Læsetid: 4 min.

Michael Jackson-fan: Han var offer for grådighed, folkedomstolen og sin egen naivitet

33-årige Christina Ihler Madsen har været kæmpe Michael Jackson-fan, siden hun var otte år gammel. Det ændrer den nye, kritiske dokumentar, der anklager megastjernen for pædofili, ikke ved.
2. februar 2019

– Du er talskvinde for Michael Jackson-fanklubben Moo-Walkers. Hvordan blev du fan?

»Min søster hørte Man In The Mirror, da jeg var otte år, og så blev jeg hvervet. I dag er det mig, der er den største fan af os to.«

– I en ny kritisk fire timer lang dokumentar, vist på Sundance Film Festival, fortæller to mænd, der som børn havde et tæt forhold til Jackson, at han misbrugte dem seksuelt. Hvad synes du om den kritik af Jackson, det har ført med sig?

»Jeg tror ikke på anklagerne. Det er en dokumentar uden skygge af dokumentation, som ikke er objektiv, og som har til formål at overbevise seeren om Michaels skyld. Dokumentaristen har også sagt, at han med vilje har undladt at medtage fakta og interview med andre, der modsiger filmens to hovedpersoner, fordi han vil fokusere på at fortælle deres historie. Det er et problem, for vi ved alle, hvor nemt man kan overbevise folk, når man har fire timer og kun taler med den ene side.«

Privatfoto
»Dokumentarens to kilder har været fremme med deres anklager før og anlagde dengang milliardretssager mod boet, som de endte med at tabe. Den ene har endda ændret sin historie mange gange. Det er bevis på, at de lyver. De har gjort alt, hvad de kunne for at blive rige på deres anklager. Og nu prøver de så i en patostung dokumentar. Men der har været en 10 år lang FBI-undersøgelse, der fandt nul og niks på Michael, og han blev frikendt i den store retssag i 2005. Så der er ikke noget i anklagerne. Han er bare offer for grådighed, folkedomstolen og sin egen naivitet.«

– Hvorfor skulle de to mænd i filmen lyve?

»Fordi de vil have penge. Den ene kilde, Wade Robson, har gennem 20 år fastholdt, at Michael aldrig gjorde ham noget. Han forsvarede endda Michael i en retssag før hans død og har også siden lovprist Michael offentligt. Men pludselig gik Robsons karriere lidt i stampe, og så tiggede og bad han Michaels bo om at få lov til at være koreograf på et show. Men han fik ikke jobbet, og lige pludselig sagsøgte han boet.«

»Den anden kilde er James Safechuck. Mange elementer fra hans anklage ser ud til at være taget direkte fra en fiktionsbog fra 1990’erne, der handlede om, at Michael skulle have haft forhold til små børn. Den var skrevet af en journalist, der gerne ville fremme ideen om sex mellem børn og voksne. Michael sagsøgte ham og vandt. Så disse anklager virker heller ikke just troværdige.«

Christina Ihler Madsen

  • Født 1985.
  • Bor i København med sin datter og sin mand.
  • Talskvinde for Michael Jackson-fanklubben Moo-Walkers.
  • Har læst Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab på RUC.
  • Arbejder i en NGO

– Ændrer dokumentaren noget ved dit forhold til Michael Jackson og hans musik?

»Nej. Det er en mockumentary, der kører i stampe med de samme anklager som dem, man har hørt siden 1993. Og undskyld mig: Han hjalp en masse børn med aids og fik dem til at besøge ham i Neverland. Hvorfor skulle han gøre det, hvis han havde tænkt sig at have sex med dem?«

– Synes du generelt, at man kan eller bør adskille et værk fra kunstneren?

»Det bliver vi lidt nødt til. Så snart værket er ude, tilhører det ikke kun kunstneren længere. Vi bliver også nødt til at se tidligere tiders kunstnere i den kontekst, de levede i. Ellers bliver det hele hurtigt noget mærkeligt noget.«

– Hvad skulle der til for, at du kunne tro på pædofilianklager mod Michael Jackson?

»Reelle beviser og ikke bare tomme anklager.«

– Men hvordan får du mere konkrete beviser, end at nogle er ude at fortælle om det på denne måde? Det er jo et svært felt at få fuldstændig konkrete beviser på.

»Det er rigtigt. Men en, der har været tæt med Michael som barn, og som siden har kritiseret navngivne Hollywood-personer for pædofili, har understreget, at Michael Jackson aldrig gjorde dem noget. Det, synes jeg, er sigende.«

– Hvad er dit bedste Michael Jackson-minde?

»At se ham i Parken. Det var min første koncert nogensinde, og første og eneste gang jeg fik lov at se ham og mærke magien. Jeg har aldrig oplevet så elektrisk en stemning, som der var der – selv inden manden overhovedet var gået på. Der stod en pige ved siden af mig, som besvimede, og en sød, stærk mand, som jeg ikke kendte, løftede mig op, så jeg kunne se det hele. Og så var Michael bare fantastisk.«

– For mange forsvinder idoldyrkelse efter teenageårene. Føler du nogle gange, at din idoldyrkelse er barnlig?

»Nej, for den har ændret karakter. Havde jeg mødt ham som ung, havde jeg bare stået og skreget. Hvis jeg mødte ham i dag, ville jeg sige ’tak’. Han har været med til at gøre mig til det menneske, jeg er, og betyder ret meget for mig. Han var med til at give mig en tro på, at man kan ændre verden og gøre den til et bedre sted, og hans engagement har blandt andet gjort mig til klimaaktivist. Så musikken er efterhånden sekundær.«

– Hvilken Michael Jackson-sang burde alle høre?

»Det er et stort spørgsmål. Men nok Will you be there. Eller Earth Song i disse klimatider.«

Billede fra dokumentaren ’Leaving Neverland’.
Læs også
Michael Jackson optræder i Super Bowls half time show i 1993.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Henrik Brøndum
  • Eva Schwanenflügel
Jørn Andersen, Henrik Brøndum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Hvis vi ser bort fra sladderpressen, hvad er så pressens opgave, når nogen rejser anklager mod afdøde personer som ikke kan dokumenteres? Hvis jeg f.eks. hævder at Harald Blåtand tvang sin kone til at spise frikadeller, selvom hun ikke kunne lide dem - skal det så stå i avisen?

I den konkrete sag, kan de som påstår sig forurettet, vel bare rejse krav om erstatning fra boet efter Michael Jacksom. Hvis de vinder den, er det en relevant historie at bringe. Men er det også tilfældet fordi de laver film om sig selv og den bliver vist af en filmfestival?

Michael Andresen

Christina Ihler Madsens forhold til Michael Jacksons gerninger minder ret meget om visse netdebattørers forhold til Hugo Chavez og Nicolas Maduro.