Læsetid: 3 min.

Center for Vild Analyse: »Han er helt simpel! Hvor er det genialt!«

Det er, som om vi er endt med valget mellem livløse kynikere og ukomplicerede havemænd
Martin Henriksen fascinerer kommentatorer og analytikere simpelthen ved at fremstå sådan, som han er.

Martin Henriksen fascinerer kommentatorer og analytikere simpelthen ved at fremstå sådan, som han er.

Jakob Dall

26. januar 2019

Niels Hausgaard fortalte engang i ét af sine shows en anekdote, der temmelig præcist gengiver, hvad Freud mente med begrebet om ’det uhyggelige’. Det uhyggelige er det un-heimliche, som det hedder på tysk, dvs. det u-hjemlige og det u-hemmelige, hvilket vil sige, at det ikke kommer udefra, men er hjemmets egen uhyggelige bagside.

Det er det, der burde være forblevet hemmeligt, men som pludselig træder frem og får hjemmet til at fremstå fremmedartet og urovækkende.

Hausgaard beskrev, hvordan han i en hyggelig hverdagsstund derhjemme foran fjernsynet pludselig opdagede, at hans kone ikke kiggede på selve skærmen, men sad stille og stirrede på et punkt lige 10-20 centimeter ved siden af. Hvad, hun tænkte på, kan man kun gisne om, men det er forståeligt nok, at det løb ægtemanden koldt ned af ryggen.

Er det ikke sådan, man nogle gange får det, når man hører regeringens repræsentanter forklare dens politik?

Når sundhedsministeren skal forklare, hvordan øget centralisering styrker nærdemokratiet, er det næsten, som om hun kigger lige 10-20 centimeter ved siden af eller hen over hovedet på intervieweren, som om det ikke rigtig er det samme, de taler om. Og når den såkaldte klimaminister fortæller om, at vi står over for en gigantisk udfordring med at bremse klimaforandringerne, er det som om, han ikke rigtig selv tror på det, han hører sig selv sige.

Det er ikke, fordi de ’bare’ spiller en rolle eller ikke rigtig kan leve op til det, de angiveligt er: ministre for sundhed og klima. Det er værre. Det er, som om de har mistet troen på, at der er noget, der giver mening i det hele taget.

Autenticitet

Det er formentlig derfor, mange længes efter mere ’autentiske’ politikere. Folk, der virker til direkte at være det, de plæderer for.

Som Dansk Folkepartis Martin Henriksen, der ikke forsøger »at fremstå som intellektuel«, og som »uden på nogen måde at fremstå ubegavet [er] autentisk jævn«, som det hed i en analyse i netmediet POV International for nylig.

Analysen, der er skrevet af kulturhistorikeren Povl Gad, ligger i forlængelse af en endeløs række af ’faglige’ vurderinger af Dansk Folkepartis politikere, der altid understreger, at analytikerne ikke, eller ikke nødvendigvis, er enige med DF, men så meget desto mere roser partiets fremtrædende folk for at være skarpe retorikere, snedige forhandlere, fremsynede, i samklang med ’folkedybet’ osv. osv.

I Gads analyse tilskrives Martin Henriksen f.eks. brugen af to sindrige retoriske kneb, der åbenbart har affødt den strengt faglige respekt, men som i lidt kortere form kan omskrives til, at Henriksen for det første er nedladende over for dem, han debatterer med, og for det andet taler uden om.

Problemet med den analyse er, at de kvaliteter findes overalt både blandt politikere og højtråbende fulderikker på værtshuse. I virkeligheden handler det snarere om, at Henriksen, som så mange DF’ere før ham, fascinerer kommentatorer og analytikere simpelthen ved at fremstå sådan, som han er.

Idiotens politik

Det er næsten som historien om Chance, the gardener, (spillet af Peter Sellers) i Hal Ashbys film Being There fra 1979. Chance, der havde boet hele sit liv hos en værge og havde en ekstremt begrænset horisont, forlod sit hjem for første gang, da værgen døde, og endte efter en række tilfældige møder med at tryllebinde hele det politiske establishment med sine gådefulde metaforer:

»Så længe rødderne ikke bliver skåret over, er alt godt«, sagde han f.eks., eller: »Ja! Der kommer vækst til foråret«.

Hvad der blev udlagt som visdom og dyb indsigt i politisk strategi, var imidlertid i virkeligheden hans helt bogstavelige syn på, hvordan man holder sin have. Hvilket var det eneste, han nogensinde havde lært, bortset fra at se fjernsyn.

Filmens fine greb var at vise, hvordan Chance blev misforstået: Man udlagde det som en enestående kvalitet, kombineret med en dyb, mystisk indsigt, at han talte ærligt og uimponeret lige ud af posen – mens det, han i virkeligheden gjorde, blot var at tale ærligt og uimponeret lige ud af posen.

Det er let at falde for den illusion, at der skulle være noget helt særligt ved de ukomplicerede; en særlig egenskab, som kun de besidder:

»Han er helt simpel! Hvor er det genialt!«.

Det er, som om der er en spontan trang til at finde noget dybt og originalt i det, der umiddelbart fremstår banalt. Måske er Chance og Henriksen tomme skærme, der kan reflektere ens egen længsel efter et alternativ til de blankøjede kynikere. Men nogle gange er det banale virkelig bare banalt. Som Groucho Marx engang sagde det:

»He may look like an idiot and talk like an idiot, but don't let that fool you. He really is an idiot.«

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johannes Lund
  • Christian Mondrup
  • Niels Duus Nielsen
  • Nikolai Beier
  • Thomas Tanghus
  • Jane Jensen
  • Gert Romme
  • Jens J. Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
  • David Zennaro
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Trond Meiring
  • Torben Skov
Johannes Lund, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen, Nikolai Beier, Thomas Tanghus, Jane Jensen, Gert Romme, Jens J. Pedersen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, David Zennaro, Kurt Svennevig Christensen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Ja, det er rigtigt, at Martin Henriksen er et enfoldigt menneske uden refleksionsevne.
Det kan man da godt kalde hjemligt naivitet.

John Andersen, Steen Bahnsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Martin Henriksen matcher vel bare de vælgere, der stemmer DF.

Britta Hansen, John Andersen, Steen Bahnsen, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Mikael Nielsen, Jens J. Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Chance havde en egenskab mere: han kopierede det, han så på tv. Også det blev misforstået, han blev netop et spejl for alle andres forudfattede meninger, som de så bekræftet i tomheden.
Det kan være, at Martin Henriksen er det samme for netop de sympatiske forbudte holdninger, Michael Friis nævner. Under alle omstændigheder er det ret skræmmende, at en andel af befolkningen, der kan tælles i procenter, deler hans synspunkter.

Christian Nymark, Erik Feenstra, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Duus Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Sidder tilbage og tænker på om skribenten har taget omveje, for at undgå at nævne vores egen H.C.Andersens: Kejserens nye klæder.
For det er jo netop skrædderne hans artikel handler om. Og nøgne kejsere, og de mange kvalificerede borgerer den kejser var så glad for at have.

Ib Christensen

Syntes ikke vi skal have et begreb som "forbudte holdninger".
Det er de skjulte holdninger der er farlige.
Hvis vi kigger på danske bank, er det så hvad vi vil kalde kvalificerede danskere dem bag hvidvask?
Hvad holdning har de mon til land og landsmænd?

At snyde land og landsmænd, er det hvad der gør en dansker kvalificeret?
Ser vi på vores politikers omgang med de mennesker, kan man undre sig over hvad holdning de måtte have til hvad der er kvalificerede danskere.
Måske man så bedrer forstår LLR stadig er i toppen af Venstre.

Og når man tænker på top medlemmer af DF vil heile fuld offentligt, så burde man måske tænke på, hvad de så føler de behøver holde bag lukkede døre.

Kurt Nielsen, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Michael Friis, »forbudte holdninger«??? Må jeg være fri. Hans holdninger er jo de, som en stor del af de andre politikere kappes om at overgå. Jeg synes, vi skal revurdere ideen om DF som politisk ukorrekte. De holdninger, som landet styres efter og som promoveres i alle medier er jo netop de politisk korrekte. Det er meget mere politisk ukorrekt at sige at man er pisseligeglad med hvordan folk går klædt og hvad de spiser end Henriksens frikadelleregime er. Alt den snak om at fremmedfjendske holdninger er »forbudte« er jo rent spin fra højrefløjens side.

Runa Lystlund, Kurt Nielsen, Christian Mondrup, Steen Bahnsen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Man kan vel sige, at DF har sejret af helvedes til - de er blevet mainstream.

De repræsenterer ikke nogle forbudte fremmedfjendske holdninger længere, og er derfor også ved at blive ganske uinteressante. Jeg gætter på, de går voldsomt tilbage til næste valg. Specielt nu hvor Mette Frederiksen - endelig - er ved at træde i karakter.

Ikke engang "pæne" Thulesens "mindre pæne" partisoldater - i særdeles Martin Henriksen - kan afværge dette.

Steffen Gliese

Vi har ikke talt om andet end de skaldede flygtninge og indvandrere i 35 år, samtidig med at velfærdssamfundet er blevet stjålet væk under fødderne på os. Nu måde det have en afslutning, politik må igen udpege mål for en attraktiv fremtid, selvom den kommer til at indebære kraftig reduktion af meget forbrug, må vi gå ud fra. Betyder det noget? Det burde det ikke, der er så meget andet, man kan bruge energien og evnerne på - og det er jo immervæk kun i de seneste 18 år, at forbruget er grasseret.

Ib Christensen, Erik Feenstra, Egon Stich, Samuel Grønlund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Til Center for Vild Analyse
Næste gang I skriver en kommentar, så sørg for, at det I skriver er sjovt og træffende og ikke bare noget, der splitter befolkningen i atomer.

Husk at slette denne kommentar.
Med venlig hilsen Runa

Kære Information.

Jeg er glad for, at I har læst min analyse af Martin Henriksen.

Jeg er mindre glad for, at I udlægger den så groft vinklet.

Som det fremgår tydeligt, handler min "ros" udelukkende om at påpege hvorfor Martin Henriksens strategi virker. Og jeg står ved, at hans retorik er effektiv og appellerer til dem, han taler til (som hverken er jer eller mig). Det skal man give ham, og hvis I er uenige må I argumentere for det.
Men hovedpointen i analysen er netop, hvor underlødig og uvederhæftig strategien er. Hvordan den undergraver og ødelægger debatten, hvor uetisk og ækelt det er.

Så der er IKKE tale om god retorik. Ligesom det ikke er god fodbold at sparke hinanden ned, når dommeren kigger væk. Selvom det måske er effektivt.

For at forstå de grimme sider er det imidlertid nødvendigt at forstå den dygtighed, hvormed Henriksen udfører dem. Så naturligvis kigger jeg på dem. Og dem kan man da godt være imponeret af. Men ikke uden at være frastødt.

Jeg håber, I vil læse min analyse igen, og overveje om I ikke lige fik spidsvinklet den lige lovligt meget. Ellers kan læserne jo selv vurdere det. Min analyse er ikke bag betalingsmur.

https://pov.international/du-leger-politiker-martin-henriksen/

For nu at blive ved Hausgaard: På en af hans ældre plader optræder "Barberens tyknakkede Poul" som er medlem af rockergruppen, "De helvedes ka'le". Den tilhørende sang hedder "Op med armen!".
Nå, det var bare en strøtanke, der lige dukkede op...