Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Kan jeg slippe for at holde fødselsdag?

Fru Nielsen
19. januar 2019

Jeg fylder 60 til oktober. Vi har tradition for store fester. Det er fem år siden, vi fejrede min mands 60-årsdag med tre retter og dans bagefter for de 80 nærmeste, så familien er så småt begyndt at tale om min forestående fest.

Jeg har nu det problem, at jeg for første gang ikke har lyst. Det handler ikke om udgifterne, men den type fest og fejring af mig selv er et sted, jeg har været så mange gange før: bryllup, 40 år, 50 år, sølvbryllup ...

Men familien vil have fest, og det er et underligt punkt for mig at sætte foden for hårdt ned. Så hvad gør jeg? Er det i orden at sige, at jeg ikke har lyst? Eller har I en idé til en måde at holde fest på, hvor jeg slipper for suppe, steg, is og toastmaster.

Svar I:

Jeg har ikke holdt min egen fødselsdag i mange år. Jeg blev 40 uden så meget som en kage. Jeg orkede ikke. Heller ikke da jeg blev 45. Og nu må vi se. Hvis jeg ikke tager grundigt fat i mig selv, ender jeg med et forbryderisk ufejret halvt århundrede. Det er sørgeligt. For jeg glemmer hver gang, at det er mit eget lade valg, og går rundt og er fødselsdagsfølsom over, at ingen er mødt op.

Jeg tror faktisk, at de manglende selvfejringer har haft konsekvenser for mit syn på mig selv. For familier og venner har behov for rituelle rammer. Med gaver og taler bekræfter man relationen: »Vi hører sammen, og I synes alle sammen, at jeg er et sødt og vældig interessant menneske.« Så: Selvfølgelig kan du springe et par stykker over. Du meddeler vel bare din familie, at sådan er det. Men lad det ikke blive en vane. Fødselsdage er som børn: De kan være vildt trælse, men man fortryder dem jo aldrig grundlæggende, når man først har holdt dem.

— Anna von Sperling

PS Kriiiiiiidt skoene, for der er party-uartig på Sundby Bådklub lørdag den 22. maj 2024. #fiftygoingontwentyfive #anna5.0 #bundellerrestenihåret

Svar II:

Hvordan har du det med buffet? Sit blakkede ry til trods kan den være løsningen på dit problem. For jeg kan sagtens forstå, at du ikke er i stødet til bordplan, treretters og lange taler – og mit gæt er, at en del af dine gæster har det ret meget på samme måde.

Så drop formaliteterne. Bestil tag selv-bord udefra – Meyers, Cofoco, din lokale italiener, whatever – og lad dine gæster sidde, hvor de vil. Det vigtigste er, at du sørger for et dansegulv med ild i senere på aftenen. Så ruller du glad ind i 60’erne fuldstændig fri for suppe, steg, is og toastmaster.

— Jon Faber

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Harrysson

Vi har i min familie gennem det meste af mit liv fejret alskens fester med 3-retters, suppe, steg og is, pianomamd/band dans med mere....
Til sidst var det næsten bare samme rutine hver gang...
Dog kom der et rigtig hyggeligt og forfriskende afbræk, da min Morbror i anledning af sin 60 års fødselsdag inviterede os alle ud på brunch på en god restaurant nær en sø.
Vi mødtes kl. 10:30, spiste en lækker lækker og hyggelig brunch, derefter gik vi en tur sammen (det var sommer og godt vejr) og sluttede så af med en kaffe og kage.
Det var et rigtig fint, og for familien uvandt arrangement, som alle tog virkelig pænt imod. Måske det kunne være en idé.