Læsetid: 3 min.

Ingen hær, men et forsvar i rivende udvikling

I EU er der fokus på både oprustning af forsvar og styrket militært samarbejde, men det danske forsvarsforbehold gør, at vi står uden for store dele af samarbejdet
12. januar 2019

Inden for politisk teori bliver EU af nogen hyldet som en politisk innovation uden sidestykke. En af grundene til dette er, at vi med EU har etableret en international retsstat uden et tilsvarende voldsmonopol. Vi har altså skabt orden ved lov uden hær og politi.

Kigger man på EU internt, er det selvfølgelig en sandhed med modifikationer. For selv om EU ikke har sin egen ordensmagt, der kan hjælpe med at håndhæve EU-love, har EU en række interne økonomiske sanktionsmuligheder til rådighed. Kigger man på EU’s militær, er EU stadig speciel sammenlignet med andre storpolitiske spillere, EU har nemlig ingen egentlig hær. Til gengæld har EU et fælles forsvar i rivende udvikling og et stadig mere omsiggribende militært samarbejde.

Oprustningen af det fælles forsvar og revitaliseringen af ideen om en fælles EU-hær skal ses i lyset af det ændrede trusselsbillede, som EU står over for.

EU’s placering mellem et mindre tilregneligt USA og et tiltagende aggressivt Rusland har fået både Macron og Merkel til at sætte fokus på behovet for at få etableret en EU-hær, ligesom både Frankrig og Tyskland har efterspurgt et endnu tættere og stærkere EU-forsvarssamarbejde for at gøre EU mindre afhængig af militær hjælp fra USA.

Det er ikke kun forholdet til USA og Rusland, der har sat skub i det europæiske forsvarssamarbejde. Migration fra syd og øst samt gentagne terrorangreb i Europa har også skabt opmærksomhed omkring behovet for et stærkere forsvar af EU’s ydre grænser.

Hvor spørgsmålet om en EU-hær stadig er kontroversielt, er målet om et fælles EU-forsvar en del af EU’s traktatgrundlag.

Lissabontraktaten understreger, at formålet med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter en gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik og et fælles forsvar. Både udviklingen af det militære samarbejde og oprustningen af EU's forsvar har taget fart det seneste år.

Oprustning og ekspansion

Jean-Claude Juncker lovede tidligere på sommeren at styrke EU’s grænse- og kystvagt. Denne tæller i dag ca. 1.300 mand plus en reserve på ca. 1.500 mand, men skal ifølge Juncker være en styrke på ca. 10.000 mand i 2020. Mandskabet ændrer også karakter. Det går fra primært at være folk på korttidsudlån fra medlemsstaterne til i højere grad at være langtidsudlånte og folk ansat direkte af EU’s grænse- og kystvagt. Dertil kommer, at kystvagten har fået tildelt et stort budget til at købe udstyr for. Tilførslen af mandskab og udstyr skal være med til at skabe en mere effektiv kontrol med EU’s ydre grænser.

EU’s forsvarsbudget står også til at stige massivt fra 2021. I EU’s budget fra 2021 til 2027 afsættes der 13 milliarder euro afsat til støtte af forskning og udvikling af forsvarsteknologi. Stigningen i forhold til tidligere år viser, at forsvars- og sikkerhedspolitik og ønsket om strategisk autonomi er rykket op blandt EU’s politiske prioriteter.

Det er ikke kun på forsvarssiden, at EU opruster, EU styrker også det militære samarbejde. De medlemsstater, der ønsker det, har siden 2017 haft mulighed for at deltage i det, der kaldes et permanent struktureret samarbejde. Bag ved det intetsigende navn ligger en ambition om at styrke det militære samarbejde mellem villige medlemsstater. Det samarbejde trådte for nyligt ind i sin anden fase, da de 25 deltagende medlemsstater blev enige om at fordoble antallet af projekter fra 17 til 34. De nye projekter fokuserer blandt andet på at styrke samarbejdet om cybersikkerhed, udvikling af militær teknologi og fælles operationelle kapaciteter.

Hvad betyder det for Danmark?

De seneste udviklinger tyder på, at EU er på vej mod at blive en helt almindelig storpolitisk spiller, hvor militær formåen er en prioritet. Danmark er på grund af retsforbeholdet kun med i dele af samarbejdet.

Danmark er med i EU’s grænse- og kystvagt. Frontex-samarbejdet er en videreudvikling af Schengensamarbejdet, som Danmark er en del af. I regeringens nye strategi for Danmarks udenrigspolitik 2019-2020 har regeringen også annonceret, at den ønsker en markant forøgelse af Danmarks bidrag til Frontex.

Danmark står til gengæld, på grund af forsvarsforbeholdet, uden for det styrkede militære samarbejde (det permanente strukturerede samarbejde) og det europæiske forsvarsagentur. Hvorvidt vi skal blive ved med at gøre det, i lyset af den opprioritering der er sket på området, er et centralt spørgsmål for en kommende regering.

Den siddende regering har allerede taget de første skidt til at åbne diskussionen ved at sige, at de ønsker at sætte forsvarsforbeholdet til debat, men uden at ville have en afstemning på denne side af valget. Lige meget hvem der vinder valget, er spørgsmålet om, hvorvidt det er ønskværdigt, at Danmark står uden for EU’s militære samarbejde dog stadig mere presserende, og et spørgsmål den næste regering bør tage op.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Ditte Maria Brasso Sørensen

Hvis vi ønsker at styrke EU's grænseværn, for slet ikke at snakke om EU's militær, så må vi allerførst give EU Kommissionen et stærkere vælgermæssigt mandat - og det er jo slet ikke på tale.

Jean-Claude Juncker foreslog for et par år siden i en tale, at hans embede blev slået sammen med Donald Tusks embede - altså en fusion af posten som formand for EU kommissionen og posten som permanent mødeleder for Rådet.
Det har man ikke hørt mere til siden.

Rådet af Stats- og regeringschefer er slet ikke interesserede i at udvikle et magtorgan i EU med en selvstændig politisk platform og mandat. De ønsker ikke en alternativ magtstruktur.

Men så kan man heller ikke begynde at opstille enheder, der så i sidste ende skulle være under kommando af Det europæiske Råd, der opererer med konsensusbeslutninger, er valgt af de enkelte EU lande befolkninger med varierende valgkalender, og hvor de 27 medlemmer har helt deres egen politiske virkelighed på hjemmefronten.

Det bliver en total omgang lal, der i sidste nede kan bringe det ansatte personels sikkerhed og liv i fare.

Torben Lindegaard

@Ditte Maria Brasso Sørensen

Hvis vi ønsker at styrke EU’s grænseværn, for slet ikke at snakke om EU’s militær, så må vi allerførst give EU Kommissionen et stærkere vælgermæssigt mandat - og det er jo slet ikke på tale.

Jean-Claude Juncker foreslog for et par år siden i en tale, at hans embede blev slået sammen med Donald Tusks embede - altså en fusion af posten som formand for EU kommissionen og posten som permanent mødeleder for Rådet.
Det har man ikke hørt mere til siden.

Rådet af Stats- og regeringschefer er slet ikke interesserede i at udvikle et magtorgan i EU med en selvstændig politisk platform og mandat. De ønsker ikke en alternativ magtstruktur.

Men så kan man heller ikke begynde at opstille enheder, der så i sidste ende skulle være under kommando af Det europæiske Råd, der opererer med konsensusbeslutninger, er valgt af de enkelte EU lande befolkninger med varierende valgkalender, og hvor de 27 medlemmer har helt deres egen politiske virkelighed på hjemmefronten.

Det bliver en total omgang lal, der i sidste ende kan bringe det ansatte personels sikkerhed og liv i fare.

Niels Duus Nielsen

Hvis det betyder, at vi melder os ud af NATO, er jeg med på ideen. Ikke fordi jeg tror, at de andre europæiske lande er specielt fredselskende, men amerikanerne ved jeg ikke er det.

Ja lad os melde os ud af NATO og genskabe Europas militære kapaciteter i kapløb med Rusland, England, USA og Kina. Det skal nok blive alt andet end kedeligt for de unge iblandt os.

Pacifismen har altid haft det handicap, at den ikke kan forsvare sig.

Nu har vores aktivistiske udenrigspolitik ført til, at vi kom til at skyde os selv i foden ved at smadre et par lande, som befolkninger nu ikke kan bo i, og derfor taler vi flygtninge morgen, middag og aften.

Forsvarsforbeholdet er derfor en fantastisk opfindelse som kan holde vores trigger Happy Folketing fra at begynde at skyde på resten af verden.......

Torben Lindegaard

@Jan Skovgaard Jensen

"Forsvarsforbeholdet er derfor en fantastisk opfindelse som kan holde vores trigger Happy Folketing fra at begynde at skyde på resten af verden......."

Nemlig !!
Vi holder os til Nato - det ved man, hvad er.