Læsetid: 5 min.

Sygeplejerske: »Jeg har ikke noget ønske om en sundhedsreform«

I sin nytårstale varslede statsministeren en omfattende sundhedsreform, som vil påvirke både patienter og sundhedspersonale. Vi har spurgt sygeplejerske Ida Rindorf, hvad hun ønsker sig af reformen, og hvordan hendes arbejde har ændret sig i de otte år, hun har været sygeplejerske
5. januar 2019

– Hvad synes du om statsministerens nytårstale?

»Jeg tænker, det er dejligt, at Lars Løkke synes, at vi sygeplejersker skal have flere kolleger, og det var fremragende, at han anerkendte, at vi har rigtig travlt. Når det er sagt, synes jeg, at hans ord virker virkelighedsfjerne. De seneste 15 år er sundhedsvæsenet blevet påduttet den ene besparelse efter den anden, så jeg frygter, at hans ord klinger hult, og at hverken patienter eller sundhedsprofessionelle får bedre vilkår.«

– Hvad er dit største ønske til den nye sundhedsreform?

»Helt ærligt så har jeg ikke noget ønske om en sundhedsreform. Som sygeplejerske er det meget demotiverende at opleve, hvordan politikerne skiftevis decentraliserer og centraliserer sundhedsvæsenet. Det er meget frustrerende, at den slags beslutninger bliver taget hen over hovedet på os, som hver dag står med hænderne nede i virkeligheden.«

– Hvorfor mener du ikke, at der er behov for en reform?

»I de otte år, jeg har været sygeplejerske, har der været tre store problemer inden for mit fag. Det første er overbelægning. Det andet er, at antallet af patienter vokser eksplosivt, imens antallet af sundhedspersonale forbliver det samme. Og det tredje problem er, at mange sygeplejersker forlader faget, bliver sygemeldt med stress eller går ned på deltid, fordi de ikke kan holde til at arbejde fuldtid. Politikerne har aldrig svaret på de udfordringer med andet end det årlige krav om to procent produktivitetsstigning, og det har kun gjort problemerne værre. For mig at se er regeringen nødt til at finde svar på de tre problemer, før de river sundhedsvæsenet fra hinanden og laver noget nyt.«

– Hvordan har dit job ændret sig i den tid, du har været sygeplejerske?

»Jeg blev uddannet i 2010 og fik arbejde på en ortopædkirurgisk afdeling. Det var til at begynde med en helt fantastisk afdeling, men der blev mere og mere travlt i takt med, at vi skulle overholde ventetidsgarantien. Til sidst lå der hele tiden patienter på gangene, og jeg havde hver dag cirka en times overarbejde. Om natten var vi to sygeplejersker til tredive patienter. Jeg var tillidsmand og oplevede, hvordan flere kolleger fik stress og blev sygemeldt. Jeg kunne efter tre år se, at jeg ikke ville kunne holde til tempoet og skiftede til en ny afdeling. Efter fem år som sygeplejrske gjorde jeg op med mig selv, at hvis jeg skulle holde i gamet, til jeg blev 67 år, skulle jeg finde arbejde på en afdeling, hvor der er tid til patienterne, og hvor der ikke er klokker, der ringer konstant.«

– Hvor travlt har du på dit nuværende arbejde på en skala fra et til ti?

»De fleste dage er jeg på et kardiovaskulært ambulatorium med hjertepatienter, og dertil vil jeg sige syv. Der kan være ret travlt, fordi der er et voksende krav om, at vi skal have flere og flere patienter igennem, men jeg når for det meste at spise min madpakke. Indimellem er jeg på sengeafdelingen, og der får jeg tit kun noget at spise, mens jeg sidder foran en computer og dokumenterer. Når jeg går ned ad gangen, kan jeg nærmest vide mig sikker på, at jeg bliver afbrudt, fordi der ligger patienter, som har spørgsmål eller gerne vil tilses. Hvis man har haft berøring med sundhedsvæsenet som patient inden for de seneste ti år, vil jeg vædde med, at man kan genkende billedet af, at der er meget travlt.«

– Hvad kunne gøre din hverdag nemmere?

»Indholdet af mit arbejde er fantastisk, men en anerkendelse fra højeste plan af vores urimelige arbejdsvilkår ville være rart. Det ville også hjælpe at få en løn, der svarer til det stykke arbejde, vi udfører.«

– Kan du forstå, hvis andre synes, at I sygeplejersker brokker jer for meget?

»Nej, og jeg har faktisk aldrig talt med nogen, som synes sådan. Vi sygeplejersker er gode til at fortælle om alt det fremragende ved vores arbejde, men vi er også nødt til at råbe højt og fortælle, hvordan vores virkelighed ser ud.«

Sygeplejerske Ida Rindorf

  • Født i 1986.
  • Sygeplejerske på Glostrup Hospital på Kardiovaskulært Ambulatorium.
  • Har været sygeplejerske i otte år.
  • Valgt til Kreds Hovedstadens kredsbestyrelse for Dansk Sygeplejeråd.

– Hvad er det bedste ved at være sygeplejerske?

»For mig er det, at jeg ser alle faser af livet og møder alle samfundets folk. Jeg føler, at jeg har føling med, hvordan vores befolkning er sammensat. Jeg arbejder på Vestegnen og har alle slags patienter, og for mig er det et privilegium at have sådan en adgang til verden.«

– Ifølge Dansk Sygeplejeråd vil der i 2025 på landsplan mangle 6.600 sygeplejersker, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Hvordan gør man jobbet attraktivt?

»Det gør man ved at give os ordentlige oplærings- og arbejdsvilkår. Sygeplejersker har historisk set altid fået en lav løn, så jeg tror egentlig ikke, at lønniveauet er afgørende, selv om vi selvfølgelig fortsat vil kæmpe for ligeløn og ikke pigeløn. Og så skal vi huske at fortælle, at sygeplejefaget er et fantastisk fag, og at der ikke er noget, der føles bedre end at yde en god pleje og hjælpe sin patient.«

– Hvad synes du om regionerne – og bør de nedlægges?

»Jeg synes, de klarer sig efter forholdene og de overordnede økonomiske rammer, der er sat. Jeg har ikke noget ønske om, at de skal nedlægges. For mig er det især et spørgsmål om kroner og øre. Jeg kan lige forestille mig, hvor mange milliarder det vil koste at nedlægge regionerne og erstatte dem med, hvad statsministeren i sin nytårstale kaldte 21 nye lokale sundhedsfællesskaber. Det er demotiverende, hvis regeringen foretager sådan en manøvre, når det der i virkeligheden er brug for er flere hænder.«

– Vil du anbefale dine børn at blive sygeplejerske?

»Jeg har to bonusbørn, og jeg tror egentlig ikke, at de har lyst til at blive sygeplejersker. Men principielt vil jeg anbefale jobbet for indholdet og fraråde det på grund af arbejdsvilkårene. Så jeg er splittet. Begge mine forældre var sygeplejersker, og de synes ikke, at jeg skulle gå samme vej på grund af den dårlige løn. Og lønnen er stadig dårlig. Den afspejler slet ikke, hvor fedt sygeplejefaget er, og hvor meget man kan udfolde sig inden for det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • lars søgaard-jensen
Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

lars søgaard-jensen

Det er umiddelbart forståeligt at omsorgsarbejde giver mening; men forsvinder denne mening ikke under de tiltagende forringede arbejdsvilkår?
I disse tider, hvor sygeplejersker, læger og mange andre offentligt ansatte kører væsentlig "længere på literen" (som vores statsminister en gang sagde, at de skulle) end for 10 år siden, er det en fejl at adskille arbejdets umiddelbare mening fra dets arbejdsvilkårene. Politikere og administratorer har taget "kaldet" som gidsel for at gennemføre milliardbesparelser.
Der bliver leveret enorme mængder af ikke-registreret overarbejde pga. "kaldet".
Jeg vil opfordre til at alle offentligt ansatte aftaler med hinanden at arbejde "efter reglerne" - bare en enkelt uge! Men indenfor sundheds-og plejesektoren vil det nok ikke en gang kunne mærkes, da akutberedskaberne er bedre end den daglige bemanding!

Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Trond Meiring, Dorte Haun Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vil Venstre overhovedet det offentlige sygehussystem? Eller skal det fortsætte med at være så dårligt at flere både søger job og behandling i det private system.
I stedet for 1000 nyuddannede mere bør der fokuseres på at få de flygtede tilbage.

Anne Eriksen, Trond Meiring og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Som ofte indlagt på medicinsk modtage afd, Bispebjeg kan jeg til fulde genkende beskrivelsen.
Der begås fejl i både medicinering og i behandling. Pga travlhed ved den ene hånd ikke hvad den anden laver og det trods for det stigende dokumentationskrav. Selve arbejdsgangen på afdelingerne er også mærkværdigt tilrettelagt. og kun værre efter Sundhedsplatformens indførelse.
Der er på disse afd. en del meget syge og demente og det kan have fatale følger. Uden at kunne påvise det tror jeg der sker forværring pga. utilsigtede hændelser.
Desværre er få % af sundhedspersonalet forfaldet til kynisme.
Mon ikke Løkke og co. vil have de fleste gjort så lede og kede af det, at befolkningen vil kræve privatisering. Her bliver man jo behandlet som den gamle adel.
Efterfølg. kan ministerierne lave undersøgelser, som viser større tilfredshed fra kunderne og personale og fjing fjong, så er den ged barberet.
Men uanset, så bliver der aldrig lighed i Sundhedsvæsenet. og det være sig nok så mange skåltaler.

Anne Eriksen, Bjarne Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg besøgte for et par år siden en ældre dame i familien, som var blevet indlagt på et hospital i Storkøbenhavn. Hun havde det meget dårligt.

Da jeg kom op på afdelingen, viste det sig, at hun lå i sin hospitalsseng ude på gangen - ligesom et par andre ældre.

Den gamle dame var placeret lige under en kraftig lampe, der lyste hende direkte ned i ansigtet - hvorfor hun klagede over, at det var hende næsten umuligt at sove.

Jeg spurgte en af sygeplejerskerne hvorfor der lå patienter på gangen, og hun svarede, at det var fordi der var overbelægning på afdelingen. Hvor vi stod, kunne jeg gennem en åben dør til en 6 mands stue se, at stuen var gabende tom. Da jeg spurgte, hvorfor man ikke kørte de tre patienter, der var placeret på gangen, ind på den tomme stue, smækkede hun døren til den tomme stue i og sagde "hvis vi gør det, kan man jo ikke se, at der er overbelægning"!

Da jeg påpegede, at det var en urimelighed overfor patienterne, og at der jo ikke blev hverken flere eller færre patienter af, at man behandlede dem ordentligt, drejede hun om på hælen og gik.

Den slags optræden findes der INGEN undskyldninger for! Det er bare helt uacceptabelt. Jeg ved, at der er rigtig mange samvittighedsfulde og dygtige medarbejdere i hospitalsvæsenet - men der er også nogle medarbejdere, der hensynsløst lader deres frustrationer gå ud over patienterne. Det er ganske enkelt for lavt at sparke til patienterne, fordi man muligvis er sur på hospitalsledelsen eller politikerne.

Søren Jensen

Jeg er læge og har gennem en række år arbejdet i et bredt udvalg af vore Københavnske akutmodtagelser og gør det stadigvæk. Jeg var med fra før 1813 blev oprettet og da Sundhedsplatformen blev indført og selvom de to begivenheder, var rigtig kradse kameler at sluge, så er det intet imod den naive forestilling vore kære politikere har om at effektivisere 2 % hvert år. Vi har ikke fået et mere effektivt sundhedsvæsen, siden jeg startede, vi har fået et ringere og det bliver mindst 2% ringere for hver år der går. Et hospital er ikke en forretning og kan ikke behandles som en virksomhed der skal give overskud, det er en håbløs forestilling og det har det været lige fra starten. Når man forsøger at beskære sundhedsydelserne, så får man kun serviceforringelser til gengæld. Patienter er ikke kasser der skal pakkes, stemples og sendes videre hurtigst muligt. Patienter er mennesker, som skal have en god og anstændig behandling og hjælpes tilbage til et rask, langt og godt liv. De fleste af de patienter vi behandler er vore bedsteforældre, for det er dem der har levet længe nok til at blive syge, vi bliver selv bedsteforældre en dag. Jeg ikke forstå at vore politikere vil behandle vore og deres egne bedste forældre som om de bare er en besværlig og uønsket udgift, som helst skal spises af så billigt som muligt. Jeg kan ikke forstå at vore politikere vil være det bekendt og jeg kan ikke forstå at vore politikere tror de selv slipper for at blive gamle og syge en dag.

Anne Eriksen, Kevin Vilhelmsen, Dorte Haun Nielsen, Torben Arendal, Jens J. Pedersen, Anne Katrine G. Gelting, Bjarne Andersen, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Lars Uløkke har også omdefineret demokrati. Demokrati er når man ikke lytter til andre, men har atityden: "kan selv".