Læsetid: 15 min.

Hegnet

Debatten om vildsvinehegnet, der ifølge regeringen er »11 milliarder gode grunde« til at bygge, er ikke kun et varmt emne i Sønderjylland. Hele verden kigger med. For i en tid, hvor mure er et stærkt symbol, sender Danmark et voldsomt signal ved at bygge hegn gennem det åbne, frie Europa. For nogle handler hegnet om penge og beskyttelse af den danske svineeksport. For andre om følelser
De første 100 meter af vildsvinehegnet netop sat op. Grønne organisationer har kritiseret hegnet for at ødelægge biodiversiteten i området omkring grænsen. Men fortalerne siger, at vildt sagtens kan hoppe over hegnet og fremhæver, at der for hver 100 meter er et lille hul i hegnet, så f.eks. pindsvin kan passere.

De første 100 meter af vildsvinehegnet netop sat op. Grønne organisationer har kritiseret hegnet for at ødelægge biodiversiteten i området omkring grænsen. Men fortalerne siger, at vildt sagtens kan hoppe over hegnet og fremhæver, at der for hver 100 meter er et lille hul i hegnet, så f.eks. pindsvin kan passere.

Peter Nygaard Christensen

23. februar 2019

Landmændene Mogens Dall og Hans Henrik Post var begge på pletten, da første spadestik til vildsvinehegnet blev taget i Padborg ved den dansk-tyske grænse den 28. januar.

For Hans Henrik Post var det en sorgens dag. Nu var hegnet en realitet, og han kan se frem til at få flere kilometer stålhegn sat op på sin egen mark.

For Mogens Dall var det derimod en festdag. For som svinebonde og årlig producent af 840.000 kilo svinekød er hegnet med til at beskytte hans slagtesvin mod virussen afrikansk svinepest, som frygtes at være på vej mod Danmark.

»Man kan aldrig forsikre sig for meget mod den slags,« sagde Mogens Dall den dag til den fremmødte presse.

Adskillige danske medier var mødt op – men også amerikanske Washington Post, franske Le Figaro, tyske Süddeutsche Zeitung og svenske Aftonbladet ville tale med formanden for LandboSyd, Mogens Dall, om det storstilede byggeprojekt.

Henrik Gotborg Hansen viser tegningerne over, hvordan hegnet skal gå rundt om hans ejendom. Han får i alt tre kilometer hegn på matriklen og ærgrer sig over, at han kommer til at kunne se det, uanset hvor han er i huset og på grunden.

Peter Nygaard Christensen
Den britiske avis The Guardian åbnede en artikel om hegnet med sætningen: »USA er ikke det eneste land, der for tiden er i konflikt omkring en grænsemur« med henvisning til Trumps famøse Mexico-mur. Og selv om regeringen understregede, at hegnet kun har til formål at stoppe vildsvin, udtalte Dansk Folkeparti gladeligt, at partiet synes, det er fint, hvis hegnet også formår at stoppe et par illegale indvandrere.

Vildsvinehegnet

  • Regeringen og Dansk Folkeparti stillede i marts sidste år et forslag om at bygge et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse for at holde vildsvin smittet med afrikansk svinepest ude af landet.
  • Hegnet blev i juni vedtaget af et stort flertal i Folketinget.
  • Hegnet bliver cirka 70 km langt og 1,5 meter højt.
  • Der vil være permanente åbninger i hegnet, hvor der nu er Schengen-overgange, og hvor der er større krydsende vandløb.
  • Ved øvrige overgange indsættes der låger eller færiste, og der opsættes som minimum en låge for hver kilometer.
  • For mindre dyr etableres der for hver 100 meter en åbning i hegnet på 20x20 cm.
  • Det koster cirka 70 millioner at opføre hegnet. Svineindustrien bidrager til hegnet med en tredjedel.
  • Hegnet forventes at stå færdigt ved udgangen af 2019

I dag på en tåget februardag er det et par uger efter det store presseopbud og påbegyndelsen af det i alt 70 kilometer lange hegn, som skal sikre, at udenlandske vildsvin smittet med afrikansk vildsvinepest, ikke løber ind over grænsen og udsætter danske slagtesvin for smitte.

De to landmænd Mogens Dall og Hans Henrik Post har indvilget i igen at troppe op ude ved hegnet og fortælle, hvorfor det er henholdsvis »en nødvendighed« og »ren symbolpolitik«.

Svinepest rykker vestpå

Ved en mindre landevej parkerer de deres biler i grøften, giver hånd og trasker ind på en mark, der grænser op til Tyskland. En tynd stribe af marken er pløjet op, og i den friske bløde muld ses aftryk fra store gravemaskiner. Og dér – et par hundrede meter fremme i terrænet står det så: Vildsvinehegnet, hele verden kigger på.

»Ja, pænt er det jo ikke,« siger Hans Henrik Post og lader fingrene glide hen over det mørkegrønne stålhegn. Hegnet rager halvanden meter op i luften og er desuden gravet en halv meter ned i jorden, så selv de mest ihærdige vildsvin ikke skal kunne møve sig under det.

Det var daværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), der i marts sidste år tog initiativ til hegnet. Det var blevet konstateret afrikansk svinepest i Tjekkiet, og det frygtedes, at virussen ville bevæge sig længere vestpå. Ministeren meddelte, at han »ikke ville løbe nogen risiko«, og allerede i sommer blev vildsvinehegnet stemt igennem i Folketinget.

Selv om Mogens Dall (t.v.) og Hans Henrik Post (t.h.) er rygende uenige om, hvorvidt vildsvinehegnet er en god ide, hilser de pænt på hinanden med et ’mojn’.

Peter Nygaard Christensen
Selv om det siden er blevet kritiseret af oppositionen for at være ineffektivt og af grønne organisationer for at gribe ind i natur og dyreliv, har regeringen igen og igen udtalte, at »der er 11 milliarder gode grunde til at bygge det hegn,« som fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har sagt.

Konstateres der bare ét tilfælde af svinepest i Danmark, vil det nemlig have katastrofale og ekstremt vidtrækkende konsekvenser, da eksporten af svinekød til lande uden for EU øjeblikkeligt gå i stå: En eksport, der årligt indbringer 11 milliarder kroner og som gennem skatter bidrager til statskassen og dermed finansiering af sygehuse og børnehaver.

Man kan overforsikre sig

»Jeg ønsker bestemt heller ikke, at vi får svinepest til landet, men når jeg kigger på hegnet her, må jeg altså sige, at jeg ikke tror på, at det er det, der kommer til at redde os,« siger Hans Henrik Post og betragter hegnet.

»Der kommer jo til at være en masse huller i det,« mumler han.

Og det er korrekt. Der kommer til at være 20 permanente åbninger i hegnet i forbindelse med vandløb og Schengenovergange. Derudover bliver der lagt en masse færiste i jorden på øvrige mindre steder, hvor der er brug for åbninger til mennesker og biler.

»Så hvis der kom et vildsvin – hvad jeg i øvrigt aldrig har set på disse kanter – så vil hegnet ikke stoppe det. Vildsvinet vil da bare følge hegnet, indtil det møder en åbning, hvor det kan rende over,« siger Hans Henrik Post.

Nu kan svinebonden Mogens Dall ikke dy sig længere.

»Hvis jeg lige må knytte en bemærkning til det,« afbryder han på syngende sønderjysk, »så er der ingen af os, der er tilhængere af hegnet, som siger, at hegnet er en garanti for, at der ikke kan løbe et vildsvin ind over grænsen.«

Gravemaskinerne er kørt væk, og det firma, som opsætter vildsvinehegnet, er rykket videre til et nyt sted for at opsætte hegn. På et tidspunkt skal enderne mødes.

Peter Nygaard Christensen
Men hegnet minimerer risikoen, siger han. Og hvis ikke vi byggede det, og en dag fik svinepest til landet, ville vi ifølge Mogens Dall ærgre os »gule og blå« over, at vi ikke havde gjort alt, hvad vi kunne for at holde virus ude af landet.

»Jeg betragter hegnet som en forsikring. På samme måde som vi tegner forsikringer mod brand og alt muligt andet, der forhåbentligt aldrig kommer til at ske, bygger vi et vildsvinehegn, selv om afrikansk svinepest forhåbentligt aldrig kommer helt op til den danske grænse.«

»Men man kan altså også overforsikre sig,« indskyder Hans Henrik Post.

»Det er muligt, Hans Henrik,« siger Mogens Dall og fortsætter: 

»Men hvad er alternativet? Hvis vi først bygger hegnet, når svinepesten er nået til Tyskland, er det formentligt for sent.«

Den tygger Hans Henrik Post lidt på, mens han kører snuden af sin sko rundt i den nyopgravede muld.

»Men jeg mener bare, at hegnet bliver tillagt al for stor betydning. For mig at se har det ingen reel effekt,« siger han.

Selve hegnet repræsenterer en opfattelse af, at det er udenlandske vildsvin, der slæber smitten med sig til et nyt land, men meget ofte er det mennesker, der er årsag til, at svinepesten breder sig.

Da der i september sidste år blev konstateret to tilfælde af svinepest i Belgien, skyldtes det ikke, at smittede vildsvin fra Østeuropa havde forvildet sig ind over den belgiske grænse, for så langt bevæger vildsvin sig slet ikke. Sygdommen var indført af mennesker, som formentligt havde taget fødevarer med sig til Belgien fra Østeuropa og kasseret det et sted i naturen, hvor vildsvin kunne komme til at æde det og dermed blive syge.

Afrikansk svinepest er aldeles ufarligt for mennesker og langt de fleste dyr. Du kan spise en pølse indeholdende svinepest, og der vil ikke ske dig noget. Din hund kan endda spise pølsen, og der vil heller ikke ske den noget. Men hvis svin – tamme eller vilde – får virussen, vil de hurtigt blive meget syge, smitte hinanden, og langt de fleste vil lide en smertefuld død.

Vildsvin kan svømme hertil

Selv om Mogens Dall anerkender, at mennesker er en større risiko for at indføre svinepest end vildsvin, er han stadig meget begejstret for hegnet.

»Alle midler skal tages i brug. Det går simpelthen ikke bare at lægge sig på sofaen og sige, at man ikke gider tage sig af det,« siger svinebonden, som producerer 10.000 svin om året og selv ville miste sit livsgrundlag, hvis smitten kom til Danmark.

»Men det er da også meget nemt for dig at sige, Mogens. Du bor i Aabenraa!« siger Hans Henrik Post.

»Og Aabenraa ligger altså ikke nede ved grænsen. Det er ikke dine marker, hegnet skal bygges på, og det er ikke dig, der skal gå og kigge på det hele tiden,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror ikke på, at du finder nogen her ved grænsen, som synes, hegnet er en god idé. For os er det symbolpolitik af værste skuffe.«

— Hvad er det symbol på?

»At vi gør noget. For så kan de lande, vi eksporterer svinekød til, se, at vi tager truslen om svinepest alvorligt. Så ski’ være med, om hegnet har nogen reel effekt. Vildsvin vil stadig kunne krydse grænsen eller svømme over Flensborg Fjord, hvis det er det, de vil«.

Selv om de to landmænd er uenige, smalltalker de om løst og fast – blandt andet Mogens Dalls kamp for at komme i Folketinget for Venstre, og da de skilles ved hegnet, giver de pænt hinanden hånden og hilser farvel med et ’mojn’.

Mogens Dall vender vi tilbage til. For han har lovet at invitere os med ind i en af sine svinestalde, så vi kan møde dem, hele hegnet handler om at beskytte: De danske slagtesvin. Men først rykker vi en kilometer mod sydøst.

Institutionshegn

Her bor Henrik Gotborg Hansen. Han er 51 år og har for nylig overtaget slægtsgården Vilmkjærgård, som har været i hans families eje siden 1875 og ligger på den dansk-tyske grænse.

Han åbner døren iført termojakke og træsko og byder indenfor i sit barndomshjem, som står som lidt af en tidslomme. I vinduerne hænger tunge gardiner, i stuerne er der gulvtæppe, og på bordene ligger der lyse kniplingsduge.

»Det hele virker lidt uoverskueligt lige nu, og jeg ved ikke rigtigt, hvor jeg skal påbegynde renoveringen,« siger han og viser ud i køkkenet.

Oven i det store ombygningsprojekt og genetableringen af familiens gamle kyllingeopdræt har Henrik Gotborg Hansen fået en ny hovedpine – vildsvinehegnet, som skal stå på i alt tre kilometer af hans jord.

Mogens Dall kan ikke forestille sig noget meget værre, end hvis vi får afrikansk vildsvinepest til Danmark. På sin mobil har han en video fra Kina, hvor svinepesten er i udbrud, og døde svin ligger overalt i vejkanten i en lille kinesisk by.

Peter Nygaard Christensen
»Hvis hegnet stod færdigt nu, ville jeg sige: ’Velkommen til institution Syddanmark’. Den vej, I kom kørende fra ville være omringet af hegn, og den sidste kilometer hen til min gård ville I have gloet på stålhegn hele vejen,« siger han og finder nogle tegninger frem, som viser, hvordan hegnet skal gå rundt om hans ejendom.

— Hvorfor ville du kalde det her sted institution Syddanmark?

»Fordi det ligner et institutionshegn. Du ved, sådan et man bruger i fængsler, på ungdomsinstitutioner og psykiatriske bosteder. Og fordi det nærmest kommer til at lukke hele min ejendom inde. Jeg kommer til at kunne se det alle steder fra«.

Da daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i foråret indkaldte de lokale til et informationsmøde om hegnet, mødte Henrik Gotborg Hansen op.

»Jeg kom især, fordi jeg ville høre ministeren sige, at hegnet skal pilles ned igen, at det kun er midlertidigt, og at der er sat penge af til vedligeholdelse af det. Det sagde han, og det må vi så holde ham op på.«

— Hvorfor var det vigtigt for dig?

»Fordi jeg har prøvet det hele før. Der står allerede ét hegn på mine marker, som staten bankede ned i jorden i 80’erne, hvor det var de danske slagtekvæg, der skulle beskyttes mod en farlig sygdom. Og det hegn, det står der stadig. Helt faldefærdigt og ødelagt. Jeg tror faktisk, de har glemt alt om det.«

Det samme cirkus

Vi rejser os fra køkkenbordet, går hen over gårdspladsen og ud på marken. Her er for nylig sat et rødt flag i jorden, som markerer, hvor det nye vildsvinehegn skal stå. Og bag flaget kan man se et gammelt træhegn titte frem fra buskadset. Der er råd i det, og nogle af hegnspælene er væltet. Ståltråden er rusten, og flere steder er den revet over af vildt, der har forceret det.

»Jeg kan huske, at statens folk engang i 80’erne rykkede ind på vores marker og satte det her hegn op, som skulle sikre, at kvægsygdommen IBR ikke kom til Danmark og smittede det danske kvæg, så man ikke længere kunne eksportere kalvekød,« siger Henrik Gotborg Hansen og sparker lidt til det gamle hegn.

Fakta om afrikansk vildsvinepest

  • Afrikansk svinepest er en smitsom virus, som rammer alle racer af svin. Virus kan ikke smitte mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.
  • Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark, men spreder sig i Østeuropa og er senest konstateret i Belgien.
  • Virus kan leve i svinekroppe, -blod, -fæces og svinekadavere, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som ikke har været varmebehandling ved en temperatur over 70 grader.
  • Virus spredes ved direkte kontakt med inficerede svin/vildsvin eller ved indirekte kontakt med f.eks. foder, strøelse og vand kontamineret med husdyrgødning.
  • Langt de fleste smittede svin dør af virus.

Kilde: Fødevarestyrelsen

»Og det mest åndssvage ved det hele var, at IBR er en luftbåren sygdom, så hegnet havde ingen effekt, men det sendte et signal om, at risikoen blev taget alvorligt – fuldstændigt ligesom nu med vildsvinehegnet,« siger han.

»Og da der aldrig kom nogen og fjernede det gamle hegn, tænkte jeg straks, da jeg hørte om vildsvinehegnet, at nu skal vi til det cirkus igen,« siger han og ryster på hovedet.

»Fint nok, at regeringen kalder det midlertidigt og siger, at der er afsat penge i budgettet til vedligeholdelse de første to år, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at man da ikke bygger et 70 kilometer langt hegn til 70 millioner kroner for så at rive det hele ned igen efter et par år.«

Henrik Gotborg Hansen har intet godt at sige om vildsvinehegnet. Han synes, processen omkring det har været dårlig, han tvivler på, at det har nogen form for effekt, og han har i øvrigt i al den tid, han har boet ved grænsen, aldrig set et vildsvin. Han tror egentligt heller aldrig, at hans gamle far har set et.

Men det, der ligger ham mest på sinde, er, at hegnet ripper op i et gammelt sår, som folk, der bor i grænselandet, kender alt til.

Vi må ikke lukke verden ude

»Det værste er, at hegnet minder mig om alt det fjendskab og konflikter, der i flere generationer har været mellem danskere og tyskere hernede,« siger han.

Henrik Gotborg Hansens familie boede på slægtsgården under Første Verdenskrig og valgte under genforeningen i 1920, at de ville forblive danske, selv om gården umiddelbart ligger på en lomme jord, som stikker ned i Tyskland. Henrik Gotborg Hansens far boede på gården under Anden Verdenskrig, hvor han oplevede at blive ekstremt chikaneret af tyskerne, som tog hans landbrugsmaskiner og ofte anholdt ham for at betræde tysk jord, hvilket var svært at undgå, da gårdens staldbygning ligger på den tyske side.

Som barn i 1970’erne husker Henrik Gotborg Hansen, at han ind imellem blev stoppet af tyske grænsebetjente, som pegede på ham med deres maskinpistoler og bad ham legitimere sig.

»De var meget aggressive, og selv om det hele selvfølgeligt er lagt bag os, og der er fred hernede, så er det meget svært for mig, at der skal stå et hegn lige der og markere, at her starter Danmark, og der ligger Tyskland,« siger Henrik Gotborg Hansen.

»Tiden er løbet fra hegn og mure, og sådan er der mange hernede, der har det.«

— Hvad siger dine tyske naboer til hegnet?

»De er meget oppe at køre over det. Så snart, du siger ’mur’ til tyskerne, så gibber det i dem. For mure minder også dem om en tid, de helst vil glemme.«

Avisen Die Zeit har kaldt hegnet et »jerntæppe mod vildsvin«, og Süddeutsche Zeitung indledte en reportage fra første spadestik ved Padborg med en bemærkning om, at »danskerne er hurtigere end Donald Trump med hans mur til Mexico«.

Hele ideen med EU er den frie bevægelighed, og det er et tilbageskridt, hvis man begynder at hegne sig inde og begrænse menneskers færden i det frie Europa, siger Henrik Gotborg Hansen.

»Det er jo også derfor, der er alle de åbninger i hegnet ved de store grænseovergange. Vi må jo slet ikke lukke hele verden ude, som vi engang gjorde,« siger han.

Henrik Gotborg Hansen rømmer sig, kigger ned i jorden, og siger så lidt undskyldende:

»Jeg ved jo godt, at det her ikke har noget med vildsvin og svinepest at gøre, men rent følelsesmæssigt ... der er det hegn svært for mig.«

Samfundssind

Vi kører mod Aabenraa, hvor vi skal se en af Mogens Dalls svinestalde. Han tager imod på gårdspladsen og siger, at han skam godt forstår, at folk som Henrik Gotborg Hansen og Hans Henrik Post er kede af, at hegnet skal stå på deres jord.

»Den bedste dag er jo uden tvivl den dag, hvor hegnet skal pilles ned igen, og svinepest ikke længere er en trussel,« siger han, mens man i baggrunden kan høre svinene larme ovre fra stalden.

»Men indtil da er folkene ved grænsen nødt til at udvise samfundssind.«

For hegnet er en nødvendighed, understreger han.

Henrik Gotborg Hansen står midt på den dansk-tyske grænse. Til venstre ligger hans stuehus på dansk jord. Og til højre på tysk jord ligger hans lade. Lige her kommer der en åbning i vildsvinehegnet, så man ikke skærer hans ejendom midt over.

Peter Nygaard Christensen
Mogens Dall vasker sig, trækker i gummistøvler og heldragt og åbner så ind til stalden. Lugten af svin er intens. Han strør halm ud over svinene, som søger mod ham og napper ham i benene.

»Ja, I er søde,« siger han til dem.

»Dem med grønne streger på skal til slagteriet om 14 dage,« siger han til os.

»Prøv lige at tænk, hvis vi fik svinepest til Danmark. Det ville jo være frygteligt. Vi vil jo gerne alle sammen have en pizza hawaii med skinke på,« siger han.

— Hvis dine staldsvin skulle blive smittet, hvordan skulle det så gå til?

»Mine svin bliver købt som smågrise i Danmark, og bliver også slagtet på dansk jord, så de er ikke i kontakt med halm eller ekskrementer fra udenlandske grise, som ellers ville være en smittefare. Hvis mine skulle smittes, så skulle fluerne i spil,« siger Mogens Dall og løfter sin pegefinger op i luften.

»Lad os sige, at en polsk chauffør smører en madpakke med polsk pølse« siger han og forklarer videre. Hvis pølsen ikke har været varmebehandlet til mere end 72 grader, kan den stadig indeholde virus.

»Chaufføren kører til Danmark, holder ind til siden og spiser sin madpakke. Resten af den smider han ud af vinduet«.

Herefter skal et vildsvin finde madpakken, æde den, blive smittet og dratte død om. En flok fluer skal herefter ankomme til kadaveret og suge blod eller vildsvinets ekskrementer. Derefter skal de flyve ind i en svinestald og blive spist af en gris.

»Undersøgelser har vist, at en gris skal spise tre smittebærende fluer for selv at få smitten,« siger Mogens Dall.

— Det lyder helt ekstremt usandsynligt, at alt det skulle ske?

»Ja, det er også højst usandsynligt. Men en del af det at have gris er at tage højde for det utænkelige. Den danske svineproduktion er så vigtig for, at vores samfund kan løbe rundt, at der ikke er råd til at løbe nogen chancer. Hegnet koster 70 millioner. Det er en meget lille forsikringspræmie, når risikoen i værste fald er, at vi mister 11 milliarder. Nogle kalder hegnet en overreaktion, jeg kalder det ... hvad var det nu, gamle Mærsk sagde? Nå ja! – rettidig omhu.«

I en tidligere version af denne artikel skrev vi, at den danske svineeksport årligt indbringer statskassen 11 milliarder kroner. Det er ikke rigtigt. Det er den danske svineeksport til lande uden for EU, der årligt opløber sig til cirka 11 milliarder kroner. Heraf havner en mindre del som skat i statskassen. Information beklager fejlen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den danske løsning er selvfølgelig et bevidst symbolsk og stærkt provokerende valg. Og det er det bl.a. fordi, der er så mange helt ubevogtede veje, der krydser grænsen, og byder vildsvin og andre besøgende velkommen til Danmark henholdsvis Tyskland på fine skilte med EU-stjerner på.

Og man kan håbe på, at der kommer en regering, der lader landbruget betale.

I Japan har man i hvert fald valgt en helt anden og langt mere stilfærdig metode. Der vil man vaccinere alle vildsvin ved at grave medicin-behandlet foder ned i jorden på steder, hvor man ved, at grisebasserne kommer.

Kim Folke Knudsen, Per Torbensen, Steen Bahnsen, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Flemming Berger, Lars Jørgensen, Rikke Nielsen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Steffen Gliese, Ole Frank og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Med en gravko kan man vel fjerne hegnet i løbet af et par timer igen, det er trods alt kun ca. 60 km på tværs af Jylland man skal pløje igennem.

Kim Folke Knudsen, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro, Rikke Nielsen, Karsten Lundsby og Ole Frank anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Som jeg har forstået det, er risikoen for smitte fra vildsvin ekstrem lille, grænsende til ikke-eksisterende.
I den forstand forekommer det hovedløst at spendere så mange skatte-kroner på noget, der snarere har symbolsk end reel værdi.
Til gengæld er symbolikken til at tage og føle på: Det lille land, der lukker sig stadig mere om sig selv, drevet af et dybt provinsielt syn på verden og tilsat anseelige doser selvtilstrækkelighed og xenofobi.
Jeg kan godt forstå at verden undrer sig.

Kim Folke Knudsen, Torben Jensen, Erik Fuglsang, Steen Bahnsen, Mogens Holme, Christian Mondrup, Elisabeth From, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Nymark, Christel Gruner-Olesen, Erik Karlsen, David Zennaro, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Søren Knudsen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Ib Gram-Jensen, Helene Kristensen, Curt Sørensen, Søren Bro, Gert Romme, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Ole Kristensen, Jens Winther, Torben Skov, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Ole Frank, Holger Madsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

To steder i artiklen står der, at eksporten af svinekød indbringer statskassen 11 milliarder kroner om året. Det ene sted står der, at det er eksporten uden for EU. Det andet sted står det ukvalificeret som et citat af vildsvinehegnstilhænger Mogens Dall og uden at nævne 'uden for EU'. Det første sted lægges der ekstra tryk på ved at skrive, at det er bidrag til finansiering af sygehuse og børnehaver. Men de 11 milliarder kr er værdien af svineeksporten på markeder uden for EU, som angiveligt ville gå tabt (ifl Jakob Ellemann-Jensen), hvis der blev konstateret svinepest i Danmark. Eksportværdien går jo så først og fremmest til de producerende landmænd. Med al den støtte landbruget får, går meget lidt til statskassen. Jeg har ikke lige kunnet se en udregning, men nettooverskuddet i landbruget over et i DK plejer at ligge på omk 7-8 milliarder kr., sidste år negativt. Men under alle omstændigheder skal der ud af eksportværdien jo afholdes udgifter til omkostninger, hvoraf i øvrigt en del er importerede. Så man kan ikke engang sige, at nationalbankens valutakasse får 11 milliarder om året på svineeksporten uden for EU. - Så alt i alt tvivler jeg faktisk på, at statskassen får 70 millioner kr. om året i skatteindtægter fra svinebruget. Se Jyske Vestkysten: https://www.information.dk/moti/2019/02/hegnet?lst_frnt om eksportværdien på 11 milliarder kr. og til hvor.

Per Torbensen, Steen Bahnsen, Mogens Holme, David Zennaro, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Torben Skov, Ole Frank og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Karen Helveg, det er en dyb hemmelighed, at landbruget er en underskudsforretning for landet, alene på tilskud og fradrag m.m. og her er ikke medregnet miljøpåvirkninger og MRSA osv. Det er umuligt at opdrive tal for landbrugets "nøgne" værdi, det er altid medregnet forarbejdede fødevarer, lige fra pølser til gelatine i vingummi for at få tallet så højt som muligt.

Kim Folke Knudsen, Per Torbensen, Steen Bahnsen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Gert Romme, Karsten Lundsby, René Arestrup, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Jeg synes snart at det værste ved svinestregen er, at man giver ordre til at udrydde en hel art nord for hegnet. Man har simpelthen suspenderet jagtloven vedrørende vildsvin.
Det vidner om et barbarisk natursyn. Jeg synes at det er slemt nok, at landbrugets udbyttefikserede så og høste logik er trukket ned over vildt- og naturbeskyttelse og forvaltning. Det er fanme grotesk!

Kim Folke Knudsen, Steen Bahnsen, Mogens Holme, Elisabeth From, Estermarie Mandelquist, Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro, Anne Eriksen, Ole Frank og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Karen Helveg
Hver eneste gris der ryger over grænsen har en 200 kr seddel hæftet på røven betalt af skatteyderne. Svineproduktion er en underskudsforretning og landbruget betaler ikke miljøomkostningen. Importen af svinefoder udgør den største CO2 belastning i landbruget.

Kim Folke Knudsen, Steen Bahnsen, Mogens Holme, Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Søren Bro og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Her er det vanviitige: Afrikansk svinepest er forlængst kommet til Pollen. Alligevel kan jeg få polsk bacon i min lokale brugs. købe coops "bacon i skiver" på - fra Polen!

Måske fordi nogle af de største danske svinebaroner også er i Polen.

Kim Folke Knudsen, Per Torbensen, Claus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro, Kim Houmøller og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@ Karen Helveg,

Jeg tror heller ikke, at svineavlerne lægger 70 mio. DKK i statskassen om året. For alle omkostninger ved at drive erhvervet, - herunder rente af de enorme banklån, er jo fradragsberettiget.

Men hvis vi fastholder denne hypotese et øjeblik, så kan man spørge sig, hvor meget skæpper de 70 mio. DKK egentlig i statskassen, som i forvejen genererer et BNP på mere end 2.000 mia. DKK.
- Svaret er, at hvis det var korrekt, ville det bedre det årlige BNP med sølle 0,00035% om året.

Men så skal man også modregne alle de enorme omkostninger, som dette erhverv helt ublu kaster over på samfundet. F.eks.:
- Ekstra omkostninger for at skaffe rent drikkevand.
- Skader på søer, åer og havet.
- Skader på hustage og alt andet på grund af forsuring af luften.
- Ekstra sundhedsomkostninger som følge af uheldbredelige MRSA-smitte.
- Og så videre. Listen er jo uendelig lang.

Kim Folke Knudsen, Per Torbensen, Steen Bahnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det er jo bare et flygtningehegn, som Venstre har foræret DF for at holde Løkke på taburetten.

Landbrugets organisationer har selv forklaret, at de største farer for at importere svinepest til Danmark er beskidte svinetransporter, det er jægere på vildsvinejagt i Polen som bringer inficeret fersk vildsvinekød tilbage til Danmark, det er madpakkerne fra de østeuropæiske chauffører og landarbejere, som bringer madpakker med hjemmefra lillemor, fordi lønnen i Danmark er så dårlig, at der ikke er råd til mad.

Dette idiotiske hegn skal du som skatteyder altså forære til DF på Venstres vegne.

Kim Folke Knudsen, Finn Egelund, Steen Bahnsen, Mogens Holme, Tom Andreæ, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Claus Nielsen, Erik Karlsen, David Zennaro, Anne Schøtt, Rikke Nielsen, Torben Skov, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det har længe været et mantra i landbruget, at erhvervet bidrager med anseelige summer til samfundsøkonomien. Det handler dels om landbrugets selvforståelse, men udgør også det figenblad, der skal få resten af samfundet til at acceptere erhvervets omfattende vandalisme.

Problemet er blot, at mantraet næppe holder til en nærmere analyse. Professor i økonomi ved KU Søren Kjeldsen-Kragh har allerede påvist, at erhvervet slet ikke bidrager i den størrelsesorden, erhvervet selv postulerer. Og SKK har endda været nådig, idet han ikke medregner alle de miljø- og sundhedsomkostninger, der følger af et højintensivt, industrialiseret landbrug som det danske.

Dertil kommer alt det, der er svært at sætte kroner på: Biologisk mangfoldighed, herlighedsværdi og dyrevelfærd. Etik og æstetik.

Desværre bliver erhvervet beskyttet af nogle politikere, som synes at have et fuldstændig distanceret forhold til virkeligheden. Landets regeringsbærende parti har på det nærmeste et incestuøst forhold til landbruget, baseret på nogle traditioner og en kultur, der hører til i en helt anden tid.

Det er helt utroligt, at det kan lade sig gøre.

Kim Folke Knudsen, Erik Fuglsang, Steen Bahnsen, Mogens Holme, Elisabeth From, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Per Torbensen, David Zennaro, Helene Kristensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Jo flere oplysninger der kommer, des sværere er det at forstå gevinsten ved denne underskudsforretning
Alle morgenmadsprodukter til børn indeholder glyphosat og utallige andre afgrøder gør ligeså. I øjeblikket taler medierne om kræftfaren.

ikke-GMO-fødevarer være mere forurenet med glyphosat end GMO-afgrøder, fordi de sprøjtes bare nogle uger før de bliver gjort til korn, brød, cookies og lignende.
I stedet for at vente yderligere to uger eller deromkring for at afgrøden naturligt er moden, sprøjtes planterne/ afgrøderne og tørringen accelereres.
Foder til dyr er naturligvis ikke undtaget.

Steen Bahnsen, Estermarie Mandelquist, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Vi har et landbrug. Noget skal der jo ske på al den landbrugsjord, jeg ser på vej fra København til Esbjerg. Det må være 90% af vores areal, vi har udlagt til det, som er dér vi får vores mad fra.

Hvordan regskabet så er - mellem tilskud fra EU - skat til staten og hvad der ellers vil være af kunstige mellemværender, så skal vi have noget at spise og hvis vi nedlægger landbruget (som jeg kan forstå nogen har meget lyst til) så skal vi 1) importere vores fødevarer og 2) finde ud af hvem, der skal bestyre/passe på al den jord, som ellers vil gro til med ukrudt og andet stads. Det bliver ikke automatisk til skov. Den Hareskov jeg elsker er som den er på grund af hårdt arbejde - ellers ville træerne være buske og området ufremkommeligt.

Det er så nemt at sige at landbruget er en underskudsforretning: Nedlæg den! Men vi har aktiviteter og produkter, som kommer der fra og som er værdifulde.

Lad os høre nogle konstruktive men landbrugsbevarende og måske endda landbrugsrespekterende forslag!

@Ivan Tønder, gør landet selvforsynende med bæredygtige eller helst økologiske fødevarer, der er absolut INGEN grund til at svine vores land til for at eksportere svin helt til Kina f.eks.

Steen Bahnsen, Mogens Holme, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Kunne vi ikke blive enige om at skille landbruget ud fra klimaforandringerne ? Al den CO2 og CH4, som kødproduktionen udleder stammer fra foderplanternes optag af CO2 fra atmosfæren. Der er kun involveret fossile brændsler i traktorernes arbejde på markerne, og det er ikke muligt, globalt at konkurrere med Danmark på det område. Økologi er ikke klimapolitik. Skæg for sig...

Helene Kristensen

Samt det fossile brændstof der går til at fragte 90% af svineproduktionen til bl.a. Tyskland og Kina.

Peder Bahne:

Der må du nok gøre dit hjemmearbejde lidt grundigere. Prøv med et åbent sind at google hvor meget kunstgødning og pesticid-produktionen bidrager til global opvarmning.
Det er ikke småting skal jeg hilse at sige.

Jo før vi for omstillet 100 % til økologi, desto bedre. Derefter kan vi så gå efter en større andel permakultur-produktion.

Steen Bahnsen, Mogens Holme, Anne Eriksen, Elisabeth From, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Torben Skov og Gert Romme anbefalede denne kommentar

René Arestrup 16:19
"Desværre bliver erhvervet beskyttet af nogle politikere, som synes at have et fuldstændig distanceret forhold til virkeligheden. Landets regeringsbærende parti har på det nærmeste et incestuøst forhold til landbruget, baseret på nogle traditioner og en kultur, der hører til i en helt anden tid."

Det er ikke så meget politikerne som at det er vælgerne. Vi ligger som vi har redt! Jeg syntes vi har de politikere vi fortjener, det er vælgerne der sætter lavere skatter, og mindre "mangfoldighed" over ALT andet.

Som en klog mand en gang sagde:
"Hvad skulle jeg være stolt af
Når en stor del af mit folk er, vanskelige at holde af
Danmark blev voldtaget (af danske vælgere) – Det ik’ så glamourøst"

René Arestrup

@Morten Fals
Det har du naturligvis ret i.
Blot må du ikke undervurdere betydningen af at magtfulde 'interessenter' taler landbrugets sag, herunder også mange politikere, som i sagens natur har nogle højere talerstole end så mange andre. Og du må ikke forvente kritisk refleksion fra hele vælgerkorpset.

Anne Eriksen, Steen Bahnsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hvad er det dog for en gang hysteri.
At koble hegnet sammen med indvandring er tåbeligt, og viser at der mangler viden om det konkrete projekt.
Der bliver MAX 1km mellem åbningerne, enten ved en vej passage eller en låge.
Det stopper vist ikke nogen flygtningen.
Så stop nu det sludder.

René Arestrup

@Ivan Tønder
Selvfølgelig skal vi have en landbrugsproduktion, men det behøver vel ikke nødvendigvis at være på de præmisser, der gælder i dag?
For mig at se, er dansk landbrug størknet i en forestilling om at producere mest muligt, billigst muligt - altså at landbruget så at sige skal slås på laveste fællesnævner, hvilket selvsagt giver anledning til en lang række problemer. Også for landbruget.
Der er andre og mere bæredygtige veje, men dem har man tilsyneladende meget svært ved at få øje på i Landbrug & Fødevarer og i den politiske filial, Venstre

Trond Meiring, Anne Eriksen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

René Arestrup
25. februar, 2019 - 22:54
Virkeligheden i dansk landbrug er noget mere nuanceret, end du giver indtryk af, Rene. Der foregår eksempelvis en intensiv forskning i regi af Seges, hvor man er meget optaget af at udvikle og afprøve klima- , miljø- og "grundvandsvenlig" produktionsmetoder. Ikke nødvendigvis fordi landbruget nu pludselig er blevet miljøets og klimaets bedste ven, men fordi der er et betydeligt forretningspotentiale heri. Den mere innovative og bæredygtige del af landbruget har demonstreret lovende eksempler på, at økonomi og økologi godt kan gå hånd i hånd - den del af erhvervet er ikke størknet i en forestilling om at producere mest muligt, billigst muligt. Langt fra. Deres strategi er en helt anden.

René Arestrup

@Erik Fuglsang
Ja, der er dele af dansk landbrug, som går nye veje. Men det er stadig en minoritet. De store, industrielt anlagte produktionsfabrikker er snarere regelen end undtagelsen, og de udgør et alvorligt problem - for miljøet, for folkesundheden og for biodiversiteten.

Kim Folke Knudsen

Svinehegnet er et forrykt projekt, som udstiller en nation Danmark hvor angsten for Udlændinge dyrkes åbenlyst og ud i alle hjørner.

af vort nuværende politiske flertal.

Danskerne bør stille sig det helt simple spørgsmål.

Svinepest er en fare i hele Europa. Hvorfor er Europa ikke for lang tid siden begravet i afspærringer og svinehegn mellem de andre nationer ?

Skyldes det at vi er særligt forudseende og at vi har opfundet den ideelle løsning på at bekæmpe svinepest før cirka 30 andre lande ELLER ??

Skulle hegnet egentlig opføres af andre årsager, var der andre hvor signalet var bliv væk vi gider Jer ikke end vildsvin.

Det berettes at fluer kan overføre svinepest og at inficerede køretøjer eller madvarer, som føres ind i Danmark også kan være kilden til udbredelse af svinepest. En flue standses ikke af et vildsvinehegn ved den dansk tyske grænse.

Det hele er pinligt for os danskere, at det udstiller resultatet af et protestvalg, hvor fjendtlighed og angst for fremmede dominerer den politiske hverdag i Danmark. Da Landets befolkning desværre ikke kan drage den fulde konsekvens, nemlig selv at flytte ud på en øde ø, hvor der er tusinde km til det nærmeste udland, så hellere det næstbedste signalet om, at vi med hegn og afspærringer har nok i os selv i selvtilstrækkelighedens Danmark.

Tænk hvis vi havde overvejet et internationalt samarbejde om at opspore og bekæmpe svinepest, der hvor det er et reelt problem i stedet for det latterlige eksempel på en romersk mur opført mellem Danmark og Tyskland. De romerske mure var i det mindste et arkitektonisk mesterværk. Men hegnet her er en skændsel og tudegrimt.

Kim Folke Knudsen

Nu vi er ved det med fødevarehygiejne. Så har der i Sverige været en skandale, hvor det blev afsløret, at polakkerne eksporterer kød fra kvæg, der har sygdomme. Kvæget slagtes de synlige tegn på bylder og lignende skæres fra og så pakkes kødet med eksport for øje til Norden sikkert også Danmark. En journalist med skjult kamera afslørede de uhygiejniske forhold på flere polske slagterier. Den polske fødevarekontrol griber ikke ind, selvom de er forpligtet til det i følge EU lovgivning.

I Sverige førte det til, at Fødevaremyndighederne foretog stikprøvekontrol i supermarkederne for at få fjernet det polske kød fra diskene. Butikkerne blev opfordret til omgående at kassere det polske kød. I Danmark var det total tavshed om denne her skandale: nul omtale i TV, nul omtale i medierne. Det er en nyhed, som blev bragt her i år 2019.

Lars Rasmussen

Lad det være skrevet med det samme.
Jeg har ingen sympati for bacon baroner eller gylle grever eller ”Bæredygtigt Landbrug”, men der mangler måske lidt fakta om vildsvine ”truslen”
I nord Tyskland, Schleswig-Holstein, blev der skudt mere end 19.000 vildsvin i 2018, der var mange færdsels ulykker med personskade og endnu flere dræbte vildsvin, sågar togulykker med vildsvin involveret. Og det er endnu værre i Mecklenburg-Vorpommeren.
Om et vildsvine hegn kan stoppe invasionen fra syd er nok optimistisk, men i hvert fald kan hegnet begrænse omfanget, hvilket sikkert vil glæde producenter af fritgående/øko svin, hvis grise jo nok bliver de første, der kommer i nær kontakt med vildsvinene.
Med mindre vildsvinene ikke laver et raid som i Heide , hvor en gal orne gik ind i sparekassen og skræmte personalet fra vid og sans.

Et par links til befolkningens oplevelser med vildsvin i Schleswig-Holstein:

http://www.haz.de/Nachrichten/Panorama/Uebersicht/Wildschweine-stuermen-...

https://www.ndr.de/fernsehen/sendungen/schleswig-holstein_magazin/Auf-de...

https://schleswig-holstein.de/DE/Landesregierung/V/_startseite/Artikel20...

http://www.kn-online.de/Mehr/Bilder/Bilder-Schleswig-Holstein/Wildschwei...

http://www.kn-online.de/Nachrichten/Schleswig-Holstein/Schleswig-Holstei...

https://www.shz.de/lokales/stormarner-tageblatt/schwerer-unfall-durch-ko...

René Arestrup

@Lars Rasmussen
Helt fint, men nu var det jo ikke trafik-kaos og sparekasserøverier, der var argumenterne bag hegnet. Det var derimod - og helt specifikt - svinepest.
Men måske dine pointer kan være med til at styrke en argumentation, som på alle måder halter.