Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Kærligheden kommer først

Den franske præst og dominikanermunk Jean-Pierre Duclos kom til Danmark i 1955 for at deltage i oprettelsen af et katolsk kloster ved Sankt Andreas Kirke i Ordrup. 17 år senere udtrådte han af ordenen og forlod præstegerningen til fordel for familielivet, men han slap aldrig teologien og fortsatte med at præge den katolske kirke i Danmark frem til sin død
Jean-Pierre Duclos nåede umiddelbart før sin død at færdiggøre et bogmanuskript om opstandelsen.

Jean-Pierre Duclos nåede umiddelbart før sin død at færdiggøre et bogmanuskript om opstandelsen.

Privatfoto

23. februar 2019

»Han åbnede en fantastisk verden for mig, fuld af tanker, filosofi, religion, udfordringer, erkendelse og tvivl.«

Udtalelsen kommer fra en af Jean-Pierre Duclos’ elever og står skrevet i Birkerød Gymnasiums 150-årsjubilæumsskrift. Den siger en del om den tidligere dominikanermunk og senere gymnasielærer i fransk, oldtidskundskab og religion.

Jean-Pierre Duclos var en belæst, intellektuel mand, men også meget kærlig og dedikeret familiefar, som fandt stor glæde i at gøre sig store tanker og skrive. 

Munk i Ordrup

Det lå ikke i kortene, at den franske dreng fra Mont-Saint-Aignan i Normandiet skulle ende sine dage som familiefar i Frederikssund. I 1946 indtrådte han som 20-årig i dominikanerordnen og blev efter studier i Le Salchoir præsteviet i 1953.

To år senere ville tilfældet, at dominikanerordenens danske leder, Pierre Grégoire, udpegende Jean-Pierre Duclos til at komme til Danmark for at genopbygge og vedligeholde det teologiske bibliotek Sankt Andreas i København, som var brændt ned. Mens han varetog den opgave boede han sammen med sine dominikanerbrødre i et kloster og virkede som katolsk præst i 17 år ved Skt. Andreas Kirke i Ordrup frem til 1972.

Jean-Pierre Duclos

  • Født den 13. maj 1927 i Mont-Saint-Aignan, Frankrig.
  • Far til Katarina, Maria og Johannes.
  • Indtrådte i dominikanerordenen i 1946. Præsteviet 1953.
  • Kom til Danmark i 1955 som katolsk præst.
  • Udtrådt af ordenen i 1972 og siden gymnasielærer.
  • Død den 1. feburar 2019

Her valgte han – som en del af opbruddet i kirken i de tidlige 1970’ere og drevet af ønsket om at blive familiefar – at forlade klosterlivet for at gifte sig med bibliotekaren Gunhild Lindstrøm, som han havde lært at kende gennem det katolske miljø op gennem 1960’erne.

Familiefar i Frederikssund

Han fortsatte med at tage vare på det teologiske bibliotek og forblev et aktivt, engageret medlem af kirken, selv om hvervet som dominikanermunk blev skiftet ud med titlen som gymnasielærer og klosteret med et parcelhus i Frederikssund.

Med kærligheden og ægteskabet fulgte børnene Johannes, Maria og Katarina og en ny titel som familiefar.

En rolle, han ifølge familien bestred med nærvær og varme, hvor han troligt var der til at følge med i alt fra ridestævner til dybsindige gåture i skoven. Men han tog også videnskaben og sin glæde ved kunsten, naturen og æstetikken med sig i børneopdragelsen.

For Jean-Pierre Duclos var kunst ikke bare kunst, ligesom natur ikke bare var natur. Han havde altid kvalitet og dybden for øje, hvad end det gjaldt æstetik, malerier eller skulpturer. Når familien besøgte Louvre i Paris, kunne børnene lige så godt have haft bind for øjnene, for han trak dem gennem gangene, hvor de nærmest ikke måtte kigge til højre eller venstre, før han havde placeret dem foran de særlige, sublime billeder, hvorpå han udbrød: »Det er dét her, I skal se.«

Han nød selv de små ting i tilværelsen. Når æbletræet i haven blomstrede, kunne han stå i timevis og glædes over plantelivets natur.

Men frem for alt rummede Jean-Pierre Duclos en ubetinget kærlighed til sin nærmeste familie og venner så vel som perifere bekendtskaber, og det var da også økumenien – smarbejdet mellem de kristne trosretninger – der fyldte i hans skriverier og arbejde i og omkring den katolske kirke, hvor han gik i sparing med flere teologer i Folkekirken for at fremme det økumeniske fællesskab, som han selv omtalte som »ånden fra Assisi« i Kristeligt Dagblad tilbage i 2013.

Engageret til det sidste

Sigende for den store og frem for alt brede omsorg var et af de tilbagevendende højdepunkter på villavejen i Frederikssund; de årlige sommerfester i haven, der samlede alt fra katolikker, folkekirkefolk, skolefolk, venner, børnenes venner og selvfølgelig børnebørnene, der fik særlig kærlig behandling.

Selv om han og familien nok har spist flere snegle og nyrer i rødvinssovs end gennemsnittet, var det ikke maden, der kom i første række hos ham og ej heller det, der afslørede det franske islæt. Det var temperamentet og den franske dialekt, der angav hans aner, selv om hans ordforråd var langt rigere, end de fleste danskere kan præstere.

Til glæde for mange brugte han da også mange af sine vågne timer på at dele ud af sit ordforråd som medforfatter til Den Store Danske Encyklopædi foruden adskillige tidsskrifter og artikler i alt fra Katolsk Dialog til Kristeligt Dagblad. Og så holdt han Information, da magtmisbrug og ulighed var emner, der optog Jean-Pierre Duclos meget. 

Frem til det sidste arbejde han på et bogmanuskript med titlen På vej mod opstandelsen, og han nåede akkurat at skrive det sidste kapitel i bogen, hvorpå helbredet gik ned ad bakke, og han sov stille ind en smuk fredag morgen i februar.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Jørn Andersen
  • Viggo Okholm
David Zennaro, Jørn Andersen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu