Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal jeg satse på, at jeg pludselig bliver skruk?

Kvinde, 29
2. februar 2019

Da den første bølge af børn skyllede ind over min vennegruppe for godt fem år siden, tænkte jeg – som 24-årig med smag for techno og vodka – at der sandsynligvis ville gå 10 år inden næste bølge. Allerede to år efter ramte anden bølge, og nu er jeg den sidste i min store venindeflok, som ikke har børn.

Jeg er nyuddannet og uden snarlig udsigt til fastansættelse. Min partner gennem fem år og jeg flytter snart i et stort hus med have med vores hund. Jeg ved ikke, hvad jeg skal herfra – men børn har aldrig rigtig været på tale. Jeg er vokset op som enebarn med en alenemor og har altid været temmelig fremmedgjort over for hele børnescenariet. Samtidig føler jeg mig hægtet af mine venners liv, som nu handler om babymos, Gurli Gris og faste sengetider.

Jeg er kort sagt bange for at sidde fast – og for at blive gammel og ensom. Derfor overvejer jeg at bide i det bitre æble og få børn med min partner (som er et udpræget familiemenneske) – og så håbe på, at moderfølelsen viser sig hen ad vejen. Der er jo det der med det biologiske ur, fertilitet og sådan.

Skal jeg springe ud i det og bruge min dagpengeperiode på graviditet, eller skal jeg satse på, at jeg pludselig bliver skruk?

Svar I:

Du bliver ikke pludselig skruk, den slags er forbeholdt høns. Men pludselig er du 39, og din krop fungerer ikke længere som en 29-årigs. Du føler dig stadig ung, men har pludselig sværere ved at blive gravid, end du regnede med, og hvis du bliver gravid uden at skulle igennem al mulig behandling og befrugtning på en måde, der får sex til at ligne en fjern utopi, risikerer du, at fødslen slutter med et kejsersnit.

Og når du overhovedet begynder at tænke, som du gør, er tanken om at få børn nok ikke sådan at stuve af vejen igen. Din kæreste er familiemenneske, I har udsigt til et stort hus med have. Du føler dig hægtet af dine venners liv og er bange for at blive gammel og ensom. Du har ikke snarlig udsigt til fastansættelse. Har du ikke allerede svaret dig selv?

— Karen Syberg

Svar II:

Det er jo fint at mærke efter, og selv om jeg nok vil betegne 29 år som relativt ung (grænsen flytter sig med min egen alder), er det jo rigtigt nok, at man må have biologien med i betragtning, når man taler om at få børn.

Men det lyder, som om du har mærket efter og ikke umiddelbart kan finde trangen til at få børn. Tværtimod smagte det lidt bittert. Og så skal du lade være.

Du ville jo uden tvivl komme til at elske de børn, du fik, og alt det der, men der er ingen, der siger, at du skal have børn. Drop de praktiske og de strategiske argumenter. Du kan blive gammel og ensom både med og uden børn, så det er nogle helt andre ting, der spiller ind der.

Bliv ved med at mærke efter, hvor du er nu, og hvor du gerne vil hen. Og så kan det være, du på den anden side af din forestående 30-årskrise meget bedre forstår, hvad det egentlig er, du skal.

— Emil Rottbøll

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvis du endnu ikke har følt lyst til at blive forælder, så kommer den nok ikke af at få et pligt-barn.

Hvorfor det i det hele taget skal være en vidunderlighed for alt og alle at blive mor og far er endnu ikke forklaret.

Der er alt for mange børn i verden uden forældre. Så hvis du virkelig vil gøre en forskel, så prøv at adopter.

Men lad ikke vennekredsen bestemme.
At få et barn er alt for vigtigt til tilfældige luner.

Bjarne Hosbo Poulsen

Det er måske værd at tænke over, hvordan det er muligt at få en meningsfuld tilværelse ud selv at få børn. Mange forældre kan således godt lide at få "onkler" og "tanter" til at passe deres børn.

Lise Lotte Rahbek

Nej, du bliver ikke pludselig skruk. For nogle af os sker det aldrig. Heldigvis. Ellers var klimakrisen indtruffet længe, længe før.

Herdis Weins, Bell Wigelsen Bruun, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Giv da din kæreste det barn!
Eller giv ham i det mindste så meget kredit, at tage Den Store Principielle Samtale om, hvor vidt I to overhovedet skal have børn sammen. Tidspunktet bliver ikke bedre, hverken for biologien eller karrieren, og du bliver ikke pludselig skruk, før du har babybebs i armene. Hvis han er 100 % på tanken om børn og du er halvt på, synes jeg sagen giver sig selv, men det skal ingen andre end I selv afgøre.
Men glem alt om adoption. Køen af barnløse, stenrige mennesker med to faste fuldtidsjobs er alt for lang foran jer.