Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Er det en pligt at tale i telefon med sin mor?

Mand, slut-30’erne, København
23. februar 2019

Jeg har i en årrække efter, jeg flyttede hjemmefra, talt i telefon med min mor med jævne mellemrum. Hver eller hver anden uge. I starten gik det godt, men med tiden blev jeg irriteret over, at vi også skulle tale sammen, når vi ikke havde noget at tale om.

Det problem har hun ikke, og hun fortæller om alt muligt, der er sket i lokalområdet, eller ting, hun har set. Hun har sagt direkte, at det er vigtig, at vi ringer sammen, så vi kan ’holde kontakten’.

På et tidspunkt kunne hun fornemme min irritation, og så blev det sådan, at vi holdt en pause med de faste ugentlige samtaler. Nu har jeg ikke ringet til hende i fem år, ud over for at spørge om konkrete ting. Men burde jeg det? Vi har et fint forhold, og hun har lagt en del arbejde i at være min mor, så jeg skylder måske også lidt. Hun er 60 år.

Svar I:

Børn forlader deres forældre og lægger dem bag sig – og sådan skal det være. Det ved alle forældre med bare nogenlunde omløb i pæren. Det er helt naturligt, vi ved det, anerkender det, påskønner det ... Vi vil bare gerne udskyde det – trække det lidt i langdrag. Og til det formål er telefonen vores ven.

Konflikten er, at mens vi bare vil tale med jer, så vil I tale ’om noget’. Vi behøver ikke at have andet på hjerte end at holde af jer. Derfor har vi så svært ved at vente, til I selv ringer. Som min salig bedstemor entusiastisk sagde, når hun ringede og vækkede mig søndag morgen ved syvtiden: »Godt, du er vågen, jeg trængte sådan til at høre din stemme.«

Konflikten går væk den dag, vand begynder at løbe opad, og der falder to torsdage i en uge. Indtil da må I tilpasse jer. Kan hun leve med kun at blive ringet op, når det handler om noget, så klarer du sikkert også, at hendes opkald har varierende vigtighed. Og husk: For voksne gælder det, at kærlighed ikke er noget, man får, men noget, man giver.

— Jon Jørgensen

PS: Jeg ringede lige og spurgte mine døtre. De mener, du er sluppet billigt.

Svar II:

Hvis jeg forlader Danmark i mere end en uge, er det sikkert, at jeg på tredje-fjerdedagen modtager en roman af en mail fra min mor. Om vejret, venindeaftaler og indholdet af ugens måltidskasse fra Aarstiderne. Vi er altså mere ovre i ’nice to know-’ end ’need to know-’kategorien. Lidt som jeg fornemmer, det gælder for din mors anekdoter fra lokalområdet.

Og hvis jeg i hverdagen ikke har sms’et eller snapchattet med min mor et par dage, er der garanti for, at hun ringer. Oftest for at vende stort og småt. Mest småt. Det er ikke strengt nødvendige samtaler. Men de er et lille vindue til vores daglige opdateringer over spisebordet, dengang jeg boede hjemme. Så selvfølgelig skal du ringe til din mor. Både for hendes og din skyld.

Og hvis du bliver irritabel og utålmodig af hendes lange opdateringer, så tag headset på og lav noget imens. Jeg får ofte hængt en tøjvask op eller gjort rent, mens jeg har min mor i røret.

— Louise Schou Drivsholm

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
David Zennaro, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er en stor misforståelse, at alle samtaler behøver have nytteværdi.

Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Ulla Søgaard, Herdis Weins, Anina Weber, David Zennaro, Nille Torsen, Hans Houmøller, Maj-Britt Kent Hansen, Lisbeth Larsen, Runa Lystlund og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Med alt det ringeri, kan jeg godt forstå mennesker bliver stressede. Der er også andre relationer der skal passes.
Alt det ringeri incl sms, snapchat, facebook, mail er vist noget der er kommet med mobiltelefonen og efterhånden som mange børn er enebarn, med flere børn er det ikke alle mødre der har tid til det.
Brug tiden sammen med partner og hjemmeboende børn i stedet for at fortælle mor om dem.

Vi må håbe på, at du ikke får børn, som behandler dig som du gør med din mor. Når man læser dine uempatiske og narissistiske spørgsmål, tyder det på, at du først forstår det om 30-40 år.

Jeg taler med min relativt gamle mor, næsten hver dag. Somme tider tager vi en politisk diskussion. Somme tider taler hun om sin hverdag og hvem hun har set og mødt, nogen jeg kender og ikke har mødt i mange år på grund af afstanden, og jeg fortæller om min hverdag. Jeg bor meget langt fra min mor.

Det lyder som din mor har taget sig godt af dig. Burde du ikke kunne give hende et par minutter i ny og næ, eller har du kikkerten kun rettet helt mod egen navle.

Jeg har en bror, som agerede akkurat som du gør, i en længere tid efter vores fars død. Det var en stor sorg for vores mor, at miste sin mand og vores far, men også at skulle håndtere min brors barnlige adfærd. Husk at din mor ikke lever evigt.

Det lyder som du burde tage dig sammen. Nu er min bror kommet sig nogenlunde, efter vores fars meget hurtige død, som min mor på ingen måde kunne gøre for. Han døde af galoperende kræft. Nu er han blevet noget ældre og har selv konflikter med sin søn, som han bekymrer sig om.

Hvis du har børn, som det dog ikke tyder på, så er det også vigtigt for dem at møde deres bedstemor.

Tag dig sammen mand/kvinde. Træk kikkerten væk fra navlen.

Kim Houmøller, Lisbeth Larsen, Elisabeth Andersen, Hans Houmøller, Maj-Britt Kent Hansen, Harald Strømberg og Jesper Sano Højdal anbefalede denne kommentar

Hvis du svner hende....
Hvis mine børn kontaktede mig af pligt, ville det være en stor sorg for mig.

Lisbeth Larsen, Runa Lystlund, Anina Weber, Berith Skovbo og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

"Brevkassen: Er det en pligt at tale i telefon med sin mor?"
Nej, det er det ikke.
Og jo, det er det så faktisk alligevel.

Min mor er død for kort tid siden, og jeg har det lidt sådan, at jeg skulle nok alligevel have talt noget mere med hende, selvom jeg ikke lige gad, orkede....

Elisabeth Andersen, Runa Lystlund, Herdis Weins, Berith Skovbo og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Jeg tilhører nok den sidste generation, hvor det har været almindeligt at interessere sig for dem, der har sat en godt i vej i livet. Det passer ikke så godt sammen med mig-først-holdningen, vi møder i brevkassen her.

Jeg tør godt indrømme, at jeg ringende til min mor hver dag igennem mange, mange år. Hun mistede min far for årtier siden, men kom godt videre med sit liv efterfølgende. For en del år siden ringede jeg om aftenen for lige at høre, hvordan hendes dag var gået, for at spørge hende om noget, jeg ikke selv kunne huske af forskellig slags fra vores fælles liv og relationer og selv opdatere hende med, hvad jeg havde lavet i løbet af dagen. De seneste år valgte jeg at ringe sent om eftermiddagen, så hun kunne gå tidligt i seng, hvis hun havde brug for det.

Det har aldrig været en sur pligt for mig, og jeg savner i dag, at jeg ikke længere kan ringe til hende, fordi hun døde for fem år siden.
For mig er det, som et bibliotek, der er brændt ikke længere at kunne tale med hende.

Lisbeth Larsen, Runa Lystlund, Søren Fosberg, Elisabeth Andersen, Herdis Weins, Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Runa Lystlund:
Efter i lang tid at have læst dine kommentarer om rigtig mange ting - emner, forekommer det mig, at der muligvis ikke er noget du ikke har forstand på og/eller en uforlignelig mening desangående.

Det skulle måske lige være psykologi.
At bedrevidende nedtalende at advisere andre om 'at tage sig sammen' er Runa Lystlund, ikke særligt fornuftigt eller hensigtsmæssigt.

Frede Jørgensen

Hvis der er gensidig, betingelsesløs kærlighed,
mellem dig og mama, vil spørgsmålet være overflødigt.

Hans Houmøller, Lisbeth Larsen, Runa Lystlund, Anina Weber og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Tak for din kommentar Katrine Damm.

Det er muligt, at jeg er for hård. Jeg siger tingene oftest ligeud. Derfor sætter jeg pris på din kommentar. Og selvfølgelig skal hun/han tage sig sammen til at ringe til sin mor.

"Efter i lang tid at have læst dine kommentarer om rigtig mange ting - emner, forekommer det mig, at der muligvis ikke er noget du ikke har forstand på og/eller en uforlignelig mening desangående."

Det er også muligt, at jeg kommenterer for meget, men jeg interesser mig faktisk for alt i verden. Jeg har ingen forestilling om, at jeg skulle være noget særligt, eller vide mere end andre, men jeg interesser mig for alt. Jeg har meget sjældent haft tid til at deltage i diskussioner her, men nu har jeg lidt tid for en tid.
Med venlig hilsen Runa Lystlund

Randi Christiansen, Hans Houmøller og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Katrine Damm.
For at forklare lidt bedre, hvorfor jeg synes dette nogenlunde unge menneske, bør tage sig sammen og tale med sin mor er, at livet er så uendelig kort.

Min førnævnte bror, som jeg holder meget af, havde været i konflikt med mine forældre. Af hvilken grund, ved han bedst selv. Han nåede lige at få kontakt med vores far, inden far døde ganske hurtigt. Det havde stor indflydelse på min bror og resulterede i, et stort savn og fortrydelse. Jeg har selv børn lige godt 20 og har selv været meget alvorligt syg.

Derfor siger jeg til brevskriveren, spild ikke tiden med selvynk om noget så enkelt at ringe til din mor. Der er altid noget at snakke om. Du ved ikke hvor længe du har hende.

Randi Christiansen, Hans Houmøller, Frede Jørgensen, Anne-Marie Krogsbøll, Elisabeth Andersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvis du er ligeglad med din mor, så undlad da endelig at ringe til hende eller at bruge tid med hende. Og så dog alligevel - om ikke for din egen skyld, så for din mors skyld. Men det synes du måske ikke, at hun fortjener?

Såkaldt small talk er en kunst. At samtale om stort og småt her i tilværelsen er en måde at mødes med hinanden. Hvis man sætter sig selv til side og oprigtigt interesserer sig for den anden, burde det give mening at investere i at have en relation med sin mor.

Det behøver ikke at være efter et rigidt mønster, men som du selv skriver, har din mor investeret en del i dig. Hvis du er taknemmelig for det, er det da meget passende at vise hende det og give hende opmærksomhed. Egoistiske, selvoptagede, forkælede møgunge ....