Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvor solidarisk skal man være?

Nybagt far
12. januar 2019

Min kæreste og jeg har et lille barn på syv måneder, som efter en meget rolig begyndelse på livet er begyndt at sove virkelig dårligt om natten.

Vi snakker lange tudeture og fuldstændig smadret søvn – for min kæreste altså. For hun er på barsel, og jeg går på job – så jeg mener jo, at det primært er hendes opgave at tage sig af barnet om natten, da det er vigtigt, at jeg får min søvn.

Efterhånden er min kæreste noget bleg og udmattet, og hun vil nu gerne have, at jeg tager nogle af nætterne. Men det vil jo fucke mit arbejdsliv op – og jeg skal trods alt selv på barsel på et tidspunkt, hvor jeg regner med at tage natteansvaret. Det mener jeg er solidarisk nok. Det mener hun ikke.

Hvad synes I?

Svar I:

Natteroderi med spædbørn er ofte en fase, og det lyder som en hård en af slagsen, som din kæreste står alene med lige nu. Selvfølgelig er det nemmere for hende at tage en lur, når jeres barn sover til middag, end det er for dig at tage en skraber over skrivebordet på arbejde. Så jeg forstår godt dit ræsonnement.

Men jeg synes ikke, det holder, for lange tudeture og smadret søvn tærer på én. En god barsel handler om at kunne være der for barnet og bibeholde et godt parforhold, og det kan man godt – også som søvndepriveret zombie. Men ikke i længere tid, for så går det ud over barnet, din kærestes humør og dermed jeres forhold. Så snup du en enkelt nattevagt eller to før en kortere arbejdsdag. Det kan godt lade sig gøre at gå på arbejde og få noget fra hånden, selv om man er tudetræt. Og det kan måske gøre underværker med nye, udhvilede kræfter. Måske har du roen og metoden, der kan få jeres barn til at sove. Hvis ikke, må I ud og finde den der forbudte godnat og sov godt-bog.

— Lise Richter

Svar II:

Det er afgørende, om det kun handler om søvn, eller om din kæreste også føler, at hun står alene med projektet, mens du bare fortsætter dit liv som hidtil. Hvis det er det første, må hun bide det i sig, for det giver mest mening, at det er dig, der sover om natten. Hvis det er det sidste, kan der være nogle mere komplicerede følelser på spil.

Der er en del nybagte forældre, som forventer, at man gør tingene sammen. Ammer sammen, står op om natten sammen, går ture med barnevognen sammen, varmer modermælk i mikroovnen sammen, skifter bleer – og i den forbindelse kigger beundrende på barnets afføring – sammen. Det er ikke ’lean’, men det har en charme, som sagtens kan være nogen træthed værd. For det kan sikre, at I får en god start på familielivet. Når barn nummer to kommer, bliver det helt anderledes pragmatisk og med en soleklar arbejdsdeling. Det kan du glæde dig til.

— Kristian Villesen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Forældre til småbørn/børn kan ikke forvente altid at få deres nattesøvn, bare fordi de har et arbejde at passe. Og fordi den ene er hjemmegående kan den anden ikke holde sig helt fri for natteroderiet. Så enten må du i perioder tage den største del af de daglige pligter, eller du kan tage nogle "nattevagter" i weekenderne fra fredag til lørdag og fra lørdag til søndag.
Det er bl.a. derfor det er en uskik for +50 årige vil være spædbarnsforældre.