»Man ser sjældent en Venstre-mand, der rynker på næsen af varm mad«

Frem mod valget taler vi hver uge med en politiker om mad, identitet og ideologi. Denne uge taler vi med Mads Fuglede, der stiller op for Venstre.

– Fra 1-10 hvor madglad er du?

»Jeg sætter pris på god mad, men alt for ofte stiller jeg mig tilfreds med dårlig mad. Tit står jeg i en situation, hvor jeg spiser den sandwich, der lige er. I forhold til min selvforståelse ville jeg ønske, det var højere, men jeg kan ikke med god samvittighed sætte den højere end 7.«

– Hvor liberal er du fra 1-10?

»10 liberal. Men jeg ved ikke, om jeg er enig med alle om, hvad det vil sige at være liberal.«

– Spiser du som en liberal?

»Jeg ved ikke, hvordan en liberalist spiser. Et af mine store liberale forbilleder, Thomas Jefferson, havde stor glæde ved det franske køkken. Den deler jeg. Jeg lever måske op til fordommen om, at liberalister spiser ekstravagant. Når jeg svinger mig op til det, kan jeg godt falde i svime over sådan noget meget sofistikeret blærerøvsmad fra det franske køkken. Ikke at jeg selv kan lave det, men jeg sætter pris på det. Foie gras er vidunderligt. Det er jeg ked af, men det er noget, jeg tillader mig selv at spise en gang imellem i skjul fra journalister fra Information.«

– Hvad er din mest liberale, Venstre-agtige madoplevelse?

»Det er to helt forskellige ting. Det gode ved Venstre-folk er, at de spiser alt. Man ser sjældent en venstremand, der rynker på næsen af varm mad. Når man er vokset op der, hvor jeg fik Venstre ind under huden, i Nordjylland, så ved man, at man kommer langt med suppe, steg og is i Venstre-kredse. Og det behøver ikke være alt for avanceret. Godt kød, brun sovs og rodfrugter.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Man kan altid finde varianter af sennep. Det spiser jeg på alt. Og så kan man finde mange ting, der er syltede.«

– Hvad burde være nationalret?

»Den, vi har. Stegt flæsk med persillesovs. Det ville i hvert fald være en forbrydelse mod vores historiske arv at vælge en ret uden svinekød, når vi nu har bygget en nation på at handle med svin.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som en identitetsmarkør?

»Det tænker jeg mest over, når det kommer ind i udlændingedebatten. Der kan jeg se, at det bliver brugt. Og så er jeg bevidst om, når jeg kan lide noget, der er politisk ukorrekt. Jeg lægger for eksempel ikke billeder op på de sociale medier, når jeg spiser foie gras. Og igen, jeg prøver altså at begrænse det til et absolut minimum, som jeg kan forsvare over for Sankt Peter, når den dag kommer.«

– Hvilken politisk modstander vil du, af gastronomiske årsager, nødigst til middag hos?

»Jeg forestiller mig, at Alternativets Carolina Magdalene Maier ville servere noget, der var for gakket til mit gastronomiske univers. Plantefars og en fromage lavet på tofu, som ville få det til at slå klik for mig.«

– Tænker du på klimaet i forhold til, hvad du spiser?

»Ja. Det gør jeg. Jeg prøver at skære det unødvendige kød fra og vil hellere lave lidt mindre, der har højere kvalitet. Jeg vælger så vidt muligt også økologiske madvarer fra, fordi de har et højere klimaaftryk. Egentlig ville jeg hellere spise dem, fordi jeg forestiller mig, at de er bedre og indeholder færre pesticider, men jeg prøver at begrænse det til enkelte typer økologiske grøntsager.«

– Hvad er Venstres største bidrag til dansk madkultur?

»Vi er jo et bondeparti. Vores største bidrag har været at skabe gode vilkår for folk, der producerer landbrugsvarer af meget høj kvalitet, ligesom at Venstre spillede en rolle i andelsbevægelsen.«

– Næste gang skal jeg tale med Enhedslisten. Hvad er den mest venstreorienterede spise, du kan komme i tanke om?

»Mon ikke de forsøger at spise så multikulturelt som muligt.«