Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Hun følte sig allermest hjemme på scenen

På trods af talrige indlæggelser og operationer nåede Tania Soltau Pedersen i sit korte liv at skabe mere glæde end de fleste. Ikke mindst med bandet Candy-Floss, som hun i mere end ti år turnerede landet tyndt med
På trods af talrige indlæggelser og operationer nåede Tania Soltau Pedersen i sit korte liv at skabe mere glæde end de fleste. Ikke mindst med bandet Candy-Floss, som hun i mere end ti år turnerede landet tyndt med
5. januar 2019

Tania Pedersen var bare en anden, når hun trådte op på scenen.

Til daglig kunne hun blive usikker på, hvad folk mon tænkte om hende, når hun skulle tage bussen fra den ene ende af Roskilde til den anden. Om de mon bemærkede, at hun var anderledes?

Men så snart hun kunne få lov til at synge foran et publikum på scenen, slap hun alle tøjler.

En af de første gange var, da hun en dag i sine tidlige teenageår pludselig trodsede sin stille natur og fandt mod til at stille op i en karaokekonkurrence i City2 i Taastrup og synge foran alle i stormagasinet.

Musikken kunne som intet andet få hende til spontant at give slip og glemme livets strabadser.

Hård start på livet

Dem var der en del af i Tania Pedersens liv. Da hun blev født næsten tre måneder før termin på Hvidovre Hospital i juni 1981, vejede hun blot 666 gram. Fordi Tania Pedersens krop ikke var færdigudviklet, havde hun mange komplikationer med blandt andet tarmsystemet, lungerne og synet, og hun var det første halvandet år af sit liv indlagt på et børnehospital på Frederiksberg.

Da Tania Pedersens biologiske forældre ikke var et sted i livet, hvor de kunne være forældre for hende, kom hun ved udskrivelsen kortvarigt i pleje hos en anden familie, inden hun flyttede ind på et bosted for blinde og svagtseende børn.

Hun var to et halvt år, da hun endelig fandt sin familie og sit permanente hjem i Roskilde.

Selv om Tania Pedersens omtumlede første leveår havde sat sine spor i hende og gjort det svært for hende at vise følelser eller knytte sig til andre mennesker, løb hun lige i armene på sin nye plejemor, Anita Brendstrup, da de mødte hinanden den første dag. Tania Pedersen mærkede med det samme den tryghed og omsorg, hun hidtil havde længtes efter.

Kærligheden til musikken

Tania Pedersens store passion i livet, musikken, blev egentlig vakt ved en tilfældighed.

Hendes medfødte indlæringsvanskeligheder gjorde til tider skolen til en hård omgang. Men da hendes mor begyndte at bruge sang og rytme til at støtte Tania Pedersen, kunne hun pludselig langt bedre forstå stavelserne og rytmen i ordene. Og da hun efterfølgende selv begyndte at synge, stod det hurtigt klart, at hun havde sangtalent.

Et manglende stemmebånd gjorde, at hun havde en hæs og spinkel stemme, og hun måtte ikke synge mere end en halv time ad gangen. Men det holdt hende ikke fra at forfølge musikken, der skulle komme til at give hende mange tiltrængte succesoplevelser i livet. Som for eksempel da hendes nyopdagede musikalske talent skaffede hende job i det lokale kirkekor i Svogerslev, hvor hun stolt tjente sine egne lommepenge.

Blå bog: Tania Soltau Pedersen

  • Født den 22. juni 1981
  • Forsanger i bandet Candy-Floss
  • Efterlader sig to forældre, tre søskende, en kæreste og en masse fans
  • Død den 27. september 2018

Musikken blev også Tania Pedersens indgang til sociale relationer.

Som 16-årig mødte hun den to år yngre Anja Madsen ved printeren på Roskilde Bibliotek, hvor de begge var i færd med at udskrive billeder af Backstreet Boys. Mødet dannede grobund for et livslangt venskab fyldt med koncerter og snakke om musik.

Og det var på en dansebar i Roskilde, at hendes senere forlovede Kasper Hedengran første gang inviterede hende ud, fordi han godt vidste, at det var gennem musikken, vejen til hendes hjerte gik.

I voksenlivet blev Tania Pedersen en del af bandet Candy-Floss, hvor hun hurtigt indtog en central rolle som forsanger. Hun var den eneste pige i gruppen, og selv om hun i det stille kunne brokke sig over lidt for meget mandehørm i øvelokalet, foregik drillerierne mellem bandmedlemmerne altid med et glimt i øjet.

I Candy-Floss fandt hun for første gang sit ståsted i livet, og sammen med gruppen turnerede hun gennem mere end ti år Danmark tyndt og spillede til alt fra private arrangementer og 1. maj-arrangementer til festivaler for handicappede, som gruppens hundredevis af fans trofast fulgte dem til.

Kroppen sagde stop

Det var musikken, der holdt hende i gang, når kroppen i stigende grad svigtede hende og betød, at hun med tiden måtte indlægges oftere og oftere. Men selv om hun var opsat på, at de medfødte komplikationer ikke skulle sætte en stopper for hendes livsglæde, stod det med tiden klart, at Tania Pedersen ikke ville blive gammel.

I september blev Tania indlagt for sidste gang. Og efter tre dage med udmattende operationer sagde kroppen til sidst stop.

Få måneder inden havde hun givet sin sidste koncert på sommerens Sølund Festival, verdens største musikfestival for folk med udviklingshandicap. Det var her, foran tusindvis af begejstrede tilhørere, hun mærkede suset fra scenen for sidste gang.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • David Zennaro
Jørn Andersen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu