Læsetid: 13 min.

Kunstig intelligens: Det er ikke i morgen – det er lige nu, fra du slår øjnene op

Kunstig intelligens bliver stadig forbundet med robotter, selvkørende biler og vilde fremtidsscenarier – men er i dag en fuldstændig integreret del af vores hverdag. Vi gennemgår en helt almindelig dag i den kunstige intelligens’ tegn
Kunstig intelligens bliver stadig forbundet med robotter, selvkørende biler og vilde fremtidsscenarier – men er i dag en fuldstændig integreret del af vores hverdag. Vi gennemgår en helt almindelig dag i den kunstige intelligens’ tegn

Sofie Holm Larsen

9. februar 2019

Kunstig intelligens vil forandre verden. Kunstig intelligens er en trussel. Kunstig intelligens redder liv. Kunstig intelligens – eller AI – bliver diskuteret i stor stil i disse år og herhjemme har regeringen meldt ud, at Danmark skal være blandt verdens førende lande i brugen af kunstig intelligens inden 2025.

Men hvad betyder begrebet helt præcist? Hvis jeg siger kunstig intelligens, hvad er så det første, der falder dig ind? En snedig robot? En selvkørende bil? Eller måden, Netflix præsenterer dig for en ny serie på?

Ph.d. i kunstig intelligens Thomas Terney har besluttet sig for at forklare kunstig intelligens for alle i bogen Kampen om fremtiden, for, som han siger:

»Vores forestillinger og hang til at kigge ud i fremtiden stiller sig i vejen for at forstå, hvad kunstig intelligens egentlig er, og hvilke muligheder teknologien åbner for allerede nu.«

Information tager ham på ordet og møder ham til et tankeeksperiment, hvor vi sammen går igennem en helt almindelig dag for en helt almindelig kvinde – vi kalder hende Naia – for at undersøge, hvor ofte vi i dag, lige nu, ikke om ti år, møder kunstig intelligens i vores hverdag.

Terney fremhæver i øvrigt paradokset i, at noget både kan være en fast del af vores hverdag og samtidig totalt transformerende. For han mener, at kunstig intelligens vil vende op og ned på alting og grundlæggende forandre verden, den måde vi kommunikerer, fører krig, kæmper om politisk magt, diagnosticerer sygdomme, designer produkter og personaliserer alt fra skokøb til uddannelse.

Alt dette sker bare ikke lige nu. I dag er det blot en helt almindelig dag, hvor vores helt almindelige Naia står op. Før hun vågner, skal vi lige gøre os klart, hvilken definition af kunstig intelligens, vi arbejder med. Den lyder: Når maskiner gør ting, som ville kræve intelligens, hvis de blev udført af mennesker. Mere præcist beskriver Terney fem typer af kunstig intelligens.

Fem typer af kunstig intelligens

De første fire typer af kunstig intelligens placerer sig inden for feltet maskinlæring. Her handler det om at bygge en kunstig intelligens, som bliver bedre til at løse en opgave, efterhånden som den får mere erfaring med at løse den. Måden er at få maskinen til at lære at fodre sig selv med data om den udfordring, den skal løse.

  • Genetiske algoritmer henter inspiration fra evolutionsbiologien og er design af små computerprogrammer eller løsninger, som gennem formering og mutationer udvikler sig til det vi har brug for. Eksempel: design af en stol ved at tage det bedste fra tusindvis af stole.
  • Instansbaseret læring imiterer den måde, mennesker lærer gennem analogier, altså lignende eksempler på det samme problem, som vi står over for. Eksempel: Netflix’ personlige anbefalinger.
  • Bayesiansk læring benytter statistik til at forudsige sansynligheden for, at en begivenhed indtræffer, ved at kigge på forhold relateret til begivenheden. Eksempel: spamfilter i e-mail.
  • Neurale netværk er en efterligning af den menneskelige hjerne. Eksempel: en computer, der spiller skak.
  • Derudover findes den symbolske kunstige intelligens, der handler om at tage den viden, vi har som mennesker, og lægge den ind i computeren. Den viden kan computeren bruge til at lave ny viden. Tag f.eks. alle regler og fakta, der skal til for at indgive en klage over en parkeringsbøde og skab en robotrådgiver, der kan sikre en korrekt klage.

Kilde: ’Kampen om fremtiden’ af Thomas Terney, Gyldendal Business.

Godmorgen

Nu vågner Naia.

Naia bruger en app, der hedder Sleep Cycle, som lytter til hendes åndedræt og bevægelsesmønster, og på den måde finder et mønster i hendes søvn, så den kan vække hende, mens hun sover let. Mønsteret finder den altså ved at opsamle data, og teknologien bag hedder kunstig intelligens eller maskinlæring. Maskinen er ikke programmeret til at udføre én konkret handling, som et vækkeur, den er programmeret til at tage en beslutning ud fra data, den har indsamlet.

Hun åbner øjnene, strækker sig, ruller om på siden og siger:

»Godmorgen, Alexa«.

Lyset i hendes soveværelse tændes og hendes dag går i gang.

Amazon Echo er en smarthøjttaler fra 2015 med taleassistenten Alexa, som er blevet solgt i en dansksproget udgave siden september sidste år. Hvis Echo skulle fungere ligesom søvnapp’en, skulle maskinen indsamle en stor mængde data over mange måneder og på den måde regne ud, hvordan Naias morgenrutine skulle se ud.

I stedet er højttaleren et eksempel på symbolsk kunstig intelligens, fordi maskinen fungerer som en virtuel personlig assistent, der gør, hvad Naia beder den om. Echo er forbundet med en ’smart stikkontakt’, derfor tændes lyset.

Naia har fortalt Alexa, at hun gerne vil høre vejrudsigten, lidt nyheder og slutte af med en trafikmelding. Med andre ord er højttaleren altså en robot, der automatiserer Naias morgenrutine, forholdsvist simpelt.

Morgenrutinen er ifølge Thomas Terney et eksempel på en helt ny måde at kommunikere med vores computere på – målet er, at vi ikke længere behøver at være bundet til vores skærme, men kan interagere med vores enheder udelukkende ved at tale til dem. Og det kræver jo, at de står tændte i vores hjem og er koblet til internettet.

Amazon Echo og Alexa har udløst en del debat om potentialet for overvågning inden for hjemmets fire vægge, og det kommer vi ind på igen senere, når Naia er gået i seng, og Terney fortæller, hvad der venter hende – og os andre – i nær fremtid, når vi taler om kunstig intelligens.

Kunstig intelligens i din mail

Nu har Naia spist morgenmad. Hun har bedt Alexa om at tilføje mælk og rugbrød til sin huskeliste. Hun holder sin smartphone op foran ansigtet, den genkender hende og låser op. Det er i princippet det samme som måden, vi låser vores smartphone op med et fingeraftryk, bortset fra, at billedet er mere avanceret, og at der derfor bruges ny teknologi.

En almindelig computerchip laver en masse beregninger efter hinanden, men for at bruge den kunstige intelligens’ neurale netværk (der kopierer den menneskelige hjerne) skal man bruge chip, der kan lave en masse beregninger samtidig. Det er producenterne begyndt at lægge på telefoner, og det betyder, at din telefon i dag kan genkende dit ansigt.

På sin telefon kan Naia se præcis, hvornår hun skal gå ud ad døren på baggrund af sin kalender, hvor hendes mødetid er indtastet, og på trafikmeldingerne. Det er ifølge Terney en relativ simpel form for kunstig intelligens, der laver denne udregning, men det kan stadig betegnes som en intelligent assistent. Naia tager sin jakke på og går ud ad hoveddøren for at nå sin bus. Hvis hun arbejder i visse dele af sundhedssektoren, er hendes vagtplan lavet ved hjælp af kunstig intelligens.

I bussen tjekker hun sin mail. Spamfiltret i mailen er et fint eksempel på kunstig intelligens, vi bruger hver dag uden at tænke over det. Der laves statistik på baggrund af alle ord i alle mails, for eksempel tjekkes det hvor ofte ordet ’gratis’ forekommer. Computerlæringen opstår, idet der bliver tilføjet stadigt mere data, som giver en mere præcis beregning af sandsynligheden for, at en mail bliver filtreret fra som spam.

Alt bliver læst og sorteret.

Naia googler en af foredragsholderne på en konference, hun skal til og tjekker også lige Facebook, da der stadig er ti minutter til, hun skal af.

Ifølge Thomas Terney er netop disse to virksomheder – Google og Facebook – der har mest interesse i at være i front, når det kommer til kunstig intelligens, da det er selve fundamentet for, at de effektivt kan lave personaliserede reklamer. Og reklamer er hele deres forretningsmodel.

Men det er både blevet nemmere og sværere for dem at levere målrettede reklamer. Nemmere fordi profileringen er mere nøjagtig, sværere fordi alle data ikke er relevante, og de store mængder data skal behandles hurtigt og præcist. Det er her, de bruger kunstig intelligens.

Facebook er de sidste – blandt de amerikanske og kinesiske techgiganter – som fik deres egen smarthøjttaler på markedet. De skulle have begyndt salget af deres Facebook Portal sidste forår, men projektet blev udskudt.

Få måneder inden, i starten af 2018, blev det afsløret, at konsulentvirksomheden Cambridge-Analytica havde brugt personlige data fra millioner af menneskers Facebook-profiler uden deres vidende for at påvirke den amerikanske valgkamp.

»Det havde været et marketingsmæssigt selvmål af dimensioner, hvis Facebook midt i Cambridge Analytica-skandalen havde præsenteret en ny smart-højttaler. Folk er i forvejen bange for, at de lytter med,« siger Thomas Terney.

I oktober 2018 kom Facebook Portal på markedet i USA – med sin store skærm og kamera er den mest af alt fokuseret på livevideochat, men den har også Amazons Alexa indbygget.

Hjemmets første robot

Naia er nået frem til sin arbejdsplads. Der er mange måder, hun kan være i berøring med kunstig intelligens på jobbet. I sundhedssektoren kan det være akutlinjen, hvor en intelligent assistent lytter med på opkald og kommer med hints på skærmen til medarbejderen, der hjælper med at stille den korrekte diagnose om et eventuelt hjertestop, eller hun kan arbejde med diagnosticering af hudkræft.

Naia kan også arbejde med intelligente bygninger og energibesparelse, eller hun kan være designer og skabe møbler på baggrund af kunstig intelligens. Mulighederne er mange.

Da hendes arbejdsdag er slut, og Naia er hjemme igen, laver hun en kop the og tænder sin robotstøvsuger. Gælder den, spørger du? Den er ikke så klog, er den?

En robotstøvsuger er den første robot, vi har i hjemmet og i virkeligheden en simpel selvkørende bil. Den prøver at løse den opgave, den har, inden for det domæne den har, på den bedst mulige måde ved brug af sensorer og selvnavigering. Data kan bruges til at kortlægge folks hjem og give et indblik i deres indretning.

»Der kan komme data ud af alt – også en støvsuger,« pointerer Terney.

Mens robotstøvsugeren arbejder, læser Naia en bog, hun har købt på Amazon. Boede hun i USA, ville hun sikkert have købt ind til sin aftensmad der også – det ramte alle forsider, da Amazon i 2017 købte supermarkedskæden Whole Foods i USA, og Amazon har i dag et afsindigt stort varekatalog inden for alle mulige forskellige genrer.

Boede hun i Kina, ville hun have haft samme enorme udvalg i endnu flere år, da Amazons modstykke Alibaba opkøbte supermarkedskæden Hema allerede i 2015.

Virksomhederne bruger kunstig intelligens til at præsentere, hvad der er mest relevant for dig på baggrund af din forbrugsprofil. Den gode serviceoplevelse skal automatiseres og personaliseres:

»Digitale kæmper som eksempelvis amerikanske Google og Amazon og deres kinesiske modparter ser i dag kunstig intelligens som deres kernekompetence,« skriver Terney i Kampen om fremtiden. Det er for ham i øvrigt en gåde, at Coop i Danmark ikke gør noget, der ligner.

»Vi er med rette kritiske over for de amerikanske giganter, men mon ikke danske forbrugere stoler på Coop, og for eksempel ville blive glade for at vide, hvornår der var tilbud på de varer, som de er særligt interesserede i?« spørger han.

Slut med at dele Netflix

Naia spiser sammen med Netflix. Kunstig intelligens sørger for, at hendes oplevelse bliver skræddersyet til hende, og at hun får anbefalet Black Mirror i stedet for Orange is the New Black, så hun bliver ved med at abonnere på tjenesten.

Er hun en af dem, der deler sit abonnement med andre, kan det ifølge den britiske avis Independent snart være slut. Netflix mister milliarder på, at folk deler adgangskode, og virksomheden Synamedia har netop præsenteret et nyt system, der ved hjælp af kunstig intelligens kan analysere brugernes adfærd, identificere deres vaner og danne profiler på baggrund af hver enkelt bruger. Hvis disse profiler ’ændrer adfærd’ betyder det, at en anden også har adgang til samme konto.

Lige nu ser Naia Netflix uden problemer, og her forlader vi hende igen og lader hende børste tænder og gå i seng.

Hvis Naia boede i USA ville hun måske slutte dagen af med at stille sig foran sit Amazon Echo look-kamera ved sit tøjskab og få den intelligente stilassistent, der er i familie med den føromtalte højttaler Amazon Echo – blot med et kamera installeret – til at give hende råd til morgendagens tøjvalg. Echo look tager billeder af dig og dit tøj og fortæller dig, hvad der matcher, og hvad du kan købe af nye varer (på Amazon), som passer til din garderobe.

Naturligt nok får en personlig virtuel assistent med et kamera – i dit soveværelse – flere til at overveje, hvordan den type maskiner kan misbruges til overvågning, ligesom vi var inde på med højttaleren Echo.

Og der er meget mere i samme stil på vej: intelligente lamper og andre af hjemmets ting, der forbundet med internettet bliver vores virtuelle assistenter, som vi blot taler til. Derfor betyder det også noget, hvem leverandørerne af mobilnettet er – i Danmarks tilfælde det nye 5G mobilnetværk, som eksempelvis selvkørende biler også i fremtiden vil blive koblet på.

Og derfor bliver der sat spørgsmålstegn ved disse leverandører, som f.eks. det kinesiske Huawei, der måske skal levere 5G-teknologi til danske teleselskaber. Risikerer vi spionage? Og ikke kun af den kinesiske slags – giver vi, lige meget hvilken leverandør, der vælges – de store virksomheder fri adgang til vores hjem?

»Ja, det er jo bare et spørgsmål om, at der sidder en mikrofon i den anden ende,« siger Thomas Terney. Og kunstig intelligens kan bruges til at finde mønstre i alle de data, der opsamles.

»Overvågning har vi haft længe, men det er i en helt anden skala i dag,« siger Terney, der i øvrigt ikke selv har Amazon Echo højttaleren stående tændt.

»Jeg er heller ikke aktiv på Facebook. Den massive dataindsamling af os som individer har nogle konsekvenser, det skal vi ikke være blinde over for. Jeg er stærk fortaler for teknologi, men jeg er bekymret for interessenterne bag teknologien.«

I efteråret 2018, da verdens største teknologimesse, Websummit i Portugal, blev afholdt for niende gang, sagde whistleblower Christopher Wylie, der fik Cambridge Analytica-skandalen til at rulle:

»Vi er i første stadie i forhold til at installere kunstig intelligens i vores hjem (...) hvad sker der, når det samme system bliver bygget ind i dit hus – når dit hus begynder at tænke på dig? Og dit hus er forbundet til din bil, din bil er forbundet til gaden og gaden er forbundet til dit kontor – og alle kommunikerer de til hinanden om dig, tænker på dig, tager beslutninger for dig, afgør hvad du ser og ikke ser (...) Det er et kæmpe problem, hvis vi ikke overvejer det.«

Thomas Terney er fuldstændig enig:

»Jeg er bare bekymret for, at vi ikke kan tage ordentlig stilling til brugen af kunstig intelligens, hvis ikke vi gør det fra et standpunkt, der er drevet af indsigt. Så er vi drevet af frygt,« siger han. Vi skal forstå kunstig intelligens og vi skal vælge robuste intelligente og sikre systemer. Med andre ord: »Vi skal forstå teknologien, så vi ikke træffer åndssvage beslutninger.«

AI-vintre

Thomas Terney får altid spørgsmålet om, hvornår computerne bliver klogere end os, og han tror faktisk, at vi vil få maskiner, der er mere intelligente end os, at der vil ske en sammensmeltning mellem menneske og computer, at mennesket vil blive opgraderet – og at vores genetiske koder vil se helt anderledes ud om hundrede år.

»Så det er ikke fordi jeg ikke anerkender den diskussion af, hvad fremtiden vil bringe,« understreger han.

»Men det er ikke der, vi er lige nu, og den diskussion kan hurtigt komme til at skygge for noget andet.«

Den kunstige intelligens, Naia – og vi – møder i vores hverdag, er stadig forholdsvis simpel, og måske er kunstig intelligens en lille smule hypet lige nu?

Det har den faktisk været et par gange før i historien – forskning i kunstig intelligens er 70 år gammel. I begyndelsen af 1970’erne og i slutningen af 80’erne, har der været opskruede forventninger til kunstig intelligens, som ledte til så store nedture, at de efterfølgende er blevet kaldt AI-vintre, skriver Terney i Kampen om fremtiden.

Spørgsmålet er, om vi står over for en AI-vinter nu?

»Ja … nej, måske er det bedre at kalde efterårsstemning,« siger Thomas Terney. »Medierne er helt oppe på den store eksistentialistiske klinge lige nu og så finder vi snart ud af, at – OK, vi snakker ikke om menneskets overlevelse de næste par år.«

Men det betyder ikke, at udviklingen går i stå påpeger han. Efter dot.com-bølgen var der en masse, der sagde, at netshopping kun var for nørder. Nu er alt forandret – der er bare gået 20 år i stedet for tre. Til gengæld er implikationerne meget større end dem, man lige regnede med.

Terney tror, det samme vil gælde for kunstig intelligens.

»De selvkørende biler kommer ikke i morgen. Men de kommer, udviklingen har været i gang længe og det er vigtigt at alle lærer, hvad kunstig intelligens er. Hvad en algoritme er. Ellers bliver diskussionen unuanceret og måske overser vi alle de positive konsekvenser, der er ved kunstig intelligens.«

Thomas Terney er lige så bekymret for overvågningsdelen i Kina, som alle andre er. Men der foregår også andre ting i landet:

»Medierne er optaget af Kinas overvågning, men fortæller ikke meget om, at kinesere har et kæmpe problem med lægemangel, og at de nu har digitale konsultationer og de bruger kunstig intelligens til at diagnosticere – at de bygger en ny by fra bunden og gør den intelligent, hvilket fører til kæmpe energibesparelser i bygninger. Jeg tror, vi kan lære en del af Kina.«

»Så skal vi ikke tale om anvendelsen lige nu og i den nærmeste fremtid – i stedet for at tale om teknologien i en fjern fremtid,« spørger han.

Og Naia, hun sover, indtil Sleep Cycle-appen vækker hende på det helt rigtige tidspunkt, og en ny dag kan begynde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg vover lige at smide et andet aspekt på banen:
"Naia" i artiklen er tydeligvis middelklasse og har både råd til og interesse i at købe en masse fine apps og have konstant wifi og bruge en masse strøm. Det er faktisk noget rigtig lort når vi tænker bæredygtighed og miljø, for hvor lang tids holdbarhed har en mobiltelefon eller en robotstøvsuger... og hvordan genereres al den strøm, der skal bruges til den kunstige intelligens - og hvor skal affaldet ende? Vi kan jo fanme ikke engang holde vejkanterne frie for plastikaffald.

Og den globalt stigende ulighed... hvordan skal fattige mennesker få råd til alle disse fine AI-apperater og strømforbruget til dem, tænker jeg. Risikerer vi ikke at drive en kæmpestor kile ned imellem befolkningsgrupperne fordelt på dem som har og kan - og dem som ikke har, og ikke hverken kan eller vil hoppe på AI-vognen..
(Grøntsager kommer faktisk ikke ud af en app... de kommer fra jorden)

Steen Piper, Bettina Jensen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, rigtig gode pointer :
Bæredygtighed mht fremstilling af billioner af brug-og-smid-væk dimser, der skal fremme effektiviteten hos de individer, som er tilknyttet det stressfyldte arbejdsmarked, strøm til disse dimser, og affaldsophobningen pga mangelfuld genanvendelse, etc.

Desuden, som du også siger, den adskillelse der vil være fra dem der har råd, og de som ikke har.
Den findes allerede.
Men muligvis kan der være nogle fordele ved trods alt ikke at lade sig totalovervåge ?

Og så er der finten med at alting bliver nemmere at anvende - conveniency.
Det vil appellere til stortset alle; de travle, de dovne og de mindre begavede måske især.
Hvis staten eller kommunen anbefaler noget, så har mange tillid til dem.

Her i landet har vi taget teknologien og digitaliseringen så ukritisk imod, at den har ødelagt vort skattesystem, sat ældre og ubemidlede af på et sidespor, og muliggjort totalt uetisk overvågning af syge og arbejdsløse. Samtidig har vi intet overblik over hvad magthaverne foretager sig.
Eller vi er ligeglade, bare vi har vores på det tørre.

"Vi er i første stadie i forhold til at installere kunstig intelligens i vores hjem (...) hvad sker der, når det samme system bliver bygget ind i dit hus – når dit hus begynder at tænke på dig? Og dit hus er forbundet til din bil, din bil er forbundet til gaden og gaden er forbundet til dit kontor – og alle kommunikerer de til hinanden om dig, tænker på dig, tager beslutninger for dig, afgør hvad du ser og ikke ser (...) Det er et kæmpe problem, hvis vi ikke overvejer det."

Det er et kæmpe problem, at overvågning er blevet implementeret og brugt ulovligt i talløse tilfælde af statslige foranstaltninger og økonomiske incitamenter til kommunerne for at instrumentalisere borgerne i landet.

Kina er et grelt eksempel.
Men kig også lige på Gladsaxe kommune..
Det var kun fordi de var så knoldsparkende uduelige, at planen om offentlig overvågning og pointgivning til hele populationen ikke blev udrullet for fuld skrue.
Ligesom regeringens plan for at overvåge alles el-forbrug heller ikke ramte lige i plet..

Befolkningens sundhedsdata bliver allerede solgt til udlandet i en eller anden godtroende forestilling om at det vil give Danmark fordele i udlandet med hensyn til eksporten.
Eller også er der visse kyniske individer, der ser fordele i en sådan handel. Med andre ord, tjener på den.

Vi skal også have et Nationalt Genomcenter.
Det hører vi intet om længere, selvom det stiltiende bliver etableret.

Hvad er håbet?
At den nyvoksne ungdom ikke lader sig spise af med floskler om "det bedste for samfundet på længere sigt", men tager dirigentstokken i egen hånd.

Pyha, jeg blev helt træt..

Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Lise Lotte Rahbek og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Eva S
Det er rart, når andre kan følge min tankegang. :)

Du nævner 'dovenskab', som for mig er et overordentligt vigtigt begreb i udviklingen og brugen af teknologi. Alle mennesker har tendens til dovenskab - om det er fysisk eller mentalt. Alle !
At lade teknologien tænke for os er hamrende foruroligende. Ikke kun fordi teknologien er kodet af nogle mennesker, som ønsker at tjene penge. Men også fordi vores egne hjerners dovenskab kan få os til at slippe taget i de små sammenhænge i hverdagen.
Kan du huske, da vi allesammen gik rundt og huskede telefonnumre? Det gør vi ikke længere, for nu husker mobilen dem for os. Jeg skulle ringe til kæresten fra en fremmed telefon forleden, men.. kunne jeg huske nummeret? Nix.
Hvis jeg overlader mine indkøb til en app, bliver min hjerne så ikke efterhånden så doven, at dan ikke længere kan huske hvordan? Når jeg kun bruger kontokort, bliver min hjerne så ikke efterhånden ude af stand til at tælle og visualisere kroner og ører..?
Og strømmen... vi gør os sindsygt afhængige og sårbare ift strømforsyning.

Det minder alt sammen om en gammel fabel visdom, om ikke at lægge alle sine æg i samme kurv.

Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Jeg vil gerne introducere endnu et aspekt af kunstig intelligens herlighederne: fælles for dem er, at de er computere med et styresystem, ofte af linux-typen.Fænomenet betegnes ofte IOT, Internet Of Things Problemet er, at IOT-dimsernes styresystemer sjældent holdes opdateret på samme måde som styresystemerne på vores pc-er. Dermed er ladeporten fuldt åbent for askens misbrug. Dette problem er ofte til diskussion på news feeds som "LXer Linux News" http://lxer.com/module/newswire/headlines.rss

Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Der er endnu et aspekt ved kunstigintelligens, som ikke omtales i artiklen:

Kunstig intelligens til forbrugerne er blot et spinoff fra den militære forskning i hardcore kunstig intelligens. Ligesom vi i sin tid som forbrugere fik en masse smarte nye materialer i forbindelse med rumkapløbet, vil vi få os en masse nyt legetøj og nyttegenstande i forbindelse med udviklingen af den perfekte autonome målsøgende førerløse drone.

Selvfølgelig er der penge i at udvikle "smarte" gadgets til forbrugerne, men det er ikke profitten, der driver værket her, eller i hvert fald kun indirekte: Det er magten, der kommer ud af et geværløb, som skal maximeres ved hjælp af kunstig intelligens.

Det var det, Putin sigtede til, da han for et par år siden udtalte, at den nation som har førertrøjen på indenfor forskning i AI, vil være den nation, som vil beherske verden. Hvorefter han skyndte sig at få sig et rigtig godt forhold til kineserne, som er den nation, som p.t. er længst fremme mht. AI.

Harald Strømberg, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kunstig intelligens ? - hmm - et kunstigt paradoks,skabt af Bull-Shit entrepenører for at sælge en vare til naive politikere der ikke forstår en dyt af hvad såkaldt A.I. kan og slet ikke kan - de er i virkeligheden at sammenligne med de famøse skræddere i eventyret om Kejserens nye klæder og for at blive i H. C. Andersen´s termologi - Den dag de kan skabe en levende nattergal der følger sine instinkter vil der måske være noget om snakken. Læring af feed-back kan aldrig blive andet end ophobning af metadata der ikke kan styres på nogen intelligent måde. Den dag man kan bygge en kvante-computer der virker ved legemestemperatur (som hjernen) kan man måske bede den om intelligente svar på intelligente spørgsmål.

Steen Piper, Eva Schwanenflügel og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Det der med "kunstig intelligens" er, udover det tekniske, også et filosofisk anliggende: det fordrer at vi definerer hvad intelligens er. Én position ser intelligens som noget primært sprogligt og strukturelt, som man forventer at kunne "afbilde" i maskiner, og derved bliver "kunstig intelligens" forestilbar med tilstrækkelig forfinede algoritmer. Så vidt jeg forstår repræsenterer bl.a. Noam Chomsky den position. Selv hælder jeg nok så meget til at se intelligens som noget der forbinder sprog, oplevelser, følelser, erfaringer mm. Derved kommer der en afgørende tidsfaktor ind. I den forståelsesramme skal en maskine have haft og vedblivende have et liv. Den skal også kunne tage fejl for at blive klogere osv osv. Efter min bedste overbevisning er det nonsens at tale om "kunstig intelligens". Men det kan give god mening at bruge menneskelig intelligens at udvikle maskiner til brug for kloge menneskers beslutningstagen ... siger en pensioneret databaseudvikler.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar