Læsetid: 14 min.

Cepos er blevet normsætter for den økonomiske debat

I 15 år har Cepos med stor succes drevet samfundet i liberal retning. Tænketanken er blevet et samlingspunkt for det liberale Danmark og en institution i den politiske debat. Spørgsmålet er, om de også de næste 15 år kan overbevise befolkningen om, at markedet er svaret på tidens udfordringer
Cepos-direktør ;artin Ågerup i ’Claes Kastholm Lounge & Library’ – opkaldt efter den tidligere Ekstra Bladet-redaktør, der døde i 2016. Kastholm var med til at stifte Cepos og sad i bestyrelsen i en årrække. Claes Kastholm var en ’åndsfyrste og fritænker’, kan man læse på tænketankens hjemmeside.

Cepos-direktør ;artin Ågerup i ’Claes Kastholm Lounge & Library’ – opkaldt efter den tidligere Ekstra Bladet-redaktør, der døde i 2016. Kastholm var med til at stifte Cepos og sad i bestyrelsen i en årrække. Claes Kastholm var en ’åndsfyrste og fritænker’, kan man læse på tænketankens hjemmeside.

Peter Nygaard Christensen

9. februar 2019

»Personlig frihed, ansvar, privat initiativ og en begrænset statsmagt,« står der med blå blokbogstaver i neutral skrifttype på Cepos’ visitkort. Man kan læse mere på www.cepos.dk, står der også. Men det er det nok de færreste, der har behov for.

Cepos’ position er for det meste krystalklar. Mere frihed, højere vækst, mindre stat, lavere skat. Det er til at forstå.

I år er det 15 år siden, at en gruppe markante borgerlige besluttede at stifte en tænketank. Målet var at sætte sig på den offentlige debat, fremme liberale ideer og udbrede det frie marked til »også at omfatte ydelser fra velfærdsstaten«, som den nyudpegede direktør Martin Ågerup formulerede det.

Velfærdsstaten står stadig. Alligevel er det svært ikke at betegne Cepos som en succes.

Særligt én historie illustrerer, hvad tænketanken har betydet for den politiske debat:

Da det første gang var lykkedes Cepos at rejse en debat om ulighed i 2005, endte daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) i en shitstorm efter at have udtalt, at »uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet«. Så længe de fattige også bliver rigere, var øget ulighed »ikke et problem i sig selv«.

3F’s daværende formand, Poul Erik Skov Christensen, mente, at udtalelserne var udtryk for et »usselt menneskesyn«, Pia Kjærsgaard kaldte det »dybt usympatisk«, og SF’s formand, Villy Søvndal, truede med et mistillidsvotum i Folketinget. »Eva Kjers taburet vakler,« skrev Information.

Sagen endte med, at Eva Kjer Hansen blev banket på plads af statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Martin Ågerup er i studiet hos ’News & Co’ på TV 2 News for at give det liberale perspektiv på dagens nyhedshistorier – fra vildsvinehegn til R. Kellys voldtægtssager.

Peter Nygaard Christensen

»Skruer vi tiden frem til sidste valgperiode, kunne man høre en socialdemokratisk regering sige, at større ulighed ikke er et problem, så længe det øger incitamentet til at arbejde,« siger Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen.

Han har svært ved at holde smilet tilbage. Regeringen sænkede blandt andet dagpenge- og kontanthjælpssatserne for at finansiere skattelettelser.

»Johanne Schmidt Nielsen var rasende og råbte, at det var det rene Cepos,« husker han.

»Og det havde hun jo ret i.«

I den økonomiske debat har de liberale ideer ikke bare været de dominerende ideer. Skiftende regeringer har også omsat dem til konkret politik. De sociale ydelser er blevet beskåret, der er indført frie valg og konkurrence i den offentlige sektor, og skatterne er blevet sænket.

Cepos har på én gang pustet til og er blevet båret frem af en liberal tidsånd. Spørgsmålet er, om den er ved at vende nu. Finanssektoren er upopulær som aldrig før. Trump, Brexit og populismens fremmarch varsler et opgør med den liberale globalisering. Klimakrisen trænger sig på, og mange opfatter på ny ulighed som et problem i sig selv.

Det kan blive svært for Cepos og meningsfæller at overbevise folk om, at mere frimarkedskapitalisme er svaret på tidens store spørgsmål.

Information har besøgt den første borgerlige tænketank, startskuddet på 00’ernes mylder af nye politiske tænktanke, for at høre, om de selv frygter, at 1980’ernes liberale oprør er ved at tabe pusten. 

Triumfen i 1992

Mandag klokken 12 til det ugentlige planlægningsmøde i kantinen hos Cepos er de ikke de store langsigtede problemer, der fylder: 3F har lanceret en ny kampagne-video.

»Kan du huske det,« spørger speaken hen over billeder af jublende roligans, der fejrer EM-triumfen i 1992 i en sky af cigaretrøg på stadion.

»Det var Danmark. Hele Danmark,« fortsætter det, inden stemmen konkluder, at »i dag er uligheden blevet uanstændig«.

Vi er verdensmestre i at få rum til at se grimme ud, forklarer Martin Ågerup.

Peter Nygaard

Videoen irriterer Mads Lundby Hansen.

»Uanstændig ...«

Det er netop den slags økonomisk-politisk korrekthed, hvor det indikeres, at man er ondskabsfuld, fordi man er liberal, som debatten i det store var ved at være fri for.

Cepos’ 16 ansatte spiser frokost sammen hver mandag for at gennemgå ugens program og diskutere aktuelle spørgsmål i debatten. Buffeten er beskeden. Stegt kylling, kartofler og salatbar med fetatern og løse majs.

Et billede af Margaret Thatcher hænger på væggen.

»Ingen ville have husket den barmhjertige samaritaner, hvis han kun havde haft gode intentioner. Han havde også penge,« står der henover hendes ansigt.

Den type plakater med liberale mundheld hænger overalt på Cepos’ kontorer. Hele den liberale Pantheon, fra Adam Smith til Ronald Reagan, er samlet.

»I den nye video drømmer 3F sig tilbage til 1992. Det er et besynderligt år at vælge,« siger Mads Lundby Hansen, der allerede samme morgen har været i P1 for at diskutere kampagnen med 3F’s nuværende formand, Per Christensen.

»Vi blev da europamestre,« siger hans sidemand.

»Men i de år var der altså mere end 300.000 ledige,« svarer cheføkonomen.

Direktør Martin Ågerup bryder ind fra bordenden:

»Det var Per Christensen ikke lige helt klar over, kunne man høre.«

»Men videoen er altså den tredje kampagne om ulighed på en måned, og det peger desværre frem mod valget,« siger Mads Lundby Hansen.

Til gengæld er der udbredt begejstring over det nye svenske regeringsgrundlag omkring bordet. En socialdemokratisk regering, som vil fjerne topskatten. Det er altså spændende, bliver folk hurtigt enige om.

Meningen med Cepos er at påvirke den offentlige debat. Overordnet arbejder tænketanken på to måder. Først og fremmest laver den økonomiske analyser, som munder ud i konkrete forslag til ny politik. Det kunne for eksempel være en beregning af vækstgevinsten ved at sænke selskabsskatten.

For det andet deltager Cepos i den offentlige debat. Hvis debatten pludselig handler om grønne afgifter, formulerer Cepos en holdning til grønne afgifter. Sådan nogle ville de nok være imod. Og når 3F lancerer en ny kampagne, går Cepos i rette med den.

Populisme

Foruden Mads Lundby Hansen er det Martin Ågerup, der repræsenterer tænketanken udadtil. Hvis cheføkonomen er de konkrete beregningers mand, står direktøren for at tegne de store, ideologiske linjer.

Martin Ågerup står gerne ved, at Cepos har sat positive aftryk på det danske samfund. Men generelt er han frustreret over samfundsdebatten. Det er han altid, forklarer han. Men de seneste år har været særligt bekymrende. På flere måder.

Der bliver hakket på den såkaldte top – den ene procent og andre folk, »som gør det godt«. Og så er der alt for mange borgerlige debattører, som fokuserer alt for meget på indvandring og muslimer og alt for lidt på statens størrelse og personlig frihed.

»I 1980’erne blev vi inspireret af Reagan og Thatcher. I dag er det populisme og antiglobalisering,« siger han.

Che Guevaras mest ydmygende nederlag var måske at leve videre som kommercielt T-shirtikon. På Cepos’ kontor lever Barbara og George Bush senior videre som liberale sutsko.

Peter Nygaard Christensen

Martin Ågerup sidder i en lænestol i ’Claes Kastholm Lounge & Library’. Kigger man alene på indretningen af Cepos’ kontorer, var den nu afdøde konservative forfatter Mads Holger på sporet af noget, da han skrev, at liberalister kun har øje for det flade og det funktionelle. De sætter nok pris på bagerens brød, men forstår sig ikke på konditorens flødeskumskager.

En globus i det ene hjørne ændrer ikke på, at Kastholm-biblioteket bare er et lyst rum med halvfyldte bogreoler og et sofaarrangement i imiteret læder.

»Ja ja, man kan godt se på kontorerne, at det er en mandearbejdsplads,« siger Martin Ågerup.

Kapitalismen er en succes

For nylig mødtes den globale elite til World Economic Forum i Davos. Her delte mange Martin Ågerups bekymring for den ny populisme. Man kunne ligefrem spore en stigende erkendelse af, at politikere måske har ladet sig inspirere for meget af Ronald Reagan og Margaret Thatcher de seneste 30 år. I hvert fald peger selv liberale institutioner som OECD og IMF på den stigende ulighed som en af drivkræfterne bag populismen.

Men den analyse er både meget udbredt og meget forkert, mener Martin Ågerup.

»Ulighed og populisme har intet med hinanden at gøre,« siger han.

»Tilliden til politikerne steg i 1990’erne i takt med globaliseringen og den stigende ulighed. Først fra finanskrisen begyndte det at gå den anden vej. Jeg tror, at den vigtigste årsag til populismen er, at vores samfund er blevet ringere til at skabe vækst,« siger Martin Ågerup.

Netop finanskrisen var vel også et uskyldstab. Mange blev forargede over det, de betragtede som umoralsk adfærd i bankerne og finanssektoren. Ligesom det er tilfældet i dag efter de seneste bankskandaler?

»Men det er jo netop sager. Folk forsøger at udlægge det sådan, at hele kapitalismen eller hele vores samfundsmodel er i krise.«

Var finanskrisen bare ’en sag’?

»Krisen havde mange komplekse årsager. Den blev forlænget voldsomt af, at lande ikke havde styr på deres offentlige finanser. Var finanssektoren ureguleret? Det kan man roligt sige, at den ikke var. Den var måske reguleret lidt forkert,« siger han.

Og lidt efter tilføjer han:

»Det centrale er, at man i hvert fald ikke kan udlede, at der er noget galt med kapitalismen som sådan. Skal vi lige blive enige om, at efter Kina, Indien og flere afrikanske lande har åbnet deres økonomier op, er hundredvis af millioner mennesker blevet løftet ud af fattigdom. Verden har aldrig været rigere. Børnedødeligheden har aldrig været lavere. Flere kan læse og skrive. Kapitalismen er en gigantisk succes.«

’Powerhouse’

I dag er Cepos en rendyrket liberal og økonomisk orienteret tænketank. Men ideen til tænketanken opstod et helt andet sted på højrefløjen.

I starten af 00’erne var de to borgerlige journalister Samuel Rachlin og Bent Blüdnikow frustrerede over, at der ikke fandtes et egentligt borgerligt intellektuelt miljø i Danmark.

»Dengang havde venstrefløjen et fast greb om den offentlige meningsdannelse. Den kulturradikale bermudatrekant – DR, Politiken og Gyldendal – som vi kaldte dem,« siger den selverklærede kulturkonservative »værdikriger« Bent Blüdnikow.

Han og Rachlin havde en drøm om et »powerhouse af borgerlige ideer«, som kunne give venstrefløjen modspil i idé- og værdidebatten.

Sammen sendte de breve ud til en række borgerlige intellektuelle for at kalde til fællesmøde på Christiansborg.

»Der var jo ikke så mange af dem,« siger Bent Blüdnikow.

Allerede tidligt stod det klart, at potentielle sponsorer først og fremmest var interesserede i at finansiere en økonomisk-liberal tænketank, husker Kasper Elbjørn, som var kommunikationschef i Cepos indtil 2007.

»Det var måske ikke det, Blüdnikow og Rachlin havde håbet på. Men de var også enige i, at hvis det var det, vi kunne rejse penge til, så var det den vej, vi skulle gå,« siger han.

På Christiansborg blev den tidligere konservative forsvarsminister Bernt Johan Collet udpeget som formand. Det var han indtil 2014. I 2012 udgav Cepos et festskrift for ham med titlen Primus Motor. Ifølge flere kilder var han den centrale figur i etableringen af Cepos. Det var ham, der samlede bestyrelsen og fandt de første sponsorer.

»Jeg har været i både politik og organisations- og erhvervsliv. Sådan et netværk er vældig nyttigt, når man skal starte en tænketank,« forklarer Bernt Johan Collet.

Ligesom Blüdnikow mener han, at det er lykkedes det borgerlige Danmark at rykke debatten mod højre.

»Dengang var de venstreorienterede dygtigere, bedre uddannet og formulerede sig bedre,« siger han.

»Man må sige, at det har ændret sig. Vi har vundet idédebatten de seneste 15 år.«

Preben Wilhjelm

Det er ikke kun fra højrefløjen, at Cepos har været kritiseret for at være for ensidigt fokuseret på økonomi. Kort efter dannelsen modtog Martin Ågerup en mail fra venstrefløjsikonet Preben Wilhjelm. Han var rasende over Cepos’ forkølede bidrag til den retspolitiske debat. Ville Cepos tages alvorligt som liberale, måtte de også kritisere den nye terrorlovgivning og andre tiltag, som krænkede den enkeltes retssikkerhed.

»Og han havde ret,« siger Martin Ågerup.

»Det var en af årsagerne til, at vi hyrede Jacob Mchangama som chefjurist.«

I dag er Mchangama chef for den retspolitiske tænketank Justitia, og Cepos har ingen chefjurist.

Cepos har haft en »søgende« periode, forklarer Martin Ågerup, hvor tænketanken også udgav værdipolitiske bøger og arrangerede foredrag om indvandring og kultur.

»Vi har bevidst bevæget os væk fra at bruge en masse ressourcer på at hyre folk til at skrive den slags ting,« siger han.

Det kræver nemlig ikke et dyrt sekretariat at skrive værdipolitiske debatindlæg.

»Hvor kan vi levere noget, som ville være svært at levere uden vores ressourcer i ryggen? Det er i den økonomiske debat, som kræver analyser og omfattende beregninger.«

Stor megafon

Når Cepos’ politiske modstandere skal forklare tænketankens succes, peger de på gentagelsens magi.

Pelle Dragsted fra Enhedslisten synes grundlæggende, at Cepos er »irriterende dygtige«. Både Martin Ågerup og Mads Lundby Hansen har styr på deres ting og opfører sig konstruktivt i debatten, mener han.

»De har meget skarpe og klare holdninger. Det gør det nemt for dem at formidle deres budskaber,« siger han.

Direktør i den centrum-venstreorienterede tænketank CEVEA, Kristian Weise, mener, at Cepos har været særligt dygtige til at påvirke debatten om skattetryk og størrelsen på de social ydelser.

»Min ros er, at de har været utroligt gode til at gentage deres pointer,« siger Kristian Weise.

Mogens Lykketoft var formand for Socialdemokratiet, da Cepos blev dannet. Han er mindre imponeret.

»Min mening er, at Cepos først og fremmest har købt en meget, meget stor megafon til ustandseligt at gentage nogle grundsætninger i økonomisk teori, som er under stærk nedslidning, fordi den har udløst så store problemer i verden,« siger han.

Pelle Dragsted mener, man skal være opmærksom på, at Cepos har mange penge bag sig – 17 millioner kroner om året – fordi de varetager de pengestærke gruppers interesser. Men grundlæggende kan han godt lide, at der findes tænketanke med stærke ideologiske holdninger. De skal bare vedkende sig, at de er netop det.

»Heldigvis tror jeg, at vi i disse år ser en repolitisering af økonomien,« siger han. Det er ved at gå op for folk, at økonomi ikke er en eksakt videnskab.

»Cepos kan ikke på samme måde uden videre henvise til finansministeriets regnemaskine og sige ’se, skattelettelser er godt for økonomien’,« siger han.

Grønspættebogen

I november 2018 fik Mads Lundby Hansen for første gang i sit liv en større forsamling af moderat venstreorienterede mennesker til at klappe. De ikke bare klappede. De hujede og stødte deres plastikølkrus mod hinanden.

Som den ranglede cheføkonom stod der i jakke og lyseblå skjorte mellem de røde faner på scenen i LO-huset, så det måske ikke sådan ud. Men kulturelt er Mads Lundby Hansen på folkets side. Om ikke andet kender han i hvert fald sin fjende.

Efter mere end et årti i spidsen har Danmark ikke længere det højeste samlede skattetryk blandt velstående lande. Ifølge en OECD-opgørelse bør Mads Lundby Hansen sende sin pokal videre til en kollega i Frankrig.

Peter Nygaard Christensen

Mads Lundby troede egentligt, at han bare skulle diskutere skat og ulighed foran et fjendtligt publikum, da tænketanken CEVEA inviterede ham til at battle med Kristian Weise til deres 10-års jubilæum. Det viste sig at være en DJ-battle foran godt 100 mennesker.

»Hvorfor udsætter jeg egentlig mig selv for sådan noget her,« tænkte han i taxaen på vej derover.

Heldigvis går socialdemokraters kærlighed for Bruce Springsteen og fodboldklubben Liverpool altid forud for politiske uoverensstemmelser.

Mads Lundby Hansens working man-set vandt klart, og i en tale til festen medgav Kristian Weise tilmed, at »Cepos havde vundet debatten de seneste ti år«.

Tilbage på Mads Lundby Hansens kontor kan man dårligt finde plads til en kaffekop mellem de store stakke af dokumenter. Det eneste pynt er en pokal i vindueskarmen for World’s highest taxes.

Cheføkonomen er så meget i kamp hver eneste dag, at han ikke altid registrerer, om Cepos vinder de enkelte slag i den daglige debat, fortæller han. På den lange bane er han overbevist om, at de har taget en del stik hjem. Og han kan ikke se nogen grund til, at det skulle ændre sig.

Mads Lundby Hansen har nemlig en lovsætning.

»Politikere kan kun forbryde sig mod grundlæggende økonomiske lovmæssigheder i kort tid ad gangen,« forklarer han.

Det er til at forstå. Alle politikere vil gerne skabe vækst og fremgang for deres vælgere. De kan sagtens prøve forskellige ting, men før eller siden er de nødt til at anerkende, hvordan økonomien fungerer.

»At vand løber nedad for eksempel,« siger han og griner. Og at skattelettelser skaber vækst, og kortere dagpengeperiode øger beskæftigelsen.

»Tag den tidligere franske præsident Francois Hollandes millionærskat på 75 procent. Der gik ganske kort tid, så ansatte han en ny indenrigsminister, Emmanuel Macron, som kaldte loven for ’Cuba uden solskin’, inden Hollande selv afviklede den,« siger Mads Lundby Hansen.

På samme måde forestiller cheføkonomen sig ikke, at hverken Nyrup, Lykketoft eller Mette Frederiksen fandt den store glæde ved at beskære de sociale ydelser eller sætte skatten ned. Men socialdemokrater vil også gerne skabe vækst.

»Og så kommer man ikke uden om vores liberale grønspættebog,« siger Mads Lundby Hansen.

Det stærkeste eksempel på den lundby’ske lovsætning er finanskrisen.

»Vi fik at vide, at kapitalismen var syg, og at ingen ville kunne tage Cepos længere. Men dagsordenen begyndte ikke at løbe den anden vej. Tværtimod blev vores løsninger kun taget mere alvorligt.«

Ingen klimakrise

Man får nemt det indtryk, at Cepos betragter det frie marked som svaret, uanset hvilket spørgsmål der bliver stillet.

Det gælder faktisk også i forhold til klimakrisen, forklarer Martin Ågerup i Klaes Kastholm-biblioteket.

I 2009 sagde Martin Ågerup sådan her til Information:

»Der er ingen tvivl om, at øget CO2 er godt for planterne. Man skal jo også generelt huske på de positive ting, der er ved stigende temperaturer. For eksempel er der flere mennesker, der dør af kulde, end der dør af varme.«

De udtalelser står Martin Ågerup gerne ved. Der er gode og dårlige aspekter ved alting, mener han.

»Men det skal ikke forstås som et argument for ikke at tage det alvorligt,« siger han.

Martin Ågerup forklarer, at han langt hen ad vejen er på linje med William Nordhaus, modtager af årets nobelpris i økonomi for sit arbejde med at »integrere klimaforandringerne i langsigtede makroøkonomiske analyser«.

»Mennesket påvirker klimaet. Sådan er det. Men derfra kan man ikke udlede, at det er et meget, meget stort problem,« siger han.

»Man må forholde sig til, hvad det koster at begrænse temperaturstigningerne, og hvad gevinsten er. Og der er det altså Nordhaus’ anbefaling, at vi kun skærer toppen af temperaturstigningerne.«

Han er imod konkrete målsætninger for fossilfri energi eller voldsomme politiske indgreb. Klimagasser er en markedsfejl, fordi de, der udleder CO2, flytter en omkostning over på andre, forklarer Martin Ågerup.

»Der skal vi lave en skat, så omkostningen føres tilbage til udlederen. Vælger man alligevel at betale omkostningen, kan man jo gøre det. Så er problemet løst.«

 – Men hvis folk er villige til at betale skatten og fortsætte udledningen løser det vel ikke den eksistentielle udfordring?

»Det er, fordi folk taler om klimaforandringer som civilisationens undergang. Og det er der jo ikke belæg for. Hvor ser du en klimakrise? Der er ingen klimakrise. Folk lever længere, der er færre, der dør i naturkatastrofer.«

Frihed virker

Ugen efter sidder Martin Ågerup i blomstret skjorte på bagsædet af en taxa. Han er på vej i TV2 News, hvor han for første gang skal være en del af panelet i programmet News & co.

»Konceptet er tilsyneladende at få os til at tale om ting, vi ikke ved noget om,« siger han. I dag skal de blandt andet tale om aktiv dødshjælp, forfatteren Jane Aamund og pædofilianklagerne mod R&B-sangeren R. Kelly.

Martin Ågerup er ikke helt sikker på, hvem denne R. Kelly er, så engang imellem afbryder han samtalen for lave lidt research på sin telefon.

Her til sidst, vil han gerne understrege, at liberalismen ikke er et religiøst anliggende for ham. Markedet er ikke perfekt. Men det er stort set altid det bedste alternativ, vi kender. Liberalisme er en tankegang, der baserer sig på solid empiri for, hvordan man bedst indretter samfundet, hævder han. Det er til at forstå.

»Det centrale argument for frihed er, at den virker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rettelse.
CEPOS repræsenterer landets store virksomheder og velstillede danskere.

Det var måske bedre at kalde Berlingskes artikelrække black news.

Der er intet mærkeligt i at venstreorienterede her angriber Cepos, som er jeres modsætning.

Steen og Runa - Alle medier får mediestøtte uanset grundholdninger. Skal denne skatteyderbetalte støtte fjernes, skal det gælde alle.
Jeg mener, at dens slags støtte bør afskaffes. Lad falde hvad ikke kan stå. Er det et Cepos-standpunkt ? - dette liberale standpunkt.

Men jeg skal ikke forsvare Cepos. Det kan de vis bedre selv.
Derimod forsvarer jeg borgere uden indtægt - Basisindkomst.
Det har jeg spurgt Cepos om og forventer svar.

Wentzlau og andre - Borgerløn blev fremhævet i "Oprør fra Midten", men i forbindelse med et andet samfund, som de beskriver. Jeg mener, at Borgerløn er helt relevant i det nuværende samfund. Derfor også liberalt - frihedsskabende.

Nej hvor vi tramper, jublede de danske økonomer, der, behagelig fri for selvstændig tænkning, mente, troede og sagde det de hørte i udlandet.

Steffen - Ja, sådan er systemet. Flertallet bestemmer.
Min pointe er mit ønske om, at flertallet ville noget andet, som jeg er inde på 22.17.
Men der er kun Alternativet i folketinget, der bare strejfer det, jeg gerne så gennemført.
Hvad EL og SF vil, er jeg ikke rigtig opgraderet om, men de har ikke meldt klart ud om Basisindkomstsamfundet.
Husk nu, at Basisindkomsten er en afgørende anderledes tanke, som vil revolutionere det offentlige kontra det private. Hvad det er, skal jeg ikke beskrive nærmere igen - igen.

Det socialdemokratiske samfund - overtaget af de andre - tyranniserer borgerne via regeljunglen.
Det ægte liberale samfund giver borgerne frihed til selv at bestemme via afskaffelse af regler.

Når S så nu taler om RET til selv at bestemme, lugter jeg morgenluft.

Den indflydelse CEPOS har haft bekræfter det gamle mundheld: Money talks.
Det er ikke argumenternes kraft, jf. Martin Ågerups synspunkter om CO2 og klimaforandringer.

Steffen Gliese, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Ib Gram-Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Brogård

Cepos er ikke dygtige. Jeg har i hvert fald mistet respekten for dem i debatten om Københavns letbane, hvor de lagde ud med helt forkerte tal og ikke ville anerkende, at tallene var nogle andre. De fortsatte tværtimod med deres politiske dagsordensætning på trods af tallenes klare tale. Det er dogmatisme og majorisering. De levede alene på renomeet. Det er ikke godt nok.

Sider