Læsetid: 13 min.

Kunstig intelligens: Det er ikke i morgen – det er lige nu, fra du slår øjnene op

Kunstig intelligens bliver stadig forbundet med robotter, selvkørende biler og vilde fremtidsscenarier – men er i dag en fuldstændig integreret del af vores hverdag. Vi gennemgår en helt almindelig dag i den kunstige intelligens’ tegn
Kunstig intelligens bliver stadig forbundet med robotter, selvkørende biler og vilde fremtidsscenarier – men er i dag en fuldstændig integreret del af vores hverdag. Vi gennemgår en helt almindelig dag i den kunstige intelligens’ tegn

Sofie Holm Larsen

9. februar 2019

Kunstig intelligens vil forandre verden. Kunstig intelligens er en trussel. Kunstig intelligens redder liv. Kunstig intelligens – eller AI – bliver diskuteret i stor stil i disse år og herhjemme har regeringen meldt ud, at Danmark skal være blandt verdens førende lande i brugen af kunstig intelligens inden 2025.

Men hvad betyder begrebet helt præcist? Hvis jeg siger kunstig intelligens, hvad er så det første, der falder dig ind? En snedig robot? En selvkørende bil? Eller måden, Netflix præsenterer dig for en ny serie på?

Ph.d. i kunstig intelligens Thomas Terney har besluttet sig for at forklare kunstig intelligens for alle i bogen Kampen om fremtiden, for, som han siger:

»Vores forestillinger og hang til at kigge ud i fremtiden stiller sig i vejen for at forstå, hvad kunstig intelligens egentlig er, og hvilke muligheder teknologien åbner for allerede nu.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg vover lige at smide et andet aspekt på banen:
"Naia" i artiklen er tydeligvis middelklasse og har både råd til og interesse i at købe en masse fine apps og have konstant wifi og bruge en masse strøm. Det er faktisk noget rigtig lort når vi tænker bæredygtighed og miljø, for hvor lang tids holdbarhed har en mobiltelefon eller en robotstøvsuger... og hvordan genereres al den strøm, der skal bruges til den kunstige intelligens - og hvor skal affaldet ende? Vi kan jo fanme ikke engang holde vejkanterne frie for plastikaffald.

Og den globalt stigende ulighed... hvordan skal fattige mennesker få råd til alle disse fine AI-apperater og strømforbruget til dem, tænker jeg. Risikerer vi ikke at drive en kæmpestor kile ned imellem befolkningsgrupperne fordelt på dem som har og kan - og dem som ikke har, og ikke hverken kan eller vil hoppe på AI-vognen..
(Grøntsager kommer faktisk ikke ud af en app... de kommer fra jorden)

Steen Piper, Bettina Jensen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, rigtig gode pointer :
Bæredygtighed mht fremstilling af billioner af brug-og-smid-væk dimser, der skal fremme effektiviteten hos de individer, som er tilknyttet det stressfyldte arbejdsmarked, strøm til disse dimser, og affaldsophobningen pga mangelfuld genanvendelse, etc.

Desuden, som du også siger, den adskillelse der vil være fra dem der har råd, og de som ikke har.
Den findes allerede.
Men muligvis kan der være nogle fordele ved trods alt ikke at lade sig totalovervåge ?

Og så er der finten med at alting bliver nemmere at anvende - conveniency.
Det vil appellere til stortset alle; de travle, de dovne og de mindre begavede måske især.
Hvis staten eller kommunen anbefaler noget, så har mange tillid til dem.

Her i landet har vi taget teknologien og digitaliseringen så ukritisk imod, at den har ødelagt vort skattesystem, sat ældre og ubemidlede af på et sidespor, og muliggjort totalt uetisk overvågning af syge og arbejdsløse. Samtidig har vi intet overblik over hvad magthaverne foretager sig.
Eller vi er ligeglade, bare vi har vores på det tørre.

"Vi er i første stadie i forhold til at installere kunstig intelligens i vores hjem (...) hvad sker der, når det samme system bliver bygget ind i dit hus – når dit hus begynder at tænke på dig? Og dit hus er forbundet til din bil, din bil er forbundet til gaden og gaden er forbundet til dit kontor – og alle kommunikerer de til hinanden om dig, tænker på dig, tager beslutninger for dig, afgør hvad du ser og ikke ser (...) Det er et kæmpe problem, hvis vi ikke overvejer det."

Det er et kæmpe problem, at overvågning er blevet implementeret og brugt ulovligt i talløse tilfælde af statslige foranstaltninger og økonomiske incitamenter til kommunerne for at instrumentalisere borgerne i landet.

Kina er et grelt eksempel.
Men kig også lige på Gladsaxe kommune..
Det var kun fordi de var så knoldsparkende uduelige, at planen om offentlig overvågning og pointgivning til hele populationen ikke blev udrullet for fuld skrue.
Ligesom regeringens plan for at overvåge alles el-forbrug heller ikke ramte lige i plet..

Befolkningens sundhedsdata bliver allerede solgt til udlandet i en eller anden godtroende forestilling om at det vil give Danmark fordele i udlandet med hensyn til eksporten.
Eller også er der visse kyniske individer, der ser fordele i en sådan handel. Med andre ord, tjener på den.

Vi skal også have et Nationalt Genomcenter.
Det hører vi intet om længere, selvom det stiltiende bliver etableret.

Hvad er håbet?
At den nyvoksne ungdom ikke lader sig spise af med floskler om "det bedste for samfundet på længere sigt", men tager dirigentstokken i egen hånd.

Pyha, jeg blev helt træt..

Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Lise Lotte Rahbek og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Eva S
Det er rart, når andre kan følge min tankegang. :)

Du nævner 'dovenskab', som for mig er et overordentligt vigtigt begreb i udviklingen og brugen af teknologi. Alle mennesker har tendens til dovenskab - om det er fysisk eller mentalt. Alle !
At lade teknologien tænke for os er hamrende foruroligende. Ikke kun fordi teknologien er kodet af nogle mennesker, som ønsker at tjene penge. Men også fordi vores egne hjerners dovenskab kan få os til at slippe taget i de små sammenhænge i hverdagen.
Kan du huske, da vi allesammen gik rundt og huskede telefonnumre? Det gør vi ikke længere, for nu husker mobilen dem for os. Jeg skulle ringe til kæresten fra en fremmed telefon forleden, men.. kunne jeg huske nummeret? Nix.
Hvis jeg overlader mine indkøb til en app, bliver min hjerne så ikke efterhånden så doven, at dan ikke længere kan huske hvordan? Når jeg kun bruger kontokort, bliver min hjerne så ikke efterhånden ude af stand til at tælle og visualisere kroner og ører..?
Og strømmen... vi gør os sindsygt afhængige og sårbare ift strømforsyning.

Det minder alt sammen om en gammel fabel visdom, om ikke at lægge alle sine æg i samme kurv.

Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Jeg vil gerne introducere endnu et aspekt af kunstig intelligens herlighederne: fælles for dem er, at de er computere med et styresystem, ofte af linux-typen.Fænomenet betegnes ofte IOT, Internet Of Things Problemet er, at IOT-dimsernes styresystemer sjældent holdes opdateret på samme måde som styresystemerne på vores pc-er. Dermed er ladeporten fuldt åbent for askens misbrug. Dette problem er ofte til diskussion på news feeds som "LXer Linux News" http://lxer.com/module/newswire/headlines.rss

Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Der er endnu et aspekt ved kunstigintelligens, som ikke omtales i artiklen:

Kunstig intelligens til forbrugerne er blot et spinoff fra den militære forskning i hardcore kunstig intelligens. Ligesom vi i sin tid som forbrugere fik en masse smarte nye materialer i forbindelse med rumkapløbet, vil vi få os en masse nyt legetøj og nyttegenstande i forbindelse med udviklingen af den perfekte autonome målsøgende førerløse drone.

Selvfølgelig er der penge i at udvikle "smarte" gadgets til forbrugerne, men det er ikke profitten, der driver værket her, eller i hvert fald kun indirekte: Det er magten, der kommer ud af et geværløb, som skal maximeres ved hjælp af kunstig intelligens.

Det var det, Putin sigtede til, da han for et par år siden udtalte, at den nation som har førertrøjen på indenfor forskning i AI, vil være den nation, som vil beherske verden. Hvorefter han skyndte sig at få sig et rigtig godt forhold til kineserne, som er den nation, som p.t. er længst fremme mht. AI.

Harald Strømberg, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kunstig intelligens ? - hmm - et kunstigt paradoks,skabt af Bull-Shit entrepenører for at sælge en vare til naive politikere der ikke forstår en dyt af hvad såkaldt A.I. kan og slet ikke kan - de er i virkeligheden at sammenligne med de famøse skræddere i eventyret om Kejserens nye klæder og for at blive i H. C. Andersen´s termologi - Den dag de kan skabe en levende nattergal der følger sine instinkter vil der måske være noget om snakken. Læring af feed-back kan aldrig blive andet end ophobning af metadata der ikke kan styres på nogen intelligent måde. Den dag man kan bygge en kvante-computer der virker ved legemestemperatur (som hjernen) kan man måske bede den om intelligente svar på intelligente spørgsmål.

Steen Piper, Eva Schwanenflügel og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Det der med "kunstig intelligens" er, udover det tekniske, også et filosofisk anliggende: det fordrer at vi definerer hvad intelligens er. Én position ser intelligens som noget primært sprogligt og strukturelt, som man forventer at kunne "afbilde" i maskiner, og derved bliver "kunstig intelligens" forestilbar med tilstrækkelig forfinede algoritmer. Så vidt jeg forstår repræsenterer bl.a. Noam Chomsky den position. Selv hælder jeg nok så meget til at se intelligens som noget der forbinder sprog, oplevelser, følelser, erfaringer mm. Derved kommer der en afgørende tidsfaktor ind. I den forståelsesramme skal en maskine have haft og vedblivende have et liv. Den skal også kunne tage fejl for at blive klogere osv osv. Efter min bedste overbevisning er det nonsens at tale om "kunstig intelligens". Men det kan give god mening at bruge menneskelig intelligens at udvikle maskiner til brug for kloge menneskers beslutningstagen ... siger en pensioneret databaseudvikler.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar