Læsetid: 3 min.

Lad os vippe overvågningskapitalisme-guderne af pinden og tage kontrollen med merværdien selv

Shoshana Zuboffs begreb om overvågningskapitalisme må læses sammen med Karl Marx’ teori om merværdi
23. februar 2019

Marx’ afgørende bidrag til kritikken af den politiske økonomi var begrebet om merværdien.

Merværdien er den ekstra værdi, som tilfalder kapitalisten som resultatet af et på overfladen lige bytte: Arbejderen bytter sin arbejdskraft for løn. Når arbejderen bytter sin arbejdskraft for løn, modtager han en mængde penge, som er nok til, at han (og hans familie) kan reproducere sig selv.

Tricket er blot, at mens arbejderen således modtager en ’fair’ mængde penge for sit arbejde, er der altid mere værdi at hente i arbejdet end blot til arbejderens egen reproduktion. Dette er merværdien, som tilfalder kapitalisten.

Marx’ analyse

I begrebet om merværdien finder Marx omdrejningspunktet for en politisk analyse af arbejderklassens forhold.

Når arbejderen arbejder et antal timer i løbet af en dag, hæver sin løn og holder sig selv, sin familie og sin (eventuelle) bolig ved lige på den måde, kan det synes, som om dette er nogenlunde retfærdigt. Livet kan jo trods alt leves, holdes kørende.

I den senmoderne kapitalisme, hvor store dele af den hårde industriproduktion er udlagt til tredjeverdenslande, langt fra os her i Vesten, kan livet endda føres uden de store problemer, med en høj grad af sikkerhed, måske endda med råd til en fin bil, en god ferie nu og da osv.

Men Marx fastholder, at der i byttet mellem arbejdskraft og løn er en skævhed på spil. Hermed lykkes det ham at begrebsliggøre noget, som ikke før kunne siges: Analysen af merværdien fremviser den fundamentale asymmetri og udbytning, som den moderne kapitalisme bygger på.

Overvågningskapitalisme

Senere teoretiske udviklinger af Marx har gjort merværdien til noget mere ’strukturelt’ og dermed ikke så entydigt bundet til en arbejdsværditeori. Og her kommer vi frem til Shoshane Zuboffs begreb om ’overvågningskapitalisme’, som hun netop har udlagt i sin store bog The Age of Surveillance Capitalism. Med denne form for kapitalisme tager udvindingen af merværdien næste skridt, den bliver mere spøgelsesagtig, knap så brutal, men så meget desto mere omfattende.

For at reproducere sig selv i dag har det kapitalistiske system nemlig ikke kun brug for arbejdere. Hvad det samtidig har fået øje for, er ganske enkelt ’adfærd’, som kan indhøstes gennem diverse tekniske installationer og services og omdannes til informationer.

Man kan sige, at vi i Vesten har bygget et immaterielt lag ovenpå den benhårde, ’kropslige’ udbytning, der stadig foregår i andre dele af verden.

Dagens vestlige kapitalisme står dermed ikke nødvendigvis i modsætning til staten, til velfærd, ja endog til borgerløn: Den lever af lydige borgere, der leverer merværdi til systemet, næsten bag om ryggen på sig selv, blot ved at gøre det, de nu gør (kommunikere over nettet, bevæge sig rundt i trafikken osv ….).

Gennem udnyttelser af huller og gråzoner i lovgivningen gør overvågningskapitalismen »unilateralt krav på menneskers erfaring som en art gratis råmateriale, den selv kan oversætte til adfærdsdata«, som Zuboff skriver.

Man kunne sige det sådan, at kapitalismen har bevæget sig fra at udnytte vores aktive arbejdskraft til at profitere på vores blotte, ’passive’ tilstedeværelse.

Vi vidste det egentlig godt: Hvem er ikke blevet frustreret over at skulle konfigurere sin nye smartphone med det væld af muligheder for at ’optimere tjenesteydelserne’, som man bekymret og småparanoid må trykke sig igennem. Hvert eneste lille tryk på en tast, hvert eneste gratis program, man downloader, hvert eneste pip på et socialt medie, er trafik på den motorvej, som fører direkte til techgiganterne.

Proteseguder

I Kulturens byrde udlagde Freud det forhold, at mennesket er i stand til at underlægge sig verden gennem brug af værktøj og teknik. Motorer gør, at vi kan flyve rundt i luften, som vi har lyst. Briller korrigerer vores syn, mikroskoper gør os i stand til at bore dybt i ned i materien osv.

I Freuds udlægning er kulturmennesket en ’protesegud’: Vi kan slet ikke lade være med at kaste os over de tekniske muligheder for at udbygge os selv, selv om proteserne til tider stadig volder os besvær.

Nu er besværet imidlertid ikke så meget med selve proteserne, som med de guder, der bestyrer dem. Det er ikke os, men Google, der tilegner sig verden, og som tilmed har affotograferet alle verdens bøger og hele klodens forløb af gader og landskaber. Det er Google, som vinder merværdi ud af det.

Som Zuboff også bemærker, er det ikke nok at forlange ’privatlivets fred’: Vi slipper ikke af med den merværdi, der huserer i systemet. Det er en illusion at tro, at vi som eremitter kan komme tilbage til tilstanden før udbytningen, før overvågningen og ’blive os selv’.

Spørgsmålet er snarere, hvordan vi kollektivt vipper guderne af pinden og overtager kontrollen med merværdien selv.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Benno Hansen
  • Thomas Tanghus
  • Kurt Nielsen
Anne-Marie Krogsbøll, Benno Hansen, Thomas Tanghus og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Tanghus

Der er mange steder, man kan starte:

- Stop med at bruge Googles søgemaskine. Der er bedre alternativer, såsom https://duckduckgo.com
- Stop med at benytte Googles "gratis" services. Brug de - ganske få - penge det koster, og få hostet email, kalender, adressebog osv. hos en seriøs hostingprovider.
- Stop - selvfølgelig - med at bruge Facebook! Mastodon er ét alternative: https://en.wikipedia.org/wiki/Mastodon_(software)
- Overvej om Apple er det rigtige firma til at vide alt om dig...?
-

Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Per Torbensen, Ib Christensen, Jens Kofoed, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Espen Bøgh, Michael Waterstradt, Arne Albatros Olsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Nu nævner du fødemaskinerne til NSA, men det fremgår ikke helt tydeligt, så derfor denne lille påmindelse.

Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Bjarne Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar