Læsetid: 9 min.

Ritt Bjerregaard: Jeg er gammel. Men at være en gammel kvinde er ikke det samme som at sidde henne i hjørnet og strikke

Det er blevet lettere at være kvinde end dengang, Ritt Bjerregaard var ung. Men det betyder heldigvis ikke, at danske kvinder er stoppet med at vove noget, siger den 77-årige tidligere politiker
Det kan godt være, at #MeToo har fået enkelte til at hive 20 år gamle historier frem, som ikke holder. Men der er fejlskud i enhver bevægelse, sådan er det, siger Ritt Bjerregaard.

Det kan godt være, at #MeToo har fået enkelte til at hive 20 år gamle historier frem, som ikke holder. Men der er fejlskud i enhver bevægelse, sådan er det, siger Ritt Bjerregaard.

Sigrid Nygaard

12. januar 2019

Ritt Bjerregaard har stillet en flaske italiensk bitter ved navn Braulio frem på stuebordet inde i den lille biblioteksstue i sit hjem i Kartoffelrækkerne i København.

Den har hun købt under sit skriveeksil i Italien, som hun afsluttede få uger før jul, og hvor hun arbejdede med at skrive tredje bind af sine erindringer. De skal blandt andet handle om hendes tid som miljøkommissær i EU i midten og slutningen af 1990’erne, hvor hun var med til at forhandle Kyoto-aftalen ved COP2. Det er svært at skrive, synes hun, for folk gider ikke høre om EU. Derfor handler det om at finde en balance.

Ritt Bjerregaard og jeg har præcis en time sammen til at lave interview. Efter det skal hun nemlig hjemmefra, fordi hun skal være værtinde for et arrangement i forbindelse med den store internationale kokkekonkurrence Bocuse d’Or, hvis danske afdeling hun er formand for.

Vi vender kort, hvornår hun har tid til at få taget billeder. Det kniber med at finde en ledig halv time. Måske på lørdag, i forbindelse med at hun skal ind i Vor Frelsers Kirke og høre Anne Linnet spille koncert? Ellers må det blive efter juleferien.

Ritt Bjerregaard

  • Født 1941 i København.
  • Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1971-1998 og 2001-2005.
  • Overborgmester i København 2006-2009.
  • EU’s miljøkommissær 1995-1999.
  • Har været undervisningsminister, socialminister og fødevareminister.
  • Uddannet lærer.
  • Gift med historiker Søren Mørch siden 1966

Selv om 77-årige Ritt Bjerregaard for længst er gået på pension, har hun travlt. Og det har ikke ændret noget, at hun for nogle år siden fik konstateret uhelbredelig kræft. Faktisk kan hun slet ikke mærke kræften i kroppen, og hun skænker den ikke mange tanker til hverdag, lige med undtagelse af tiden op til de faste halvårlige undersøgelser, hun går til på hospitalet. Sidst var i september, og her konstaterede lægerne, at det går godt, selv om metastaserne på hendes lunger vokser.

— Føler du dig gammel?

»Jeg er gammel … Altså, jeg er gammel. Når man er 77 år, er man gammel. Og min pointe med at understrege det, er, at jeg gerne vil have, at vi tager det ord tilbage. Kvinder har lov til at være gamle. Og de kan være gamle og være aktive, udrette, være optagede af ting og sager. Gammel er ikke noget med at sidde henne i et hjørne og strikke.«

Unge kvinder vover noget

På stuebordet mellem os ligger to bøger, som Ritt Bjerregaard har fundet frem.

Den ene bog er Argumenter imod kvinder af 66-årige professor og dr.phil. Birgitte Possing, som har samlet argumenter imod kvinders ret til for eksempel uddannelse, ledelse og selvbestemmelse gennem 150 år.

Den anden er Aldrig kun til pynt – et søstermanifest skrevet af den 17-årige gymnasieelev Anja Leighton.

»Det er sådan en helt ung kvinde, der ville svare til min datters datter, som er ude og kritisere det her med puttefesterne og skriver om, hvordan hun er blevet angrebet, fordi hun nu går ud og fortæller noget om, hvordan hun er blevet behandlet som kvinde.«

For Ritt Bjerregaard viser bogen, at unge kvinder vover noget i dag. Og tilsammen viser de to bøger, det, hun kalder spændvidden i kvindekampen nu til dags.

»Der sker noget. Kvinder i Danmark læner sig ikke bare tilbage og siger ’arh men vi er nået meget længere’ og ’der er jo flere kvinder med, det kan man se alle vegne’. Der er stadig nogen, der tager sig sammen. Både de unge og dem som Birgitte Possing, der har været med mange år.«

Så kvindekampen fortsætter altså, siger Ritt Bjerregaard og nævner #MeToo-bevægelsen, som hun synes har været tiltrængt som en videreudvikling af rødstrømpebevægelsen.

»Det, der var karakteristisk for rødstrømperne, var, at de mente, at man skulle gøre det private offentligt,« siger hun.

Med det mente de, at hvis du havde det skidt i dit ægteskab og blev undertrykt af din mand, så var det ikke bare et individuelt anliggende. Så var det noget, der var karakteristisk for det at være kvinde.

»Derfor skulle man fortælle om det. Ud med det! Og med tiden blev det private offentligt – det blev et politisk kønsproblem,« siger hun og fortsætter.

»#MeToo har så taget næste skridt, fordi bevægelsen har taget det seksuelle med i den kamp. Man skal hverken finde sig i overgreb eller at blive klappet i røven. Hvis man oplever det, skal man sige fra og vide, at det ikke er en selv, der er noget i vejen med, men at det derimod er noget, der sker for kvinder.«

På den måde tror Ritt Bjerregaard, at #MeToo har været med til at fjerne skyldfølelsen fra nogle kvinder. Og så kan det godt være, at der har været »nogle dumme ting«, hvor kvinder har hevet 20 år gamle episoder frem og har anklaget mænd for noget, som måske alligevel ikke var sket helt sådan, siger hun. Men sådan nogle »fejlskud« vil der altid være.

»Det hører til enhver bevægelse. Sådan er det.«

Ritt Bjerregaard har altid kaldt sig selv for feminist, mens nogle har kaldt hende og andre, som for eksempel hendes veninde kommunikatøren Nanna Kalinka Bjerke, for elitefeminister.

»Og så blev vi enige om, at det er lige det, vi er.«

— Med det menes der, at I er privilegerede?

»Ja, og at vi ikke har sans for andre kvinder. Og det er jo noget sludder. Selvfølgelig kan du kæmpe for ligeløn, selv om du er privilegeret. Og selvfølgelig kan du have sans for, hvad der foregår i andre dele af samfundet end den, du selv bevæger dig i.«

— Hvad synes du om de identitetspolitiske sager fra universiteterne, der har floreret på det seneste?

»Altså, jeg kan slet ikke have det der krænkeri. Det kan jeg ikke. Om man siger det ene eller det andet, går med en mexicanerhat … der er virkelig vigtigere sager i verden end det. Så jeg er slet ikke med på den der med, at man skal føle sig krænket og have en undskyldning.«

Søstersolidaritet

Søstersolidaritet er en meget Ritt Bjerregaardsk ting. Gennem hele livet har hun samlet andre kvinder i grupper og netværk omkring sig. Det gør hun stadig.

Grupperne har mange forskellige formål, men essensen af dem alle er, at kvinder skal hjælpe og støtte hinanden, siger Ritt Bjerregaard.

Jeg er jo ikke troende, og jeg tror heller ikke på, at jeg kommer i himlen eller nogle andre steder hen, når jeg dør. Jeg tror på, at det liv, jeg har, er det, jeg lever nu. Og en dag er slut, siger Ritt Bjerregaard.

Sigrid Nygaard
Desuden stemmer hun altid på kvindelige politikere ved valg, og så er det alment kendt, at hun holder særligt øje med unge talenter blandt socialdemokratiske kvinder. Lige nu har hun store forventninger til flere, blandt andre folketingsmedlemmerne Pernille Rosenkrantz Theil, Lea Wermelin og Yildiz Akdogan, fortæller hun.

Ritt Bjerregaards filosofi er, at jo flere kvinder der er til stede i for eksempel politik, des lettere bliver det at få flere kvinder ind. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at det er blevet lettere at være kvinde i dansk politik i dag, end det var tidligere. Da hun selv blev minister første gang i 1973, var der to kvindelige ministre i regeringen i forvejen. I den forgående havde der været én.

»Nu er halvdelen af ministrene kvinder. Så mangler vi bare det næste skridt, som er, at kvinderne skal sidde i de tunge, magtfulde udvalg som for eksempel K-udvalget.«

Og dog. I Nordsjællands socialdemokratiske kreds, hvor debattør David Trads i efteråret vandt over den 32-årige Matilde Powers i kampen om at blive stillet op til Folketinget, er der lige nu ikke en eneste kvinde opstillet – dog stiller Powers op som suppleringskandidat. Det havde Ritt Bjerregaard ikke troet kunne ske i Socialdemokratiet i 2018.

»Det viser jo, at selv om det på mange måder er blevet lettere for kvinder, så er der stadig problemer.«

— Men hvorfor har man brug for nogen af samme køn at spejle sig i? Hvorfor kan man ikke spejle sig i en mand, der har samme holdninger som en selv?

»Det kan man jo også. Men halvdelen af verden er kvinder. Og jeg tror på, at det er en fordel, at begge køn er stærkt repræsenteret, og at kvinder i politik ikke kun bliver sat til at passe områder, der handler om børn og ældre,« siger Ritt Bjerregaard.

Hun husker, hvordan hun som nyvalgt politiker blev tildelt et ordførerskab for daginstitutioner. Så brokkede hun sig og sagde, at hun hellere ville have noget andet, for hun havde jo ingen forstand på daginstitutioner.

»Så sagde gruppesekretæren ’jamen du er jo kvinde, så det må du da nok kunne’. Sådan nogle udsagn tænker man sig nok lidt mere om med i vore dage. Men det står altså ikke bedre til, end at der ikke er en socialdemokratisk kvinde opstillet i Nordsjælland.«

— Hvad er dine råd til unge kvinder, hvis de oplever at blive overhalet af mænd eller blive castet i typiske kvinderoller på deres arbejdsplads? Skal de trække kvindekortet?

»Det tror jeg er meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Men det vigtigste er at sørge for at have en kreds af andre kvinder, man kan stå sammen med. Det vil tit møde modstand fra mænd i retning af ’hvorfor skal I det, hvorfor kan vi ikke være med?’ Men hvis man vil have et lille beskyttet rum, hvor man kan tale om, hvordan det kan være, at der blev ansat en mand, når der faktisk var en kvalificeret kvinde, og kvinder i forvejen er i undertal, så spiller det en rolle, at man er sammen med nogle andre kvinder.«

Hvad angår politik specifikt, så handler det om at være robust for at kunne klare det. Det gælder både for mænd og for kvinder, og det har især kvinder haft svært ved, siger Ritt Bjerregaard.

»I min generation var der mange kvinder, der blev opdraget til, at de ikke var gode nok. De var ikke kønne nok, de var ikke kloge nok, de skulle enten være lidt tyndere eller lidt tykkere. Det giver et lavt selvværd. Og når man har et lavt selvværd, så er det meget farligt at gå ind i politik. For der bliver man simpelthen svinet til,« siger hun.

Selv voksede hun op i en arbejderfamilie på Vesterbro, hvor hun blev opdraget med, at hun var god nok. Derfor har hun med sine egne ord altid været bedre til at tage det lidt mere stille og roligt.

»Når jeg ser på nutiden, kan jeg godt være lidt bekymret over, hvor mange især kvinder der har spiseforstyrrelser, fordi de er bange for, hvordan de ser ud og bliver opfattet. Så der er stadig en maskulin dominans mange steder.«

Én, der tog sin tørn

For ikke længe siden lå Ritt Bjerregaard på hospitalet og troede, at hun skulle dø. Her strejfede tanken hende, om der var noget, hun fortrød. Var der noget, hun ville have gjort anderledes?

»Men sådan noget gør jeg mig ikke i. Jeg bruger ikke tid på at hænge i fortiden. Så svaret er nej,« siger Ritt Bjerregaard.

Ligesom hun ikke fortryder noget, er hun heller ikke bange for at dø.

»Jeg er jo ikke troende, og jeg tror heller ikke på, at jeg kommer i himlen eller nogle andre steder hen, når jeg dør. Jeg tror på, at det liv, jeg har, er det, jeg lever nu. Og en dag er slut.«

— Frygter du at blive glemt?

»Jeg har et meget stort arkiv inde på Rigsarkivet, fordi jeg har samlet sammen fra alle de forskellige epoker, jeg har levet igennem. Der kan komme historikere i fremtiden og have glæde af det. Og så går der en tid, og så er man glemt. Og sådan er det.«

— Hvordan vil du så gerne huskes?

»Som en af de kvindelige politikere, der holdt ud og kom igennem magtkampene.«

— Som kvindelig politisk pioner?

»Jaarh, det er så flot at sige pioner. Måske bare som en af dem, der var der og tog sin tørn.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Nørhede
  • Viggo Okholm
  • Frede Jørgensen
Steen Nørhede, Viggo Okholm og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Det, der var karakteristisk for rødstrømperne, var, at de mente, at man skulle gøre det private offentligt,« siger hun."

Nej, Rødstrømperne mente, vi skulle gøre det private POLITISK. Ikke 'offentligt'.
Jeg græmmes.

Frede Jørgensen

Eva

Fra den fremragende artikel:

»Og med tiden blev det private offentligt -
det blev et politisk kønsproblem«

Henrik Brøndum

Jeg kan se at Natalie Yahya Rosendahl ligesom de fleste journalister der skriver om Ritt Bjerregaard glemte at bringe den lange liste med hendes politiske resultater, så her er den:

Fik næsten fremskyndet økologigodkendelsen af sin æbleplantage ved at lægge pres på embedsmændene i hendes eget Fødevareministerium. Den ansvarlige kontorchef sagde sit job op efter episoden.

Fik asfalteret Øster Søgade med lyddæmpende asfalt udfor Kartoffelrækkerne, hvor hun også boede som Overborgmester.

Og nå ja, 12 ud af 5000 lovede billige boliger til Københavnerne blev opført. Finansieret med lån til at afbetale på lån.

Karsten Aaen, Hans Aagaard, Flemming Berger, Jesper Frimann Ljungberg, Kim Houmøller, Niels K. Nielsen, Jack Køhler og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Michael Juul Holm

Fyrre år efter at den unge minister tillod sig at bo på Hotel Ritz i Paris i forbindelse med nyvalg til Unescos styrelsesråd er hadet til Ritt Bjerregaard tilsyneladende stadig uudslukkeligt.

Jørn Andersen, Carsten Wienholtz, Mette Poulsen, Erik Fallesen og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

At kvinders spisforstyrrelse skyldes maskulin dominans er et voldsomt postulat. Jeg vil postulere, at mænd som helhed langt hellere vil have en normalvægtig kvinde end en fotomodelundervægtig kvinde i sin favn. Men det passer måske ikke ind i det feministiske verdensbillede, at kvinder også kan undertrykke hinanden og sig selv.

Karsten Aaen, Jørn Andersen, Olaf Tehrani, Hans Aagaard, Michael Friis, Flemming Berger, Niels K. Nielsen, Mogens Holme, Jack Køhler, Tino Rozzo og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

At kvinders spisforstyrrelse skyldes maskulin dominans er et voldsomt postulat. Jeg vil postulere, at mænd som helhed langt hellere vil have en normalvægtig kvinde end en fotomodelundervægtig kvinde i sin favn. Men det passer måske ikke ind i det feministiske verdensbillede, at kvinder også kan undertrykke hinanden og sig selv.

Henrik Brøndum

@Michael Juul Holm

Jeg antager at det er mig du mener der hader Ritt Bjerregaard. Det vil jeg gerne afvise, men sådanne afvisninger har sjældent nogen særlig betydning.

Men det undrer mig, at du fokuserer på min følelser? Er det ikke muligt at kommentere de påstande jeg fremsætter? Jeg er nysgerrig hvis du ved noget?

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Henrik Brøndum

Ikke for at deflattere din oplevelse af at være målskive, men det kunne ligesåvel være mig der blev hentydet til i Michael Juul Holms kritiske indlæg om hadere..

Tsk, tsk.. Jeg føler mig krænket.

Henrik Brøndum

@Eva Schwanenflügel

Gisp. Krænkede kvinder er jo stort set det eneste der kan få mig til at ryste på hånden, når jeg tænker på hvordan det er gået nogle af min fæller iblandt halvgamle hvide mænd, med penge og magt. Kan vi lukke sagen for et eller andet beløb?

Karsten Aaen, Helene Kristensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ritt Bjerregaard har gjort det godt - med langt færre fodfejl end mange fremtrædende politikere i dag. Hvad med at udvise en smule overbærenhed med en gammel dame.

Mette Poulsen, Dennis Tomsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Henrik Brøndum

Godt du har indset dit fatale fejltrin i denne debat.
Kvinder kræver også ligestilling når det gælder om at være hadere.
At du prøver at købe mig for simpel mammon svarer meget godt til den naive maskulinitetsforestilling i samfundet om at kvinder sælger sig for et skud sukker uden beregning for de emotionelle og defragmenterende psykiske lidelser dette medfører for vores destruktive rettigheder.

Læg dig fladt ned på LinkedIn, og indrøm at kvinder er bedre til at manipulere og være nederdrægtige.
Så er vi kvit.

Jeg er ikke den helt store fan af Ritt Bjerregaard, men hun har dælme alle dage været en sej cookie. Desværre har hun nogle gange været så dumstædig, at hun har spændt ben for sig selv, men det var helt berettiget, at hun til en Bruce Springsteen koncert bar en jakke med påskriften "Tougher than the rest". Og jeg er ikke det mindste i tvivl om, at hun har givet masser af kvinder både i politik og livet som sådan inspiration til at stå fast og tage nej-hatten på, når det var nødvendigt.

Karsten Aaen, Jørn Andersen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Mette Poulsen, Christel Gruner-Olesen, Dorte Folkmann, Erik Fallesen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Birgit Kraft, Dorte Sørensen, Katrine Damm og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Nå: "Nogen" "må jo til det:

Jeg har nu altså altid godt kunne lide Ritt, og har respekt for hende.
Javist har Ritt Bjerregaard indimellem virket arrogant og har muligvis også misbrugt sin magt nogle gange (?)
- hvilken (mandlig) på politiker har mon ikke det?
Mht de 5000 billige lejligheder, mener jeg nu, at der ikke kunne skabes flertal for det (?)
Jeg synes nu nok Ritt har taget en tørn, også kvindepolitisk.

Og jeg er ingengang socialdemokrat, har aldrig været det og bliver det aldrig.

Havde i øvrigt stor glæde af første bind af Ritts erindringer.

Karsten Aaen, Mette Haagerup, Steen Voigt, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Birgit Kraft og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Altid stemme på kvinder ?
Ville Ritt stemme på Marine le Pen fremfor Emmanuel Macron?
Jeg tror det ikke.
Jeg har stemt på flere dygtige kvinder. Min fejl?

Katrine Damm -
jeg kan også varmt anbefale 1. bind af hendes erindringer - det er samtidshistorie, det er kvindehistorie og lidt indblik bag kulisserne. Og velskrevet.

Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Ruth Gjesing

Selvfølgelig kan man ikke være politiker uden at knuse æg, men kan du som tilsyneladende støtter hende, fremhæve nogle politiske resultater?

Dorte Sørensen

Henrik Brøndum - Ritt Bjergår fik afskaffet Bibelskolen ved Skolereformen i 1975. Bare et af hendes politiske resultater.

Henrik Brøndum

@Dorte Sørensen

Ja Folkeskoleloven af 1975, der erstattede den fra 1958. Altså efter 17 år med samme lov. 1975 loven vedtaget af et bredt flertal efter omfattende udvalgsarbejde. Ritt Bjerregaard havde været undervisningsminister i 4 måneder. Var det hendes lov?

Karsten Aaen, Kim Houmøller og Søren Peter Langkjær Bojsen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Nøj, hvor er det useriøst at Brøndum's indlæg,
12. Januar 10:09, bliver ved med at blive anbefalet -
har i ikke læst at påstandene ikke kan dokumenteres?

Dorte Sørensen

Hun havde da arbejdet med Skolereformen som medlem af lærerforeningen og sener som folketingsmedlem og en tid som undervisningsminister i 1973 - hvor hun blev erstattet af Tove Nielsen i Hartlings rene Venstre-regering - igen undervisningsminister i 1975.
Men det var Skolereformen i 1975 , der brød med at undervisningen i skulle være forkyndene og dermed ikke længere en Bibelskole.

Karsten Aaen, Erik Fallesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Enig eller uenig med Ritt Bjerregaard, så må det anderkendes, at hun har haft stor indflydelse på dansk politik i mange år inklusiv som statministermager.
Jeg vælger at tro, at Ritt Bjerregaard ville det bedste for Danmark og hende selv. Men hvad er det bedste for Danmark? Og er hvad der er godt for Ritt faktisk godt for Danmark?
Hendes udfordring er, at Danmark er et land, hvor man let får en over næsen, hvis man stikker snuden for langt frem. Og det har Ritt gjort ofte. Og når kritikken kom, blev hun småfornærmet.
Magt er en underlig størrelse, og livet er fuld af fristelser.

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg finder det nu fortsat ret sejt, at Ritt Bjerregaard som miljøkommisær og EU's chefforhandler i Kyoto trods alle odds sammen med bl.a. Japan og Canada overhovedet fik en reduktionsaftale om klimagasser i hus - fra sin kørestol. Men da var hun selvfølgelig bureaukrat, og som hun siger: folk gider ikke høre om EU.