Læsetid: 5 min.

»Jeg ser Davos som en international pendant til Folkemødet«

Vi er bedre stillet i år, end vi var sidste år, så der er grund til at være optimistisk. Der er en erkendelse af, at den gamle model for globalisering skal justeres, siger Torben Möger Pedersen, der deltager i World Economic Forum i Davos
Det er først i de seneste tre år, vi har set den politiske effekt af, at man har forsømt at have fokus på en fair fordeling. Du kan sige, det er en sen erkendelse, men den er der nu – og den gennemsyrer diskussionerne i Davos, siger Torben Möger Pedersen.

Det er først i de seneste tre år, vi har set den politiske effekt af, at man har forsømt at have fokus på en fair fordeling. Du kan sige, det er en sen erkendelse, men den er der nu – og den gennemsyrer diskussionerne i Davos, siger Torben Möger Pedersen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

26. januar 2019

– Hvorfor er du med i Davos?

»Det er en enestående mulighed for at etablere netværk med ledere af verdens største virksomheder, regeringsledere, forskere og NGO’er, som fylder mere og mere i Davos. Så jeg er her for at få en dialog med folk og få etableret en personlig relation, som kan føre til konkret forretning.«

– Hvad får kunderne i PensionDanmark ud af at have dig dernede?

»Jeg får adgang til netværk, som kan ende med at blive nye spændende investeringer – og det har vi brug for: Obligationsrenterne er meget lave, og aktiemarkedet er meget usikkert. Vi er en dansk pensionskasse, men vi er nødt til at være en global investor, hvis vi skal investere de 240 milliarder kroner, vi råder over, forsvarligt.«

– Hvad kan pensionskasserne bidrage med, hvis verden skal blive et bedre sted?

»Det kræver mobilisering af privat kapital i stor skala, hvis vi skal komme igennem med bæredygtighedsdagsordenen og leve op til FN’s mål. Derfor er der stor interesse for at arbejde sammen med sådan nogen som os. Vi har allerede været med til at skabe en bæredygtighedsfond på fem milliarder kroner, der investerer i projekter i udviklingslande. Gennem et samarbejde mellem private midler og det offentlige kan vi nå frem til noget, som både giver et afkast til pensionskunderne og samtidig gør en forskel.«

Torben Möger Pedersen

  • Født 1955. Cand.polit.
  • Administrerende direktør i PensionDanmark og PensionDanmark Holding A/S.
  • Har siden 1990’erne beklædt en række økonomiske erhvervs- og bestyrelsesposter. Var bl.a. formand for Informations bestyrelse fra 1991 til 2011.
  • Far til bl.a. tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen.
  • Deltager i disse dage for sjette gang i World Economic Forum i Davos i Schweiz

– Der bliver snakket om en ny globalisering, hvad dækker det over?

»Man kalder det Globalisering 4.0. Det handler om, hvordan man kan få overvundet den modstand mod globalisering og ny teknologi, som ses i de seneste års populistiske oprør i en række europæiske lande og USA. Analysen er, at når store vælgergrupper reagerer, som de gør, så er det fordi en række lande ikke har sikret en fair fordeling af globaliseringens gevinster. Konklusionen er, at vi skal genstarte globaliseringen med fokus på en fair fordeling af goderne. I Davos kalder man det inclusive capitalism.

– Men man har jo sagt i 20 år, at globaliseringen skaber ulighed. Er det ikke lidt sent, det går op for folk i Davos?

»Det er først i de seneste tre år, vi har set den politiske effekt af, at man har forsømt at have fokus på en fair fordeling. Du kan sige, det er en sen erkendelse, men den er der nu – og den gennemsyrer diskussionerne i Davos.«

– Hvordan ser en typisk Davos-dag ud?

»Man starter med møder klokken syv. Sessionerne er typisk på 40-45 minutter med korte oplæg fra talere og debat mellem deltagerne. Der også de store præsentationer i kongressalen. I dag kunne man høre Japans premierminister Shinzo Abe og Tysklands Angela Merkel holde taler. I aften skal jeg til en arbejdsmiddag med investorer fra andre lande.«

– Hvad fik du at spise i går aftes?

»Jeg var til en arbejdsmiddag med omkring 40 mennesker. Vi fik en udmærket schweizisk bondesalat, en lidt tør kalvesteg og en ubestemmelig kage til dessert. Jeg er lidt af et madøre normalt, og jeg kan godt sige, at det ikke er af gastronomiske årsager, man skal tage til Davos. Det er det samme med Folkemødet på Bornholm – jeg ser Davos som en international pendant til Folkemødet.«

– Hvad tales der om i pauserne?

»En stor del af værdien af Davos er den snak, der foregår imellem møderne. Der kan man have samtaler med nogen, man gerne vil have et nærmere kendskab til. Der er en digital platform, som gør det meget nemt at invitere til bilaterale møder.«

– En datingapp, simpelthen?

»Ja, lige præcis. Jeg har foreløbig haft omkring 10 bilaterale møder.«

– Var der et godt match imellem?

»Ja. Altså, vi sidder ikke og skriver kontrakter. Vi tester, om vi har en fælles interesse. Hvis vi har, så aftaler vi, hvordan vi kan gå videre med det.«

– Davos bliver ofte kritiseret for at være den årlige, festlige lejlighed, hvor eliten tager uligheden og klimaet seriøst. Er der noget sandt i den kritik?

»Der er selvfølgelig deltagere i Davos med forskellige motiver. Den endelige test må være, om der sker forandringer i de store virksomheder og i regeringernes politik. Det er stærkt opløftende at føre samtaler med folk på højt niveau og konstatere, at de tager udfordringerne alvorligt.

– Hvordan skal man tage det seriøst, når der bliver sagt de samme ting år efter år i Davos?

»Jeg oplever, at der bliver gjort meget i de store virksomheder. Der er et markant anderledes fokus på at sikre bæredygtig produktion, og at man driver virksomheden i overensstemmelse med FN’s verdensmål. Vi er bedre stillet i år, end vi var sidste år, så der er grund til at være optimistisk. Der er en erkendelse af, at den gamle model for globalisering skal justeres.«

– Hvad tænker du om, at I skal tale klima, men at rigtig mange deltagere er fløjet til mødet i privatfly?

»Jeg er også kritisk over for helikopterlandingsbanen i udkanten af Davos. Der er også et stort antal sorte limousiner, hvilket er latterligt, for det går hurtigere at tage en af de mange shuttlebusser. Her er der klart en modsætning imellem handling og tale.«

– Hvordan er du selv kommet til Davos?

»Jeg er fløjet med Swiss Air til Zürich og tog en shuttle-rutebil derfra.«

– Hvad har du i din taske?

»Ud over en masse mødepapirer har jeg en powerbank, så jeg kan holde liv i min telefon og en pose halspastiller, for jeg er blevet meget forkølet. Der er 20 graders frost, hernede. Jeg har også en tophue til når jeg går fra det ene møde til det andet.«

– Hvad giver dig håb?

»Når man ansætter unge medarbejdere, er et af de første spørgsmål, man får, hvad PensionDanmark gør for folk og verden. Der er et stærkt ønske om at være på en arbejdsplads, som giver mening. Det er opløftende, og det så man ikke for 10 år siden. Den unge generation gør mig meget optimistisk, og de tvinger virksomhederne til at tage bæredygtighedsdagsordenen alvorligt, hvis de vil tiltrække de bedste folk.«

»Davos er iscenesat som stedet, hvor visionære og godhjertede erhvervsledere træder sammen som globale redningsmænd, der kan og vil sikre mennesker en tryg fremtid... Men alt imens de holder smukke taler, vokser deres andel af kagen og deres aftryk på kloden,« skriver Jørgen Steen Nielsen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Men en masse underforstået naturhistorie og antropologi ligger der stadig i tankegangen kan vi forstå. Med 240 mia ville store dele af dansk erhvervsliv kunne komme på lønmodtagernes hænder...

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

"Vi er bedre stillet iår ...?" , forstået derhen at der vil komme forandringer, baseret på, at der er sket en holdningsændring, de sidste tre år?
Ja, endnu færre ejer mere, bl.a. at de 26 rigeste, ejer ligeså meget som de 50% fattigste?
PRØV LIGE IGEN, THOR. Der skal vist mere end Davos-snak til at ændre den udvikling, såmænd!

Steffen Gliese, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Pension - Danmark har snydt så mange af deres pensionister, at man tror det er løgn. Deres prognoser og lovning om fremtidige udlodninger er, og var ren fantasi. Skulle der bare være rimelighed til, var min pension 30% højere. Hvad Thor gør i Davos er helt og aldeles ligegyldigt!

Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det World Economic Forum i Davos Torben Möger Pedersen roser til skyerne er ondskab i den reneste form.

På World Economic Forum i Davos høre man i disse dage, konstant ‘fest tale’ forsvaret for systemet, dette ‘systemet’, der har skabt mindre fattigdom globalt udryddet sult i store dele af verden og skabt enorm teknologisk fremgang.

Der er bare det ved ‘fest talen’ for ‘systemet’, at det er løgn.

“I en socialpsykologisk forståelsesramme kan ondskab beskrives som et almenmenneskeligt potentiale for at udføre handlinger mod andre mennesker, som af karakter er grænseoverskridende i forhold til den sociale og kulturelle kontekst, de udføres i, og som har til formål at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) samt som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem, det går ud over.”
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Ondskab

The Dark Triad.
Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.

Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.

Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Alle mennesker kan have en lille flig af trækkene, men nogle såsom den gennemsnitlige studerende på økonomi scorer altså højere end andre.
Link: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2017/6/forskning--oe-konomistuderend...

Big Five personality traits
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Big_Five_personality_traits

Alle ved det, men ingen taler om det.
Det er tabu, det burde det ikke være, der må tales om det for at gøres noget ved det, den politiske og økonomiske magtelite, bør ikke modarbejde den bæredygtige omstilling, men er ondskab.

Det system vores folkevalgte politiske og den økonomiske magtelite repræsentere i Davos, er ekstremt eskalerende fattigdom skabende, alle der historisk er kommet ud af fattigdom, er kommet ud af denne fattigdom, på kortsigtede uholdbar klimakatastrofe skabende pseudo økonomi, hvilket betyder, at der intet er vundet, ‘alle’ er på vej tilbage i fattigdom.

Jørn Andersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Man kan jo se Davos-møderne på mange måder. Jeg ser dem som de styrtende riges mulighed for at ændre udviklingen i verden, så de har mulighed for at blive endnu rigere. Og så ser jeg dem som borgerens valgte politikeres lefleri for disse styrtende rige.

Og så ser jeg en vældig sandhed i det den nu 16-årige svenske skolepige, Greta Thunberg - også kaldet Eko-Pippi, sagde til hele forsamlingen af styrende rige, der kom rejsende i hver sin jumbo-jet for at diskutere klima-problemer: " I er mislykkedes. Jeg vil ikke, at I skal være forhåbningsfulde. Jeg vil have, at I skal være panikslagne. Jeg vil at I skal føle rædsel hver dag. Og jeg vil have, at I skal agere". Og så fik hun enormy bifald fra nogle ganske få europæiske politiske ledere, medens andre med Brasiliens nye præsident i spidsen surmulede.
Men måske skal man minde om, at hver eneste dag bliver 2 miljø-aktivister dræbt - dog ikke i Davos.
https://politiken.dk/udland/art5574002/To-milj%C3%B8aktivister-bliver-hv...
https://www.gbnews.ch/greta-thunbergs-speech-to-the-world/

Og måske er det upassende at minde om, at de kun 8 rigeste mænd i verden, tilsammen ejer samme mængder værdier, som jordens 3,6 mia. fattigste borgere ejer tilsammen.

Jørn Andersen, Flemming Berger, Torben Skov, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Tue Romanow, Kim Houmøller, Dina Hald, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Mødet i Davos er til for 2 ting, - et at bekrafte de ikke er politikere og derfor ingen magt har til at ændre tingene, og to at de heller ikke har nogen indflydelse på markedet og dets udvikling..

Henrik Hansen

"Jeg ser Davos som en international pendant til Folkemødet«

Og Bilderberg er et sommerstævne med alternativet.

Tak for det gode grin på en trist vinterdag.

Jørn Andersen, Flemming Berger og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Davos er noget lort, og der er en grund til det bliver holdt der. Hvis det blev holdt i en stor by ville sandhede,n om hvad folk synes om sådanne møder blive for tydelig: Det har man prøvet før, og det var ikke sjovt for de super rige.

Dog er sammenligningen med folkemødet fint. Begge dele er en fis i en hornlygte!

Per Torbensen, Jørn Andersen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar