Læsetid: 4 min.

Gratis e-mail for konstant overvågning: En af historiens dårligste byttehandler

Techgiganter holder skåltaler om, hvordan de er med til at forbedre verden, mens de med gratisydelser diskret lokker brugerne ind i et nyt digitalt panoptikon. Demokratisk undertrykker overvågningskapitalismen ikke brugerens frihed, men den udnytter den
Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter

Facebooks og de øvrige techgiganter tvivlsomme omgang med brugernes data blev ikke afsluttet med Cambridge Analytica-scandalen, som Facebook-stifter Mark Zuckerberg her afhøres i.

Christy Bowe

16. februar 2019

Vi er trådt ind i en ny tidsalder. Senest har Shoshana Zuboff sat spot på det med sin anmelderroste bog The Age of Surveillance Capitalism, hvor hun leverer et begreb for det, der foregår – overvågningskapitalisme. Bogen bliver af mange set som et tiltrængt skridt i forsøget på at tæmme techgiganterne, fordi begrebet kan føre til en bedre forståelse af deres sande natur.

De basale mekanismer er dog velkendte: Ubekymret, uopmærksomt og uforvarende har almindelige mennesker verden over inviteret techgiganter som Google og Facebook ind i de mest private og intime områder af livet.

Mange forbinder Facebook og Google med deres idealistiske missioner. Google vil organisere alverdens information og gøre den tilgængelig for alle, og Facebook vil opbygge fællesskaber på tværs af kloden og bringe verden tættere sammen. Det er fortællingen om muntre digitale eksperimenter, der revolutionerer verden under mottoer som Googles Don’t be evil og Facebooks Move fast and break things: De vil gøre verden til et bedre sted.

Men deres egen selvforståelse adskiller sig radikalt fra den måde, de er endt med at drive forretning på. I løbet af 00’erne udviklede de parallelt en elementær forretningsmodel: målrettet, relevant annoncering. Deres respektive gennembrud som annoncemæglere har gjort dem til nogle af verdens største og mest magtfulde virksomheder. Det er en lukrativ forretning, men det radikale kursskifte har kostet brugerne dyrt – ikke i kroner og øre men i frihed, privatliv og kontrol.

Det digitale panoptikon

Det er velkendt, hvordan Googles grundlæggere Larry Page og Sergey Brin tilbage i 1998 selv advarede om problemerne med annoncebaserede tjenester: »Vi forventer, at annoncefinansierede søgemaskiner vil have en iboende bias mod annoncørernes behov og væk fra forbrugernes.«

Facebook og Google skal balancere mellem to hensyn. Et til brugerne, som skal have en bekvem og effektiv platform. Et andet og stærkere hensyn til annoncørerne, som skal kunne købe annoncer. I denne model er brugeren produktet, fordi annoncøren er den reelle kunde, der giver plus på bundlinjen i form af videresalg.

For techgiganterne går ligningen op ved at tilbyde brugerne en gratis platform. Det officielle formål er at tiltrække brugerne med en god gratisservice til at søge information og kontakte venner. Det uofficielle formål er at lokke brugerne ind i et digitalt panoptikon, som er uhyre effektivt til datahøst.

Techgiganternes centrale opgave er at opsamle data, som bearbejdes til værdifulde profiler over brugernes inderste lyster og laster. Med disse profiler sælges muligheden for at målrette reklamer, nyheder og politiske budskaber – skræddersyet præcist til hver enkelt bruger.

Overvej Facebooks massive dataindsamling. De registrerer først og fremmest hvert et klik, like og kommentar på platformen. Men derudover indsamler de også brugernes browserhistorik, og hvis muligt køber de massive datasæt som geografisk, finansiel og medicinsk information fra såkaldte data brokers som Acxiom og Epsilon.

EU’s nye databeskyttelseslov blokerer dog for sidstnævnte i Europa. Endelig optegner Facebook skyggeprofiler over de almindelige internetbrugere, som ikke er på Facebook, men som enten er i kontakt med nogen, der er, eller som blot bevæger sig rundt på hjemmesider, som er integreret med Facebook via like- eller share-funktioner.

Data er magt. Med techgiganternes algoritmebaserede annoncesystem er det ikke blot muligt at forudsige forbrugeradfærd – man kan også dirigere og manipulere med mennesker. De mest kendte eksempler på det er den vælgermanipulation, som foregik ved det seneste amerikanske præsidentvalg og ved Brexit-afstemningen.

En ’venlig’ magt

Det mærkværdige ved techgiganternes digitale panoptikon er, at det fremstår som en venlig form for magt. I stedet for at være karakteriseret ved straf, tvang og forbud, opmuntres brugerne til at engagere sig så meget som muligt – helst hele tiden. Opfordringen er klar: del, kommenter, betro dig, hav det sjovt.

Mange opdager ikke, at de bliver udsat for massiv overvågning. Der er øjensynligt kun tale om positive fordele, og techgiganterne synes at udgøre fundamentet for ubegrænset frihed til kommunikation. Andre brugere accepterer selvovervågning i bytte for de mange gratis goder. Det ses som en gensidig fordel – et partnerskab, om man vil.

Den israelske historiker Yuval Noah Harari beskriver det som en af historiens dårligste byttehandler: »I dag giver mennesker gladeligt deres mest værdifulde aktiv – deres personlige data – til gengæld for gratis e-mailkonti og sjove kattevideoer. Det er lidt ligesom afrikanske og indianske stammer, der uforvarende solgte hele lande til europæiske imperialister i bytte for farverige perler og billige smykker.«

Men hvad er data egentlig værd? Det er det svære spørgsmål. Og byttehandlen har svært gennemskuelige konsekvenser, fordi demokratiet står over for en ny form for magt. Det digitale panoptikon er ikke en undertrykkelse af brugerens frihed, men en udnyttelse af den.

Techgiganterne holder sig stadig til de optimistiske fortællinger om deres mere eller mindre filantropiske initiativer. Samtidig gør stadig flere kritikere opmærksom på, at Big Brother og Big Business helt uforstyrret har kunnet forme en stærk og uhellig alliance.

Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Læs også
Læs også
Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Hør mere i podcasten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Samuel Grønlund
Torben K L Jensen og Samuel Grønlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Leffers

Det hele er drevet af præcist de samme ting, som gør folk til narkomaner, når de får det via et kemisk stof som heroin, kokain, morfin, osv: Induktion af Dopamin i hjernen! -Og så længe vores (og resten af verdens) medier tror de får et eller andet ud af det, som vist mest er noget, der findes i deres aktionæres hoveder, så bliver det ved til det har gjort hele af verdens befolkning til narkomaner! -Den nemmeste løsning, hvis man kan kalde det dét, er, at forbyde "likes" under alle former (inkl. Informations "anbefal"), og tvangslukke medier, der ikke lever op til det!

Berith Skovbo, Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Hvis noget er gratis, bør man tænke over, på hvilken måde man så betaler. For som Storm P. sagde, så er lommeuld det eneste, der ikke kommer af noget-

Og hvis de, der udbyder en gratis ydelse, samtidig er blevet nogle af nogle af klodens rigeste mennesker. - Ja så er det næsten selvlysende, at noget stikker under.

- Hvordan er det egentlig med f.eks. FaceBook og Google, der har så svært ved at betale skat?

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar

Vi bør abonnere på Google, Facebook mm. De burde certificeres. Ved at betale for deres ydelser, kan vi tvinger dem til at yde støtte sikkerhed, større lødighed og større kvalitet af deres ydelser. Det ville også kunne give større konkurrence. De bør kunne straffes for ulovlig og uetisk adfærd. Således ville vi også kunne tvinge dem til at betale skat og moms.

Præcisering af tekst.
Vi bør skulle abonnere på Google, Facebook mm. De burde skulle certificeres. Ved at betale for deres ydelser, kan vi tvinger dem til at yde større sikkerhed, større lødighed og større kvalitet af deres ydelser. Det ville også kunne give større konkurrence. De bør kunne straffes for ulovlig og uetisk adfærd. Således ville vi også kunne tvinge dem til at betale skat og moms.

Så skal Google og deres androidsystem ikke ændre ord, når de bliver skrevet. Deres stavekontrol og ændringer af ord, er både dårlig og irriterende. De næsten ikke længere eksisterende Microsofttelefoner staver meget bedre. Android er noget møg. Det er så tydeligt at se, hvordan Googles algoritmer tager udgangspunkt i brugerens tidligere skrevne tekster. Her bruges hukommelsen så at sige i et forsøg på at stave og foreslå de rigtige ord. De begynder nemlig at foreslå andre ord end dem, der bliver forsøgt skrevet. Det kan ende med en ren volapyktekst. De kan heller ikke finde ud af sammensatte ord.

Niels Duus Nielsen

Runa Lystlund, med al respekt tror jeg, at det er en rigtig dårlig ide - efter min mening foreslår du egentlig bare, at vi skal betale for at blive overvåget.

Der er allerede nye teknologier, som kan skabe netværk uden brug af centrale servere, ved at både opretterne - "ejerne" - af de enkelte netværk og brugerne af netværket fungerer som knudepunkter i et netværk baseret på blockchain. Tænk bittorrent, det er noget i samme stil, så vidt jeg kan forstå.

De eneste problemer er, at disse teknologier er så nye, at der ikke er ret mange, der kender dem, og så at opretteren af netværksgruppen skal betale for det program, som starter hele processen. Brugerne derimod downloader bare et "klientprogram" som er gratis.

Jeg har kun det lille kørekort til netteknologi, så muligvis en behjertet technørd kan forklare disse nye teknologier bedre end jeg kan. Men de er der, det er kun et spørgsmål om at finde dem og bruge dem.

Niels Duus Nielsen.
Det er muligt, at du har ret. Men hvis hvert land Google er i kræver et ejerskab af Google, fordi de kun er bogreolen/systemet vi borgere placerer vores viden i, så er der en mulighed for at følge med i deres aktiviteter. De informationer, der er på internettet har verdens borgere givet Google, gratis.

En anden mulighed er, at Google betaler for de informationer de har adgang til.

Ingen information intet internet.

Niels Duus Nielsen.
Dette er muligvis også en dårlig idé. Således bliver Internettet muligvis fyldt op af dårlig og muligvis farlig information, fra dem, der kan betale.

Der er nok kun en vej, kontrol af mediet fra fælles internationale enheder.

Niels Duus Nielsen

Runa Lystlund, jeg har umiddebart en vis tiltro til de teknologier, jeg taler om. For en avis som Information vil det fx betyde, at avisen i stedet for at bruge Fakebook, som så snupper alle informationerne til eget brug, vil købe et netværksprogram, som vi andre så kan koble op på ved hjælp af det gratis klientprogram. Der er ikke tale om, at Information skal investere i en dedicated server, for informationen i netværket er krypteret og fordelt på alle brugernes computere.

Her er et par eksempler:

https://www.openchain.org/

https://www.multichain.com/

Sales pitch: "The best projects for this sort of technology are ideas that need a form of decentralized trust and security" - så hvis det er decentraliseret tillid og datasikkerhed, vi går efter, er disse løsninger måske noget for os allesammen?

https://www.sitepoint.com/getting-into-blockchain-with-eris/