Læsetid: 18 min.

Lektoren, landbrugslobbyen og den tøvende ledelse: Sådan gik det galt på CBS

I 2016 blev CBS ramt af sin største forskningsskandale i mands minde. Nye oplysninger viser, at handelshøjskolen sagde ja til at lave omstridt landbrugsrapport, selv om CBS’ egne forskere allerede én gang havde droppet projektet af frygt for indblanding fra landbruget. Undervejs blev ledelsen advaret flere gange
I 2016 blev CBS ramt af sin største forskningsskandale i mands minde. Nye oplysninger viser, at handelshøjskolen sagde ja til at lave omstridt landbrugsrapport, selv om CBS’ egne forskere allerede én gang havde droppet projektet af frygt for indblanding fra landbruget. Undervejs blev ledelsen advaret flere gange

John Randeris

12. januar 2019

Julen 2016 er en tid, som mange på Copenhagen Business School  helst vil glemme.

En lektor var i medierne kommet under beskydning for at have udgivet et stykke skjult bestillingsarbejde for organisationen Bæredygtigt Landbrug i form af en rapport, som ifølge andre forskere var så ringe udført, at den var »ubrugelig«. CBS’ troværdighed som forskningsinstitution var på spil.

Den hæderkronede handelshøjskole var gået på kompromis med forskningsetik og videnskabelige principper i et projekt, som var finansieret med hjælp fra landbrugslobbyen. Det var en veritabel skandale.

To dage før juleaften, efter flere forsøg på at få gjort rapporten færdig i en acceptabel version, gik daværende forskningsdekan Peter Møllgaard i medierne og sagde, at CBS lagde rapporten ned. Den ville ikke blive lavet færdig.

På den måde lykkedes det den daværende forskningsdekan at sikre en vis julefred på den gamle handelshøjskole.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Dina Hald
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Johnny Christiansen
  • Steffen Gliese
  • Nikolai Beier
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Dina Hald, Peter Beck-Lauritzen, Johnny Christiansen, Steffen Gliese, Nikolai Beier og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

jeg vil gerne se regnestykket på, om landbruget kan betale sig for DK. Der er enorme beløb i direkte og indirekte tilskud, både fra EU og nationalt, der er fradrag i store mængder og der er konkurser i lange baner, dertil kommer prisen på at bekæmpe MRSA og andre sundhedsskadelige virksomhed + et enormt beløb til at lave nye drikkevandsboringer, hver gang staten ikke længere tør hæve grænseværdierne og så er vi ikke en gang begyndt at tale om miljøbelastningen endnu, bare co2 udgør jo 30%.

Dina Hald, Birgit Kraft, Flemming Berger, Mogens Holme, Carsten Ulendorf, Bent Warburg, Helene Kristensen, Peter Beck-Lauritzen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Søren Sandberg-Hedelund, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Verner Nielsen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar

@ Søren Bro,

Du glemmer vist at medtage, at danske svinebønder også står for enorme klima-skadelige udslip i Latinamerika. Det skyldes, at man fælder regnskov ( i areal 23 gange Danmarks størrelse) for at kunne producere foder til danske svin.

https://www.information.dk/indland/2018/10/ny-rapport-skov-ryddet-skaffe...

ingemaje lange, Dina Hald, Birgit Kraft, Mogens Holme, Kim Houmøller, Bent Warburg, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Om landbrug kan betale sig eller ej er underordnet. Landbrug er afgørende vigtigt for vores overlevelse. Det kan i den grad antage andre former, og for tiden kan man godt synes, at en helt nødvendigt - og også for bønderne forbedrende - omlægning er nødvendig. Når de ikke kan tjene penge i kraft af (for) store investeringer på deres kæmpebrug, er det jo en produktionsmåde, der ikke giver mening.

Carsten Ulendorf, Peter Beck-Lauritzen, Jesper Sano Højdal og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Morten Balling. I en tid med co2 besparelser alle vegne, er det vel ok at se på det betimelige i, at dansk landbrug eksportere grise i stort tal til Kina, og sult har så vidt jeg ved, ikke meget at gøre med, om der bliver produceret nok mad i verden, men derimod om de, der sulter har råd til at betale for den. Og vi skal vel ikke afskaffe landbruget, bare se på om ikke det kan gøres smartere.

Dina Hald, Helene Kristensen, Flemming Berger, Mogens Holme, Bent Warburg og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Kan det gøres bedre? Bestemt. Hvad kan et areal, der er 23 gange større end DK ellers bruges til? Kunne det brødføde flere end, hvad de danske grise gør? Bestemt.
Da der ikke er nogen, der har "helikopter-perspektiv" på denne sag, "kører" det af sporet, drevet af kortsigtet kapitalgevinst. Til ugunst for mennesker og dyr! ØV.
Og Bæredygtig Landbrug; sagen undrer mig ikke.

Mogens Holme, Bent Warburg og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Søren Bro

I starten af forrige århundrede var vi så relativt få mennesker at man kunne have brødfødt klodens befolkning med det landbrug i kalder "smartere".

Dengang sultede mennesker også. Siden har vi indlemmet mere landbrugsjord. Den er der ikke mere af. Vi har lært at lave kunstgødning. Den er der snart ikke mere af. Vi har fundet på mere effektive landbrugssystemer. Dem vil vi ikke have mere.

I mellemtiden er befolkningen mangedoblet. Grunden til at vi ikke sulter allesammen er landbruget, sådan som det er nu, og dét kan man kalde at male sig selv op i et hjørne. Hvis vi droppede husdyrene og omlagde Verdens landbrug til økologisk (de steder hvor det ikke allerede er), så ville Jordens befolkningstal dale væsentligt, ret hurtigt.

Det er ligesom med bilerne og de fossile brændstoffer. De er noget møg man ikke kan gøde med, men de er livsnødvendige, indtil vi har et alternativ. At tro andet er naivt, og der er pænt mange menneskeliv på spil.

Hilbert Larsen

@Søren Bro
Dansk landbrug kan kun hænge sammen/betale sig (for landbruget) p.g.a. kæmpe tilskud fra EU.
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/landbrugsstotte-svarer-til-oversk...
P.g.a. de store negative følger fra erhvervet (gener, miljøomkostninger mv.) er samfundsøkonomien endog meget tvivlsom.
Det er OK at vi giver tilskud til at vi kan være selvforsynende - men at vi skal føde "det halve af verden" på vores lille areal er ødelæggende for vores land. Derfor skal dyreproduktionen og de dyrkede landbrugsarealer reduceres markant.

Steffen Gliese, Dina Hald, Flemming Berger, Søren Bro, Mogens Holme og Bent Warburg anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@H. Larsen

Det passer (desværre) ikke at Danmark føder "det halve af verden" med dets landbrugsproduktion. I år var høsten f.eks. så dårlig, at Danmark ser ud til at ende med at blive nettoimportør af fødevarer.

Det er åbenlyst at fødevarepriserne i Verden er stigende. Den pressemeddelelse du linker til, kunne man også tolke sådan at det danske landbrug løber rundt for nuværende, selv uden EU støtte. Det er fint nok at være kritisk overfor landbruget og dets produktionsmetoder, men måske skulle man overveje det smarte i at bide den hånd som bringer en føde alt for meget.

Det er mit indtryk at mange landmænd f.eks. gerne vil have et mindre industrielt landbrug, men hvis man behandler dyrene ordentligt, dropper pesticider og overgødning, så kommer ens varer til at koste mere, og det kan godt være at nogen forbrugere er så rige at de kan tillade sig den moralske luksus det er at købe sådanne fødevarer, men i det supermarked jeg handler i, er det stadig de ikke-økologiske varer som sælger mest, og lur mig om ikke det i høj grad hænger sammmen med prisen.

Carsten Ulendorf

Dette er et tydeligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når folk ikke passer på deres integritet, men prostituerer sig for at opnå den ene eller anden fordel. Det sker overalt i samfundet i disse år. Vi bliver allesammen nødt til at være bedre til at gøre det rigtige ... og inderst inde ved vi godt, hvad det er.

Morten Balling

@Carsten Ulendorf

"at gøre det rigtige" er det man har beskæftiget sig med i etikken i årtusinder, uden at man er blevet enige. Der findes f.eks. en retning indenfor filosofien kaldet Egoisme, og det skal ikke nødvendigvis forstås som et skældsord.

https://en.wikipedia.org/wiki/Egoism

Man kan også prøve at bruge et Excel ark til at regne sig frem til, hvilke handlinger, som kommer flest mulig mennesker til nytte. Det kaldes nytteetik, og den er, på trods af dens matematiske robusthed, forbundet med så mange paradokser, at den ligner en hullet ost. F.eks. foreskriver den, at en læge bør dræbe en rask patient, og bruge vedkommendes organer til at redde (flere) andre patienter, som har livstruende behov for organtransplantation.

Her siger man at "formålet helliger midlet", eller at det er konsekvensen af handlingen, som styrer om den er rigtig.

Overfor nytteetikken står primært pligtetikken, som i stedet mener at det er midlet som er ædelt, og så er det ligemeget om det virker ift. målet. Pligtetikken stammer bla. fra Kant. Om ham kan man sige, at han utroligt ofte argumenterede med at "sådan er det bare", når han ikke havde bedre argumenter, og fordi han ofte sagde det når alle dybest set godt vidste at hen havde "ret", så er han sjældent blevet sagt imod. Hans argumenter er dog tyndere end amerikansk kaffe.

Nis Jørgensen

Gert Romme skrev: "Det skyldes, at man fælder regnskov ( i areal 23 gange Danmarks størrelse) for at kunne producere foder til danske svin."

Det er en fejllæsning af den artikel der linkes til. Der er fældet 23 gange Danmarks areal til dyrkning af soja, BLANDT ANDET til foder til danske svin. Dvs også til andre dyr og i andre lande.

Andetsteds i artiklen: "Danmark importerer årligt 1,6 millioner ton soja, som primært bruges til dyrefoder. Danmarks andel udgør fem procent af den samlede europæiske import og optager et areal på størrelse med Sjælland og Falster,"

Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Ja lad os da endelig blive ved med at betale 10 mia. i støtte til maks. 10.000 landmænd for at producere svin til Tyskland og Kina. Lad os endelig bare lade dem fortsætte med at ødelægge miljø, natur og klima i den hellige jagt på støttekroner, som betales ud fra at dem der har mest, får mest. Lad os bare blive ved med at betale dummebøder og få giftigt vand, giftigt mad, resistente bakterier og svampe. For ellers kommer de stakkels tyskere jo til at mangle kød til pølserne, og kineserne må æde hunde.

Men så længe landbruget kan kanalisere en del af skattekroner-støtten over til bevarelse af Venstre, som vil bevare et uhensigtsmæssigt fungerende landbrug "for enhver pris", bliver intet ændret.

Peter Beck-Lauritzen, Dina Hald, Søren Bro og Hans Larsen anbefalede denne kommentar