Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Jeg er bange for, at min lillebror går ned med stress

Storebror
5. januar 2019

Da jeg for et par år siden gik på universitetet, ville jeg alt for meget på én gang. Studieliv, fester, både lønnet og ulønnet arbejde … og jeg endte med at knække helt sammen af stress, fordi jeg ikke droslede ned i tide.

Nu er jeg bange for, at min lillebror er ved at gentage mønsteret. Han holder aldrig fri, og alle kan se på ham, at han er presset både fysisk og psykisk. Jeg har prøvet at tale med ham om, at jeg er bekymret for ham, men han nægter at anerkende, at der er et problem.

Hvad stiller jeg op?

Svar I:

Sådan en intens omgang work-life-studie-fest-(u)balance ligger ofte i ske med en vild appetit på det hele: at have det sjovt, at blive klogere, at have penge mellem hænderne, at lære nyt og andet end studiet og dygtiggøre og involvere sig. Det kan koste nattesøvn, eksamenslæsning med tømmermænd, slid og slæb og ekspresfart mellem baserne. Men så længe, det er født af begejstring og lyst, er det o.k. Han vil meget og accepterer omkostningerne: træthed og overvældelse, til tider. Bum.

Hvis aktiviteterne derimod drives af nådesløse krav og selvforventninger, som gør det umuligt for ham at mærke, om han faktisk har det fedt, så er han fanget, og det er noget lort. Så. I stedet for at lægge hovedet på skrå og kigge på ham som dit yngre jeg (ingen orker familiemedlemmers projektioner), kan du måske bare prøve at holde ham oppe på, at han altid skal nyde og ægte ville det, han laver. Det skal vi alle sammen lære, faktisk. Og at give selvforventninger en finger. Din bror først, så følger vi andre efter.

– Katrine Hornstrup Yde

Svar II:

Stress blev for et par år siden ’udnævnt’ til at være en folkesygdom, blåstemplet som risikofaktor af WHO, der forudser, at den vil blive endnu mere udbredt i de kommende år, skønt en rigtig sygdom er det ikke, snarere en tilstand af overbelastning, som man bestemt skal tage alvorligt.

Men der er også mennesker, tror jeg, der har det bedst, hvis de har mange bolde i spil, og som først for alvor bliver stressede, hvis de skal forholde sig i ro. Du skal finde den rette balance mellem at være ’din brors vogter’ og at holde op med at være storebror, men give ham plads til selv at indrette sit liv, for du kan jo ikke tvinge ham til at drosle ned, hvis han ikke selv vil. Hvis han virkelig knækker sammen, så er du den nærmeste til at hjælpe ud fra dine egne erfaringer, men det er jo ikke sikkert, at jeres mønster er det samme.

Heldigvis er der i dag læger, der er specialister, ligesom mange hospitaler har stressafdelinger. Giv ham et link til Psykiatrifondens hjemmeside, hvor de fortæller om forskerne, der anbragte en frø i en gryde med kogende vand. Den reagerede rationelt ved straks at hoppe ud af gryden. Så satte de den i lunkent vand, som langsomt blev varmet op, indtil vandet kogte. Det gjorde frøen også.

Så kan han tænke lidt over den anekdote.

– Kristen Bjørnkjær

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu