Læsetid: 9 min.

Islamisk Stat: Den ubegribelige volds uforståelige attraktion

Islamisk Stats videoer på internettet er på en gang velproducerede og ubegribeligt brutale. Der er udpenslet tortur og små børn, der skærer halsen over på voksne mænd. En forsker på Københavns Universitet har forsøgt at forstå, hvordan IS har kunnet mobilisere nye sympatisører ved at bryde alle tænkelige moralske grænser
Islamisk Stats videoer er ikke alene ekstremt brutale, mange af dem holder også en høj professionel standard og er produceret som dyre reklamefilm. Det er ubegribelig vold pakket ind i glitrende special effects, smarte krydsklip og popmusik, forklarer Simone Molin Friis. 

Islamisk Stats videoer er ikke alene ekstremt brutale, mange af dem holder også en høj professionel standard og er produceret som dyre reklamefilm. Det er ubegribelig vold pakket ind i glitrende special effects, smarte krydsklip og popmusik, forklarer Simone Molin Friis. 

Klip fra propagandavideo udsendt af Islamisk Stat

16. februar 2019

Det virker grotesk, at Islamisk Stat kan inspirere unge over hele verden og tiltrække nye støtter med videoer af bestialske henrettelser. I Islamisk Stats videoer brænder de folk levende og skubber børn foran sig som bødler. De overskrider ubekymret, hvad man ellers ville betragte som universelle moralske grænser. Og alligevel sidder der mange tusinde mennesker foran computeren og holder med Islamisk Stat, når uhyrlighederne er overstået, og videoen er slut.

Simone Molin Friis har forsøgt at forstå det uforståelige. I efteråret forsvarede hun sin ph.d.-afhandling om IS’ visuelle kommunikation.

Siden 2014 har hun set stort set alt materiale, der er udkommet fra IS’ officielle kanaler. Fra de lokale mediekontorer, der målrettet kommunikerede til lokalbefolkningen, dengang IS havde territorium, til de storladne produktioner, der er udgået fra IS’ internationale mediebureau Al Hayat Media Center. I alt har hun set og analyseret mere end 2.000 videoer foruden magasiner og billedserier udsendt af IS.

»Når Islamisk Stat har været prentet ind i vores fælles bevidsthed, skyldes det ikke mindst, at de har et kæmpe mediemaskineri i flere niveauer, som har formået at udsende propaganda af bemærkelsesværdigt høj kvalitet stort set dagligt,« siger Simone Molin Friis.

Mange af os forbinder helt instinktivt IS med ekstrem vold og uhæmmet brutalitet. Det er terrororganisations brand, forklarer forskeren. En nøje koreograferet selvfortælling, som Islamisk Stat har præsenteret for omverdenen i en lang række storladne og afskyvækkende videoer på internettet.

Islamisk Stats har udviklet et nyt og på alle måder mere spektakulært udtryk i islamistisk propaganda. Videoerne er ikke bare brutale ud over alle hidtidige moralske grænser. IS brænder deres ofre levende og skubber børn helt ned til at treårsalderen foran sig som bødler. Videoerne er også blevet bedre og mere moderne produceret. Mange af dem har form som dyre reklamefilm. Det er ubegribelig vold pakket ind i glitrende special effects, smarte krydsklip og popmusik.

Vi er nødt til at sætte os ind i de fortællinger og det univers, IS skaber på internettet, mener Simone Molin Friis.

»Vi har ingen mulighed for at forebygge terror eller bekæmpe grupper som IS, hvis vi ikke forstår, hvorfor nogle mennesker finder deres budskab appellerende,« siger hun.

I dag har IS tabt langt størstedelen af de områder i Syrien og Irak, som de for år siden udråbte som det nye kalifat. Men de formår stadig at inspirere unge, både i Mellemøsten og Vesten, til at begå terroraktioner i deres navn. Så sent som i december blev to danske kvinder slået ihjel i Marokko af gerningsmænd, som ifølge lokale myndigheder har forbindelse til IS.

»Mange hævder nu, at IS er ved at være væk. Og i forhold til territorium har de også haft enorm tilbagegang. Men på internettet er de bestemt ikke væk. Det virtuelle kalifat findes stadig. De ideer og den fortælling, de står for, eksisterer i høj grad stadig,« forklarer Simone Molin Friis.

Retfærdiggjort vold

Det er nemt for os at afskrive IS som uforståelig ondskab, mener Simone Molin Friis. Vi oplever altid den rene brutalitet løsrevet fra sin kontekst. I nyhederne kan vi se IS’ gidsler, som sidder bagbundet på knæ i orange fangedragt og venter på at blive henrettet. Men ser man IS’ videoer i deres fulde længde, er volden aldrig præsenteret som meningsløs.

»IS viser aldrig en henrettelse uden først at bruge enormt mange kræfter på at retfærdiggøre den. I IS’ univers er deres egen vold, uanset hvor ekstrem den er, altid iscenesat som legitim hævn,« siger hun.

Den overordnede fortælling i IS’ univers handler om, at der foregår en global kamp mellem de gode og de onde. De ’sande muslimer’ er under angreb fra Vesten, Israel og korrupte arabiske ledere. Og IS er de modige og retfærdige, der gør modstand mod undertrykkelsen, forklarer Simone Molin Friis.

IS udgiver sjældent en video uden meget udpenslede billeder af børn, der ligger lemlæstede eller døde tilbage efter et bombeangreb fra Vesten, Assad eller Israel.

Et godt eksempel på IS’ verdensbillede finder man i en 22 minutter lang film med titlen Healing the Believers Chest, som blev udsendt af organisationens internationale mediebureau i 2015.

I videoen ser man en jordansk pilot i orange fangedragt, som angrer, at han har forrådt muslimerne og hjulpet de vestlige »korsfarere«. Der klippes til billeder af den jordanske Kong Abdullah, der mødes med blandt andre Barack Obama og Anders Fogh Rasmussen. Man ser kampfly, der letter og satellitbilleder, som viser deres mål, mens grafiker præsenterer forskellige typer af missiler, nærmest som i et computerspil.

Der klippes til ørkenen, hvor den jordanske pilot går langs en gruppe IS-krigere, der står maskerede og bevæbnede, på en lang række. Hver gang, han passerer en kriger, krydsklippes der til billeder skrigende arabiske børn, der er blevet ramt af koalitionens bomber. Døde børn, børn uden lemmer, børn, der brænder.

For enden af rækken træder han ind i et tomt bur, og krigerne sætter ild til ham. Han skriger af smerte. Kameraet zoomer ind på ham og bliver der, indtil han ligger helt forkullet, og man ser hans ansigt smelte.

Hævn

Videoen, som er blevet set af adskillige millioner mennesker, indeholder flere elementer, som er kendetegnende for IS’ kommunikation, både i form og indhold.

Først og fremmest er indholdet ekstremt.

»De får opmærksomhed ved at chokere, så brutaliteten eskalerer hele tiden i deres kommunikation,« siger Simone Molin Friis.

Det er bemærkelsesværdigt, at de mest grafiske og udpenslede skildringer af lidelser i IS’ videoer ikke nødvendigvis er de henrettedes. Det er IS’ ’egne’ børn. De andres ofre. Volden retfærdiggøres stort set altid efter princippet ’øje for øje’.

»Den jordanske pilot har brændt os, nu brænder vi ham. Omdrejningspunktet i filmen er hævn, og det er meget typisk for IS’ fortælling,« siger Simone Molin Friis.

De fleste ekstremistiske grupper har på den ene eller anden måde en overordnet sort-hvid-fortælling, som udråber dem selv som de ultimativt gode og deres fjender som ultimativt onde. Det er der ikke noget nyt. Men sammenlignet med andre militant islamistiske grupper, fylder de tungere religiøs-ideologiske perspektiver langt mindre hos IS.

»Selvfølgelig er der religiøse symboler i IS’ propaganda. Deres selvforståelse som ’sande muslimer’ ligger som et bagtæppe for hele fortællingen, men det er langt fra altid, det ekspliciteres,« forklarer Simone Molin Friis.

Islamisk Stats fremstiller i højere grad deres projekt som en frihedskamp mod det aggressive Vesten og dets allieredes undertrykkelse.

Al-Qaedas videoer blev ofte indledt af grynede billeder af ældre mænd med langt skæg, som læste op fra Koranen og kom med teologiske udredninger af, hvorfor den efterfølgende vold og terror var retfærdig. IS’ videoer er omvendt fyldt med action og unge kæmpende mænd, der fremhæves som helte. Det er ikke eksplicit religionen, men den eksistentielle kamp mod Vesten, der retfærdiggør brutaliteten.

Tre målgrupper

I IS’ videoer kan man ofte se manden med kameraet stå side om side med manden med geværet, fortæller Simone Molin Friis. Mediemanden er en kriger uden vest, har IS annonceret flere gange. IS’ meget offensive virtuelle jihad har tre grundlæggende funktioner.

»For det første er videoerne et våben rettet mod deres fjender. De skal sprede skræk og rædsel. Det kan  være internationalt mod USA eller Vesten, men det kan også være rettet imod lokale fjender i Syrien eller Irak,« forklarer hun.

»Det andet er at få sat sig selv på dagsordenen og skabe et brand,« siger Simone Molin Friis. Det handler om at etablere og bevare IS i vores alle sammens fælles bevidsthed. Da de havde et territorium, handlede en del af disse bestræbelser også om at tegne et billede af Islamisk Stat som et velfungerende samfund og forsøge at lokke muslimer – ikke mindst kvinder – til at bosætte sig i staten.

Og sidst men ikke mindst handler det om at mobilisere ny støtte og rekruttere nye krigere.

»Det gør de ved at ophøje folk, der har begået terror eller er døde for IS, til helte. Vise, at alle kan blive noget helt særligt, hvis de er klar til at kæmpe,« forklarer hun. »Det kan også være konkrete instruktionsvideoer, der for eksempel meget eksplicit viser, hvordan man mest effektivt stikker folk ned.«

Jihad som selvrealisering

På den måde kan man sige, at IS’ appel handler om, at de tilbyder unge, frustrerede mennesker noget på både et kollektivt og et individuelt plan. Kollektivt handler det om kampen mellem det gode og det onde. Her minder IS meget om andre radikale grupper, forklarer hun.

Det nye er, at IS – ligesom meget moderne marketing – kredser utroligt meget om den enkeltes mulighed for at udvikle sig.

»Individuelt tilbyder de, at du kan blive noget særligt. Hvis du handler for os, får du anerkendelse. Du bliver en helt. De dyrker eneren. Den handlende mand,« forklarer hun.

De fortæller historien om, hvordan det enkelte menneske kan gå fra passiv taber til handlekraftig kriger. Et yndet motiv hos IS er den unge mand, som står med sværdet i hånden, mens kampflyene flyver hen over ham.

Budskabet er, at alle kan handle. Det kræver ikke andet end en kniv at deltage i kampen, forklarer Simone Molin Friis. Man behøver ikke vide meget om koranen eller have levet et fromt liv i overensstemmelse med ortodokse islamiske principper. I IS’ univers kan man sagtens blive en stærk mand, der handler i den retfærdige kamps tjeneste, selv om man tidligere har været kriminel.

Selv meget primitive terroraktioner eller angreb udført af folk, der aldrig har været i kontakt med det officielle IS, bliver ophøjet og hyldet i IS’ kommunikation. Der skal ikke særlig meget til for at blive en helt i IS’ univers, forklarer Simone Molin Friis.

»De taler til meget umiddelbare identitetsmæssige behov. Behovet for at blive anerkendt, for at blive set og føle sig som noget særligt. Eller bare behovet for at høre til og føle sig accepteret,« siger hun. »Helt enkelt: Vi er under angreb. Vi bliver bombet. Du kan være manden, der tager kampen op.«

Empatien udmattes

Det er ikke uden omkostninger at sætte sig til at se 2.000 henrettelsesvideoer, medgiver Simone Molin Friis. Uanset at hun som forsker har forsøgt at holde en klar til distance ved at betragte materialet som noget, der skal bearbejdes og forstås, og at man i forskningsmiljøet arbejder med begrebet compassion fatigue, der betyder, at man bliver gradvist mindre medfølende, jo mere man ser. Særligt da IS begyndte at bruge børn som bødler, blev det svært at bevare den professionelle afstand til materialet, fortæller hun.

»Der havde været noget galt med mig, hvis det ikke påvirkede mig. Jeg har haft svært ved at sove. Det har gjort mig vred. Jeg har også tit følt skam over bare at sidde her og kigge på andre mennesker, der bliver slået ihjel. Har jeg overhovedet ret til det,« siger forskeren.

Særligt en situation gjorde pludselig IS’ videoer overvældende virkelige for Simone Molin Friis. Som en del af sin undersøgelse så hun nogle videoer sammen med en gruppe syriske flygtninge. Pludselig fortæller de, at de kender nogle af de mennesker, der bliver slået ihjel.

»Så står det meget klart, at det er virkelige mennesker, der bliver dræbt,« siger hun.

Det fører også til tusindkronersspørgsmålet: Er det lykkedes hende at forstå det uforståelige. Kan hun sætte sig ind i, hvordan man kan se nogle opføre sig uhæmmet brutalt og alligevel holde med dem bagefter?

»Jeg forstår godt, at nogle mennesker er vrede. Og bliver endnu mere vred af at se det her materiale. Når de bliver udsat for videoer af børn, der lider. Af ofrene for vestlige bomber. Det kan også berøre mig på samme måde som henrettelserne. Det gør verden mindre sort-hvid, end hvad der egentlig er rart.«

Det handler om at sætte sig ind i de andres virkelighedsopfattelse, understreger hun.

»Forskning er, at man prøver at forstå et fænomen. Hvis man gerne vil forstå krig og vold, er man nødt til også at forstå dem, der begår den. Det er nemt at være fordømmende, men det løser ikke problemet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer