Interview
Læsetid: 4 min.

Laura Lindahl: »Den mest liberale måde at spise på er at gå på restaurant«

Laura Lindahl fra Liberal Alliance er ikke typen, der putter frisk basilikum på sin spaghetti for at få den til at se ud af noget. Og så er hun overbevist om, at de senere års kulinariske opblomstring i Danmark først og fremmest skyldes det frie marked
Laura Lindahl fra Liberal Alliance er ikke typen, der putter frisk basilikum på sin spaghetti for at få den til at se ud af noget. Og så er hun overbevist om, at de senere års kulinariske opblomstring i Danmark først og fremmest skyldes det frie marked

Niels Ahlmann Olesen

Moderne Tider
9. februar 2019

Frem mod valget taler vi hver uge med en politiker om mad, identitet og ideologi. Denne uge taler vi med Laura Lindahl, der stiller op til folketingsvalget for Liberal Alliance. 

Fra 1-10 hvor madglad er du?

»10. Ikke fordi jeg har et ekstravagant madforbrug. Jeg elsker bare mad. Jeg glæder mig altid til at spise.«

— Spiser du som en liberalist?

»Man ville have svært ved at afkode min politiske overbevisning ved at se på min madplan. Hjemme hos mig spiser vi som 90 procent af danske børnefamilier. Jeg ved heller ikke, hvordan en rigtig liberal spiser. Der er nok en fordom om, at vi sidder langs whiskybæltet og spiser store, røde bøffer.«

— Hvad er din mest liberale madoplevelse?

»For mig er den mest liberale måde at spise på at gå på restaurant. Der er et menukort, man frit kan vælge fra, så alle omkring bordet ikke er tvangsindlagt til at spise det samme.«

Livretten: Pandekager

  • 100 g hvedemel
  • 75 g sukker
  • 1 stang vanilje
  • 4 æg
  • 3,5 dl mælk
  • 100 g smør
  • Skallen af en citron
  • Skallen af en appelsin
  • Et nip salt

Pisk ingredienserne sammen, og lad dejen hvile minimum en halv time inden brug.

Jeg elsker pandekager, og det gode ved dem er, at man fra gang til gang kan bestemme, hvad der skal i. Nogle gange har jeg lyst til pandekager med is og chokoladesovs, andre gange er det med sukker eller syltetøj – og andre gange igen er det med nutella og banan. Der er en iboende valgfrihed tilknyttet pandekager, jeg som liberal er fan af.

— Hvad finder man altid i dit køkken?

»Der er altid havregryn. Jeg har jo børn.«

— Hvad burde være nationalret?

»Smørrebrød. Rugbrød favner enormt bredt. Det spiser høj som lav. Der findes både luksuriøst, højtbelagt smørrebrød og ganske almindelige madder. Man kan også sagtens gøre det vegansk for den sags skyld.«

— Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som en identitetsmarkør?

»Jeg synes, det er helt naturligt, at folk forsøger at sige noget om sig selv ved at spise på en bestemt måde. Præcis ligesom vi udtrykker noget gennem det tøj, vi har på, den måde, vi indretter vores hjem, eller den bil, vi kører i. Personligt er min mad bare ikke spændende nok til, at jeg kan lægge den på Instagram som identitetsmarkør. Jeg topper ikke min spaghetti og kødsovs med basilikumblade for at få det til at se ud af noget.«

— Du er minister efter valget, og en forhandling trækker ud. Hvad serverer du?

»Der ville jeg blive nødt til at vurdere, hvem der kom besøg. Dansk Folkeparti ville få serveret en hakkebøf. Var det Alternativet ville de nok få noget asiatisk.«

— Hvilken politisk modstander vil du, af gastronomiske årsager, nødigst til middag hos?

»Frank Aaen eller sådan en type fra Enhedslisten. Jeg har en forestilling om, at de spiser meget stærke oste, og det er ikke lige mig.«

— Tænker du på klimaet i forhold til, hvad du spiser? Og hvordan?

»Nej. Jeg tænker på, om det er sundt og nærende. Særligt efter jeg har fået børn, spiser vi økologisk. Ikke fordi det er klimavenligt, for det er det ikke, men fordi det er sundt. Det er rart at vide, at min familie og mine børn ikke skal spise alle mulige tilsætningsstoffer og pesticider.«

— Hvad er liberalisternes største bidrag til dansk madkultur?

»Alene det, at vi har et liberalt samfund og fri konkurrence, betyder noget. Restauranter bliver nødt til at skille sig ud og være bedre end deres konkurrenter. Uden markedet havde vi nok hverken haft NOMA eller bølgen med at spise lokal mad eller spise efter årstiderne. Det er resultater af konkurrencen på det frie marked.«

— Næste gang skal vi tale med Socialdemokratiet. Hvad er den mest socialdemokratiske spise, du kan komme i tanke om?

»For mig står Socialdemokratiet for stilstand og fantasiløshed. Jeg tror aldrig, socialdemokrater eksperimenterer i køkkenet. De laver mad uden krydderier.«

Joachim Sperling: Hvad er ideen med de pandekager?

Jeg har mødt Laura Lindahl en enkelt gang og oplevede hende som en både kontant og vidende politiker. Men når hun går all in på mad med en 10’er og så ikke leverer flere interessante budskaber, bliver jeg skuffet. Altså: Et barn på fem år kan lave pandekager, så hvad er ideen i at komme med sådan en opskrift?

Det er heller ikke godt med Laura Lindahls forklaring på, hvorfor hun spiser økologisk. Der er ikke videnskabeligt belæg for at påstå, at økologi er sundere, men man bidrager til færre udledninger i naturen og til mere dyrevelfærd. Måske lægges der også mere kærlighed ned i de økologiske produkter.

Jeg tror heller ikke på, at vi har fået NOMA grund af fri konkurrence. NOMA eksisterer kun, fordi nogle mennesker brænder for at lave mad på et nærmest kunstnerisk niveau. NOMA er oprindeligt skabt ud fra et ortodokst manifest formuleret af bl.a. Claus Meyer og Rene Redzepi, hvor penge var det sidste, de tænkte på. Ikke alt kan sættes ind i en markedskontekst.

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Han vurderer hver uge den politiske livret.

 

Serie

Mavefornemmelsen

Selv om mad er fuld af politik og symbolik, smager det heldigvis stadig godt. I denne serie spørger vi politikere og fagfolk om deres forhold til mad, og vi guider til en aktuel ret, som du heldigvis bliver både klogere og mættere af. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det vrimler med fordomme i dette lille interview.
Desuden stammer dogme-idéen fra nogle ret alternative filmskabere, bl.a. Lars von Trier og Thomas Vinterberg.

"NOMA er oprindeligt skabt ud fra et ortodokst manifest formuleret af bl.a. Claus Meyer og Rene Redzepi, hvor penge var det sidste, de tænkte på. Ikke alt kan sættes ind i en markedskontekst."

Den oplysning kan Mater familias med fordel krydre med et par laurbærblade.

"NOMA er oprindeligt skabt ud fra et ortodokst manifest formuleret af bl.a. Claus Meyer og Rene Redzepi, hvor penge var det sidste, de tænkte på. Ikke alt kan sættes ind i en markedskontekst."

Dejligt at høre de to madfolk er ligeså idealistiske og antipekuniære som jeg og alle mine venner i våbenindustrien. Vi sælger krudt og kugler der sikrer fred og retfærdighed, og tænker slet ikke på penge.

Berith Skovbo, Dennis Tomsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Det hørermed til det liberale tanke- og værdisæt - når man går på restaurant - ikke at undersøge om det pågældende spisested har tegnet overenskomst med de ansatte.

Lise Lotte Rahbek

Det er ikke særlig interessant at læse politikeres fordomme om andre politikere. Jeg får opfattelsen af at de lever i en slags politikerboble, hvor publikum kan se ind i visse rum, men ingen derinde kan se ud.

@Lise Lotte Rahbek

Udtalelsen:

»For mig står Socialdemokratiet for stilstand og fantasiløshed. Jeg tror aldrig, socialdemokrater eksperimenterer i køkkenet. De laver mad uden krydderier.«

Er ikke nogen fordom, men den skinbarlige sandhed. Svend Auken formulerede det således: "Der vil altid være noget Opel Kadett over os socialdemokrater." Som uorganiseret socialdemokrat vil jeg sige "vi" garanterer f.eks. for udbetaling af folkepension år efter år, hele tiden det samme, det kan da dårligt være mere fantasiløst?

Jørgen Wind-Willassen

Tak for alle fordommene.
Det er så dejligt politisk ukorrekt.
Og dem der ikke kan se glimtet i øjet - de er nok så visne at de heller ikke kan smage maden.