Læsetid: 12 min.

Københavns nye stadsarkitekt: »Grundlæggende tror jeg, at alle arkitekter er idealister«

Fredag tiltrådte Camilla van Deurs som Københavns nye stadsarkitekt. Det betyder, at hun de næste fem år skal rådgive hovedstadens politikere om byens udvikling. Vi har bedt hende lægge en rute gennem København og vise os, hvad hun synes fungerer, hvad der ikke fungerer, og hvad hun har store ambitioner for
Et smukt, moderne hus, som på fornemmeste vis kan det her med at tale ind i sin samtid, siger Camilla van Deurs om Mærsk Tårnet, som tårner sig op i baggrunden.

Et smukt, moderne hus, som på fornemmeste vis kan det her med at tale ind i sin samtid, siger Camilla van Deurs om Mærsk Tårnet, som tårner sig op i baggrunden.

Anders Rye Skjoldjensen

2. februar 2019

Det er tirsdag omkring frokosttid, og vi skal gå tur med Københavns nye stadsarkitekt, Camilla van Deurs.

Det er den 42-årige arkitekt, som indtil nu har været partner i arkitektfirmaet Gehl Architects, der har valgt ruten.

Vi skal forbi Torvehallerne og Israels Plads videre til Søtorvet og begyndelsen af Nørrebrogade og til sidst se på Sankt Hans Torv og gå rundt om det nye Panum tæt på Tagensvej og Rigshospitalet.

Undervejs skal vi også tale om temaer som cyklisme, bæredygtig arkitektur og børn i byen, der kommer til at fylde meget i planlægningen af København de kommende år.

Men først skal vi tale om Nørreport Station.

Nørreport

Hvis Nytorv er det gamle Københavns centrum, kan man kalde Nørreport for det nye Københavns centrum. Det er derfor, vi skal mødes her, forklarer Camilla van Deurs

»Det er herfra byen er vokset ud mod brokvartererne.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Flemming Berger
Runa Lystlund og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

En af de i artiklen nævnte landskabsarkitekter hed Sven Ingvar (ikke Ingmar) Andersson og var født i Sverige.

Ete Forchhammer

Nogle på Information må da være gamle nok til at kunne huske og fortælle yngre kolleger om da der ikke kun var noget med parkering og fodbold på Israels Plads (som hed noget andet engang), men var rigtigt grønttorv, blomster yderst, bag dem frugt og grønt i flere rækker med fænomenale sælgere der kunne lyn-hovedregning mens de ekspederede i lyntempo, og undertiden akkompgnerede handlen med en kvik replik, samt at oprindelig var boderne ikke ensartede og strømlinede som de blev påbudt at være det de sidste år før Torvehallerne ryddede pladsen.
I øvrigt interessant rute at vælge i interviewet og interessante betragtninger om fænomenet Nørreport.
Israels Plads over for Torvehallerne er en perle for alle aldre, dejligt den er fri for cafeer, men med mange muligheder for bare at sidde og god plads til at røre sig, inkl. vandpjask...

Rolf Andersen, Flemming Berger, Jørn Andersen, Anker Nielsen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Desværre skal en Nørrebro fetichist stå for rådgivningen.
Tag lige en tur til Tingbjerg -det er også København og løs udfordringen.
Det bliver vist ikke til mange nye boliger til kommende borgere.
Flere boliger på Amager Fælled tak, så rykker det.

Søren Kristensen

Et andet af de store spørgsmål for fremtiden er hvordan vi undgår at det gamle København mister kontakt og udsyn til Øresund og dermed halvdelen af sin historiske kulisse. Hvordan det skulle ske? Fx ved at tillade etablering af nye holme og øer til rigmandsghettoer, uden at tænke sig om.

Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Trond Meiring og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Arkitekter? Millimeterark som template er forudsætningen for arkitektur i København!
Det er rædselsfuldt som københavner at se sin by ødelagt på en generation. Vi mangler byrum og natur. Se på ørestaden; nok noget af det ringeste slum, og tænk hvad det har kostet? Er der plads til børn?

Huslejerne er skyhøje, fordi det er spekulationsbyggeri, præcis som tilbage i slutningen af 1800 tallet hvor arbejderne boede i fjerde baggårde. Tag ud og se hvor ringe vore boligkvarterer i fremtiden ser ud!
Splid af gode kræfter, at sætte en socialdemokrat i spidsen for By og Havn.

Nike Forsander Lorentsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Kim Houmøller.
Byen København er styret af udviklere og økonomi og ikke millimeterpapir. Arkitekter skitserer gerne på gennemsigtigt finsk papir, vi kalder manifold. Nu om dage projekterer arkitekter med computere, ingeniører bruger derimod millimeterpapir og computere.

Jeg er enig med dig, der er bygget alt for meget ligegyldigt byggeri i Danmarks største byer.

Skalaen på byggerier er mange steder helt ude af proportioner, samtidigt bliver de grønne områder sparet væk mange steder. Det nyeste projekt af Lendager arkitekter og Årstiderne på Amagers sydøstligske hjørne er en inhuman mastodont.

3D billederne viser "fantastiske" områder, alt i lidt tågede billeder. Dette byggeri er én stor kuldebro og ender som en stor vandskade. Offentlige konkurrencer eksisterer knapt nok, derfor ser alt ens ud, fordi relativt få tegnestuen tegner de fleste byggerier i Danmark, efter afsluttede konkurrencer.
Lendagers arkitekters er et eksempel på et projekt, hvor skalaen er enorm og gadeprofilen er nogen steder magen til en almindelig gadeprofil, etagerne er bare vokset til 9 etager, nogle steder.

Arkitektforeningen er på alle måde blevet en lakaj for udviklere og store tegnestuer. De nyder godt af Arkitektforeningens lille begrænsede verden med indbudte konkurrecer. Neopotismen er blevet for stor og dermed bliver udtrykket for pauvert, magert og ensartet.

Arkitektforeningen har glemt sin rolle i at skabe rammer for diversitet, kvalitet og kreativitet. Nær alle konkurrencer er indbudt konkurrencer. Her vil vi i fremtiden se endnu ringere projekter, men her kan den nye statsarkitekt få en ny rolle, hvis hun har mod.

Lynetteholmen er noget af det ringeste, der længe er tegnet. Her ødelægger man sundudsigten og kvæler Trekroner, alt med totalt fantasiløst karrebebyggelser. Sjældent har man set noget så ringe.

Stadsarkitektembedet kunne sætte hælene i. Der er for mange udviklere og entreprenører, der har skullet tjene penge på byggeriet og byen har brugt salg af grunde til betaling af metrobyggeri. Mange arkitekter har glemt at sige det lille ord nej til dårligt og ligegyldigt byggeri. Samtidigt køber flere og flere tegnestuer og ingeniørfirmaet mindre virksomheder op.

Arkitekter skal til at passe på deres profession.

Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Beton og glas, beton og glas, rette vinkler og lige linier, der skal sgu ikke være noget der stikker ud. Hvor blev kreativitet og fantasi af i opgaveløsningen frem for konformitet. Hvorfor elsker vi at besøge byer hvor disse eksempler findes og respekteres og vises frem med stolthed.??

Nike Forsander Lorentsen, Per Torbensen, Trond Meiring og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Beton og glas, beton og glas, rette vinkler og lige linier, der skal sgu ikke være noget der stikker ud. Hvor blev kreativitet og fantasi af i opgaveløsningen frem for konformitet. Hvorfor elsker vi at besøge byer hvor disse eksempler findes og respekteres og vises frem med stolthed.??

Bjarne Bisgaard Jensen.
Tiden er en alt afgørende faktor for udvikling af en spændende by. De byer vi elsker, er byggede over flere hundrede år. Noget bliver revet ned og nyt erstatter gammelt. Byer udvikler sig over tid med forskellige ismer og tidsbilleder. Det giver en kærkommen variation.

Nye byer er byggede på en gang. Det er svært at bygge og udforme helt nye byer, hvor mangfoldighed og kvalitet er i højsæde. Der er altid en, der skal tjene penge. Det er forsøgt mange steder, f.eks. med Braziliens hovedstad. Her har vi en bymidte, udformet af den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer. Ikoniske bygninger skaber ikke en by alene, der skal mere til.

Nike Forsander Lorentsen

Beton og glas, beton og glas...og hvorhen er træerne? I dessa miljøtider når det snakkes om Co2 og hvor meget skoven, træer og blomsternes betydning?

Nørreport er ikke et rart sted at opholde sig. Det er ødelagt med de nye bygninger, hvis tage skærer facaderne over på de bygninger der ligger rundt om pladsen. Proportionerne på de søjler der bærer tagene er helt forkert, men det værste er den belægning, der er lagt på hele området. De sten kan slette ikke bære belastningen af den trafik der er. Desuden er de grimme og passer ikke til København. De ligger hulter til bulter, og de metalskinner der er lagt ned ligger hulter til bulter, og de er desuden glatte når de våde. Hele pladsen bør lægges om med granitsten. De kan holde og de passer til den gamle del af byen. Bygningerne er der nok ikke noget at gøre ved, men de ser allerede slidte og beskidte ud, så de holder forhåbentlig ikke så længe, og så kan man jo håbe at det bliver bedre næste gang.

Nike Forsander Lorentsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Dette burde have været en varm velkomst til den nye stadsarkitekt, men hyldesten af ny Nørreport bommer for begejstringen. Pladsen er mest misk-mask med input fra elitære rådgiverede i hipede firmaer. Sammenhængen mellem de 4 kollektive trafikformer, er under al kritik, Pattehatteskyerne har ingen udover symbolsk funktion. Bænkpositionerne er uforståelige. Nedgangsforholdene til de underjordiske ikke logiske, peaket af en ekstrem dyr trappenedstigning. Elevatorbetjeningen for eksperter. Overjordisk er gang-cykel-bil-varekørsel mixed uforudsigelig. Utrygheden vokser af forskellige grupper, karakteriseret ved alternativ adfærd. At den gennemkørende ringvej stadig velsigner folk dette sted med uanede partikelmasser, ligesom ned i røret

Torben Morten Lund

...understreger, at dyrt - langvarigt - ikke nødvendigvis gir kvalitet, men lange røde næser. Kommunen kan vi takke.
Medl. af Ældrerådet