Ugerevy: Dronningen var bare én kødfri dag fra at springe ud som alternativist

Den her uge har været så lang, at den faktisk begyndte engang sidste år.

I mandags holdt Dronningen nytårstale og mindede om, at vi skal fokusere på den menneskelige bundlinje i en væksttid, om at skrue ned for egennytten for at være gode kammerater, om at finanseliten skulle genfinde deres samfundssind, og at alle skulle få fingeren ud og lytte, når de unge talte om klima. Faktisk var Dronningen bare én kødfri dag fra at springe ud som fuldblods alternativist – og med cirka samme mangel på parlamentarisk indflydelse.

Dagen efter Dronningens symbolske gok med guldæblet blev det den reelle magts omgang, da statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale landsfaderligt hyldede internationalt samarbejde og prædikede mod, håb, handling og solidaritet på klimaområdet.

Nu er der jo et folketingsvalg på vej, og hvis man skulle ønske, at Lars Løkkes fromme grønne drømme en dag blev politisk virkelighed, så skal man nok stemme på en anden end ham. For det er med Løkke i spidsen, at hastigheden af Danmarks grønne omstilling er blevet sænket markant, som Klimarådet konkluderede i november, hvorefter formanden Peter Birch Sørensen blev fyret.

Nok forsikrede venstremand og klimaminister Lars Christian Lilleholt straks, at fyringen ikke havde noget med Klimarådets kritiske rapport at gøre, for den var slet ikke udkommet, da fyringen blev besluttet. Men i denne uge kunne Information så afdække, at regeringen skam var informeret om konklusionerne, da de besluttede fyringen.

Nu skal man jo ikke tilskrive noget ond vilje, hvis det kan forklares med dumhed – og når det kommer til Lars Christian Lilleholt, må man holde alle muligheder åbne. Som fynbo er Lilleholt rundet af den gavmilde muld, der har skabt en folkekarakter lige så rig på livsglæde, som den er fattig på evner inden for konsekvensberegning.

Det kan for eksempel næppe tilskrives strategisk sans, at Lilleholt på sin fødselsdag stillede op og hyldede den fynske brunsviger og flashede sin tillidspost som fynsk brunsvigerambassadør, mens han stolt fremviste noget pyntet wienerbrød og demonstrerede, at han faktisk ikke aner, hvordan en brunsviger ser ud.

Omvendt er dumhed næppe forklaringen i sagen om Klimarådet, for fredag kunne Information fortælle, at brunsvigerambassadøren også havde forsøgt at lukke Klimarådet og flytte det til Vestjylland – inden han til sidst fik held med at fyre formanden.

Ud over at den forgangne uge var meget lang, så var den også utrolig kort.

For de fleste begyndte arbejdsugen nemlig først i onsdags – med den mest mandagsagtige onsdag i meget lang tid. Andendagstømmermænd, stormflod over lavtliggende egne og ud af det blå den værste togulykke i 30 år midt ude på Storebæltsbroen. Den præcise årsag til, at dele af et godstog baldrede ind i et passagertog og kostede otte mennesker livet, er endnu ikke belyst, men det var en sørgelig begyndelse på året, og en begivenhed, som vil få plads i spotlyset noget tid.

Det samme vil Brasiliens nye præsident, Jair Bolsonaro, der denne uge markerede sin indsættelse ved at flytte varetagelsen af regnskoven over i landbrugsministeriet. Noget, der lyder helt vildt tosset, indtil man kommer i tanke om, at vi også i Danmark har flyttet miljøhåndteringen over i landbrugsministeriet.

Heldigvis skete der også noget fedt i denne uge.

Jorden fik postkort fra solsystemets yderste kant 6,5 milliarder kilometer væk, da Nasas New Horizons-sonde sendte et billede af en snemandsformet iskugle. Og endnu federe blev det, da kineserne som de første landede et rumfartøj omme på månens bagside, som altid vender bort fra Jorden.

Kinesernes oprustning i universet kan måske indvarsle et nyt rumkapløb, lød det så håbefuldt rundt omkring – og det ville da også være vildt fedt, hvis verdens macholedere i stedet for handelskrig, misinformationskampagner, muropbygning og ødelæggelse af regnskov målte potens i form af kæmpe store rumraketter. Som afrofuturisten Sun Ra og hans orkester så klogt sagde tilbage i et andet århundrede: Space is the place.