Lektoren, landbrugslobbyen og den tøvende ledelse: Sådan gik det galt på CBS

Julen 2016 er en tid, som mange på Copenhagen Business School  helst vil glemme.

En lektor var i medierne kommet under beskydning for at have udgivet et stykke skjult bestillingsarbejde for organisationen Bæredygtigt Landbrug i form af en rapport, som ifølge andre forskere var så ringe udført, at den var »ubrugelig«. CBS’ troværdighed som forskningsinstitution var på spil.

Den hæderkronede handelshøjskole var gået på kompromis med forskningsetik og videnskabelige principper i et projekt, som var finansieret med hjælp fra landbrugslobbyen. Det var en veritabel skandale.

To dage før juleaften, efter flere forsøg på at få gjort rapporten færdig i en acceptabel version, gik daværende forskningsdekan Peter Møllgaard i medierne og sagde, at CBS lagde rapporten ned. Den ville ikke blive lavet færdig.

På den måde lykkedes det den daværende forskningsdekan at sikre en vis julefred på den gamle handelshøjskole.

Ansvaret blev placeret hos lektoren bag rapporten. Men sandheden er også, at der internt på CBS var blevet advaret imod både lektoren og projektet. Det fremgår af interview med centrale kilder samt mails, som Information har fået aktindsigt i, efter regeringen har udpeget Peter Møllgaard som formand for det uafhængige rådgivningsorgan Klimarådet.

Spørgsmålet er derfor, om ikke skandalen kunne være undgået, hvis disse advarsler var blevet taget alvorligt.

Information har gennemgået mere end tusind mails, som blandt andet viser, at forskere på CBS allerede én gang havde opgivet samarbejdet med Bæredygtigt Landbrug om rapporten, fordi de frygtede, at de var blevet bedt om at lave et stykke lobbyarbejde for landbruget, kvalitetsstemplet af CBS.

Alligevel reagerede ingen, da et andet institut på CBS pludselig sagde ja til at lave rapporten, som endte som en stor skandale i offentligheden.

Manden, som i sin tid havde lukket rapporten ind på CBS, var ingen ringere end Peter Møllgaard. Ham, som efterfølgende måtte gå i medierne og give rapporten dødsstødet med beskeden:

»Jeg kan ikke huske at have set noget tilsvarende i mine 20 år på CBS.«

Historien begynder i 2013.

John Randeris

Et vigtigt projekt for landbruget

De to gamle studiekammerater, CBS-forskeren Johannes Mouritsen og landmand Torben Vagn Rasmussen, der desuden var medlem af Bæredygtigt Landbrug, havde fået en idé. De ville lave et forskningsprojekt, som skulle vise, hvordan danske miljøregler, skatter og afgifter påvirkede landbruget økonomisk. I modsætning til den almindelige landbrugsforskning skulle projektet tage udgangspunkt i nogle konkrete gårde i Danmark og nabolande i EU. På den måde ville det vise sig, om strikse regler stillede danske landmænd dårligere i konkurrencen med udenlandske landmænd.

I september 2013 tog de et møde med Peter Møllgaard, som dengang var institutleder ved Økonomisk Institut på CBS.

Han var interesseret i projektet og sagde ja til at antage det på et center ved navn CEBR, som i dag er lukket. CEBR lavede »indtægtsdækket virksomhed«. Med andre ord var centret afhængigt af at tjene penge på eksterne konsulentopgaver.

Ifølge Informations oplysninger skulle Peter Møllgaard angiveligt være blevet orienteret om faglige bekymringer af forskere allerede i forbindelse med den indledende kontakt med Torben Vagn Rasmussen. Peter Møllgaard siger i dag, at han ikke mindes at være blevet advaret.

»Jeg kan ikke huske, at jeg har fået en orientering om, at der var en faglig problematik,« siger han.

Projektets to idémænd gik straks i gang med at lede efter finansiering. Efter en del besvær lykkedes det dem et år senere at få tilsagn om 1,5 mio. kr. fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug. Ansøgningen var indsendt af Bæredygtigt Landbrug, og i den stod der, at projektet skulle munde ud i en »uvildig analyse« af dansk landbrugs rammevilkår sammenlignet med nabolande som Sverige, Tyskland og England. CBS skulle i processen være »100 % uafhængig« af landbrugslobbyen.

Nu var det bare at komme i gang.

»Jeg ser frem til samarbejde og godt resultat for dette vigtige projekt for landbruget,« skrev Torben Vagn Rasmussen kort efter i en mail, som blandt andre Peter Møllgaard modtog.

Stærke holdninger

Til at bistå arbejdet blev der dannet en såkaldt følgegruppe, som foruden landmanden Torben Vagn Rasmussen bestod af to andre landmænd og en revisor.

I oktober 2015 landede opgaven på skrivebordet hos CEBR’s nye centerleder Mette Lunde Christensen. Hun fik hjælp af en analytiker ved navn Sofie Bødker.

Allerede efter de første par møder oplevede de to forskere, at noget ikke var, som det burde være.

»Torben Vagn Rasmussen havde stærke holdninger og ville have indflydelse på metodevalg og dataafgrænsning,« siger Sofie Bødker i dag til Information.

Sofie Bødkers opfattelse var, fortæller hun, at ledelsen mente, CEBR »rent økonomisk havde behov for at gennemføre projektet«.

Af de 1,5 mio. kr. i bevillingen stod CBS til at modtage 400.000 kr.

Men ifølge Peter Møllgaard var der ikke tale om en opgave af særlig lukrativ karakter.

»Den var ikke økonomisk vigtig for CEBR i forhold til at kunne overleve eller understøtte antallet af medarbejdere,« siger han i dag.

Torben Vagn Rasmussen medgiver over for Information, at han insisterede på, at CBS skulle bruge en bestemt metode, hvor de tog udgangspunkt i konkrete gårde, en såkaldt casemetode, som adskilte sig fra Københavns Universitets makroøkonomiske analyse. Han siger også, at han sendte forskerne »masser« af forslag til litteratur. Men han afviser, at han har forsøgt at blande sig i, hvilke data de skulle bruge.

»De kunne jo sortere i det, de fik tilsendt, og det, de selv fandt frem,« siger han og kalder forskernes bekymring for »akademisk følsomhed«.

’Jump the gun’

I april 2015 opdagede Mette Lunde Christensen ved et tilfælde en mailkorrespondance, som Torben Vagn Rasmussen havde videresendt til hende et par måneder forinden.

Foruden hende var mailen sendt til revisoren og de to landmænd, som var medlemmer af projektets følgegruppe. Torben Vagn Rasmussen havde vedhæftet det, han kaldte et »jump the gun« notat, udarbejdet af CBS-lektor Troels Troelsen, »hvor noget er dokumenteret og andet ikke«. Notatet hævdede blandt andet, at danske miljøregler påførte landbruget et tab, som var langt større end det, forskere på Københavns Universitet tidligere var nået frem til.

Notatet ville kunne anvendes »i vor analyse«, mente Torben Vagn Rasmussen.

Lektor Troels Troelsen skulle senere komme til at stå i centrum af den skandale, som ventede i horisonten.

I mailtråden kunne Mette Lunde Christensen se, at notatet oprindeligt var blevet videresendt fra Bæredygtigt Landbrug.

Der var noget uldent ved det hele, syntes hun. Havde en anden CBS-forsker arbejdet privat som konsulent for Bæredygtigt Landbrug? Og havde han lavet et notat for dem, som var delvist udokumenteret, og som organisationen nu ville have hende til at bruge i rapporten?

Information har fået aktindsigt i mails, hvor det fremgår, at Troels Troelsen ganske rigtigt havde lavet notatet til Bæredygtigt Landbrug, og at han var gået med til at skrive det på en måde, så det så ud, som om han havde lavet det af egen drift, og at det ikke var bestilt af Bæredygtigt Landbrug.

»Nu skal det se ud, som om jeg har skrevet det som et almindeligt debatindlæg,« skrev han til Bæredygtigt Landbrug, da han sendte dem fakturaen.

Dokumentation

Den daværende CBS-lektor Troels Troelsen skrev til Bæredygtigt Landbrug om et notat, som skulle se ud, som om det ikke var bestillingsarbejde.

Nedenfor er den mail, Troels Troelsen sendte til Bæredygtigt Landbrugs daværende direktør om betaling for notatet.

’Enormt forudindtagede’

I mellemtiden havde Økonomisk Institut fået en ny institutleder, Pascalis Raimondos, som nu havde ansvaret for projekterne i CEBR. Peter Møllgaard var blevet forfremmet fra institutleder til forskningsdekan. Dermed havde han nu det overordnede ansvar for al forskning på handelshøjskolen. Inklusive landbrugsrapporten.

Mette Lunde Christensen videresendte mailtråden til sin nye institutleder Pascalis Raimondos og skrev, at CEBR fortsat havde »problemer med Bæredygtigt Landbrug«. Hun klagede over, at Torben Vagn Rasmussen og resten af følgegruppen nærmest havde overtaget projektet og forsøgt at diktere, hvad CBS-forskerne skulle læse og analysere.

Torben Vagn Rasmussen havde givet dem »en masse litteratur, der i bund og grund er ubrugelig, fordi det typisk er avisudklip eller simple casestudies«.

»Alle med den fællesnævner, at landbruget har enormt hårde vilkår, hvilket jo er lidt påfaldende.«

Hun skrev også, at:

»De har enormt forudindtagede holdninger til, hvordan de danske rammevilkår påvirker landbruget, og er meget lidt subtile i deres krav til analysen. Vi vil under ingen omstændigheder lave bestilt arbejde.«

Torben Vagn Rasmussen husker ikke mailkorrespondancen. Men han afviser, at han skulle have været »forudindtaget« eller haft »krav« til analysen.

»Vi ville ikke pådutte dem nogen konklusioner,« siger han.

»Formålet var at analysere forskelle i konkurrencevilkår mellem danske landmænd og naboerne i Skåne, Nordtyskland og England belyst ved faktiske tal fra gårde i de pågældende lande.«

En mail sendt til Mette Lunde Christensen viser dog, at Torben Vagn Rasmussen havde klare forventninger om, at projektet skulle gavne landbrugets økonomi.

»Danske landmænds indtjening er under stort pres grundet umage rammevilkår og mange er på konkursens rand. Vi kan ikke blive ved med at skubbe projektet,« skrev han og rykkede for et møde.

Kort efter holdt Mette Lunde Christensen og Pascalis Raimondos møde med Torben Vagn Rasmussen og Johannes Mouritsen. De to forskere forsøgte at gøre det klart for idemændene, at de ikke kunne lave rapporten på den måde, som de ønskede. De skiltes uden at blive enige.

Ingen grund til bekymring

Pascalis Raimondos tog fat i Troels Troelsens institutleder Jan Mouritsen – ikke at forveksle med projektets ene idémand Johannes Mouritsen. Raimondos ville høre institutlederens mening om det, der havde stået om Troels Troelsen i mailkorrespondancen.

Efter mere end tre uger uden svar rykkede Pascalis Raimondos Jan Mouritsen igen. Institutlederen skrev tilbage, at han var »i dialog med Troels om sagen«, og at han umiddelbart ikke så nogen grund til at være bekymret over Troels Troelsens arbejde.

Dokumentation

Udklip af institutleder Jan Mouritsens svar til institutleder Pascalis Raimondos – kaldet Lakis.

»Men som jeg ser de analyser, Troels har lavet, så er der begrundelser for det meste. Man kan have andre forudsætninger end hans, og man kan lave andre typer af analyser, men jeg er ikke sikker på, at det, han laver, ikke kan forsvares,« skrev han.

»Hvis jeg skal gå videre, skal jeg nok have lidt mere klarhed over, hvad kritikken konkret er.«

Jan Mouritsen husker i dag ikke, hvad det var for en »dialog«, han tog med Troels Troelsen.

Ville redde landbruget

I begyndelsen af juni trak CEBR sig endeligt fra projektet.

Pascalis Raimondos husker, at han oplyste forskningsdekan Peter Møllgaard om beslutningen.

»Vi fortalte ham, at CEBR ville gå fra det og ikke ville fortsætte med det på grund af vores bekymringer,« siger Raimondos.

Peter Møllgaard husker i dag ikke, at Pascalis Raimondos gav ham den besked. Men han siger, at han er sikker på, det er rigtigt, hvis Raimondos husker det sådan.

Straks efter afslaget begyndte CBS-docent Johannes Mouritsen og landmanden Torben Vagn Rasmussen at turnere gangene på CBS for at finde nogen, der ville give husly til deres projekt.

På Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi lykkedes det dem at vække lektor Troels Troelsens interesse. Han havde som bekendt tidligere løst opgaver for Bæredygtigt Landbrug og havde selv en fortid i landbruget.

Information har fået aktindsigt i hundredvis af Troels Troelsens mails vedrørende projektet. De tegner et billede af en noget uortodoks videnskabsmand, der ville mere end bare forske. Han ville redde dansk landbrug fra årtiers misforstået miljøpolitik.

Troels Troelsens institutleder, Jan Mouritsen, vendte i juli tommelfingeren opad til projektet. Han siger i dag, at han overvejede, om det kunne være problematisk at samarbejde med Bæredygtigt Landbrug. Men CBS var vant til at håndtere eksterne partnere, »så det gjorde mig ikke særligt bekymret«, siger han.

Dokumentation

Troels Troelsens daværende institutleder Jan Mouritsen gav grønt lys til at lave landbrugsprojektet.

Institutlederen gav altså Troels Troelsen lov til at stå i spidsen for et forskningsprojekt, hvor midlerne var skaffet af Bæredygtigt Landbrug, blot to måneder efter en anden institutleder havde delt en bekymring med ham om Troels Troelsens forhold til netop Bæredygtigt Landbrug.

Advarselslamper

Heine Andersen er professor emeritus på Københavns Universitet og ekspert i forskning og forskere. Han har fulgt sagen, som han kalder en »væmmelig historie«, siden begyndelsen. Han mener, at Pascalis Raimondos’ mails om Troels Troelsen burde have »tændt nogle advarselslamper« hos Jan Mouritsen, da Troels Troelsen bad om lov til at lave landbrugsprojektet.

»Helt klart. Det burde ikke have passeret,« siger han.

Også lektor emeritus ved Københavns Universitet, Alex Dubgaard, som kender sagen indgående, undrer sig over, at Jan Mouritsen gav Troels Troelsen lov til at lave projektet, når han havde »fået nogle kraftige indikationer«.

Jan Mouritsen siger i dag, at han ikke på det tidspunkt havde grund til at have mistillid til Troels Troelsen.

»Der går altid rygter om alle på CBS om det ene og det andet. Troels Troelsen har også stukket sit hoved langt frem nogle gange, og det er ikke alle, der bryder sig om det, han siger,« fortæller Jan Mouritsen.

Han understreger, at han forsøgte at sikre, at projektet blev lavet forskningsmæssigt forsvarligt, blandt andet ved at lave en styregruppe og en peerreviewproces.

»Det var denne proces, der brød sammen i det her projekt,« siger han.

Troels Troelsen understreger over for Information, at han lavede notatet for Bæredygtigt Landbrug, inden han overtog projektet med at lave landbrugsrapporten.

»Det har intet med rapporten at gøre,« siger han og tilføjer, at »alt, hvad jeg har lavet, er reel og upåvirket forskning.«

Institutlederens ansvar

Jan Mouritsen siger, at han ikke orienterede sin overordnede Peter Møllgaard om, at hans institut nu havde sagt ja til opgaven.

Til gengæld er han sikker på, at projektet er blevet skrevet ind i CBS’ interne projektstyringssystem. Et system, Peter Møllgaard som forskningsdekan også havde adgang til.

Peter Møllgaard siger, at han ikke orienterede sig i systemet. Han mener derfor heller ikke, han opdagede, at et andet institut var begyndt at arbejde på projektet for Bæredygtigt Landbrug, som hans eget gamle institut havde droppet. Men selv hvis han havde opdaget det, ville han formentlig ikke have tænkt nærmere over det, vurderer han.

CBS’ rektor, Per Holten-Andersen, medgiver, at »det kan virke mærkeligt, at projektet blev gennemført på et andet institut«, men tilføjer, at forskere på CBS har frihed under ansvar.

»Det ansvar deler forskeren med sin institutleder. Jeg kan konstatere, at to institutledere i den konkrete sag havde forskellige vurderinger af projektet.«

Han kalder hele forløbet »et sjældent eksempel på et dårligt udført forskningsprojekt« og tilføjer:

»Det er institutledernes ret at beslutte hvilke projekter, der skal gennemføres og hvordan. Det er også en institutleders pligt at bremse et projekt, før det løber af sporet.«

Den endelige kontrakt

Selv om Peter Møllgaard ikke personligt var orienteret om, at projektet fortsatte på CBS, var to af hans nærmeste medarbejdere involveret i genoplivningen.

En af dem drøftede kontraktens udformning med Troels Troelsen og Bæredygtigt Landbrug.

Heller ikke dette var Peter Møllgaard vidende om, siger han til Information.

Det samme siger den pågældende medarbejder, som også tilføjer, at det er helt almindelig praksis ikke at orientere forskningsdekanen om de kontrakter, som bliver indgået mellem institutter og partnere.

Den endelige kontrakt mellem Bæredygtigt Landbrug og CBS blev indgået i efteråret 2015.

John Randeris

Manglede kvalitetssikring

Troels Troelsen gik straks i gang.

Der blev nedsat en styregruppe bestående af de to idémænd Torben Vagn Rasmussen, som var bindeleddet til Bæredygtigt Landbrug, og Johannes Mouritsen samt institutlederen Jan Mouritsen og Troels Troelsen selv.

Den daværende institutleder Jan Mouritsen, der var formand for styregruppen, siger, at den aldrig for alvor kom op at køre. Selv deltog han kun i et enkelt møde i begyndelsen af projektet, og han var ikke med på de talrige mails, som resten af styregruppen udvekslede i de følgende måneder.

»Derfor har der heller ikke været den kvalitetssikring, vi normalt har,« siger Jan Mouritsen.

I de følgende måneder rejste Torben Vagn Rasmussen rundt for at indsamle data fra gårde i Danmarks nabolande. Imens fik Troels Troelsen tilsendt en masse beregninger fra en fynsk landmand, som også havde lavet konsulentopgaver for Bæredygtigt Landbrug.

De tre mænd var enige om, at de måtte påvise, at skatter, afgifter og miljøkrav var i gang med at kvæle dansk landbrug.

I deres mails var en stemning af, at det var nu eller aldrig. Det var op til dem, med dette forskningsprojekt, at ændre landbrugspolitikken i Danmark.

Troels Troelsen forsøgte at komme daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) til undsætning, da diskussionen om landbrugspakken fik ministertaburetten til at vakle under hende. Han sendte hende et åbent brev med nogle af deres hidtidige fund i håb om, at hun kunne bruge det.

Troels Troelsen skrev til Torben Vagn Rasmussen, at deres rapport kunne være »helt ligegyldig, hvis miljøministeren falder, og oppositionen får trukket landbrugsforliget ned. Så kan vi blive anklaget for IKKE at have gjort noget og bare have gjort det, som videnskab normalt gør. Arbejdet roligt og ligegyldigt imod et mål«.

Det lykkedes ham dog ikke at redde Eva Kjer Hansen, som kort efter måtte gå af. Men arbejdet med rapporten fortsatte.

Dokumentation

Troels Troelsens mail om, hvorfor han ville dele nogle af rapportens foreløbige konklusioner med den daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V).

For landbrugets skyld

I løbet af sommeren 2016 opstod der dårlig stemning i styregruppen. Johannes Mouritsen forsøgte at styre Troels Troelsen ind på en mere neutral måde at fremstille data på. Men Troels Troelsen strittede imod.

I en mail skrev Troels Troelsen, at han nægtede at fremhæve data, som gik imod landbrugets dagsorden:

»Jeg vil IKKE high lighte, at case gårde, der alle drives efter ligevægtsprincippet, giver dårligere resultater – for det er jo netop ligevægtsprincippet, dansk landbrug ønsker.«

Dokumentation

Troels Troelsen ville ikke fremhæve resultater, som gik imod landbrugets dagsorden. Han ville heller ikke skrive landmand Torben Vagn Rasmussen på som medforfatter til rapporten.

Han klagede over tidspres, og at han havde optjent 900 overarbejdstimer på grund af et andet projekt, som trak tænder ud.

»Jeg sagde ja til dette for landbrugets skyld. Ikke min egen skyld,« skrev han.

Johannes Mouritsen foreslog i en mail, at Torben Vagn Rasmussen burde nævnes som medforfatter til rapporten, eftersom han havde været med til at indsamle data, skrive og redigere dele af teksten.

Men Troels Troelsen mente, at det var »klogest« at lade være, »også fordi Bæredygtigt Landbrug er inde over«.

Selv om Torben Vagn Rasmussen siger, at han ikke deltog i projektet som repræsentant for lobbyorganisationen, så Troels Troelsen altså en risiko ved at nævne hans navn i rapporten.

Han endte derfor selv med at stå som eneforfatter.

De tre besluttede også at undlade at nævne Bæredygtigt Landbrug i rapporten, selv om det var landbrugsorganisationen, der havde skaffet bevillingen og bestilt rapporten. Det skulle vise sig at være en dårlig idé.

‘Ubrugelig’ rapport

Den 2. august 2016 offentliggjorde Troels Troelsen en »delrapport« med titlen Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne.

I en pressemeddelelse hævdede han, at rapporten præsenterede »en ny forskningsvinkel«, som påviste, at rammevilkårene for dansk landbrug var »konkurrenceforvridende og forringer den danske fødevareklynges vækst«.

I pressen udråbte forskere fra Københavns Universitet rapporten til at være »ubrugelig«. Der manglede åbenhed om den videnskabelige metode og Bæredygtigt Landbrugs rolle i projektet.

En af KU-forskerne skrev i en mail til Peter Møllgaard, at han og hans kolleger var »noget overraskede over kvaliteten af dette arbejde« og det tætte samarbejde med landbrugslobbyen, der lå bag.

Peter Møllgaard svarede kort, at det var »en problemstilling, som vi også håndterer internt på CBS«.

I praksis betød det, at Troels Troelsen fik at vide, at han skulle skynde sig at blive færdig med rapporten.

En rød klud

Som reaktion på den negative omtale i pressen sendte Johannes Mouritsen den 1. september en redegørelse for hele forløbet til Peter Møllgaard og CBS’ rektor. Han tilbød, at de kunne holde et møde, hvilket han også havde gjort i en anden mail en uge forinden.

I den vedhæftede redegørelse indrømmede Johannes Mouritsen, at han og projektets øvrige bagmænd med vilje havde undladt at nævne Bæredygtigt Landbrug i rapporten. Det skyldtes Bæredygtigt Landbrugs »elendige omdømme i presse og politiske kredse«. Omtalen af lobbyorganisationen ville have virket »som en rød klud, der ville dreje fokus fra rapportens konklusioner til mudderkastning«, skrev han i redegørelsen.

Han erkendte desuden, at Torben Vagn Rasmussen måske skulle have stået på forfatterlisten, hvilket han også havde forsøgt at overbevise Troels Troelsen om tidligere på året.

»Det kan diskuteres,« skrev han i redegørelsen.

Peter Møllgaard kvitterede for modtagelsen af redegørelsen i en kortfattet mail og henviste sagen til en nyudnævnt institutleder.

»Tak for din redegørelse og for dit tilbud om samtale. Vi har aftalt, at det er Carsten Ørts Hansen (cc.), der som institutleder er ledelsesmæssig tovholder i denne sag, så han vil kontakte dig mhp en samtale.«

Forskningsdekanen lod altså sin institutleder håndtere sagen.

Institutlederen Carsten Ørts Hansen holdt gennem efteråret flere møder med Troels Troelsen og Johannes Mouritsen, hvor han bad dem skynde sig med at blive færdige med rapporten og imødegå den kritik, der havde været af den.

Alvorligt brud på praksis

Heine Andersen fra Københavns Universitet mener, ledelsen burde have gjort mere end det. Han karakteriserer oplysningen om, at styregruppen bevidst havde undladt at nævne Bæredygtigt Landbrug, som et »særdeles alvorligt brud på god videnskabelig praksis, der allerede på det tidspunkt burde have givet anledning til iværksættelse af en nærmere undersøgelse«.

En ting er, hvis man glemmer at angive finansieringskilden, siger han. Men hvis man undlader at gøre det med vilje, er det stærkt belastende.

»Hvis Johannes Mouritsen har skrevet den der uholdbare begrundelse, så burde Peter Møllgaard have reageret på det allerede i september måned. Han burde have sat gang i en undersøgelse,« siger han.

Lektor emeritus Alex Dubgaard fra Københavns Universitet vurderer også, at ledelsen »burde have taget sagen op«.

»Man træder vande, vil jeg sige. Der kunne man have reageret hurtigere.«

Selv medgiver Peter Møllgaard i dag, at »der var mange faresignaler«. 

»Det blev vi kritiseret for dengang, og det kunne man givetvis også gøre nu,« siger han.

Men ledelsen betragtede Troels Troelsens delrapport som »ufuldstændig« og ville afvente den endelige rapport, før de tog stilling til sagen, forklarer Peter Møllgaard.

»Vi havde fået at vide flere gange, at den ville komme snart. Men afleveringen blev udskudt i flere runder, først med uger, senere med måneder. Det er baggrunden for, at der gik helt indtil december,« siger Peter Møllgaard.

Fortsatte med at forsvare rapporten

I december 2016 bragte DR en historie, som afslørede, at Bæredygtigt Landbrug havde været involveret i rapportens tilblivelse, og at Troels Troelsen bevidst havde forsøgt at fremme landbrugets interesser.

Men Peter Møllgaard fortsatte med at forsvare projektet i pressen. Til Information sagde han, at »det er en foreløbig rapport, hvor der er ting, der vil være forbedret, når den endelige rapport kommer i slutningen af december«.

Trods kritikken og den redegørelse, han havde modtaget fra Johannes Mouritsen, regnede forskningsdekanen altså stadig med, at rapporten skulle færdiggøres.

Det ændrede sig hurtigt.

Under et styregruppemøde tre dage inden juleaften krævede institutleder Carsten Ørts Hansen, at de skulle nå frem til en konklusion: Kunne det foreløbige udkast nogensinde blive til en færdig rapport? Nej, mente den nu tidligere institutleder Jan Mouritsen, som stadig var med i styregruppen. Johannes Mouritsen sammenlignede omvendt rapporten med et flot højhus, som måske nok havde nogle krakeleringer i facaden, men som man ifølge ham kunne nå at fikse inden nytår.

Carsten Ørts Hansen valgte at lytte til Jan Mouritsen og indstillede til ledelsen, at projektet skulle droppes. Og sådan blev det. Dagen efter gik Peter Møllgaard i pressen og sagde, at projektet blev lukket.

Frihed under ansvar

I foråret 2017 landede en afgørelse fra CBS’ praksisudvalg. Den konkluderede, at Troels Troelsen havde gjort sig skyldig i »et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis« ved at holde Bæredygtigt Landbrugs involvering skjult, og at Torben Vagn Rasmussen burde have stået som medforfatter til delrapporten.

Altså de samme mangler, som Peter Møllgaard var blevet advaret om gennem Johannes Mouritsens redegørelse, men valgte at sidde på i knap fire måneder, før projektet blev lukket.

CBS måtte betale sin del af bevillingen tilbage, og Peter Møllgaard fortalte i pressen, at de nu ville indføre nye retningslinjer for samarbejde med eksterne partnere. Troels Troelsen er i dag ikke længere ansat ved CBS.

Til spørgsmålet om, hvorvidt han har levet op til sit ansvar som daværende forskningsdekan i denne sag, svarer Peter Møllgaard, at han stod for en ledelsesstil, hvor »man har forskningsfrihed under ansvar«.

»Det vil sige, at man skal opføre sig ordentligt og i henhold til det regelsæt, der er på forskningsområdet, og i forhold til de kontrakter, man har indgået. Og hvis det var sket, så ville vi ikke have haft den her sag.«