Læsetid: 4 min.

Regionsrådsformand: Sundhedsreform udskifter nærhed med bureaukrati og pseudodemokrati

Mindre demokratisk indflydelse til borgerne, forringelse af nærhed i sundhed og et bureaukratisk monster. Det er konsekvenser af regeringens sundhedsreform, frygter Region Nordjyllands formand, Ulla Astman
Jeg bor i en by, hvor der er otte års levetidsforskel mellem Aalborg Øst og Aalborg Vest. Det får man da ikke ændret ved, at man laver om i strukturen, siger Ulla Astman om regeringens sundhedsudspil.

Jeg bor i en by, hvor der er otte års levetidsforskel mellem Aalborg Øst og Aalborg Vest. Det får man da ikke ændret ved, at man laver om i strukturen, siger Ulla Astman om regeringens sundhedsudspil.

Henning Bagger

19. januar 2019

– Hvad synes du om, at regeringen vil nedlægge regionsrådene?

»Det er dybt problematisk, for dermed fjerner man borgernes mulighed for at have direkte indflydelse på sundhedsvæsenet og vælge politikere, de kan stille til ansvar for den førte politik på sundhedsområdet.«

»Desuden er reformen gennemsyret af, at man fjerner et demokratisk valgt organ og erstatter det med fire andre lag – nemlig de 21 sundhedsfællesskaber, fem sundhedsforvaltninger, Sundhedsvæsen Danmark og til sidst styringen fra ministeriet. Det er noget af en bureaukratisk papirtiger.«

– Tror du, patienterne i din region kommer til at opleve en ændring?

»Ja. Med reformen vil det være embedsmænd frem for folkevalgte, der kommer til at træffe beslutningerne. Derved vil det være, hvad der giver mening i et regneark, som afgør, om der for eksempel er et lokalt sygehus. Det bliver en afvejning af økonomi. Selvfølgelig har økonomien også betydning for beslutningerne i dag, men her har vi også spørgsmål som nærhed, kvalitet og de lokale forhold med i de politiske overvejelser.«

– Men hvad kan regionsrådene, som ikke kan klares lige så godt fra ministeriet?

»De kan garantere, at det er andet end et regneark, der bestemmer, hvor forskellige tilbud skal placeres. For eksempel var embedsmændenes oplæg her i Nordjylland for et par år siden at fjerne den psykiatriske afdeling i Thisted, fordi den var for dyr at drive. Der satte vi politisk foden ned og sagde, at det ikke duer, at der skal være 140 km for nogle mennesker til den nærmeste psykiatriske afdeling.«

Ulla Astman

  • Født 1970 i Grenaa.
  • Regionsrådsformand (S) i Region Nordjylland.
  • Næstformand i Danske Regioner.
  • Forhenværende formand i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
  • Uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet i 1996.

– Du frygter for nærheden og borgernes demokratiske indflydelse. Men regeringen vil etablere 21 nye sundhedsfællesskaber, som skal styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger. De skal ledes af borgmestre og formænd for forskellige kommuners sundhedsudvalg. Hvorfor er det ikke demokratisk og nært?

»Men der vil jo ikke sidde folk her, som borgerne vil kunne sætte direkte til ansvar for sundhedsområdet. Når du sætter dit kryds til kommunalvalget, så ved du dybest set ikke, om det er Annie eller Benny, der bliver borgmester eller udvalgsformand.«

»Derudover er det vigtigt at have for øje, at de 21 sundhedsfællesskaber ikke får en reel økonomi at kunne prioritere udfra. Som det ser ud nu, er der ikke driftsmidler med, og beslutninger skal træffes i konsensus. Reelt set kan man stå i en situation, hvor der ikke sker noget, fordi man ikke er enige. Så jeg synes, at man oversælger det med demokratisk indflydelse gennem sundhedsfællesskaberne.«

– Sundhedsreformen kan også komme til at betyde, at man fremover kan holde sundhedsministeren op på, hvad der sker i sundhedsvæsenet. Er det ikke en god udvikling?

»Jamen hvor mange af os kan egentlig stemme på, hvem der skal være sundhedsminister? Vi kan stemme på sundhedsministerens parti. Så for mig at se er det stadig en slags pseudodemokrati. Og med fire lag bliver det nemt at skubbe ansvaret rundt.«

– Der er længe blevet talt om, at der er ulighed inden for sundhed. Kan centraliseringen af beslutninger på sundhedsområdet være med til netop at skabe mere lighed i sundhed?

»Det fjerner jo ikke den grundlæggende årsag til forskellene, som er vores demografi og geografi og rekrutteringsmulighederne. Det ændrer man jo ikke ved at fjerne regionsrådene. Jeg bor i en by, hvor der er otte års levetidsforskel mellem Aalborg Øst og Aalborg Vest. Det får man da ikke ændret ved, at man laver om i strukturen.«

– Hvordan føles det som regionsrådsformand at få beskeden om, at regionsrådene kan blive nedlagt?

»Jeg synes, vi har leveret et godt stykke arbejde, inden for de rammer, der er blevet sat op for os. Og så er det da lidt underligt at få et ’tak for indsatsen, men farvel og tak’. Især når vi erstattes af embedsmænd og bestyrelser. Det er en våd klud i ansigtet. Og så har det været en mærkelig proces.«

– Hvordan det?

»Allerede i sommeren 2017 meldte regeringen ud, at den ville gøre noget angående nærhed. Men ingen har vidst, hvad det var, ud over at der er blevet lækket lidt til forskellige medier løbende. Så vi har ikke fået talt ordentligt om, hvordan vi får det bedste sundhedssystem.«

– Erhvervsminister Rasmus Jarlov har antydet, at regionspolitikerne bare er sure, fordi de ikke skal bestemme mere. Er I det?

»Det er jo en absurd måde at diskutere på. Det er det samme, som hvis jeg sagde, at man kun sidder i Folketinget, fordi det er godt for en selv.«

– Hvad giver dig håb?

»Det gør det, når jeg ser, at børn og unge engagerer sig i forskellige politiske spørgsmål som for eksempel miljø og klima. Det lover godt for fremtiden.«

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og en række andre ministre med statsministeren i går i regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform.
Læs også
VLAK-regeringen præsenterer onsdag sit udspil til en sundhedsreform, der er blevet udskudt flere gange. Regionsrådene skal nedlægges og det nære sundhedsvæsen skal styrkes med optag af 2000 flere sygeplejersker i perioden 2019-2022, hvis det står til regeringen
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Det kan gerne være at regionerne er udmærkede, men de er da netop pseudodemokratier, da de blot skal administrere hvad staten tilkaster dem uden ret til skatteudskrivning. De 6 mia. man mener vil give en kolossal omvæltning virker som en dårlig vittighed. Strukturer skal der til, men vigtigst er dog dygtige sundhedsmedarbejdere, der udnytter tiden til behandling og pleje, dygtigør sig og slipper for djøffernes administrative dokumentationsmantra, som tager tiden fra gulvet og ofte fører til endnu flere djøffer.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Sundhedsfirmaet bør drives af fagfolk i branchen uden partipolitisk fnidder.
De overordnede forudsætninger skal fastlægges af folketing og regering.
Sådan er det i andre brancher - handel og håndværk - rugsbageri og bilreparation.

" – Erhvervsminister Rasmus Jarlov har antydet, at regionspolitikerne bare er sure, fordi de ikke skal bestemme mere. Er I det?"
Ja !