Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Barnet der nægtede at være en engel

I dag uddeler vi håb og røvfulde. Og vi er lige løbet tør for håb
Med sit ’jeg vil ikke have jeres håb – jeg vil have, at I går i panik’ til verdens ledere i Davos kæmper den svenske skoleelev og klimaaktivist Greta Thunberg for at komme fri af den omklamring, hendes kompromisløshed bliver udsat for.

Med sit ’jeg vil ikke have jeres håb – jeg vil have, at I går i panik’ til verdens ledere i Davos kæmper den svenske skoleelev og klimaaktivist Greta Thunberg for at komme fri af den omklamring, hendes kompromisløshed bliver udsat for.

Valentin Flaraud

16. februar 2019

Mange husker sikkert videoen med den lille treårige Luiz Antonio fra Brasilien, der for nogle år siden fra sin høje stol udspurgte sin mor om den blæksprutte, han skulle have til middag. Da de kom til blækspruttens hoved, som ifølge moren stadig befandt sig nede hos fiskehandleren, begyndte der at gå en prås op for den lille tænker. Han forstod ikke, hvorfor man skulle slå dyr ihjel bare for at spise dem.

Klippet endte med, at moren i tårer over sit barns empati med denne verdens dyr lovede, at de fremover ikke ville spise hverken blæksprutter eller kyllinger eller køer, men kun gnocchi og ris og den slags. Scenen var virkelig rørende. Uden pis eller ideologikritik. En ærlig sjæl, der spontant frabad sig at være skyld i uskyldige væsners lidelse. Klippet blev set af millioner af mennesker verden over.

Ikke desto mindre er der noget fishy ved den slags scener. Ikke ved barnet, eller moren for den sags skyld, men ved den rørelse, som så mange føler ved at se og høre dem. Det er, som om barnet repræsenterer en form for moralsk renhed, en uskyldighed, der fortæller os sandheden om vores liv. Det gennemskuer de overfladiske værdier og den kynisme, der har overtaget vores adfærd. (Man kan f.eks. læse talløse kommentarer i den retning under youtube-videoen med Luiz Antonio).

Samtidig gør det imidlertid også noget andet: De rørende scener opsamler al vores etiske fantasi i det uskyldige barns blik. Det er et blik, der i en forstand afslører os, som det uskyldige barn, der pludselig fanger Kejser Nero i Kierkegaards Enten-Eller, men som i en anden forstand også opsamler og indkapsler det gode i en engleagtig figur, der forbliver på afstand. Barnet ser igennem os og giver os et sværmerisk håb.

Thunberg

Det er denne sentimentalitet, der også er faren ved figurer som svenske Greta Thunberg, der har vundet manges hjerter med sin kompromisløse kamp for at sætte klimaet på dagsordenen i en verden, der synes at være låst i en besynderlig vilje til selvdestruktion.

Thunberg er faktisk en halvvoksen ung kvinde, men har alligevel en uskyldighed over sig, der giver hende den særlige blanding af på en gang at være vores formanende samvittighed og det lidt uudgrundelige håb, som vi kan sætte vores lid til: ’Ja ja, hun er ganske radikal, men der er da håb endnu, så længe de unge ikke giver op.’

Det er vanskeligt ikke at komme til at sætte unge idealister i bås på denne måde. Det er faktisk vanskeligt ikke at komme til at bruge deres engagement til det modsatte af, hvad det handler om, nemlig som en undskyldning for ikke selv at foretage sig noget.

Under sit besøg ved topmødet i Davos i december gjorde Thunberg et godt forsøg på at slippe ud af denne omklamring: »Voksne bliver ved med at sige, at vi skylder de unge at give dem håb. Men jeg vil ikke have jeres håb. Jeg vil ikke have jer til at være håbefulde. Jeg vil have, at I går i panik.«

Det er ikke for ingenting, at hun deltog i lanceringen af Extinction Rebellion, der er en ny bevægelse, der gør brug af ikkevoldelig civil ulydighed i desperation over den manglende politiske handling. Det er denne retning, de ’unge’ må tage, hvis de vil undgå blot at blive stillet op i rækken af dygtige talere og kære, men lidt naive idealister: Være et spejl i stedet for en skærm. Vende pilen væk fra sig selv og ud mod alle andre: Det er jer! Det er nu!

Fornægtelse

Inden så længe vil politikere blive bedømt på, hvordan de svarer på denne udfordring. Vores egen regering synes stadig slet ikke at have fattet, at det ikke længere er nok at tale varmt om de håbefulde unge og bede om forståelse for, at de ikke selv lige kan gøre noget pt.

Da 13-årige Mathilde Boserup var med Politiken på besøg hos klimaministeren for at stille ham nogle spørgsmål, havde seks af de syv svar, ministeren gav, formen: »Sådan og sådan, men …«

F.eks. spurgte Boserup, hvorfor det er så billigt at flyve, hvortil ministeren svarede, at det syntes han også var bemærkelsesværdigt, men det er jo svært at ændre for et enkelt land.

Boserup spurgte, hvorfor hun ikke kunne mærke forandringer i sin hverdag, hvortil ministeren svarede, at vi »skal handle nu, men du må også have lidt tålmodighed«.

Og da hun spurgte, om da ikke ministeren var bekymret for klimaet, svarede han, at han er bekymret, men også håber og tror, at vi kan løse det.

Ministerens svar havde bogstaveligt talt samme form som det, man i psykoanalysen kalder den fetichistiske fornægtelse: »Jeg ved meget vel, men ikke desto mindre …« (… bliver jeg ved med at gøre det samme).

Det er netop denne type af svar, unge som gamle snart vil gøre op med: Vi kan godt forstå, at I synes, det er svært, og at I ikke rigtig føler, at I kan gøre noget endnu, men I må også forstå, at vi ikke længere har tænkt os at finde os i det.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gustav Wegener Tams
  • Christian Mondrup
  • Katrine Damm
  • Anders Graae
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • Samuel Grønlund
  • lars søgaard-jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Svennevig Christensen
Gustav Wegener Tams, Christian Mondrup, Katrine Damm, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Samuel Grønlund, lars søgaard-jensen, Niels Duus Nielsen og Kurt Svennevig Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Hovedet på sømmet CVA. Enhedslisten har netop fremlagt deres klimaplan og den handler om noget, den er det mest konkrete vi har set i dansk klimapolitik til nu. Har de borgerlige et svar på den plan? De tre borgerlige i Deadline fredag aften fik muligheden for at svare på dét og det blev det pinligste set i lang tid, mine tæer har ikke rettet sig ud. https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-10/deadline-2019-02-15?queryha...

Det er uhyggeligt ringe hvad regeringen og dets borgerlige venner kan bidrage med til løsningen af klimakrisen, uhyggelig.

Gustav Wegener Tams, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Samuel Grønlund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Orv, har vi en klimaminister? Det anede jeg ikke! Hvad laver han? (Hun?) Så lidt som muligt, går jeg ud fra, siden jeg ikke aner hvem han/hun er eller hvad han/hun laver!

Niels Duus Nielsen: Klimaministeren er i fuld gang med at afvikle klimaet. Hvad ellers?

Thomas Jensen, Christian Mondrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Klimaministeren arbejder for finansministeriet med at pakke væksten grønt ind. Han sælger også glansbilleder og falsk tryghed, så vi stadig kan holde ud at se os selv i spejlet.
Hvad skulle vi gøre uden ham?

Kurt Nielsen, Christian Mondrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar