Læsetid: 3 min.

Center for Vild Analyse: Endnu en oliekrig

Mens rapporten over den seneste oliekrig bliver offentliggjort, begynder vi, med rettidig omhu, forberedelserne til den næste
Ordkrigen mod Hugo Chavez’ revolution får optrapningen omkring Venezuel til at ligne optakten til den sidste store oliekrig. Det ville se godt ud at indrømme det.

Ordkrigen mod Hugo Chavez’ revolution får optrapningen omkring Venezuel til at ligne optakten til den sidste store oliekrig. Det ville se godt ud at indrømme det.

YURI CORTEZ

9. februar 2019

I forhold til den igangværende krise i Venezuela har Trump-administrationen genoptaget en gammel tradition i USA's politiske engagement i Sydamerika: Man støtter et kup. I Danmark, hvor vi ellers plejer at betragte Trump som det bedst tænkelige pejlemærke for, hvor man ikke skal gå hen politisk, følger vi trop.

Vores udenrigsminister skrev det, måske meget passende, i et tweet. Det officielle Danmark mener, at oppositionslederen Juan Guaidó er den legitime præsident i Venezuela. Og det ser ud til, at resten af os er enige al den stund, at udenrigsministeren ikke er blevet mødt af nævneværdige protester.

Et navn

Der er imidlertid et forhold omkring Guaidó, der bør fange vores opmærksomhed. De fleste danskere må nok erkende, at Guaidó var et temmelig ukendt navn ind til for ganske kort tid siden.

Sagen er imidlertid, at han indtil for nylig var lige så ukendt i Venezuela. Som den amerikanske politolog George Ciccarillo-Maher har pointeret, viste en undersøgelse foretaget i midten af januar (i skrivende stund for godt 14 dage siden), at omkring 80 procent af Venezuelas befolkning aldrig havde hørt om Guaidó.

Dette lille forhold omkring en oppositionsleder i et sydamerikansk land siger i virkeligheden noget ganske fundamentalt om den magt, der ligger i at navngive ting.

I samme øjeblik Guaidó kaldte sig Venezuelas præsident, og Donald Trump, Anders Samuelsen og andre personer gav sig til at tale, som om han var den legitime modvægt til den bestående magt i Venezuela, blev det på nærmest magisk vis til, at han altid havde været det helt legitime alternativ til Maduros regering.

Man kan ikke bede om et bedre eksempel på, at navngivning kan lave radikalt om på virkeligheden – ikke bare ’fra nu af’, men også i forhold til fortiden. Hvis talehandlingen er succesfuld, sker der en lille tidslig forskydning i hovedet på os i samme øjeblik nogen bliver kaldt f.eks. Peter, Pernille eller præsident, og det er som om, de altid har heddet netop dét.

Kan I huske Irak?

Hele denne misere foregår samtidig med, at den meget omtalte rapport om Danmarks deltagelse i Irakkrigen (og et par andre krige) er blevet præsenteret for offentligheden. Rapporten fortalte os ikke for alvor noget nyt, men det skyldes først og fremmest, at det væsentligste allerede er kendt.

I optakten til krigen kunne man i offentligheden både i Danmark og internationalt høre ganske mange forskellige argumenter for, at krigen var nødvendig. Helt central var påstanden om, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben.

»Det er ikke noget, vi tror, vi ved det,« sagde vores daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Det viste sig, at der ingen masseødelæggelsesvåben var at finde i Irak. I stedet forekom det mere og mere overbevisende, at krigen i virkeligheden handlede om at kontrollere Iraks olie. Da det først stod klart, begyndte Fogh hårdnakket at insistere på, at krigen aldrig havde handlet om masseødelæggelsesvåben, men derimod om FN Resolution 1441.

Denne resolution handler ganske vist om Iraks masseødelæggelsesvåben, men ved at give diskussionen om krigen navnet Resolution i stedet for Masseødelæggelsesvåben, styrede Fogh uden om de store politiske og juridiske problemer. Der er i skrivende stund ikke noget, der tyder på, at den nye rapport skulle ændre på det.

Navngivningens retroaktive effekt har med andre ord virket ganske godt for Fogh. Det, der på et tidspunkt kunne have set ud som en åbenlys løgn om masseødelæggelsesvåben, blev retroaktivt omdøbt til et vanskeligt juridisk problem om FN-resolutioner.

Oliekrige

Forbindelsen mellem Irak og Venezuela burde være klar, idet Venezuela er et af de få lande, der kan udfordre Iraks olieproduktion. Og ikke nok med det. Det ser ud til, at USA alvorligt overvejer at bruge militær magt imod Venezuela.

Trump selv siger åbent, at han overvejer den ’militære option’, og truslen derom fik ekstra substans, da den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton mere eller mindre bevidst viste, at han havde skrevet ordene »5.000 soldater til Columbia« på en blok til et kamera ved en pressekonference.

Selvsamme Bolton sagde i øvrigt senere i et interview til Fox Business, at: »Det ville gøre en stor økonomisk forskel for USA, hvis amerikanske oliefirmaer kunne investere i og producere den olie, som Venezuela ligger inde med.«

Måske vi skulle gøre os selv den tjeneste at omdøbe det, vi taler om lige nu i forhold til Venezuela, inden vi finder os selv i endnu en Coalition of the Willing, denne gang baseret på en søgt, men spidsfindig fortolkning af den venezuelanske forfatning. Vi kunne eksempelvis kalde det optakten til endnu en oliekrig.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Curt Sørensen
  • David Breuer
  • Gert Romme
  • Benjamin Bach
  • Benno Hansen
  • lars søgaard-jensen
  • Brian Nocis Jensen
  • Christian Mondrup
  • Palle Yndal-Olsen
  • Henrik Günther
  • Henrik Leffers
  • Katrine Damm
  • Anders J
  • Søren Bro
  • Jørn Andersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bettina Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Lars Løfgren
  • Kurt Nielsen
  • Johnny Christiansen
  • Torben Skov
  • Trond Meiring
  • Niels Duus Nielsen
  • Jørgen Tryggestad
  • Ejvind Larsen
  • Grethe Preisler
Curt Sørensen, David Breuer, Gert Romme, Benjamin Bach, Benno Hansen, lars søgaard-jensen, Brian Nocis Jensen, Christian Mondrup, Palle Yndal-Olsen, Henrik Günther, Henrik Leffers, Katrine Damm, Anders J, Søren Bro, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bettina Jensen, Torben K L Jensen, Kurt Svennevig Christensen, Lars Løfgren, Kurt Nielsen, Johnny Christiansen, Torben Skov, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Jørgen Tryggestad, Ejvind Larsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Så kan det vist ikke siges ret meget bedre ;)

Benjamin Bach, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Søren Bro, Jørn Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Hvor længe mon det varer, inden de første danske soldater sendes afsted for at indføre demokrati i Venezuela? Og sikre den amerikanske olie, som ved en fejltagelse ligger placeret i landet.

Curt Sørensen, Gert Romme, Benjamin Bach, Anders Graae, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Brian Nocis Jensen, Christian Mondrup, Jens Bryndum, Niels Duus Nielsen, Anders J, Søren Bro, Jan Weber Fritsbøger, Gunnar Kondrup, Bettina Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

det er nu ikke de danske soldater, jeg har ondt af, de tager afsted frivilligt for at bruge deres uddannelse, læs: skyde mennesker, det er derimod de utallige civile liv, der går tabt eller på anden vis ødelægges, hver gang nogle få individder i et samfund vil have flere penge.

Anders Graae, Brian Nocis Jensen, Gustav Wegener Tams, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Oppositionslederen Juan Guaidó - ukendt fortid ? USA marionet ? Olie.
Virkelig uhyggeligt, hvis historien skal gentage sig. Hvad skal undskyldningen så være denne gang.
Med FN`s medvirken - blive " retroaktivt omdøbt til et vanskeligt juridisk problem om FN-resolutioner."

Præsident Carter har kaldt Venezuelas valgsystem "verdens bedste" og Madura er valgt herunder.
Hvis Maduro var en "rigtig" diktator, ville han vel opføre sig som en sådan og have magten til det... mon ikke han så ville ha spærret Guiado inde for længst?

Gert Romme, Benjamin Bach og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Det er derfor vi abonnerer på Avisen Information.

Det hjælper bare ikke noget på den førte politik. Intet hjælper. Vi bliver klogere, på ordentlige fakta, men intet hjælper. Danskerne og alle andre vestlige landes almindelige mennesker er gået i flyverskjul. Der er for MEGET at vide. For MEGET at rumme og tage stilling til.

Når der laves åbenlyse lovbrud på regeringsplan, ikke blot mod menneskerettighedserklæringen, men mod Grundloven, og vedtagne love og human praksis uden videre bare kan laves om for, uden at nogen kan gøre noget, heller ikke oppositionspartierne, er vi alle sammen fucked.

Også selvom vi kan læse.

I øvrigt: Er Anders Samuelsen gået symbolpolitisk enegang i det her? Eller er der andre i regeringen, der synes fint om at føre udenrigspolitik med Trump og Bolsonaro?