Læsetid: 4 min.

Idédebat: Det er ikke Facebook, der skal definere, hvad fake news og hate speech er

Techgiganter kan ikke fjerne fænomener som fake news og hate speech, uden det får alvorlige konsekvenser for ytringsfriheden. Men i stedet for at slette harmløse brystvorter burde Facebook målrette sin indsats mod ytringer, der allerede er forbudt
Techgiganter kan ikke fjerne fænomener som fake news og hate speech, uden det får alvorlige konsekvenser for ytringsfriheden. Men i stedet for at slette harmløse brystvorter burde Facebook målrette sin indsats mod ytringer, der allerede er forbudt

Aly Song

23. februar 2019

I sidste uge kom en ny Megafon-måling om, hvor mange danskere der synes, at Facebook bør gribe ind og fjerne omstridt indhold som hadefuld tale, falske nyheder og nøgenhed.

Ikke overraskende er det kun 19 procent af de adspurgte, der mener, at Facebook bør fjerne nøgenbilleder. Der er med andre ord ikke mange, der himler med øjnene over harmløse brystvorter.

Mere foruroligende viser målingen, at et betydeligt større antal mener, at Facebook skal fjerne falske nyheder og hadefulde ytringer – mere præcist henholdsvis 60 og 48 procent.

Det er en bekymrende holdning til indholdsfjernelse, for man indser ikke, hvilken fare der ligger i at overlade retten til at definere fake news og hate speech til en privat virksomhed som Facebook.

Diffuse kategorier

Problemet er, at kategorierne fake news og hate speech er særdeles svære at definere. De er ikke bare vage begreber, men også subjektive og politiserede. Konsekvensen er, at vi får et uforudsigeligt kommunikationsmiljø, hvor det er svært for brugeren at vide, hvad man må og ikke må ytre.

Forestil dig en situation, hvor politiet siger, at 1.000 mennesker deltog i en klimademonstration foran Christiansborg, mens arrangørerne siger, at der var 10.000 mennesker. Hvem er så skyldig i fake news? Sandsynligvis begge – men skal deres opslag så slettes? Og hvem afgør, hvad det korrekte antal faktisk var?

Eller hvad med journalisten Abdel Aziz Mahmoud, som fik karantæne fra Facebook på grund af et ironisk opslag om kristne og hvide danskere. Han ville kritisere dobbeltmoralen i den offentlige indvandrerdebat, men flere brugere anmeldte opslaget for at være krænkende, hvilket fik fælden til at klappe. Årsagen var formodentlig hate speech. Man kan være enig eller uenig med Abdel, men det var vanskeligt at få øje på det krænkende element i indlægget.

Fake news og hate speech er gummikategorier uden klart definerede grænser. De kan derfor strækkes og misbruges til at anklage alle mulige meninger og synspunkter, som man ikke bryder sig om.

Derudover fastholder Facebook princippet om, at standarderne skal være ens over hele verden – i hele det globale fællesskab, som det sukkersødt hedder fra topledelsen. Men det princip indebærer en tendens til, at fjernelsespolitikken indrettes efter laveste fællesnævner.

Det betyder, at hvis noget er tabuiseret eller krænkende i én del af verden, så overføres det med Facebooks fællesskabsregler til alle brugere på det sociale netværk. Religionskritik kan slettes som blasfemi, og bornerthed vinder over frisind i mødet med gyngende hippiebryster.

Facebooks indgreb begrænser ytringsfriheden

Facebooks fjernelsespolitik indskrænker radikalt ytringsfriheden. Reglerne bliver beskrevet i meget tågede vendinger, og de er betydeligt strengere end de begrænsninger, vi kender fra de fleste landes ytringsfrihedslovgivninger.

Processen for fjernelsen er ofte uigennemsigtig og principløs. De ramte brugere får ikke nogen information om, præcis hvilken ytring i opslaget, der er dømt problematisk – heller ikke hvilken paragraf de er vurderet ud fra. Brugerne har ikke engang mulighed for appel.

Facebook skal holde styr på mere end to milliarder brugere og fungerer både som lovgiver, dommer og bøddel. Retssikkerheden er ikkeeksisterende.

Der er brug for et fokusskift

I de senste to år har bekymringerne over misinformation og ekstremisme på de sociale medier kun vokset. Vi står over for russiske internettrolde, som vil påvirke vores demokratiske valg. Og vi har et online kommunikationsmiljø, som både kan være aggressivt og polariserende. Det er problemer, som ikke må underkendes. Men det nytter ikke, at Facebook patruljerer platformen og fjerner ytringer og suspenderer brugere ud fra diffuse kategorier som fake news og hate speech. Heldigvis findes der andre løsninger.

I stedet for at spilde tid på harmløst indhold som brystvorter, ironi, satire og diffus hate speech kunne Facebook målrette fjernelsen til de ytringer, som allerede er ulovlige i de fleste landes ytringsfrihedslovgivninger.

Det gælder eksempelvis trusler, chikane, voldsopfordringer og terrorkoordinering. Disse overtrædelser er mere præcist defineret, hvilket giver brugerne klare grænser for, hvad der er tilladt på platformen.

Derudover skal vi opgive ideen om, at Facebook besidder det guddommelige overblik over sandt og falsk.

Vi kan ikke fjerne fake news, uden det får konsekvenser for ytringsfriheden. Men vi kan i stedet rette fokus mod den systematiske misinformation. Det vil betyde en skærpet opmærksomhed over for bots, falske profiler og skjulte aktører, som løbende skal afsløres og offentliggøres.

Det er en opgave for både Facebook og civilsamfundet.

Det er uholdbart at tro, at det er en let opgave at udpege kritisable synspunkter og skelne mellem sande og falske nyheder. Disse distinktioner forudsætter et krævende og løbende arbejde, som hidtil har været udført af retsvæsen, seriøse medier og forskere. Der findes ingen genvej. Indholdsmoderering er ganske vist kommet for at blive. Men det er vigtigt, at reglerne nærmer sig almindelige og gennemsigtige ytringsfrihedsstandarder. Vi har med andre ord brug for et fokusskift.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Johnny Christiansen
Bjørn Pedersen og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu