBC.

Udviklingslandenes åbenlyse energibehov understreger, at vi bliver nødt til omfavne atomkraft som en del af løsningen på klimaproblemet, siger professor Kerry Emanuel. Han håber, at energiforbruget pr. indbygger stiger i lande som Indien. Det er et spørgsmål om moral. Det er ganske enkelt den mest effektive måde at bekæmpe fattigdom.

»Men hvis den udvikling primært drives af kul – og det er tilfældet nu – står vi med et helt uoverskueligt problem,« siger Kerry Emanuel.

– Men hvorfor investerer de ikke i sol og vind, når det er billigere?

»Fordi det ikke er så simpelt. Lad os tage Indien som eksempel. De har meget sol, og i Nordindien er der gode muligheder for at udvinde vandenergi. Men én ting er, at forudsætningerne – og prisen – for vedvarende energi varierer fra område til område. Noget andet er, at vedvarende energi er billigere indtil et vist niveau. Når eksempelvis sol dækker 30 eller 40 procent af energinettet, bliver det langt dyrere at udvide det derfra,« forklarer Kerry Emanuel.

I hans øjne er det ikke et spørgsmål, om atomkraft kommer til at spille en afgørende rolle. Det valg har Vesten slet ikke mulighed for at træffe. Spørgsmålet er, hvem der kommer til at drive og facilitere udviklingen.

»Og der ville jeg foretrække, også af sikkerhedsmæssige årsager, at det var Vesten og ikke Rusland eller Kina,« siger han.

Nye håb

Til trods for at klimajournalisten Fred Pearce for nylig har skrevet en bog om atomkraftens historie, har han altid frygtet spørgsmålet om, hvorvidt han er for eller imod atomkraft. Det er nemlig »frygteligt komplekst«, siger han. Når han uden tøven konkluderer, at det ikke er løsningen på klimakrisen her og nu, understreger han, at det er en vurdering. Ikke et ideologisk kampråb.

»Jeg er langt mere bekymret for klimakrisen, end jeg er for nedsmeltning og atomaffald. Langt mere. Derfor mener jeg også, man bør holde alle muligheder åbne,« siger Pearce.

Atomkraft er bare for dyrt, og det tager for lang tid at bygge nye værker. Sådan er det i hvert fald lige nu. De seneste år har der været historier om en lang række nye – og angiveligt revolutionerende – teknologiske udviklinger af atomkraft.

2019

Der findes i dag 454 aktive atomkraftværker, som tilsammen dækker mellem 10 og 11 procent af verdens samlede el-forbrug.

Bill Gates har investeret i firmaet TerraPower, der vil udvikle en reaktor som kan lave sit eget affald om til ny energi. Andre taler om at erstatte uran med thorium, som er mindre farligt. Salt-nedkølede reaktorer, eller små, flydende kraftværker, som man mere smidigt ville kunne skrue op og ned for og sætte ind som supplement til vedvarende energi, når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser.

Men som det ser ud lige nu, er de nye typer atomkraft langt fra at kunne levere energi i stor skala. Det er først og fremmest lyserøde fremtidsudsigter.

Og selv hvis der skulle ske et teknologisk mirakel, er det ikke sikkert, vi ville omfavne det.

Med Indien som den store undtagelse, er atomkraft på vej ud i stort set alle de demokratiske lande, hvor det har eksisteret, påpeger Fred Pearce. Det er ikke tilfældigt. Vi er bange for atomkraft.

»Mange forskere peger på, at truslerne fra atomkraft ofte overdrives. Særligt truslerne for det enkelte menneske. Men farerne er også reelle. Det er ikke tilfældigt, at atomkraft forbindes med ødelæggelse og våben. Det er ikke irrationelt at frygte atomkraft.«

77-årige James Hansen har stadig ikke opgivet håbet om atomkraft som løsning på klimakrisen. Den sidste kommentar i hans mail til Information lyder:

»Der er tegn på, at unge mennesker er begyndt at se igennem de gamle stivstikkeres vrangforstillinger.«

Mia Mottelson

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Jan Svenson
  • Michael Friis
  • Viggo Okholm
  • Troels Holm
  • Hans Aagaard
Christian Skoubye, Jan Svenson, Michael Friis, Viggo Okholm, Troels Holm og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Spørgsmålet er, om vores forestillinger om atomkraft er forvredet af ideologisk arvegods fra dengang. Om overdrivelser og misforståelser om de risici, der er forbundet med atomkraft, har ført til folkelig modstand og politisk berøringsangst." - skriver artiklens forfatter: Mathias Sindberg - og det har han ret i, vil jeg mene.
Frankrig kan godt finde ud af det - Indien og Kina ligeså - og de nye nedsmeltningsikre thorium-værker, der tillige reducerer affaldsproblemet, bliver nærmest ignoreret.
Vores irrationelle atom-angst skader kloden - men allerværst: Vi snakker og snakker - og snakker udenom - mens uret tikker her i den allersidste tid, hvor der endnu er mulighed for at handle.
Skal fortidens gamle græske Sokrates og Platon virkelig bekræftes: Demokrati er uvidenhedens diktatur.

Jakob Bonde, Niels Kjøller, Michael Hullevad, Holger Skjerning, Søren Ferling, Morten Simonsen, Hans Aagaard, Erik Fuglsang, Henrik Klausen, Thomas Andersen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

@Arne, jeg er langt henad vejen enig med dig. Dertil kommer, at jeg håber mine børnebørn og oldebørn får glæde af den rene form for atomenergi, fusion: https://www.iter.org . 35 nationer arbejder sammen om at afprøve teknologien, her i Europa.

Jakob Bonde, Holger Skjerning, Tore Kanstad og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Den globale modstand mod a-kraft er særdeles velbegrundet og rationel.
Der er hverken tale om forvredet ideologi, frygt eller berøringsangst, som a-kraftens fortalere beskriver det, men argumenter der vinder overbevisende hver gang.
Når vi alligevel skal have diskussionen, igen og igen, er årsagen en bekymrende kombination af argument-resistens blandt fortalerne, udbredt uvidenhed og absurde konstruerede påstande der fremføres som endegyldige sandheder.
Klimakrisen udnyttes i et falsk argument om nødvendighed, der måske virker på verdens uvidende masser og autoritære ledere med våde drømme om uhæmmet magt, vækst og kontrol - men let kan afvises af enhver med relevant viden, da den samme kapacitet kan etableres væsentlig billigere, hurtigere, mere bæredygtigt og mindre centralistisk, ved udbygning af vedvarende energikilder og udvikling af intelligente integrerede lagringsystemer.

Palle Bendsen, Jan Svenson, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Niels Bent Johansen, John Poulsen, Steen K Petersen, John Andersen, Dina Hald, Hilbert Larsen, Mette Eskelund, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Erik Fuglsang, Kim Houmøller, Troels Brøgger, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Samuel, du skriver: "Den globale modstand mod a-kraft er særdeles velbegrundet og rationel." - men du underbygger ikke denne din påstand!
Det styrker ikke din troværdighed ;-)

Jakob Bonde, Holger Skjerning, Morten Simonsen, Søren Clausen, Tore Kanstad, Michael Friis, Niels Balsløw, Hans Aagaard, Erik Fuglsang, Frank Hansen, Henrik Klausen, Thorkil Søe og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Det eneste argument for a-kraft er at vi så kan fortsætte med en ubegrænset vækst. Altså en fortsat nedbrydning af miljøet. Nu bare tilsat et uløseligt radioaktivt affaldsproblem. Bare se den smule affald Risø ikke kan komme af med. Desuden er uran ikke CO2 neutralt, men a-kraft tilhængere medregner aldrig omkostninger ved fremstilling og bortskaffelse.

Palle Bendsen, Troels Plenge, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, John Poulsen, Steen K Petersen, John Andersen, Torben K L Jensen, Dina Hald, Hilbert Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Mortensen, Nike Forsander Lorentsen, Ejvind Larsen, Erik Fuglsang, Kim Houmøller, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Samuel Grønlund, Viggo Okholm, Troels Brøgger, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Arne Thomsen,
Det er en tvær respons til den ligeledes ubegrundede påstand, at modstandere mod a-kraft skulle være irrationelle sentimentale stivstikkere.
Men jeg mener nu, at mit afsluttende afsnit underbygger påstanden dækkende:
>>, da den samme kapacitet kan etableres væsentlig billigere, hurtigere, mere bæredygtigt og mindre centralistisk, ved udbygning af vedvarende energikilder og udvikling af intelligente integrerede lagringsystemer.>>

John Poulsen, Steen K Petersen, John Andersen, Torben K L Jensen, Dina Hald, Hilbert Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Erik Fuglsang, Trond Meiring og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Affaldsproblemet er ikke løst. Fukushima er ubeboeligt. Tjernobyl ubeboeligt. Og herhjemme: Ingen vil have det radioaktive affald fra Risø i deres kommuner. Det er utroligt at denne hest skal trækkes af stald IGEN. Specielt når potientalet for vedvarende energi overhovedet ikke er udnyttet.
Det er som akrafttilhængere lever i deres egen verden, den er ret nørdet og de er egentlig skideligeglade med om vi andre vil sætte vores sikkerhed på spil eller ej. De vil bare have gennemført lortet...suk Forhåbentlig er de få!!

Henrik L Nielsen, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Niels Bent Johansen, Steen K Petersen, John Andersen, Torben K L Jensen, Dina Hald, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen, Erik Fuglsang, Alvin Jensen, Samuel Grønlund, Trond Meiring og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Ingen vil hævde at atomkraft i sig selv er farlig og forurenende,men det hele strander på netop affald,katastrofer ved uheld og dermed hele opbygningen som i sig selv er fyldt med faldgruber og sikkerheds systemer og til sidst faren ved affald og evt. misbrug..
pS: jeg var også med i 1974, men må ærligt tilstå at min viden er falmet og derfor er det godt Terje stadig er der.

Eva Bertram, Steen K Petersen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Som jeg ser det, kan vi da godt droppe atomkraft forudsat, at vi etablerer tilstrækkelig vedvarende energi i tide - men det gør vi jo netop ikke!!!
Og minusvækst ser foreløbig ikke ud til at have nogen "gang på jorden"
Et grelt eksempel er Tyskland. De droppede atomkraft og har øget deres udledning af CO2 med afbrænding af kul og gas.
Og hvad er der galt med Frankrigs atomkraft? De har mig bekendt ikke problemer.
Og uret tikker....

Patrick Jørgensen, Jakob Bonde, Niels Kjøller, Michael Hullevad, Holger Skjerning, Tore Kanstad, Hans Aagaard, Henrik Klausen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

Da vi sagde nej til atomkraft sagde vi nej til tusindvis af døde og ubeboelige områder som følge af uheld. Men vi sagde dermed også ja til det reelle alternativ, kulkraft, og dermed ja til millioner af døde, klimaændringer og langt større ubeboelige områder. Det er vigtigt at vi prøver at forholde os til viden og er åbne for begge siders argumenter ... og lad os se på alle muligheder fremfor kategorisk at sige ja eller nej. Tilhængere af atomkraft vil også have den bedste verden for deres efterkommere. Ligeså modstanderne. Men lad os tage udgangspunkt i den seneste videnskab fremfor følelser og politisk korrekthed.

Michael Hullevad, Søren Fosberg, Claus Nielsen, Steen K Petersen, Tore Kanstad, Torben K L Jensen, Hans Aagaard, Erik Fuglsang, Henrik Klausen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

Jeg er personligt ligeglad med hvilke teknologier vi benytter, men lad os da for søren se på dem der samlet set slår færrest mennesker ihjel og skader miljøet mindst i det store billede.

Thorkil Søe, Michael Hullevad, Holger Skjerning, Steen K Petersen, Erik Fuglsang, Hans Aagaard, Henrik Klausen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

Suk, suk, suk.
Så kom der igen en artikel i Information der indeholder en masse påstande, men ingen tal eller links til kilder.
Ifølge IPCC er kernekraftens CO2-fodaftryk det samme som vindens, og disse to er de mest klimavenlige teknologier (jvf. tavlen på s. 1335 i det første link). Der findes ikke fastlandsuran til kun 30 år, men til 230 år, og uranforekomster i havvandet er uudtømmelige, eftersom uran bliver hele tiden afvasket ind i havene af floder.
https://www.ipcc.ch/.../2018/02/ipcc_wg3_ar5_annex-iii.pdf https://www.scientificamerican.com/.../how-long-will.../...

Niels Kjøller, Michael Hullevad, Holger Skjerning, Søren Fosberg, Thomas Andersen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

@Michael Frommelt Hvilket dele af atomkraften er med i det aftryk? Der er både det for bygning af værket og det der er for brydning og beabejtning af uran. Det løber alt sammen op.

Philip B. Johnsen

Der er ikke tid til atomkraftværker og vandet stiger.

Emnet er for vigtigt til en salgskampagne for atomkraft, der i den virkelige verden afvikles i mange lande, af forskellige årsager, atomkraftværker der er en vigtig del af el-forsynings løsningen i dag og i fremtiden, men ikke et globalt ‘quick fix’.

Ca. 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, er bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug er ikke elektrisk energi forbrug.

Branchen tilkendegiver, at atomkraft i dag, er ansvarlig for ca. 2,5 % af verdens energi forbrug, for at nå ca. 7,5 % i 2050, skal der bygges 2500 atomkraftværker globalt og så skal infrastruktur tillægges energi regnestykket, dette er branchens eget maksimale realistiske mål.

For at nå 7,5 % af vores globale ’nuværende forbrug’ og vi taler om elektricitet, hvor kun 20% af forbruget globalter elektricitet og 80% er ikke elektricitet.

Det er ikke helt friske nyt tal (2016), men det giver en god indikation af størrelsen af problemet, men som skrevet A-kraft er en vigtig del af el-forsynings løsningen i dag og i fremtiden, men ikke et globalt ‘quick fix’.
link:
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Så skal man huske på, at vand til køling er vigtigt for placering af nye atomkraftværker?

Vandet stiger!

Nyt studie: Antarktis’ is smelter 6 gange hurtigere end i 1970’erne
Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-studie-antarktis-is-smelter-seks...

Kilde: Washington Post
Link: https://www.washingtonpost.com/energy-environment/2019/01/14/ice-loss-an...

Ny forskning 2019: Havet har slugt langt mere global opvarmning, end vi hidtil har troet.

Det er på tide, at vi bliver realistiske omkring konsekvenserne, siger klimaprofessor.

“Størstedelen af den energi, der opstår i atmosfæren på grund af udledning af drivhusgasser, går til at varme havene.
Ifølge IPCCblev mere end 90 procent af energien fra drivhusgasser i årene fra 1971-2010 absorberet af havet.”

Opvarmningen er 40% hurtigere end den sidste IPCC klimarapport fra FN/UN’S COP 24 fra december 2018 beregnede klimaforandrings hastigheden med, så der kommer snart en opdatering.

Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ny-forskning-havet-har-slugt-langt...

Holger Skjerning, Claus Nielsen, Flemming Berger, John Poulsen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, Christian Nymark og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar

Fukushima er bestemt ikke ubeboeligt. Jeg har siden 2011 besøgt Fukushima 3-4 gange om året.

Michael Hullevad, Søren Ferling, Tore Kanstad, Thorkil Søe, Mogens Fosgerau og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Frank Hansen, så håber jeg, at du bor i Fukushimas nabolag. For du er da vel ikke fløjet fra Danmark til Japan 3-4 gange om året i 7-8 år ?

Vi taler om begrænsninger i klimaskadelige gasser og fortsat energiproduktion ud fra en besynderlig antagelse om, at retten til "nice to have" skal forsvares.
I stedet bør vi erkende, at forudsætningen for at bevare en beboelig planet er implementeringen af "need to have".
Dette princip skal gælde både individuelt og kollektivt.

Palle Bendsen, Søren Fosberg, Troels Plenge, John Poulsen, Steen K Petersen, Dina Hald, Christian Nymark, Mette Eskelund, Jan Weber Fritsbøger, Troels Brøgger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Atomenergiudnyttelse efterlader en forurening med katastrofale konsekvenser for de næste mange generationer. Grundprincippet i atomkraft består af en koncentration og raffinering af naturligt forekommende radioaktivt materiale. Alle a-kraftværker ender som udtjente geografiske pletter på en begrænset jordoverflade og med store indsatser og omkostninger kan disse pletter flyttes, men de kan ikke fjernes. Vi kan ikke dekoncentrere og deraffinere de radioaktive restprodukter fra alle de slukkede værker, men va fa'n. Det bliver jo ikke vores problem.

Når man overvejer hvor mange a-kraftværker der skal til for at gøre en forskel, skal man tage en alvorlig samtale med sin samvittighed omkring tilbagebetalingstiden og den samlede kostpris på den forlængst forbrugte energi.

Palle Bendsen, lars søgaard-jensen, Niels Bent Johansen, Troels Brøgger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Frank Hansen
Forresten: Hvor langt fra Fukushima bor du egentlig ? Er det ikke besværligt at få Information bragt til Japan til tiden ? Nå nej du klarer dig selvfølgelig med net-abonnementet..:)

Jeg bor 93 km i lige luftlinie fra Fukushima Dai-Ichi reaktoren, som eksploderede. Jeg er holdt op med at måle strålingsniveauet regelmæssigt, men allerede kort tid efter ulykken lå niveauet noget under niveauet i København. Strålingsniveauet er selvfølgelig dobbelt så højt på Bornholm og fire gange så højt i dele af Indien og Sudan.

Radioktivitet er en naturlig del af livet på jorden og kommer fra alle mulige kilder inklusive granit og havvand, som indeholder en del uran 235 for ikke at tale om det langt mere radioaktive kalium 40. I forbindelse med en opgave til mine studerende har jeg netop tjekket den kosmiske stråling, som ved Jordens overflade leverer ca. 10.000 partikler med energier på mere end en giga elektronvolt i sekundet per kvadratmeter.

Salig Martin Knudsen udregnede engang, at putter man en almindelig brosten i en hel tæt pose, så vil stenen først smelte og i løbet af nogle få millioner år fordampe, som følge af henfald af det i stenen værende uran 235.

Michael Hullevad, Holger Skjerning, Troels Brøgger, Morten Simonsen, Thomas Andersen, Hans Aagaard, Thorkil Søe og John Østergaard Madsen anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

Når man ser på konsekvenserne af atomkraft, må man altid stille det op mod konsekvenserne af alternativerne. Først der kan man estimere hvor dårlig løsningen er.

Holger Skjerning, Søren Fosberg, Arne Thomsen, Hans Aagaard og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Atomkraft er lidt ligesom de bjerge af slik man er begyndt at sælge i Silvan. Man tænker, at der skulle have været noget andet.

Jens J. Pedersen

Vi kunne jo også spørge russerne om Tjernobyl?
Der er masser af energi i sol, vind og bølger. Varme kan vi sagtens tage op af jorden blot ikke i form af fossilt brændstof. Island kender til varme kilder.

Kim Houmøller

Atomkraft er central energiforsyning, medens vedvarende er decentral. Valget er vores!
Japan skal nok få sat nogle mastodonter af vindmøller op fra Vestas/MHI op i de kommende år.

John Østergaard Madsen

Jens, vi kan også spørge de lande der har haft ulykker med f.eks. vandkraft ... det er meget voldsomme tal. Udnyttelse af alle typer energikilder slår mennesker ihjel. Vi skal så på hvor mange mennesker der dør per kWh, ikke på hvad der politisk korrekte.

Holger Skjerning, Claus Nielsen, Thomas Andersen, Tore Kanstad, Arne Thomsen, Hans Aagaard og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Jeg er klart tilhænger af, at man skrotter alle atomvåben. Så vidt jeg kan se, er det endnu et argument mod atomkraft, eftersom brugen af atomkraft medfører viden, der kan bruges til fremstilling af atombomber, berigelse af uran o.s.v. Der må også være en sammenhæng mellem økonomiske interesser i atomkraft og lobbyisme for atomvåben.

Fred Pearce i artiklen: "Det er ikke tilfældigt, at atomkraft forbindes med ødelæggelse og våben."

John Østergaard Madsen

Der findes ikke nogen nemme løsninger. Det bedste vi kan gøre er vel at nedbringe vores energiforbrug. For udelukkende at bruge vedvarende energi skal der være reservoirer til at opbevare energien, til når der er brug for den. Batteri-produktion sviner også meget, og lægger store område øde med kraftig forurening, bla der hvor grundstofferne udvindes. Det er næsten ligemeget hvad vi gør, så skider vi lidt i egen rede (eller i naboens), uanset om vi vil det eller ej. Selv de flinke christianitter slår mennesker ihjel via partikelforureningen fra deres brændeovne ... det er ikke nemt.

Thorkil Søe, Holger Skjerning, Søren Fosberg, Hans Aagaard, Philip B. Johnsen og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"Omvendt tyder intet på, at atomkraft i dag er den snuptagsløsning på klimakrisen, som nogle hævder"

Problemet er nok i højere grad at atomkraft ikke på samme måde som solenergi, vandkraft og vindmøller vil hindre den vistlige verndes fortsatte vækst.

Steen K Petersen, Thorkil Søe, Hans Aagaard og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Nej nej nej nej nej og atter nej. Transport af radioaktiv beriget uran til reaktorer verden over vil kræve ufattelige mængder sikkerhedsforanstaltninger og dermed udlede stort set lige så meget CO2 som en 'ren' fossil brændselsøkonomi. Udover det er uraniumkilder en højpotent ressource og politisk sprængfarligt, hvilket vil føre til en øget monopolisering i driften af jordens forsyningssystem. Udover det kræver det - igen - store mængder fossilt brændstof at transportere udtjent atomaffald til påståede sikre slutdepoter for opbevaring i hundredtusindvis af år. Depoter som ofte ikke er tilstrækkeligt klimasikrede, og som ikke virker særligt betryggende i forhold til nedgravning i de norske grundfjeld, der til gengæld virker lidt mere lovende i forhold til den helt ekstreme tidshorisont. Folk der foreslår atomkraft som overgangsfase fra sort til grøn energi er ikke rigtig kloge, da 'gul' energi i praksis bliver til sort. De har ikke læst på lektien. Og ja, jeg har vandret i skovene ved Gorleben, så jeg ved, hvad jeg taler om. Hele lokalsamfundet er imod de moderne bunkere.

Flemming Berger, Kim Houmøller, Trond Meiring og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Markus Lund,

Moderne atomreaktorer kan forbrænde deres eget affald, så jeg tror dine bekymringer er overdrevne. Hvorfor skal man benytte fossilt brændstof til transport? Hvis man har tilstrækkeligt med el kan man syntetisk fremstille C02-neutral benzin. Et væsentligt problem ved atomkraft er dog, at det tager en evighed at bygge et kraftværk.

Thorkil Søe, Michael Hullevad, Holger Skjerning, Kim Houmøller og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Markus Lund
Der er ingen lande, der vil have skidtet og vandstanden i verdenshavene stige langt mere end tidligere beregnet, så flere lande vil udfase hurtigere nu, men det er et problem, når lande der udfaser atomkraft, afløser det med kul, gas og olie så ved man, at atomkraft ikke på noget tidspunkt handlede om bæredygtig energi.

Thorkil Søe, Holger Skjerning og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

Nogle af dem der går ind for atomkraft har læst på lektien, og er ikke onde eller uintelligente mennesker. Men når man siger nej til noget, siger man ja til alternativet. Hvad siger du Ja til, Markus?

Michael Hullevad, Holger Skjerning, Thorkil Søe og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Atomkraft er udenomssnak!

Der er ikke bæredygtig energi til global samlet set økonomisk vækst, men når politikere ikke vil forholde sig til videnskabelig fakta, fodre de folkevalgte befolkningen med politisk udenomssnak og pseudo økonomisk ønsketænkning.

Bæredygtig politik og økonomi med fremtid for vores børn, er en by i Rusland for magtelite fantasterne.

Nu er der kun bæredygtig omfordeling til rådighed anno 2019 for magtelite fantasterne, det er dræbende for magteliten, der pludselig må nøjes, derfor er der ballade og De Gule Veste, der er ikke mad på bordet tre gange dagligt sidst på måneden for hårdt arbejdende borgere og de rige bliver rigere af papirnusseri, beskyttet af den politiske og økonomiske magtelite, der ikke ‘vil’ lave om på deres livstil.

Der er kun omfordeling af velstand tilbage og under de nuværende forhold, er traditionelle pseudo vækst økonomer værdiløse og kapitalisme som vi kender den, er helt ubrugelig.

15 årige Greta Thunberg beskrev den politiske og økonomiske magtelite meget fint, den tale burde gentages på World Economic Forum i Davos i kommende uge, når økonomi fantasterne på første klasse holder deres årlige meningsløse picnic, for den illigitime folkevalgte og økonomiske magtelite, der slår vores børn ihjel for deres ret til deres fortsat overforbrug.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Det er panik før lukketid.
‘Kejserens nye klæder’teatret, hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager.

“PARIS (Reuters) - Clashes broke out throughout France on Saturday, as an estimated 84,000 “yellow vests” demonstrators took to the streets in a 10th consecutive weekend of protests against President Emmanuel Macron’s government.”

Link: https://www.reuters.com/article/us-france-protests/french-yellow-vests-g...

Palle Bendsen, Søren Fosberg og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
niels christian sauer

1. Flere her omtaler thoriumkraftværker og fusion som om disse teknikker allerede er på plads og kører. Men er de det? Og hvor lang tid vil der gå, før de bliver det? Vil det nogensinde ske?

2. Affaldsproblemet løst? Ja, nu er det da gået godt i 70 år. Så mangler der kun 199.930 år...

3. Atomkraftlobbyen vil naturligvis udnytte klimakrisen. Det kan forurene hele klimakampen.

Palle Bendsen, Claus Nielsen, Flemming Berger, Trond Meiring og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I virkelighedens verden er det her en pseudo-diskussion - atomkraft på verdensplan er droppet og i dag er investeringsobjekterne alle ting der udvinder energi direkte fra solen dvs. vind og solceller eller gravitation (vandkraft,tidevand,bølgeenergi) - længere er den ikke.

Palle Bendsen, Trond Meiring, Steen K Petersen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

1. Der findes atomkraftværler der kan køre på atomaffald. Altså uden at øge mængden affald.
2. Vi går nu mod en 100% sikker global miljøkatastrofe. Hvorfor ikke vælge en anden vej (atomkraft), der har lavere sandsynlighed og konsekvens for katastrofe?

Michael Hullevad, Holger Skjerning, Thorkil Søe, Hans Aagaard og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Henning Bo Madsen

Det er spild af spalteplads og energi og tid, at der nu igen kører debat om atomkraft i Information. Alternativer som udnyttelse af energibesparende teknik og udnyttelse af energi fra solens stråler, blæsende vind og strømmende vand er tilgængelige og rigeligt i stand til dække behovet for ikke kun elektricitet, men også varme og mekanisk energi. Man burde koncentrere sig om at gennemføre omstillingen til 100% brændselsfri og vedvarende energiforsyning så effektivt og hurtigt som muligt. Vi kunne f.eks. med dansk arbejdskraft hurtigt få installeret 1 mio. solcelleanlæg på 5-6 kW og dermed nå en dækning på 20% af elforbruget i DK, hvis det var lige så enkelt at købe et solcelleanlæg som at købe en bil.

Palle Bendsen, Troels Brøgger, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Vedvarende energi samt atomkraft - og mindre energiforbrug - er, hvad vi har af muligheder for at få vort CO2-udslip under kontrol i tide.
Lad os få et uvildigt overblik over, hvordan vi kan nå det - og lad os få afklaret om vore politikeres beslutninger er tilstrækkelige.
Er de ikke dét, er det en forbrydelse, som bør være et hovedtema i valgkampen.

Michael Hullevad, Holger Skjerning og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

I den virkelige verden hvor energiforsyningen rent faktisk skal virke og være pålidelig er tingene desværre ikke så enkle. Nemme løsninger kommer ofte fra dem uden den dybe indsigt.

At diskutere sagligt med atomkraftfanatikere om genbrug af radioaktivt affald er ligesom at prøve at overbevise en konspirationsteoretiker om at Bilderberg er et ligegyldigt uformelt social møde mellem toppolitikere. Det kan man ikke, for de er hjernevaskede! Der foregår langt mere i kulissen end i parlamentet, det er sandt, men eliten har ikke brug for mistænkelige sammenkomster for at kommunikere med hinanden off-the-record. De har adgang til telefoni og kryptering fuldstændig ligesom os andre.

Thomas Andersen

Skulle vi ikke bare satse på den energiform som har langt færrest døde pr. produceret kWh...? Gæt selv, og nej ingen former for såkaldt vedvarende energi kommer i nedadgående retning i nærheden af traditionel atomkraft i faktisk antal dødsfald pr. energienhed!

