Læsetid: 15 min.

Vandet kommer

Den 2. januar var der stormvejr i Danmark, og hundreder af hjem blev oversvømmet. En uge efter skete det igen. Stormfloden er Danmarks svar på en naturkatastrofe. En nærmest hyggelig katastrofe, der ikke er i liga med tsunamier og orkaner. Og dog. For ifølge forskerne vil vi i fremtiden være et af de lande i verden, der bruger flest penge på at rydde op efter oversvømmelserne. Så hvad skal vi gøre for at redde os selv, når vandet kommer?
stormflod oversvømmelse danmark

Sommerhusområdets beboere har travlt med at sikre deres huse – og i fremtiden får de kun mere travlt.

Peter Nygaard Christensen

26. januar 2019

Tommy Dyrhave stiller sig med ansigtet så tæt på ruden, at hans næse næsten rører glasset.

»Det bliver værre, end vi troede,« siger han så til sin kone, Kirsten Østergaard, men holder blikket stift rettet mod det, han ser i mørket lige på den anden side af ruden. Det bevæger sig tættere og tættere på.

Det er en kold og stormfuld nat. Det 63-årige par befinder sig i deres sommerhus, der ligger for enden af en lille vej lige ud til Kerteminde Fjord på det nordlige Fyn. Klokken er næsten tre om natten, og hver gang stormen uden for river i det lille sommerhus, giver det sig med en knasende lyd.

Det er havet, som Tommy Dyrhave står og er så tryllebundet af.

Normalt er vandet behagelige otte meter fra sommerhuset, og man kan sidde ude på terrassen med et glas vin og nyde havudsigten. Men ikke i nat. For i nat er der stormflod, havet er for længst gået over sine kyster, og nu banker det faretruende op ad den 90 centimeter høje mur af beton, som Tommy Dyrhave selv har bygget i forhaven i et forsøg på at holde vandet ude.

stormflod oversvømmelse danmark

Tommy Dyrhave og Kirsten Østergaard kunne ikke drømme om at sælge deres sommerhus. Du kan jo ikke bo så tæt på vandet, uden at det har nogen konsekvens, vel, siger Tommy Dyrhave.

Peter Nygaard Christensen
Hele den forreste del af huset er omringet af vand. Og mens Tommy Dyrhave står og kigger ud ad vinduet, stiger og stiger det.

Vi har alle hørt om stormfloderne i nyhederne. Om 100-årshændelser og 20-årshændelser og om borgere med vand i kældrene. Vi har set TV2 NEWS gå i gul breaking, og mange har grinet af reporteren, der må stå og hælde vand ud af ørerne i timevis om oversvømmelser, der måske-måske ikke bliver værre end nogensinde før.

Stormflod er den mest almindelig type naturkatastrofe i Danmark. Og selv om stormfloderne over årene har kostet millioner i forsikringskroner og været til frustration for mange, er der tale om naturkatastrofer på dansk – en nærmest hyggelig katastrofe: Ingen dør af oversvømmelserne, hverdagen fortsætter, når stormen har lagt sig, og i sidste ende giver stormfloderne os noget at tale om, noget at være fælles om, en tilpas mængde drama og katastrofestemning, uden at det for alvor bliver rigtig farligt, ja endda noget at grine lidt af.

Men stormfloderne er ikke bare hygge. De er også alvorlige. Siden begyndelsen af 1990’erne har oversvømmelserne kostet cirka 1,5 milliarder kroner i forsikringspenge. Og med klimaforandringerne ser fremtiden ikke just lysere ud. For ifølge forskningen bliver Danmark et af de lande i verden, for hvem stormfloderne bliver absolut dyrest.

»Se, nu er bedet derude helt oversvømmet. Men det er jo altså godt for vores purløg. De står jo kraftedeme godt efter sådan en nat,« siger Tommy Dyrhave, slår en latter op og vender sig væk fra vinduet for at gå hen og smide noget brænde i brændeovnen. Vandet løber nu helt op i indkørslen.

Det er denne kombinerede følelse af hygge og ødelæggelse, af fascination og frygt, som Kirsten Østergaard og Tommy Dyrhave oplever, hver gang deres hus er i fare for oversvømmelse.

»Det er altså fascinerende, det vand. Jeg kan ikke lade være med at holde mig vågen hele natten og følge med. Det er en hel gyser for sig,« siger Kirsten Østergaard.

Og det har hun dybest set ret i. For havene stiger, vinden blæser og »vandet kommer«, som hun selv formulerer det. Spørgsmålet er, om vi sådan for alvor skal være nervøse? Og om vi kan stoppe det?

Angst og penge

Der er tre ord, man skal huske, når man vil prøve at forstå fænomenet stormfloder: Vind, tidevand og havstigninger.

En stormflod kommer først og fremmest af, at der er en storm ude over havet, som tager fat i en masse havoverflade og skubber det ind mod kysten. Stormen behøver ikke nødvendigvis at være kraftig. Hvis den strækker sig over mange timer, kan det også forårsage stormflod. Det forklarer Aslak Grinsted, der er lektor på Institut for Is-, Klima og Geofysik på Københavns Universitet, da jeg mødes med ham en uge efter stormfloden hos parret på Fyn.

Hvis tidevandet er højt, er risikoen for stormflod desuden højere.

Og sidst men absolut ikke mindst har havstigninger en stor betydning.

»Det giver næsten sig selv: Jo højere vandstanden er, des mindre skal der til, før vandet vælter ind over kysten.«

Klokken er næsten syv om morgenen, og de unge værnepligtige har været på vagt hele natten. Mens pumpen har gjort sit arbejde og ledt vand fra voldgraven i Nyborg og ud i Storebælt, har de siddet inde i en varevogn og holdt sig vågne ved at drikke kaffe og spille brætspil.

Peter Nygaard Christensen
Aslak Grinsted og jeg sidder på en café tæt på Jyllinge ved Roskilde Fjord. Netop Jyllinge, hvor der er bygget huse meget tæt på vandet, er et af de områder, der er særligt udsat ved stormfloder.

Dagen før, den 14. januar, har der været forhøjet vandstand for tredje gang siden nytår. Det skyldes blandt andet, at byen ligger ved en fjord, hvor vandet ikke har mulighed for at komme ud igen, når vinden har presset det ind. Derudover er risikoen for oversvømmelse ved stormflod størst i lave marskområder som Vadehavet.

Der er ikke som sådan nogen videnskabelig definition for, hvor meget vandet skal stige, før der er tale om en stormflod, siger Aslak Grinsted. Forsikringsmæssigt er det dog en helt anden historie.

Hvis du har fået vand i dit hus efter en stormflod, kan du søge erstatning gennem Stormrådet, som er et uafhængigt statsligt nedsat råd. For at få erstatningen skal stormfloden være en såkaldt 20-årshændelse – altså en katastrofe, hvis mage statistisk set vil indtræde hvert 20. år eller sjældnere.

Tallet for, hvor meget vandet skal stige, før der ifølge Stormrådet er stormflod, justeres hvert femte år, og det betyder i princippet, at det kan blive sværere og sværere at få erstatning for stormfloder, hvis vandet stiger i havene, fordi der hele tiden skal mere og mere til. Siden januar 1991 har Stormrådet registreret i alt 28 episoder med stormflodshændelser i Danmark og udbetalt knap 1,5 milliard kroner – heraf langt størstedelen ved stormen Bodil i 2013 og ved oversvømmelserne i 2006.

Men det tal dækker slet ikke over de faktiske økonomiske tab for privatpersoner og samfundet generelt. Det mener Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi på DTU, og som er i gang med et projekt for Innovationsfonden, der undersøger stormflodernes konsekvenser.

»Stormrådets tal viser kun prisen på bygningsskader, inventar og genhusning, da det jo er det, som de er sat til at dække« siger hun, da jeg ringer til hende. Men det er »peanuts« i forhold til de samlede omkostninger. Derudover kommer nemlig også de økonomiske konsekvenser af borgeres tabte arbejdsfortjeneste, omkostning ved genhusning, fald i huspriser og meget mere. Forskningsprojektet er stadig i gang og dækker kun udvalgte stormflodsramte områder i landet, men en forsigtig konklusion er, at Stormrådets tal »kun rører ved toppen af isbjerget«.

Midt på natten besøger Tommy Dyrhave sin nabo, Lars Fly. Han har også bygget en mur rundt om sit hus. Men lige lidt hjælper det. Denne nat trænger vandet op gennem gulvet og oversvømmer hans soveværelse.

Peter Nygaard Christensen
Dertil kommer de menneskelige konsekvenser, siger Kirsten Halsnæs. Forskernes resultater viser entydigt, at mennesker, der har oplevet oversvømmelser, oftere lider af angst end andre. Det har man blandt andet set her i Jyllinge, hvor de praktiserende læger har advaret om, at de har et højt antal patienter, der har psykiske mén efter oversvømmelser. Og det gælder også børn.

»Der findes skolelærere, der beretter om, hvordan børn bliver angste, så snart det begynder at blæse, fordi de kan huske, da deres huse blev oversvømmet, og fordi de er bange for, at det vil ske igen.«

Men hvad kan man så gøre for, at det ikke sker igen?

»Det kan man se et eksempel på ved Jyllinges Kyst en kort køretur herfra. Lad os køre derhen,« siger Aslak Grinsted.

Intet drama her

Mange timer inden vandet har omringet sommerhuset ved Kerteminde Fjord, samles en gruppe unge værnepligtige og en områdechef fra Fyns beredskab ved voldgraven i Nyborg på Fyn. Klokken er 20.00.

Går man ind på DMI’s hjemmeside i aften og kigger på Danmarks-kortet, kan man se, at hele det nordlige og østlige Fyn er omkranset af orange farver. Det betyder farligt vejr. Alligevel har beredskabet vurderet, at der kun er brug for at sætte mandskab ind lige her på Toldbodgade i Nyborg, hvor byens voldgrav er i risiko for at flyde over. Derudover har beredskabet lagt sandsække ud forskellige steder på Fyn til fri afbenyttelse.

Det kan godt være, at vejret er blevet mere voldsomt på det seneste. Men det står slet ikke mål med den journalistiske dækning af storm, skybrud, hedebølge og tropenat. Vejret bliver nyhedsdækket helt vanvittigt meget. En DR-undersøgelse fra 2016 viste, at mens nyhedsudsendelser de seneste 50 år var blevet kortere, var vejrudsendelser blevet 10 gange så lange. Og seerne er vilde med det – samme år havde DR Vejret næsten lige så mange seere som X Factor.

stormflod oversvømmelse danmark

Det ser godt ud, Hansen! råber en af de kvindelige værnepligtige til en af de mandlige, da han placerer en slange i voldgraven. Tak, du ser også godt ud, svarer han tøhø-agtigt tilbage.

Peter Nygaard Christensen
Det afspejler sig denne aften i Nyborg. Udover os fra Information er TV2 Fyn ankommet i to varevogne med et stort tv-hold, DR har været på pletten tidligere, og så er der de to unge mænd fra journaliststudiet i Odense, som har tænkt sig at lave et skoleprojekt om aftenens storm, og som uden det store held har jagtet de gode stormhistorier langs nordkysten siden frokost. Alt i alt giver det ni journalister og fotografer op imod syv beredskabsfolk.

Desværre er aftenens dramatiske højdepunkt, da et af de skilte, som spærrer for trafikken, blæser væk og er lige ved at ramme en bil. Lidt af et journalistisk antiklimaks.

»De finder sgu ikke noget breaking her,« siger en af de unge værnepligtige til sin kollega, og vi kører nordpå mod sommerhusområdet.

Klokken er lidt i midnat, da vi parkerer på den lille sommerhusvej ud til vandet, der på nuværende tidspunkt stadig er tør bortset fra et par store vandpytter. I huset for enden af vejen kan man i vinduet se en kvinde, der lyser ud på vejen med en lommelygte. Det er Kirsten Østergaard, der står og holder øje med vandet.

»I må hellere køre bilen væk, hvis I ikke vil have den ødelagt. Saltvand ødelægger alt,« siger hun alvorligt, og det er godt, at vi gør, hvad hun siger, for et kvarter senere er vejen allerede oversvømmet.

Kirsten Østergaard og Tommy Dyrhave har indrettet hele sommerhuset stormflodsvenligt: med klinker på gulvene, højtsiddende stikkontakter, og med høje stålben på køkkenet og alle andre møbler.

Kirsten Østergaard tjekker DMI igen og igen for at følge med i vandstanden. 124 cm, udbryder hun på et tidspunkt. 126, siger hun kort efter.

Peter Nygaard Christensen
Parret er fra Sønderjylland og skulle egentlig slet ikke have været i sommerhus denne tirsdag. Men da de så, at der var stormflodsvarsel, tog de af sted. Var det ikke for betonmuren og de sandsække, parret har placeret rundt om huset, ville vandet snart komme ind i huset. Det har de prøvet før. Første gang var ved den store storm i 2006, kun få måneder efter, at de havde købt og indrettet huset.

Da Kirsten Østergaard dengang nåede frem fra Sønderjylland, var det nyindkøbte sommerhus fuldstændig oversvømmet. Alle gryder i køkkenskabene og de store frugt- og grøntskuffer nederst i køleskabet var fyldt med saltvand. Alle møbler var ødelagt.

Siden har parret oplevet flere stormfloder. Engang pumpede de vand væk med deres indkøbte pumper i 16 timer i træk. Så sent som for en uge siden stod vandet op til bagmuren uden for. Så på den måde er de næsten blevet vant til det.

»Men man kan jo ikke kæmpe mod naturen. Vi må bare nyde den, og hvis vi får vand ind, så må vi feje det ud og købe nye møbler,« siger Kirsten Østergaard.

»Naturen har altså bare nogle kræfter, man ikke kan gøre noget ved. Sådan er det,« supplerer Tommy Dyrhave.

Ja, vandet er en mærkelig, ansigtsløs fjende at have. Og derfor ser parret slet ikke vandet som fjenden. Heller ikke klimaforandringerne, som de ikke tror har den store indvirkning på stormfloderne.

»Nej, det tror jeg ikke,« siger Tommy Dyrhave. »Min far er fra Kerteminde, og da han var en lille dreng, sejlede han flere gange i jolle ned ad Fiskegade inde i byen. Stormfloder har altid været der,« siger han.

Til gengæld har parret og dets naboer en anden fjende i forbindelse med stormfloder: Kommunen.

30 cm på 30 år

Tilbage i Jyllinge parkerer forskeren Aslak Grinsted og jeg bilen på en af de parcelhusveje, som ligger helt ud til vandet. Her er havet steget 10 centimeter de seneste 100 år, og en håndfuld huse er blevet oversvømmet hvert eneste år siden Bodil i 2013. Det har ført til, at huspriserne er dykket.

Tommy Dyrhave laver kaffe. Så længe, vi redder vinylpladerne, så går det, siger han.

Peter Nygaard Christensen
Intet tyder på, at vandstanden vil stoppe med at stige lige foreløbig – følger man de mest pessimistiske prognoser, vil havet ved Jyllinge være steget yderligere 30 centimeter i 2050. Derfor er man gået i gang med at bygge et dige.

Ifølge Aslak Grinsted er det usædvanligt, at der allerede har været to dage med stormfloder i Danmark i løbet af de to første uger af 2019. Men det alene kan man ikke bruge til at konkludere, at stormfloder ses oftere i dag end for 20, 100 eller 1000 år siden. Det har vi ikke gode nok data til.

Til gengæld kan vi være helt sikre på, at vi vil se flere og værre stormfloder i fremtiden, siger han. Og vi kan også være helt sikre på, at det skyldes klimaforandringerne.

»Vi ved, at havene bare stiger og stiger og stiger, og ingen ved, hvornår de stopper. Der gør det en forskel, hvor meget CO2, vi udleder. Hvis det er meget, så kommer det til at gå hurtigere. Og slutniveauet bliver værre.«

Havstigninger sker blandt andet, fordi CO2-udledning forhindrer varmestråling i at forlade jorden og dermed opvarmer kloden. Varmen ender i havet, og når havet bliver varmere, udvider det sig, og vandstanden stiger. Dertil kommer, at vi er i gang med at smelte »en hulens masse is« – både små gletsjere og de store iskapper på Grønland og Antarktis. Den smeltede is løber ud i havet og bidrager ligeledes til havstigninger.

Selv har Aslak Grinsted sørget for at købe et hus på en bakketop.

»Hvis først Antarktis forsvinder, så er Danmark væk. Så har vi måske lige Himmelbjerget, der stikker op. Men der er vi trods alt langt fra endnu,« siger han.

Men det kan godt blive slemt alligevel. Med vores kystlinje på 7.300 kilometer er vi nemlig et af de lande i verden, for hvem havstigningerne vil blive allerdyrest. Det har Aslak Grinsted og en gruppe internationale forskere regnet sig frem til.

»Fraregner man nogle af de små stillehavsnationer, så ligger Danmark i top 15 over lande i verden, der i fremtiden skal betale mest af deres bruttonationalprodukt for at gøre op for skaderne af havstigningerne. Vi taler om 1 procent at vores bruttonationalprodukt om året i slutningen af dette århundrede. Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget CO2 vi udleder, men det er en reel risiko,« siger han.

Diget i Jyllinge er stadig under konstruktion, og lige nu ligner det bare en stor bunke jord på et sjappet stykke land. Det har taget kommunen over fire år at samle tilladelsen til diget samt nogle andre kystsikringsprojekter såsom en sluse ikke langt herfra.

Projekterne er delvist finansieret af beboerne i de berørte områder, som nu håber på at slippe for dalende huspriser og vandskader i stuen.

Men vi kan vel ikke bygge diger hele vejen rundt om Danmark?

Det kan vi faktisk i princippet godt. Men det er op til de enkelte grundejere og kommunerne, om man vil, siger Per Sørensen, der er kystteknisk chef i Kystdirektoratet.

»Det er sådan i Danmark, at man selv beslutter, hvor man vil bo. Og hvis man nu beslutter sig for at bo i et område, som er truet af oversvømmelse, er det ens eget personlige ansvar, hvis ens hus så bliver oversvømmet. Med andre ord er det op til den enkelte borger at vurdere risikoen for oversvømmelse, før man køber ved vandet,« siger han. Loven siger desuden, at det er op til den enkelte grundejer, om der skal laves kystbeskyttelse, og det er desuden også er den enkelte grundejer, der skal betale for beskyttelsen.

Det er svært at se. Men den lille, lysende prik i midten af billedet er der, hvor vandet begynder på en almindelig dag.

Peter Nygaard Christensen
Stormflodsoversvømmelserne er altså primært et personligt problem – ikke et statsligt. Og det har regeringen senest taget stilling til i 2018, hvor kystbeskyttelsesloven blev revideret.

Folk vil rigtig gerne meget tæt på vandet, siger Per Sørensen. Hvis du kigger på de gamle købstæder, så ligger bykernerne højt. Men det er de nye byområder fra efter 1950’erne og 1960’erne, der er er krøbet ned og tæt på vandet.

Det betyder ikke, at man ikke kan bygge tæt på vandet i Danmark. Man skal bare tænke sig om og tage hensyn til risikoen for oversvømmelse, siger han.

Svigtet

Tilbage hos Kirsten Østergaard og Tommy Dyrhave i sommerhuset bliver vandet ved med at stige. Det har vist sig, at stormfloden er blevet værre, end prognoserne hos DMI forudså.

Men der er stadig intet vand i stuen. Og det kommer der heller ikke denne nat. Det skyldes blandt andet betonmuren i forhaven.

Da parret købte huset, var der en åbning i muren på 2,5 meter. Efter den første oversvømmelse søgte de om at få lov til at lukke åbningen, så muren skærmede af, hvis vandet en dag skulle komme krybende igen. Det skulle tage over tre år og en hulens masse papirarbejde at få tilladelsen til at bygge.

Men mure alene er ikke nok. For nu kommer vandet nogle gange bare nedefra og op gennem fundamentet. Det er som om, at det altid finder en vej ind.

Derfor bliver kommunen nødt til at finde på en langsigtet plan, mener ægteparret. Men som det ser ud lige nu, kan de ikke få øje på den.

»Vi har ikke fået noget hjælp,« siger Kirsten Østergaard. »Udover nogle sandsække. Det er det. Men jeg tror bare, at man får mange flere problemer i fremtiden, hvis man ikke laver en plan nu. Vi kan ikke vente mere. Vandet kommer.«

Sidste år var det ellers til afstemning i Kerteminde Kommune, hvor parrets sommerhus ligger, om man skulle bygge en sluse, der kunne lukke vandet ud, så kystboerne undgik oversvømmelser. Slusen skulle delvist betales af beboere i kommunen. Men projektet mødte massiv modstand og blev stemt ned.

Det var forudsigeligt, mener Kirsten Østergaard. For når folk ikke selv er berørt af problemet, så vil de ikke være med til at betale, er hendes analyse.

»Man forbinder ikke Danmark med katastrofer. Og det er, som om folk ikke forstår alvoren. Eller ikke rigtig tror på det. Måske har vi bare ikke været gode nok til at råbe op,« siger hun.

»Det er trist. Man føler sig egentlig lidt svigtet. Ja. Det er nok ordet.«

Alligevel har parret ingen planer om at sælge huset.

»Næh nej. Det er jo så smukt at bo ud til vandet. Og det sjove er, at hver eneste gang, vi har haft sådan en storm, så har vi det flotteste vejr dagen efter. Solen kommer frem, og så kommer svanerne helt herop til huset og vil fodres,« siger Tommy Dyrhave, mens han serverer en ostemad til sin kone.

»Ja, og det er jo også rigtigt. Når man sidder derude på terrassen, kan man godt holde til at blive gammel,« siger hun. Imens fortsætter vandet med at stige.

Kirsten Østergaard og Tommy Dyrhave ender med at holde sig vågne til morgenstunden og undgår vand i stuen denne nat. Ugen efter er der igen stormflod, og også denne gang kører de fra Sønderjylland til Fyn. Endnu engang lykkes det dem at holde vandet ude. Nogle af deres naboer på sommerhusvejen er knap så heldige.

Da det bliver lyst, står havet stadig og banker mod muren i Tommy Dyrhaves og Kirsten Østergaard forhave på Fyn. Først langt op ad formiddagen begynder vandet at trække sig tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
Flemming Berger, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det paradoksale ved dansk politik anno 2019, er at det ikke er meget mere end panik før lukketid, der driver den økonomiske og danske folkevalgte politiske magtelites ondskab, hvor bæredygtig politik og økonomi, med fremtid for vores børn, er en by i Rusland for fantasterne.
Fakta fortrænges aktivt politisk og afløses af syndebuk politik, det er politisk panik før lukketid, hvor i takt ked regnskabets time nærmer sig, veksles politisk frygt til had og hetz.

Faktum er i midlertidig, at må rykke sammen, hvor der fortsat er eksistensgrundlag på jorden og ingen menneskeskabte landegrænser, optegnet på et kort eller militære styrker, vil kunne ændre på dette faktum.

Selv S og DF anerkender klimaflygtninge før eller siden, som legitim årsag til, at få asyl i Danmark.
Det er super vigtigt for Danmark, da Danmark er et fladt lavtliggende land, hvor mange danskere selv bliver klimaflygtninge i fremtiden.

Nyt studie: Antarktis’ is smelter 6 gange hurtigere end i 1970’erne
Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-studie-antarktis-is-smelter-seks...
Kilde: Washington Post
Link: https://www.washingtonpost.com/energy-environment/2019/01/14/ice-loss-an...

Ny forskning: Havet har slugt langt mere global opvarmning, end vi hidtil har troet
Det er på tide, at vi bliver realistiske omkring konsekvenserne, siger klimaprofessor.

“Størstedelen af den energi, der opstår i atmosfæren på grund af udledning af drivhusgasser, går til at varme havene.
Ifølge IPCCblev mere end 90 procent af energien fra drivhusgasser i årene fra 1971-2010 absorberet af havet.”

Opvarmningen er 40% hurtigere end den sidste IPCC klimarapport fra FN/UN’S COP 24 fra december 2018 beregnede klimaforandrings hastigheden med, så der kommer snart en opdatering fra IPCC.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ny-forskning-havet-har-slugt-langt...

‘Change is coming, whether you like it or not.’
Citat Greta Thunberg

Lillian Larsen, Lars Jørgensen, Achim K. Holzmüller, Henning-Buerup Jørgensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bettina Jensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Arne Albatros Olsen, John Andersen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

grænsebomme er vigtigere end diger, se dog tingene lidt i perspektiv.

Lillian Larsen, Hans Larsen, Achim K. Holzmüller, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Tue Romanow, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Kurt Nielsen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Som alle andre globale eller multinationale problemer, kan danskerne ikke løse dem alene. Men danskerne kan i hvert fald løse dem indenfor sit eget nationale område, og det er i hvert fald et godt udgangspunkt for at kræve, at andre også løser problemerne indenfor deres områder.

Netop nu ser det ud til, at danskerne venter på, at andre først skal løse deres problemer. Og i mellemtiden kan man jo blot hygge sig med laissez faire-holdninger.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er ikke grænsebomme, det er ondskab?
Det er mishandling af brune børn på udrejsecenter sjælsmark.

Alle almindeligt tænkende der ikke går med danskhed, skrårem og bælte politik ved, hvad dette politiske had, skal ses i forbindelse med.

Smykkeloven, maskeringsforbuddet, håndtryk for at kunne få statsborgerskab, indfører dobbeltstraf i særlige zoner, Dansk Folkeparti sår tvivl om, hvorvidt Danmark skal følge domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som mener, at Grundloven kun gælder for danskere.

Snart kommer kravet vel fra Søren Pape Poulsens, Inger Støjberg, Martin Henriksen eller Pernille Vermund efter valget, om muslimer skal have påsyet halvmåne på overtøjet, så befolkningen kan tage deres forholdsregler, når ghetto børn færdes uden for deres indhegning og kun kan straffes på lige fod med de ‘rigtige danskere’.

Eller muligvis Mette fredriksen selv kan fremsætter forslaget.

Det er vold for danskhed, rettet imod brune børn, men vandet stiger også for hvide børn, hvornår stopper volden?

Hvornår fortæller de folkevalgte politikere sandheden om deres ikke bæredygtige pseudo økonomi og de menneskelige omkostninger den har, hvor meget skal vandet stige?

Hvem lyver de folkevalgte politikere for og hvorfor bruger de folkevalgte politikere vold mod børn?

Henning-Buerup Jørgensen, Torben Skov, Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Vandstanden er steget siden sidste istid. TV dækningen var bare ikke helt så udbredt i starten.

Jørgen Wind-Willassen

Blot en lille morgensur kommentar.
Prøv lige at tælle sammen, hvor mange af de huse der i dag ligger så tæt på kysten at de er oversvømmelses truet, lå der for blot 50 år siden ?
Ikke mange.
Folk var kloge nok til ikke at at udsætte sig for den risiko en kystnær bebyggelse udgør.
I dag kan man ikke komme tæt nok på kysterne og floderne - over hele verden.
Det giver selvfølgelig problemer, kombineret med en heftigt voksende befolkning.
At der også kan være et minimalt klimaændringsbidrag til problemet skal da ikke fornægtes, men det er altså et minimalt bidrag - 10 cm omtales det i artiklen.
Det giver vist ingen oversvømmelse ret mange steder.
Når nogle også blander vandstandsændringer over lang tid ind i problemet går det helt galt.
Havniveauet er resultat af kombinationen af mængden af flydende vand på kloden og så kontinenternes beliggenhed.
Begge dele er ikke statisk og derfor er grænsen hvor land og vand møder hinanden varierende.
I det hjemlige kan jeg blot anbefale en tur til Møns klint hvor dette fænomen ses så flot.

Annemette Due, Lars F. Jensen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

I den nærmeste fremtid kommer vi nok til at snakke om 14 dages hændelser i stedet for 20-års hændelser, og inden da er forsikringsselvskaberne forlængst gået neden om og hjem.

Lillian Larsen, Henning-Buerup Jørgensen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Susanne Schmidt

Lad os bygge øer! Det er helt klart løsningen at skabe mere kyst når vandstanden stiger.... suk

7 meter vand venter der i havstigninger når indlandsisen er helt afsmeltet.

70-80 meter ekstra når Sydpolens 1500 meter tykke iskappe om nogle tusinde år er helt væk.

Lars F. Jensen

@Peder Bahne Vandstanden har svinget siden altid, men i Danmark er vandstanden nu et resultat af både en vandstandsændring og en landhævning i nord og en landsænkning især i sydvest (vadehavet)
https://ing.dk/infografik/se-hvor-terraenet-i-danmark-haever-sig-123312

Det er imidlertid særligt et ændret stormmønster og en - for mig helt uforståelig og helt unødvendig - vilje til at godkende udstykning og byggeri i allerede lavtliggende og udsatte områder, der har givet de store og hyppigere oversvømmelser.

@Jørgen Wind-Willassen Det er ganske rigtigt, at der er kommet mange områder til, hvor man tidligere ikke ville drømme om at bygge huse. Der er vel også en mere landsdækkende og global rapportering nu end et oversvømmet fiskerhus fik for 50 eller flere år siden.

Men det er ikke kun vandstigningen, men også et ændret stormmønster i både styrke og hyppighed, der har givet de danske oversvømmelser.

Personligt har jeg aldrig forstået, hvorfor nogen udenfor havneområder vil købe eller bygge under kote 4 eller 5.

Lars :)

Torben Bruhn Andersen og Jørgen Dahlgaard anbefalede denne kommentar

@ Jørgen Wind-Willassen,

Det er længe siden, men jeg er faktisk født på nogle mellemstore øer i Danmark, der blev betydeligt større af stormfloden i 1884. Og langt den største del af disse øer ligger faktisk fortsat på et så lavt niveau over det gennemsnitlige havniveau, at de formentlig vil blive sat under vand indenfor de næste 50 år.

Jeg har selvfølgelig mit på det tørre, hvis man kan sige på denne måde, for begge mine huse ligger oppe i højlandet i hver sin ende af Europa, og jeg kommer sjældent til Danmark.

Men jeg syntes slet ikke, det drejer sig om huse i Danmark, der er bygget i farezonen indenfor de seneste 50 år. For mig at se drejer det sig om klimaet, der er i sin voldsommeste forandring gennem de sidste mere end 10.000 år. Som åbenbart er så svær for politikerne at gøre noget ved. Og i fremtiden drejer det sig ikke om stormflod, der både kan gøre land større og mindre - men om vedvarende forhøjet vandstand.

Og mit budskab med mit indlæg var - og er fortsat, at hvis danskerne skal have andre til at gøre noget ved klima-problemerne hos dem, så kan man jo starte med at gøre noget indenfor landets grænser. For hvis alle blot venter på, at andre skal gøre noget først, sker der formentlig slet ingen ting.

Henning-Buerup Jørgensen, Troels Brøgger, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Jørgen Wind-Willassen skrev:
"At der også kan være et minimalt klimaændringsbidrag til problemet skal da ikke fornægtes, men det er altså et minimalt bidrag - 10 cm omtales det i artiklen.
Det giver vist ingen oversvømmelse ret mange steder."

Eh, du forstår vist ikke helt, hvordan tingene hænger sammen. En 10 cm gennemsnitlig stigning i vandstanden i havene omkring Danmark betyder ikke, at en stormflod bliver 10 cm højere. Du skal jo huske på, at de 10 cm i havene bliver jo til meget mere når det presses sammen på et mindre område, som f.eks. fjorde og lignende. Desuden er styrken af storme og vind tiltagende.
Hvis du f.eks. ser på de her grafer fra DMI:
https://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/januar/oceanograf-danmark-...

Så kan du se at det der var en 100 års hændelse i Roskilde området i 2017 allerede nu er en 90 års hændelse. Og med 30 cm stigning er det normalen...

// Jesper

Henning-Buerup Jørgensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Rolig nu - ikke panik. Vi har hundrede års erfaring i at beskytte os ved vadehavets kyst.
Og skulle der mangle noget, så spørg hollænderne. De har bosat sig under havets overflade.
Vent ikke til det bliver værre.
Det er en national opgave - ikke et ansvar for de uheldige eller de uforudseende.
Vågn op, folketing.

Kasper Thomassen, jørgen djørup og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Ja, ja sommerhuse i DK er vist det mindste problem.
80 procent af Bangladesh ligger i niveau med eller kun lidt over havets overflade.
Der bor 167 millioner mennesker i Bangladesh....
Tænk selv videre.

Lillian Larsen, Hans Larsen, Jesper Frimann Ljungberg, Gert Romme, Henning-Buerup Jørgensen, Troels Brøgger og Susanne Schmidt anbefalede denne kommentar
Henning-Buerup Jørgensen

Bare der er Stegt Flæsk Med Persillesovs, og at jeg vælges for de næste 4 Aar, Saa Gud Bevare Danmark ! - Men baade Socialdemokratiet og Dronningen maa se at faa taget STØVLERNE ordentligt paa, og faa Øreklapperne ud i LYTTEHØJDE. For Naturens "Gule Veste" er først lige begyndt at pippe. Det er som om, at Menneskene, i Privatflyene , i Davos, IKKE lytter til Greta Thunberg, Citat: ‘Change is coming, whether you like it or not.’.

Søren Kristensen

Tip til unge om søger råd om uddannelse. Læg mærke til hvor mange følgeskader på bygninger og belægninger, vandet forårsager. Overvej at blive håndværker.
Tip til regeringen, der er ved at få øjnene op for nedslidning pga. hårdt fysisk arbejde: Sørg for gøre det attraktivt også at blive håndværker - alderdom og nedslidning til trods.
Alternativet er selvfølelig at fortsætte ud af sporet, med at lade migrantarbejdere klare ærterne, when the hard rain falls, med alt hvad det indebærer.

Kasper Thomassen

Hele Korsørs 500 år gamle bymidte er truet af oversvømmelse. For 8 millioner kan man bygge en grim betonkant og for 30 millioner kan man bygge et lækkert bymiljø, med bænke, kørestolsramper, hyggekroge og smukke bløde bakker, hvor pladsen tillader det. Uanset om du bor i bymidten eller ej, så er det rart at kunne komme tørskoet i Føtex, til bageren, skolen, idrætshallen eller borgerservice. Alligevel sidder der nu en hær af DJØF‘ere og regner på om den enkelte husejer skal betale 3 eller 5 tusindedele af digelaugets samlede udgifter. Inden de har regnet færdig har beregningerne kostet mere end anlægsudgiften. I mellemtiden risikerer vi endnu en oversvømmelse af bymidten, der koster kommunen +50 millioner til renovering af skole, idrætshal og borgerservice.
Det samme gør sig gældende i vor 1000 år gamle hovedstad. Det er ikke nyt at bosætte sig ved vandet. Det har vi gjort siden vikingetiden, som en forudsætning for overlevelse.
Fat nu at det er en fælles opgave, at beskytte de fleste af vores gamle købstæder mod oversvømmelse og kom i gang med en national plan!