Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvor skal vi spare på middeklasselivet?

Anders og Anne
26. januar 2019

Det her er i den grad et first world problem – ingen skal have ondt af os. Men altså: Trods to pæne indtægter har vi stort overtræk hver eneste måned, og nu vi bliver nødt til at gøre noget ved det.

Vi har tre store udgiftsposter: Et relativt stort realkreditlån, som vi betaler både renter og afdrag på, store udgifter til god mad og vin, som bliver købt i specialbutikker og dyre supermarkeder – og endelig privatskolen til vores to børn.

Hvor skal vi spare. Skal vi lægge lånet om til et billigere eller et afdragsfrit, dvs. skubbe afbetalingen til senere i livet? Skal vi begynde at købe ind i Netto og lave madplaner? Skal vi tage børnene ud af privatskolen og sætte dem i den lokale folkeskole? Eller er det muligt at gøre noget helt fjerde?

Svar I:

Jeg har to privatøkonomiske leveregler: 1) Spar aldrig op – brug pengene, mens du har dem, frem for at gemme dem til et ’bedre tidspunkt’, som aldrig kommer. 2) Lån aldrig penge, så du sætter dig selv i en stavnsbunden trælposition – bevar magten selv.

Med de to principper in mente er mit råd, at I så hurtigt som muligt betaler jeres realkreditlån af og genvinder jeres frihed. I skal ikke skære ned på mad- og vinbudgettet – æstetisk nydelse og det dyrebare samvær med de nærmeste er jo for helvede meningen med det hele (havde udgifterne været til tøj, tasker og andre materielle ligegyldigheder, var det en anden snak).

Så: Send børnene i folkeskole, kammerater. Dels er det undergravende for hele vores samfundsmodel at vælge privatskolen – og derudover vil det være sundt for jeres børn at gnubbe skuldre med nogle uden for middelklasseosteklokken, der har andre (større) bekymringer end prisen på årgangsvin.

— Nikola Gøttsche

Svar II

Prø’ li’ at hør’ her: Man må ikke bruge penge, man ikke har! Jeg bemærker, at I bruger adjektivet ’stort’ i beskrivelse af overtrækket. I kommer til at ende som de der brødebetyngede par i »Luksusfælden« eller smadrer jeres kreditvurdering for altid. Jeg tillader mig derfor at være det økonomiske svar på Marie Kondo. Ved at rydde op i udgiftshelvedet skulle I gerne få vendt budgetkontoen fra minus til plus. Det er »The Life-Changing Magic of Tidying Up«.

Tag jeres specialkøbte eller Irmahjemmelavede madvarer frem og inddel dem hierarkisk efter, hvad der ’sparks joy’. Er I lige så glade for Amaronen som den biodynamiske vaniljestang? Nej vel? Så spar på vaniljen, og lad være med at købe den i Torvehallerne.

Samme metode med ungerne. Har August lige så meget brug for at gå i privatskole som Asta? Nej vel? Betal kun for det barn, der ’sparks joy’, og placer det andet i folkeskolen.

— Filiz Yasar

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pfft. Det er sgu da et overklasseliv, I lever. At påstå at middelklassen har råd til Irma og privatskoler, er en illusion. Jeg har et rådighedsbeløb på 5.000 kr. om måneden, og jeg betragter mig selv som lavere middelklasse.

Søren Kristensen

Svaret er at det kan i ikke. Af den simple årsag at overforbrug og kitchet luksus er selve definitionen på middelklasselivet. Så hvis i vil spare er der ikke andet for end at skifte klassetilhørsforholdet ud. Er det meget vigtigt for jer at opleve en forandring, vil jeg foreslå, at i bevæger jer over i prækariatet, hvor der er lidt mere vide rammer for hvad man kan tillade sig. Til gengæld skal der også arbejdes for sagen.

Randi Christiansen

Enten satire eller det man kalder for et luksusproblem. Nu kan jeg ikke læse svarene, men nogen kan måske informere mig, om disse lægger columbusægget : hvordan man sparer uden at give afkald?

Måske et besøg af tv's 'luksusfælden' hvor økonomisk dysfunktionelle mennesker søges vækket til real tid?

Anne Harrysson

Jeg går 100% ind for at man vælger folkeskolen for sine børn, med mindre man synes noget er rivravruskende galt med den lokale man har. Men at man som forældre ikke kan styre sit overforbrug og derefter vælger at lade løsningen være at rive børnene væk fra deres venner og den hverdag de kender i privatskolen, det er simpelthen for lavt.
Lad nu de unger fortsætte hvor de allerede er og hører hjemme, og så er det ellers i gang med madplaner og indkøbslister og et mere nøjsomt liv. Lånet må være nr. 2 i rækkefølgen.
At der overhovedet spørges til om man skal lade ungerne skifte skole er da fuldstændigt uden ansvarstagen over for sine børn... I har skabt problemet, I må løse det ved selv at spænde livremmen ind - naturligtvis!!!
Håber ikke at et så råt svar som at hive ungerne over i folkeskolen og blive ved ved at nyde sine penge op har resulteret i at spørger har ladet ungernes liv blive vendt op og ned... Totalt useriøst svar.
Børnene skal sættes først, altid børnene først! Så må rødvinen vente nogle år til ungerne er færdig med skolen, og så må man nyde en enkelt god flaske en gang om måneden.