Og tænk hvis vi kunne nuancere debatten blot en lille smule. Atomkraft er ikke blot atomkraft. Lige om lidt hedder det thorium baseret atomkraft, en helt ny slags værker som pr. design ikke kan løbe løbskt, som har et affaldsproblem som er 100+ gange mindre end gammeldags atomkraft, som kan anvende den hyppige isotop af uran som brændstof og som endda kan anvende affaldet fra de gamle kraftværker som brændstof :-) Ok, det er også en ulempe ved thorium baseret atomkraft, restprodukterne kan ikke anvendes til våben/bombeproduktion :-)

https://en.wikipedia.org/wiki/Energy_accidents#cite_note-deadly-6

Michael Hullevad, Holger Skjerning, Thorkil Søe og John Østergaard Madsen anbefalede denne kommentar

Det bedste - ja næsten det eneste argument for genindførelse af A-kraft er det klimaproblem, som kloden står over for. A-kraft er endog måske en dyr måde, at producere EL på. Ellers har befolkningerne jo i store træk forkastet idéen

En side af det er er risiko-problematikken.

Risiko regnes vist ofte som sandsynlighed gange konsekvens. Og hvor vi får fortalt, at sandsynligheden for uheld er lille, så har der dog fundet et alvorligt uheld sted i Tjernobyl, hvor man må konkludere, at konsekvensen var stor - ja med implikationer op mod 1500 km fra selve værket.

Ydermere er der en risiko omkring terror, altså en problematik omkring sikkerheden omkring a-kraftværker, herunder transport med både brændselsprodukter og affaldsprodukter, hvorom man kan rejse nogen tvivl om hvorvidt atomkraftværker passer ind i åbne demokratiske samfund. Og i den sammenhæng kunne man udmærket sige, at A-kraft hidtil har haft en kobling til de militære aspekter af brugen af atom energi

Endelig er der jo affaldsproblemet, som ikke kun er spaltningsprodukter som er radioaktive i lang tid og som skal hengemmes i salthobe dybt i jorden eller deslige - men også, at der er tale om, at værkerne når drift-perioden udløber efterlader en bæ i landskabet, som må forsegles og henligge uberørt i generationer.

At tale om "ren" energi er vist lidt af en tilsnigelse. Faktisk har der vist også været emissioner ved nogle anlæg herunder "New Haven" i USA.

Det bliver altid problematisk når beslutninger begrundes med nødvendighed, som skulle det være argumentet der fejer andre gode argumenter eller alternativer af banen

Fordi vi står i en krisesituation mht. CO2 udledning .. gør dette sgu i sig selv ikke brugen af A-kraft uproblematisk, også selv om der er kommet bedre og mere sikre reaktortyper.

John Østergaard Madsen

Jan Boisen, det andet gode argument er at det er en af de teknologier der slår færrest mennesker ihjel per kWh, inklusive Tjernobyl og alle de andre uheld samlet set. Og ja, forureningen medførte også kræft, sygdomme etc., men prøv at sammenligne med hvor mange menneskeliv f.eks. vandkraft har kostet. Jeg siger ikke at vandkraft er en dårlig løsning, slet ikke. Men jeg håber blot at vi åbent og fordomsfrit kan diskutere alle muligheder. Derefter kan vi kassere moderne atomkraft hvis det ikke er en brugbar løsning.

Holger Skjerning, Thorkil Søe, Thomas Andersen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Jan Boisen

Risiko regnes vist ofte som sandsynlighed gange konsekvens...

Ja, sandsynligheden for at et stort vandkraftværk bryder sammen er ganske lille, men konsekvensen er enorm, ofte med laaaangt flere døde end ved ulykker på atomkraftværker. Google selv og se hvilke katastrofer vandkraft har forårsaget.

Ydermere er der en risiko omkring terror...

Øh, præcis det samme gør sig gældende med store dæmninger til vandkraftværker. De er da et yndet mål med ganske store konsekvenser for folk som har ondt på sinde.

...men også, at der er tale om, at værkerne når drift-perioden udløber efterlader en bæ i landskabet...

Tænk på de bæ'er vandkraftværker efterlader sig i naturen. Og specielt efter at de opdæmmede søer er slammet til med sand og mudder...

Sider